Coronavirus

OVERBLIK: Her er restriktionerne, der nu er væk

Coronavirus er ikke længere en samfundskritisk sygdom, og stort set alle restriktioner forsvinder.

Tirsdag forsvinder stort set alle coronarestriktioner fra det danske samfund.

Det sker, samtidig med at coronavirus ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Nedenfor kan du læse om de restriktioner, der nu er væk:

Her var der krav om coronapas:

- Restauranter, caféer og udskænkningssteder.

- Kollektiv transport - i DSBs InterCity- og InterCityLyn-tog.

- Videregående uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelser, efteruddannelser, folkehøjskoler, sprogcentre og forberedende uddannelsestilbud.

- Offentlige og private arbejdsgivere har kunnet kræve af deres medarbejdere, at de skulle vise coronapas.

- Liberale serviceerhverv eksempelvis hos tatovører og frisører.

- Svømmehaller og træningscentre samt indendørs og udendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere.

- Biografer, teatre, kulturskoler.

- Folkekirken.

- Besøgende i fængsler og arresthuse.

- Besøgende på sociale tilbud og plejehjem. På sygehuse var der krav om coronapas for besøgende med undtagelse af nære pårørende.

Her var der forbud mod salg og udskænkning af alkohol:

- Barer og andre serveringssteder måtte ikke sælge alkohol mellem 22 og 05 og skal lukke klokken 23.

- Det var ikke tilladt for butikker at sælge alkohol mellem klokken 22 og 05.

Her var der krav om mundbind:

- Kollektiv transport.

- Biblioteker, musik- og kulturskoler, foreningslokaler og museer.

- Svømmehaller, fitnesscentre og indendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere.

- Køreskoler og køreprøver.

- Indendørs i zoologiske anlæg, akvarier, forlystelsesparker og omrejsende tivolier.

- Butikker og banker.

- Liberale erhverv - eksempelvis tatovører og frisører - og bemandede solarier.

- Køreskoler, køreprøver og på borgerservice.

- Indendørs på restauranter, caféer, udskænkningssteder og takeawaysteder, når man ikke sidde rned.

- Fællesområder på hoteller.

- Besøgende og patienter der ikke er indlagt på sygehuse.

- Forældre og besøgende på grundskoler og dagtilbud.

- Forældre, besøgende og elever på uddannelser og institutioner, der laver danskuddannelse.

Her var der deltagerbegrænsning på maksimalt 500 siddende gæster:

- Biografer, teatre, koncerter, foredrag og lignende.

- Indendørs idrætsarrangementer med betalende publikummer-

Kilder: coronasmitte.dk