Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus

Hvad sker der? Regeringen offtentliggør på et pressemøde, at der fra 1. februar ikke længere vil være restriktioner på grund af coronavirus i Danmark.

Denne liveblog opdateres ikke længere. 

Moderna tester Omikron-specifik booster-vaccine

Vaccineproducenten Moderna har påbegyndt fase 2  af de kliniske undersøgelser af en booster-vaccine, der er specifikt rettet mod Omikron-varianten, skriver flere medier, bl. a. CNN.

Europæere oplever store forskelle på coronarestriktioner

Mens nogle europæiske lande lemper coronarestriktioner, søger andre at stramme dem yderligere. Danmark og Østrig blev onsdag de seneste lande til at varsle lempelser af coronarestriktioner.

Det er også blevet set i Storbritannien, Irland og Holland, mens lande som Tjekkiet, Polen og Ungarn kæmper med høje smittetal og strammer restriktionerne.

Israel giver flere adgang til fjerde stik

Voksne under 60 med eksisterende sygdomme og andre over 18 i særlig risiko kan nu få fjerde stik i Israel, skriver The Guardian. Hidtil kunne kun ældre over 60 få andet booster-stik - fjerde stik - i landet. 

Mange faktorer spiller ind på sygehusenes pukkel, siger Danske Regioner

Coronapandemien er ikke den eneste faktor, der spiller ind i, at hospitalerne står med en stor pukkel af udskudte behandlinger. Og derfor løser det ikke problemet, at coronaindlæggelserne vil blive færre, så snart pandemien har toppet, siger formand i Danske Regioner Stephanie Lohse til TV 2.

Ifølge hende kommer det til at tage tid at få kapacitet nok til at begynde at afvikle de mange udskudte behandlinger. 

- Den tager desværre længere tid at opbygge den ekstra kapacitet, det kræver, end det gør at opbygge en pukkel, siger Stephanie Lohse. 

Hun ser gerne, at al kapaciteteni det private sundhedsvæsen aktiveres, og at sundhedsvæsnet skal have øget fokus på rekruttering og fastholdelse i den kommende tid.

Professor: Vi risikerer tilbageslag

Det er i coronavirussens natur at mutere hyppigt, og vi vil lære mange flere varianter at kende. Det fortæller Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Den ene variant vil afløse den anden, og nogle vil være farlige, mens andre vil være mindre farlige. Der er variationer i influenzavirus fra år til år, og det kommer også til at være med corona, siger han til TV 2. 

Ifølge ham er der ingen lovmæssighed i, at virussen vil blive ved med at bevæge sig længere væk fra "farlige varianter". 

- Vi kan godt risikere at få et tilbageslag, siger Hans Jørn Kolmos.

Pressemødet er slut

Det sidste spørgsmål er stillet, og pressemødet er slut efter en time og et kvarter.

Forventer nye varianter, men milde forløb

Faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause taler om nye varianter.

Hun tror helt sikkert, at der vil komme nye varianter, og at vi også kan blive smittede med dem, blandt andet fordi de kan omgå vores immunitet.

Men hun tror, at vi vil se en tendens til mildere forløb, fordi vi trods alt har en vis immunitet.

Regner ikke med nye nedlukninger

Mette Frederiksen bliver spurgt, om hun kan udelukke nye nedlukninger.

- Vi kan i hvert fald sige, at vi ikke arbejder med nedlukninger som en del af scenarierne, siger statsministeren, som tidligere på pressemødet gjorde rede for de tre faser, som regeringen og myndighederne planlægger ud fra.

Samtidig hæfter hun sig ved, at denne nedlukning har været markant kortere og mindre omfangsrig end de nedlukninger, der har været de foregående vintre.

Den havde primært til formål at købe tid til at få givet befolkningen det tredje stik, påpeger hun.

- Vi skal ikke være bange for at dø

- Vi skal ikke være bange for at dø, siger Mette Frederiksen.

En journalist har spurgt ind til en bemærkning på et pressemøde i coronaens begyndelse, hvor Mette Frederiksen gav udtryk for, at ethvert coronadødsfald er en tragedie.

Hun præciserer, at det efter hendes mening er en tragedie, hvis man blot lader en pandemi rase i et samfund.

Den danske strategi har hele tiden været at undgå overdødelighed, undgå overbelastning af hospitaler og at få økonomien godt igennem pandemien, repeterer hun.

- Det står jeg ved, har været den danske strategi og fortsat også er det, siger Mette Frederiksen.

- Med al respekt for spørgsmålet

Mette Frederiksen bliver igen afkrævet svar på, hvorfor restriktionerne først ophører 1. februar og ikke med det samme.

Men det er ikke en eksakt videnskab, hvordan en restriktion indtræder og ophører, svarer hun..

- Med al respekt for spørgsmålet, så er det her fem døgn ud af en epidemi, der har varet to år, siger statsministeren.

Sammenhæng mellem epidemikontrol og økonomi

Mette Frederiksen fastholder, at det stadig giver god mening at lade sig teste, når generationer blander sig ude i familierne eller besøger pårørende på plejehjem

- Selvom vi er et langt bedre sted, og vi er glade og optimistiske, og to år er gået, så skal vi stadig passe på de mest sårbare, siger statsministeren.

Hun kan ikke give et klart svar på omkostningerne, men slår fast, at gratis tests efter regeringens mening har været den rigtige beslutning.

Samtidig siger hun, at Danmark er et af de lande, der har klaret sig bedst økonomisk igennem coronakrisen. Ifølge statsministeren er der en sammenhæng mellem epidemikontrol, og hvordan økonomien har klaret sig.

