Politik

Mette Frederiksen i hasteforespørgsel om udskudt sundhedsreform

Hvad sker der? Statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har besvaret spørgsmål i Folketingssalen om, hvorfor der endnu ikke er indkaldt til forhandlinger om den bebudede sundhedsreform.

Senere debatterede partierne indholdet af en kommende sundhedsreform.

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Debatten er slut

Debatten om den kommende sundhedsreform er nu slut. Under debatten havde flere ordførere tekster med til vedtagelse. På et senere tidspunkt stemmes der om disse vedtagelsestekster i Folketinget.

Det ligger endnu ikke fast, hvornår det bliver.

Sundhedsministeren slutter af med tre pointer

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er positiv på bagkanten af dagens debat, som han mener har været givende med mange gode synspunkter og perspektiver.

Heunicke har særligt bidt mærke i tre hovedpunkter, som ifølge ham bør være en del af sundhedsreformen:

Forebyggelsen skal styrkes, så vi i mindre grad får brug for ressourcekrævende hjælp i sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet skal bevæge sig tættere på borgeren, så der på nogle områder kan gøres op med mange års centralisering.

Medarbejderne er den vigtigste ressource i sundhedsvæsenet, og på det punkt er der ikke ressourcer nok, mener han afslutningsvist.

Jens Rohde hører stemmer

Jens Rohde fra Kristendemokraterne mener, at alt, hvad der er blevet sagt under dagens debat om sundhedsreformen, lyder som noget, han allerede har hørt før.

- I en sådan grad at man tror, at man hører stemmer, siger Jens Rohde.

Derfor mener han heller ikke, at der er blevet talt nok om forholdende i psykiatrien i dagen. Med hans vanlige sans for dramatik siger han, at der skal tages en grundlæggende diskussion om finansieringen af den kommende sundhedsreform.

Derefter siger han, at man bør overveje, om man kan skære reformen op i mange forskellige dele i stedet for at lave én stor omkalfatrende reform, hvor ingen længere kan følge med.

Nye Borgerlige vil sikre bedre arbejdsvilkår til sygeplejersker

Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige siger, at man vil decentralisere sundhedsvæsenet og desuden løfte sundhedsvæsenet med tre milliarder kroner.

Han mener dog ikke, at de to ting hjælper meget, hvis der ikke kommer styr på arbejdsforholdene for sygeplejerskerne. Eksempelvis ser han ikke, at det kan lade sig gøre for ret mange sygeplejersker at arbejde på fuldtid, hvis arbejdsvilkårene bliver ved med at være så hårde, som det ifølge ham er tilfældet i øjeblikket.

Ifølge Lars Boje Mathiesen kan man således løse en del af personalemanglen ved at sikre et arbejdsmiljø, hvor flere kan arbejde på fuldtid. Han bliver dog ikke konkret om, hvilke specifikke tiltag der kan bidrage til dette.

Han er dog ikke umiddelbart tilhænger af højere løn til sygeplejersker, slår han fast.

- Det er uacceptabelt, siger Enhedslisten om regeringens nøl

- Det er uacceptabelt, at regeringen ikke allerede har indkaldt til forhandlinger om en sundhedsreform, siger Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører i Enhedslisten.

Derfor har Peder Hvelplund – ligesom efterhånden mange andre sundhedsordførere – taget en tekst til vedtagelse med.

Ifølge vedtagelsesteksten konstaterer Folketinget, at sundhedsvæsenet er presset på kapacitet. Det skyldes tidligere regeringers nedskæringer på sundhedsvæsenet. Folketinget pålægger derfor regeringen at indkalde til forhandlinger om forøgelse af kapacitet og lighed i sundhedsvæsenet snarest.

Kristendemokraternes Jens Rohde går imidlertid i rette med Hvelplund og påpeger, at der eksempelvis under Anders Foghs regeringsperiode udelukkende blev tilført flere penge til sundhedsvæsenet.

SF og EL vil sikre ligeløn til sundhedspersonale

Både Enhedslistens Peder Hvelplund og SF's Kirsten Normann Andersen siger, at ligelønsproblemet ikke blev løst med det politiske indgreb i sommerens sygeplejerskestrejke.

Derfor nævnte først Kirsten Normann Andersen og sidenhen Peder Hvelplund i hver deres ordførertale vigtigheden af, at sygeplejersker og andet sundhedspersonale får ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Begge parter siger, at man vil investere i at give bedre løn- og arbejdsvilkår til sundhedsvæsenet, så det endnu engang kan blive attraktivt at arbejde som sygeplejerske.

