Mit spaltede jeg

Autumns personlighed er spaltet i flere dele.

Hun er ramt af sjælden lidelse og kan skifte identitet på få sekunder.

Katrine Skov Petersen (https://nyheder.tv2.dk/profil/katrine-skov-petersen), Said Nuh (https://nyheder.tv2.dk/profil/said-nuh), Camilla Carlson (https://nyheder.tv2.dk/profil/camilla.-carlson), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge)

Det kan lyde som scener fra et absurd teaterstykke, men for 26-årige Autumn er det den hverdag, hun lever i.

Når hun går hjemme i lejligheden i Horsens, er hun ikke alene. I kroppen er der også Holly, Kevin og Jake. Og de ser alle fire dem selv som en del af et "system" med Autumn som vært.

På få sekunder kan Autumn skifte identitet. Pludselig kan en af de andre være til stede. Udseendet er det samme, men stemmen, mimikken og sproget bliver med ét forandret.

Samlet alle fire.
Samlet alle fire. Foto: TV 2

Autumns personlighed er nemlig splittet i flere identiteter. En lidelse, der er anerkendt internationalt, men kun ganske få kender til herhjemme: dissociativ identitetsforstyrrelse – også kaldet DID.

Siden 2014 har Autumn været en del af psykiatrien, og hun får medicin for sin primære diagnose, paranoid skizofreni. Men den diagnose kan hverken Autumn, Holly, Jake eller Kevin identificere sig med.

Håbet er derfor at få en læges ord for, at den nuværende behandling er forkert. Målet er i stedet, at medicinen skal erstattes af terapi. Det er måden, man behandler patienter med DID ifølge fagbøger.

TV 2 har filmet Autumn og dermed også, når hun skifter til Holly, Kevin og Jake i forskellige situationer i dokumentaren ‘Mit spaltede jeg’.

Undervejs har en ekspert med kendskab til DID set optagelserne og talt med Autumn for til sidst at give en revurdering af hendes diagnose.

Her kommer du med ind i Autumn, Holly, Kevin og Jakes hverdag og følger deres kamp for en anden behandling.

Først skal du møde...

... Autumn

Autumn.
Autumn. Foto: TV 2

Som vært i systemet har 26-årige Autumn ansvaret for deres liv udadtil. Hun sikrer, at de står op om morgenen, husker at gå i bad og tjekker, at der er mad i køleskabet.

Når vi kun omtaler Autumn, kan vi sige "hun". Men generelt vil hun helst tiltales "dem", fordi de er flere i systemet.

Autumn er glad for at snakke – både når hun er sammen med sine venner, og når hun sidder i sin toværelseslejlighed med katten. Hun tegner også meget. Det giver hende ro – og en mulighed for at vise, hvordan hun har det indvendigt.

Tegning.
Tegning. Foto: TV 2

Autumn håber, at hun ved at fortælle om sig selv, Jake, Holly og Kevin kan vise andre, at personer som dem også eksisterer i samfundet.

- Vi forstår godt, at det kan virke sært og mærkeligt eller som skuespil, men det er vores virkelighed. Vi er lige så virkelige som alle andre. Derfor gør det også ondt at blive mødt med skepsis om den virkelighed, siger Autumn.

Den skepsis, synes hun, blandt andet kommer til udtryk ved, at paranoid skizofreni er den primære diagnose. Derfor er håbet at få en ny vurdering.

square to 16x9

Morten Kjølbye

Uddannelseskoordinerende overlæge i psykiatrien i Region Nordjylland.

Lider man af DID, vil der være dele af ens identitet, der ikke kan integreres. Det forklarer overlæge Morten Kjølbye, der skal lave den nye vurdering af Autumn.

- Man har ikke en følelse af at være en samlet person. Det er lidt ligesom en skuespiller, der har forskellige roller, og når en af identiteterne er fremme, er de andre i baggrunden, siger Morten Kjølbye.

Ifølge ham er der meget begrænset viden og erfaring med DID.

- Vi er ikke er så fokuserede på at spotte tilstanden. Holdningen er, at det er yderst sjældent. Men det er nok ikke et helt forkert bud at sige, at 1 procent af befolkningen kunne opfylde kriterierne for DID, siger han.

Autumn tegner.
Autumn tegner. Foto: TV 2

Når en anden tager styringen

Autumn nåede at afslutte efterskolen og har derefter kæmpet flere gange for at færdiggøre gymnasiet og HF, men det har ikke været muligt. I dag er indkomsten førtidspension.