Heunicke: Timingen er rigtig

En journalist spørger, hvorfor regeringen ikke bare ophæver restriktionerne med det samme frem for at vente til på tirsdag, når de alligevel udløber.

En anden journalist følger op og vil vide, hvorfor regeringen ikke venter med at ophæve restriktionerne, til man er sikker på, at epidemien har toppet.

Magnus Heunicke fastholder, at regeringen har valgt det rette tidspunkt på baggrund af anbefalinger fra Epidemikommission og eksterne eksperter.

- Jeg skal da ikke lægge skjul på, at det er da en svær timing, siger han, men understreger, at timingen er rigtig.

Anbefaler fortsat vacciner til børn

Selvom restriktionerne ikke længere skønnes nødvendige, anbefaler Sundhedsstyrelsen fortsat vaccinen til børn mellem 5 og 11 år.

Det siger Søren Brostrøm og understreger, at styrelsen løbende revurderer sine anbefalinger.

Selvom antallet af vaccinerede børn ikke har levet op til myndighedernes forventninger, har det alligevel leveret ”et beskedent, men vigtigt bidrag til, at vi står, hvor vi står i dag”, mener Brostrøm.

- Det giver et rigtig godt bidrag til den samlede immunitet, siger han.

Han fortæller, at cirka en fjerdedel af vores immunitet i befolkningen er kommet fra smitte, mens tre fjerdedele er kommet fra vaccinerne.

Frederiksen største fejl?

Mette Frederiksen bliver mindet om, at hun tidligere har sagt, at der vil blive begået fejl under pandemien.

Det påpeger en journalist og spørger, hvad statsministerens største fejl har været.

Mette Frederiksen svarer ikke direkte på spørgsmålet, men nævner som eksempel, at hun engang på et pressemøde blev spurgt, om der ville komme en bølge to af corona i Danamrk.

- Jeg svarede, at det troede jeg ikke. Jeg tror sågar, jeg svarede ”nej”, og det var i hvert fald en fejl, der kom både en bølge tre og fire, siger hun.

Her anbefales mundbind og coronapas fortsat

Selvom restriktioner bortfalder, vil det ikke være helt slut med mundbind og coronapas i samfundet, siger Magnus Heunicke.

Myndighederne vil nemlig anbefale ledelserne på landets hospitaler og plejehjem, at de opretholder krav om både mundbind og coronapas for gæster og pårørende.

Det bør ikke give anledning til problemer, mener sundhedsministeren.

- Der er jo ingen, der har lyst til at være den, der bærer smitten ind på et sygehus eller plejehjem, siger han.

Var usikker på vinteren

Der er nu spørgsmål fra journalisterne, og her fortæller Mette Frederiksen om, hvordan hun før jul var usikker på den kommende vinter.

Da hun stod på et pressemøde i december med Omikron og en delvis nedlukning af samfundet og sagde, at skolerne ville genåbne i januar, følte hun sig sikker, fordi det var vigtigt.

- Men jeg var da usikker på, hvad det var for en vinter, vi ville kigge ind, siger hun.

Hun er dog ikke usikker længere, men er tværtimod meget optimistisk fortæller hun.

Hvornår topper epidemien?

Tidligere fremskrivninger fra Statens Serum Institut viste, at epidemien vil toppe med omkring 55.000 tilfælde i slutningen af januar, hvorefter den vil klinge af.

Siden har man konstateret en ny undervariant af Omikron, som kan trække lidt i begge retninger, fortæller Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut.

- Det betyder, at toppunktet kan blive lidt højere, og det kan også række lidt længere ind i februar, siger hun.

Omvendt regner SSI med, at der kan være et stort mørketal. Det kan trække lidt i den anden retning, så epidemien topper tidligere end ventet.

- Vi har en enorm høj immunitet i Danmark

Der er to væsentlige grunde til, at myndighederne kan stå med sikkerhed i stemmen og hæve restriktionerne, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm:

Den ene er Omikron-variantens natur. Den er nærmest fuldstændig dominerende, og den er mindre sygdomsfremkaldende.

Den anden er, at vi har høj immunitet i befolkningen både fra vacciner og smitte.

Brostrøm siger, at mindst halvanden million – og formentlig det dobbelte – har været smittet med Omikron eller tidligere varianter.

- Vi har en enorm høj immunitet i Danmark. Formentlig er det mindst 80 procent af befolkningen fra vugge til grav, der er godt beskyttet, siger Søren Brostrøm.

Han fremhæver immuniteten som årsag til, at vi kun har 40 indlagte på intensiv.

- Ellers var vi blevet væltet bagover af Omikron, siger han.

Test ved indrejse kræver flertal i Folketinget

Regeringen ønsker at fastholde krav om test for visse personer ved indrejse til Danmark, fortæller Magnus Heunicke. Det vil primært gælde for personer, som ikke er vaccineret eller tidligere smittet.

Det kræver dog opbakning fra et flertal i Folketingets, og her afventer regeringen stadig svar.

Sundhedsministeren forventer svar på fredag, siger han.

Anbefaler fortsat test

Myndighedernes anbefaler fortsat, at man tager en hjemmetest, inden man skal være sammen med mange mennesker, særligt sårbare mennesker. Det fortæller Magnus Heunicke.

Der vil også fortsat være mulighed for PCR-test, så man kan få bekræftet sin positive hjemmetest.

- Myndighederne fastholder en stærk epidemiovervågning, siger Heunicke.