Radikale Venstre har identificeret tre centrale punkter

Martin Lidegaard (RV) kalder den nye sundhedsreform for en bundet opgave, som bør laves hen over den politiske midte, så den kan blive langtidsholdbar.

Lidegaard har identificeret tre punkter, som han mener, de fleste bør kunne blive enige om, skal være med i reformen.

Der skal mere forebyggelse til, så folk i mindre grad får brug for omfattende behandling.

Derudover vil han styrke den primære sundhedssektor som de praktiserende læger og andre sundhedsarbejdere, der er tæt på borgerne. Gennem dagens debat har så godt som alle partierne fremhævet vigtigheden af, at sundhedsvæsenet rykker tættere på borgerne efter mange års centralisering af sundhedsvæsenet.

Sidst vil han og Radikale Venstre sikre sig, at der er hænder og hoveder nok i fremtidens sundhedsvæsen. Det kan ifølge Lidegaard gøres med mindre bureaukrati, mere udenlandsk arbejdskraft og generelt ved at få flere forskellige grupper ind i sundhedssektoren.

Hvorfor ikke de lavthængende frugter?

Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti er enig i den socialdemokratiske betragtning om, at tiden ikke er inde til at gennemføre en stor sundhedsreform midt i en epidemi.

Hun undrer sig dog over, hvorfor man ikke har plukket nogle af de lavthængende frugter undervejs, så man ikke netop var tvunget til en stor reform.

- Dem, hvor man på kort tid kan forbedre forholdene, siger Liselott Blixt.

Det handler blandt andet om at give nogle flere rettigheder til fødende og om at skaffe flere læger og sygeplejersker.

Socialdemokratiet opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger

Politisk ordfører i Socialdemokratiet, Jeppe Bruus Christensen, siger, at det ikke er tid til at indkalde til forhandlinger om en omfattende reform, når samfundet og sundhedsvæsenet fortsat står midt i en coronaepidemi. Han forventer dog, at epidemien stilner af i løbet af foråret.

Derfor har han taget en vedtagelsestekst med, som han på vegne af Socialdemokratiet og et par af regeringens støttepartier vil fremsætte.

Den lyder på, at Folketinget opfordrer regeringen til at invitere til brede sundhedsforhandlinger i foråret 2022. Således står Socialdemokratiet altså bag en opfordring til den socialdemokratiske etpartiregering om at indkalde til forhandlinger om en sundhedsreform i foråret.

Lange køer af udenlandsk arbejdskraft

Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører i SF, spørger Martin Geertsen (V), om han forestiller sig, at man kan løse fremtidens problemer uden flere hænder?

- Nej, det tror jeg bestemt ikke på, siger han.

Martin Geertsen svarer, at det dog også kommer til at handle om, hvordan de forskellige medarbejdergrupper kan komme til at supplere hinanden bedre. Desuden undrer Geertsen sig over, at der er lange køer af udenlandsk arbejdskraft, som endnu ikke kan få lov til at besætte ellers ledige stillinger i det danske sundhedsvæsen.

De borgerlige vil tvinge regeringen til forhandlingslokalet

Martin Geertsen (V) fremsætter et forslag til vedtagelse om, at Folketinget skal udtrykke kritik af, at regeringen to og et halvt år efter sin tiltrædelse endnu ikke har indkaldt til forhandlinger om en sundhedsreform.

Derfor ønsker han – på vegne af sit eget parti og andre borgerlige partier – at regeringen pålægges at indkalde til forhandlinger om en ny sundhedsreform omgående.

Tidligere i debatten har Mette Frederiksen og Magnus Heunicke begge sagt, at udgangspunktet er, at der indkaldes til forhandlinger i første kvartal 2022.

Peder Hvelplund kommer med en svirper til sundhedsministeren

Enhedslistens sundhedsordfører siger, at såfremt det er sandt, at regeringen er så optaget af at skaffe flere hænder til sundhedsvæsenet, som den siger, så skulle den nok ikke have kørt sygeplejerskerne over ved at gribe ind i den sygeplejerskekonflikt, der udspillede sig i sommer.

Herefter gentager han sit spørgsmål fra tidligere: Hvad sker der, når midlerne fra vinterpakken, der blev bevilliget af et politisk flertal i december, slipper op?

Hertil svarer Magnus Heunicke, at regeringen allerede har finansieret det nødvendige over- og ekstraarbejde, som skal til, når puklen i sygehusvæsenet skal afvikles.

