Coronavirus

Østrig vedtager omstridt lov om vaccinepligt

Østrig bliver med vedtagelse i parlamentet det land i EU, der har de strengeste krav om vacciner til voksne.

Parlamentet i Østrig godkender en lov, som giver alle borgere i landet pligt til at lade sig vaccinere mod covid-19.

Et stort flertal i parlamentet støtter beslutningen.

Det betyder, at alle voksne over 18 år har pligt til at lade sig vaccinere. Sker det ikke, vanker der store bøder.

Østrig bliver dermed det land, der har de strengeste krav om vaccinepligt inden for EU.

Titusinder af østrigere har i ugevis demonstreret mod vaccinepligt.