Personer med DID oplever ofte hukommelsestab, når de skifter fra en delperson til en anden. Det gør det svært at holde styr på aftaler, men også at holde et venskab, fordi vennerne aldrig ved, hvem de mødes med.

Autumns historie

Autumn ønsker at fortælle sin historie og sætte lys på sygdommen DID, men ikke at optræde med sit fulde navn, da hun befinder sig i en sårbar situation. TV 2 kender hendes identitet.

Autumn kan ikke huske, hvad der eksempelvis skete fra 1.-4. klasse. Om det skyldes, at hun har fortrængt noget traumatisk, eller fordi de andre delpersoner havde kontrollen, ved hun ikke.

Hun har heller aldrig oplevet, hvad der sker, når en anden del tager styringen i kroppen.

- Jeg oplever typisk ikke, at jeg har været væk, før jeg kommer tilbage. Og når jeg endelig kommer tilbage, så opdager jeg det ved, at ting ikke står det samme sted, eller der er købt nye ting, siger hun.

Autumn ved derfor heller ikke, hvad 5-årige Holly foretager sig, når hun tager styringen.

Men det er ganske tydeligt, når hun skifter...

... fra Autumn til Holly

Skiftet ses tydeligt ved, at stemmen bliver lysere. Først krummer hun sig lidt genert sammen om en bamse, inden hun rejser sig og finder resten af legetøjet.

Holly er barnet i systemet. Hun elsker gul og løver og at tegne alverdens fantasidyr.

Tegning.
Tegning. Foto: TV 2

Da Autumn en dag er på shoppingtur, har Holly derfor svært ved at holde sig tilbage, da de kommer forbi en legetøjsbutik.

Hun løber rundt i butikken med et gigantisk smil. Og det er kærlighed ved første blik, da hun opdager en orange bamse.

Holly taler ikke ret meget om sin fortid. Men Autumn ved, at hun ikke kan lide personer i hvidt tøj.

square to 16x9

Morten Kjølbye

DID opstår oftest på grund af traumer i barndommen og behandles bedst med samtaleterapi, forklarer Morten Kjølbye.

- De forskellige delidentiteter hos personer med DID repræsenterer ofte forskellige sider af den normale psyke. Derfor er der også nogle typiske roller, der optræder hos de fleste personer med DID – eksempelvis det traumatiserede barn, siger han.

DID

DID har tidligere heddet multipel personlighedsforstyrrelse. I 1994 blev navnet dog ændret for bedre at reflektere, at lidelsen handler om dissociation af identiteten – altså ikke at kunne "integrere forskellige sider eller egenskaber af selvet".

- Når man er udsat for traumer og reagerer med dissociation, er det en form for overlevelse, fordi det forhindrer, at man bliver overvældet af ubærlige og intense følelser, siger Morten Kjølbye.

Dissociation kan også ske for personer uden DID. Oplever man noget voldsomt som et dødsfald, kan angsten stige så meget, at man har en følelse af at være ude af sin egen krop. Dette vil dog være midlertidigt for personer uden DID.

Tegning.
Tegning. Foto: TV 2

Kaotisk barndom

Autumn lagde først mærke til Holly i 2018. Hun ved ikke, hvorfor Holly dukkede op. Men hun tror, at hun opstod som følge af det, hun husker som en kaotisk barndom fyldt med hospitalsindlæggelser og uden nogen form for stabilitet eller sikkerhed.

Autumn har ikke lyst til ikke fortælle mere om sin barndom. Meget af det kan hun heller ikke rigtig huske, fortæller hun.

Men måske kan terapi være vejen til bedre at forstå, hvorfor Holly og de andre delpersoner er dukket op.

- Vi vil bare gerne have en person, som vi kan hælde ud med ord til. Havde vi haft pengene, var vi hundrede procent taget til nogle private, der kunne snakke med os om tingene, siger Autumn.

Mens Autumn har en idé om, hvorfor Holly dukkede op, er det anderledes med Kevin.

En dag i lejligheden sker skiftet meget tydeligt...

... fra Autumn til Kevin

Kevin opfører sig helt anderledes end Autumn. Han går i sort tøj, hører høj musik, drikker energidrikke og bøvser uden forlegenhed.

Kevin er omkring 18 år. Han har stort sort hår og er glad for at stå på skateboard. Han vil gerne have, at der altid sker noget – eksempelvis elsker han at farve håret vilde farver. Det er de andre dog ikke så glade for, så når de finder hårfarven, prøver de ofte at gemme den.