- Værre end 80 timer i Folketinget

Lars Boje Mathiesen, der er sundhedsordfører hos Nye Borgerlige, spørger, om man ikke kunne afvikle en del af personalemanglen ved at sikre sig, at flere sygeplejersker går fra at være deltidsansatte til at blive fuldtidsansatte?

Magnus Heunicke vil gerne gøre det mere attraktivt for sygeplejersker at gå på fuldtid, men han forstår godt, hvis nogle sygeplejersker ikke kan gå på fuldtid grundet arbejdspresset.

Liselott Blixt, der er sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, siger, at hun godt forstår, hvis sygeplejersker ikke kan gå på fuldtid, fordi arbejdsforholdene i sundhedsvæsenet er så hårde.

- Fuldtid som sygeplejerske er også hårdere end 80 timer i Folketinget, siger Liselott Blixt.

Et bedre akutberedskab – og færre coronarestriktioner?

Jens Rohde fra Kristendemokraterne siger, at et mere robust akutberedskab også er på hans ønskeliste.

Ifølge ham kunne man måske have haft færre restriktioner under coronakrisen, hvis akutberedskabet havde været bedre. Derfor vil han gerne vide, hvad regeringen vil gøre for at styrke akutberedskabet?

Magnus Heunicke siger, at man vil forebygge de akutte genindlæggelser, som både belaster patienterne og sygehusvæsenet. Det frigør ifølge sundhedsministeren også plads til andre patienter og er således også en robustgørelse af akutberedskabet.

Kan sundhedsministeren garantere en reform i dette kvartal – uanset hvad?

Martin Geertsen spørger, om sundhedsministeren klart og tydelig kan garantere, at der – uanset hvad – bliver indkaldt til forhandlinger om sundhedsreformen i indeværende kvartal?

Magnus Heunicke (S) siger lidt uklart, at man går efter at indkalde til forhandlinger i indeværende kvartal.

Regeringen har allerede gjort flere ting, mener Heunicke

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mener desuden, at regeringen allerede har gjort nogle ting for at forbedre sundhedsvæsenet.

Han henviser til en aftale med Danske Regioner om et mere sammenhængende sundhedsvæsen samt til den vinterpakke, der blev givet i december 2021.

Således har regeringen gjort mere, end man tidligere har gjort, mener Magnus Heunicke.

Nu skal Magnus Heunicke svare på spørgsmål

Statsministeren forlader talerstolen, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tager over.

Magnus Heunicke lægger ud med at sige, at coronakrisen har vist, hvor omstillingsparat det danske sundhedsvæsen er. Han siger dog også, at sundhedsvæsenet er presset her på vej ind i tredje år med coronavirus.

Derfor priser han sig lykkelig over, at Omikron-varianten, omend den er mere smitsom, ikke synes at være lige så hård ved hospitalerne med henblik på antallet af indlæggelser.

Men presset er stadig stort, siger han, og derfor vil han i øjeblikket lade sundhedsvæsenet koncentrere sig om at håndtere coronaepidemien.

Udenlandsk arbejdskraft er allerede en del af løsningen

Sundhedspolitikken er noget af det, der er allervigtigst for danskerne, siger Mette Frederiksen. Derfor vil hun rigtig gerne lave en bred aftale, siger hun.

Det er Martin Lidegaard fra Radikale Venstre glad for at høre. Derefter spørger han om, om udenlandsk arbejdskraft ikke kan være en del af løsningen på den akutte mangel på hænder, der hersker i sundhedsvæsenet.

- Vi har rigtig mange i det danske sundhedsvæsen, som har minoritetsbaggrund, svarer Mette Frederiksen.

Hun siger desuden, at sundhedsvæsenet allerede er afhængigt af folk med udenlandsk baggrund.

- Vi ville ikke kunne få det til at fungere, hvis den udenlandske arbejdskraft forlod sundheds- og plejesektoren, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren: Borgerlige regeringer har skåret på sundhedsvæsenets budget

Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører i Enhedslisten, vil gerne vide, hvad der sker, når midlerne fra vinterpakken, der blev bevilliget af et politisk flertal i december, slipper op.

Mette Frederiksen svarer ved at tale om, hvordan borgerlige regeringer gennem tiden ofte har stået for nedskæringer på sundhedsområdet. Det nævnte Peder Hvelplund også i sit spørgsmål.

Alle skal have let adgang til praktiserende læge

Adgangen til en fast læge er rigtig vigtigt. Udfordringen findes i nogle områder i udkanten af Danmark, men også steder i hovedstaden er det svært at få adgang til en læge, siger Mette Frederiksen.

Derfor bør lettere adgang til praktiserende læge for alle være en af de centrale dele af en kommende sundhedsreform.