I modsætning til Autumn er Kevin ikke særlig glad for lejlighedens firbenede beboer. Når katten larmer lidt for meget i stuen og distraherer Kevin fra sin musik, vrisser han af den.

square to 16x9

Morten Kjølbye

Kevin er et meget godt billede på de forskellige delpersoners forhold til deres omgivelser, siger Morten Kjølbye.

- Kevin er en rigtig pubertetsunge. Vi ved ikke præcis, hvorfor han er her, men måske repræsenterer han pubertetsoprøret, siger han.

Det er meget forskelligt, hvor ofte personer med DID skifter, men der er altid noget, der trigger skiftet. Ofte har det en relation til personens traumer.

Autumn hos ekspert.
Autumn hos ekspert. Foto: TV 2

Føles som at være under vand

Autumn har ingen idé om, hvorfor Kevin opstod. Når hun ser tilbage, har hun lagt mærke til ham siden 8. klasse, men uden at kalde ham Kevin.

- Jeg har bare tænkt, at det føles mærkeligt at have en ny holdning lige pludselig. Men det har så set i bakspejlet været Kevin, som har været tæt på, siger Autumn

Tegning.
Tegning. Foto: TV 2

De plejer at skifte delperson et par gange om dagen. Når det er værst, skifter de mere eller mindre hele dagen. Når det er bedst, kan der gå en hel dag uden et skifte. Et skift kan både foregå over et par sekunder eller over flere timer.

De hurtige skift sker oftest, når de oplever positive triggers – eksempelvis hvis Holly ser en ballon eller et stykke legetøj. Andre gange kan skiftene tage flere timer og medføre hovedpine, kvalme, svimmelhed og problemer med at bevæge musklerne.

- Det er typisk lidt en følelse af at være under vand og ikke rigtig kunne kommunikere. Så bliver man trukket længere og længere ned i vandet, og pludselig er man der ikke længere, forklarer Autumn.

Grunden til skiftet kan være, at der er en særlig funktion, der skal udfyldes.

Sådan er det ofte, når den fjerde delperson Jake kommer frem.

En dag er der brug for en beskytterrolle til at tage hånd om deres behandlingsforløb, og her sker et nyt skifte...

... fra Autumn til Jake

Jake er glad og rolig, men han er også en bestemt 27-årig herre, der ikke er bange for at træde i karakter. Især hvis han mener, at de ikke bliver behandlet godt nok.

Det er derfor ham, der tager teten i deres kamp om at få hjælp i psykiatrien. Ofte har Autumn nemlig alt for svært ved at sige nej. Og derfor tog han sig af opkaldet til psykiatrien den dag, de ville forsøge at komme ud af psykiatrien.

Samtalen gik dog ikke som håbet, og det efterlod en vred Jake, der ikke følte, at han havde udført sin funktion som beskytter godt nok.

Hvis man spørger Autumn, hvordan Jake ser ud, beskriver hun ham som en gyldenbrun ulv med pandehår. Ulven passer på flokken gennem mennesket Jake.

Tegning af ulven Jake.
Tegning af ulven Jake. Foto: TV 2
square to 16x9

Morten Kjølbye

Jake er beskytteren, og han er måske inspireret af en tv-serie, hvor hovedpersonen kunne skifte form og var beskytter, siger Morten Kjølbye.

- Da vores identitet er bygget på vores oplevelser, er der intet til hinder for, at nogle delpersoner er bygget op om noget, de har set i deres liv, siger han.

Fordi delpersonerne ikke er integrerede, er de heller ikke statiske og kan sagtens udvikle sig. Der kan også komme flere til. Det sker typisk som en reaktion på noget, der sker i personens liv.

- Når man er i behandling for DID, forsøger man gennem terapi at integrere de forskellige delpersoner i værten, så Autumn eksempelvis ikke behøver skifte til Jake for at ringe til psykiatrien, siger han.

Autumn kigger i kameraet.
Autumn kigger i kameraet. Foto: TV 2

Jake støttede Autumn

Autumn begyndte at tegne Jake i 4.-5. klasse. Dengang tænkte hun, at han var en fed karakter, som hun selv havde fundet på, og hun gav ham navnet Jake efter hovedpersonen i tegneserien 'Den amerikanske drage'.

Efterhånden gik det op for Autumn, at Jake ikke bare var en fiktiv karakter. I de senere klasser i folkeskolen begyndte hun at kommunikere med ham og tilføjede Jake som mellemnavn på Facebook.

Tegning.
Tegning. Foto: TV 2

- Der var en del af mig, der altid støttede mig, når jeg havde det skidt. Og det var jo bare normalt for mig. Men da jeg fandt ud af, at det ikke var normalt for andre, begyndte jeg at lægge to og to sammen: ”Det er nok ham, jeg tegner, når jeg er ked af det, som støtter mig”, fortæller Autumn.

Det har hun ikke været i tvivl om siden. Alligevel var det også mærkeligt for Autumn, da hun skulle se optagelserne af Jake, Kevin og Holly.

Håbet om terapi

Autumn hos ekspert.
Autumn hos ekspert. Foto: TV 2

Autumn så optagelserne sammen med overlæge Morten Kjølbye, og her ramte særligt videoklippet med Holly hende i hjertet.

- Børn har aldrig gjort noget galt, og Holly er bare så uskyldig og glad. Da jeg så hende, var det lidt som at genkende en, man ikke har set i lang tid, men støttet på afstand, fortæller Autumn.

Morten Kjølbye hæftede sig blandt andet ved et klip, hvor Holly leder efter sit legetøj og kigger i skabet, hvor hun ikke kan finde det.

- Mens vi ser klippet sammen, udbryder Autumn spontant: ”Nå ja, Holly ved ikke, at jeg har ryddet op og flyttet det”. Så når hun er Holly, har hun ikke en erindring om, hvad Autumn har lavet, fortæller Morten Kjølbye.

Et andet eksempel er et klip, hvor Autumn går på gaden, da hun pludselig ser en bil, der minder hende om sin fars firmabil. Det giver hende et flashback, der først får Holly frem, indtil Jake til sidst overtager kontrollen.

Ud fra disse klip kan Morten Kjølbye ikke se, at Autumn lever op til kriterierne for skizofreni. Han mener derimod, at Autumn viser tydelige tegn på hukommelsestab, som knytter sig til skift i delpersoner.

- Klippene bekræfter, at hendes identiteters bevidsthed er adskilte. Hun har en masse dissociative træk, der underbygger diagnosen DID og ikke skizofreni, siger Morten Kjølbye.

Det er okay at være os

Autumn smilede, da hun gik hjem fra mødet med Morten Kjølbye med et papir i hånden.

På papiret stod: Primær diagnose: DID

- Det er et dejligt stykke papir, ligesom at komme ud fra en eksamen med et 12-tal, fortalte Autumn.

Hun følte sig lettet og anerkendt. At det er okay at være, som de er.

Det var ikke en officielt ændring af hendes diagnose. Men med papiret i hånden havde hun en læges ord for, at DID er den primære årsag til Holly, Jake og Kevins tilstedeværelse.

Drømmen for Autumn, Holly, Kevin og Jake er ikke at blive erklæret raske for DID.

For at det kunne lade sig gøre, skulle alle delpersoner integrere med hinanden, og det er de ikke alle interesserede i lige nu. Lige nu er drømmen derfor at komme i terapi og få det bedre.

At få DID som primær diagnose ville være den nemmeste måde at komme i terapi.

Autumn forlagde derfor efterfølgende vurderingen til sin egen læge, der sendte den videre til psykiatrien i Horsens.

De valgte at se bort fra den nye vurdering og ændrede ikke behandlingen.

I ugerne efter begyndte Autumn derfor sammen de andre delpersoner at arbejde på at få det bedre. Hun fokuserede på, at det var vigtigt med god kommunikation mellem dem og at give plads til, at alle kunne være der.

For når det er sådan, hænger hverdagen sammen.

Autumn går fra ekspert.
Autumn går fra ekspert. Foto: TV 2

Nye delpersoner

Efter optagelserne sluttede, har Autumn opdaget seks nye delpersoner Det er blandt andet G, der er en gammel pirat og kun spiser kød. Jasper, der er 12 år og elsker videnskab og dinosaurer. Og søskendeparret Larry og Cindy.

Samtidig er Holly blevet ældre. Hun er nu syv år og er blevet bedre til at skrive.

Kevin har ikke været fremme siden optagelserne, så vidt Autumn ved. Hun har ingen idé om, hvorfor han ikke viser sig.

Autumn har efter optagelserne skiftet navn til Oliver.

Psykiatrien i Horsens har ikke ønsket at medvirke i TV 2-programmet 'Mit spaltede jeg' eller i denne artikel.

I dokumentaren 'Mit spaltede jeg' kan du møde Autumn og to andre kvinder, der lider af DID. Dokumentaren kan ses på TV 2 PLAY nu eller mandag klokken 20.50 på TV 2.