Coronavirus

I dag genåbner skolerne: - Vi skal signalere til børnene, at den største fare er overstået

De ældste elever har været hårdt ramt på motivationen, men især de yngste skal have opmærksomhed nu, siger lektor i udviklingspsykologi.

Hos familien Schmidt i Tønder har både børn og voksne set frem til denne onsdag morgen.

For efter uger med først onlineundervisning og siden juleferie genåbner skolerne – og det glæder både forældre og sønnerne på seks og otte år sig til.

- Det har jo udfordret rutinerne herhjemme. Jeg har været så heldig at kunne arbejde hjemmefra, men det har krævet noget koordinering og ekstra computertid til drengene, når de var færdige med deres skoleting. Så det bliver godt at få dem retur, siger Linda Schmidt.

- Ja, det gode ved hjemmeskolen er, at man må spille meget mere, supplerer otteårige Victor.

Men han er ikke i tvivl om, at det er bedre at komme hen i skolen, så han kan være mere sammen med sine venner. Dem har han ikke set så meget, mens de har gået i hjemmeskole.

Eleverne har været påvirket forskelligt

Hjemsendelser og coronaretningslinjer på skolerne påvirker forskellige aldersgrupper forskelligt, forklarer lektor i udviklingspsykologi, Ditte Alexandra Winther-Lindqvist.

- Det er udskolingseleverne, der synes, det har været sværest at holde motivation og gejst, fordi de ikke har kunne fastholde de fysiske fællesskaber i skolen, siger hun.

Men det har dog været "ok muligt" for de ældste elever at vedligeholde fællesskaberne derhjemme, mens de yngste elever ifølge Ditte Alexandra Winther-Lindqvist er dem, der har lidt mest.

- Fremtiden må vise, hvordan det der med at skabe nye fællesskaber går. Jeg tænker eksempelvis på dem, der er startet i børnehaveklasse. Hvordan skaber man et klassefællesskab og godt forældresamarbejde under de betingelser?, siger hun.

Det samme gælder dem, der har skiftet skole under pandemien.

- Dem tror jeg også, man skal have en særlig opmærksomhed på nu, siger lektoren.

- Vi skal nedtone intensiteten af faren

På et pressemøde tirsdag sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at der venter børnene en anderledes hverdag, end de har været vant til.

- Det skal være trygt at komme tilbage, og derfor bliver skoledagen ikke helt, som den plejer at være. Den primære forskel er, at eleverne skal være adskilt i klasser, og der vil være et større fokus på de råd, der er omkring hygiejne og rengøring, lød det fra sundhedsministeren.

Derudover anbefales det, at eleverne fra 1. klasse og opefter testes med hjemmetest to gange om ugen.

For at sikre børnene så tryg og bekymringsfri en skoleopstart som muligt er det ifølge lektor i udviklingspsykologi Ditte Alexandra Winther-Lindqvist vigtigt, at faren ved corona nedtones i snakken med dem.

- Vi skal signalere til børnene, at den største fare er overstået, så hvis de skulle være uheldige at teste positiv, er det ikke en kæmpe ulykke. Det har det jo aldrig været for dem, men det har været en enorm belastning for dem, at de kunne risikere at smitte sårbare familiemedlemmer, siger Ditte Alexandra Winther-Lindqvist.

Det kan man blandt andet gøre ved at forklare, at retningslinjerne er til for at tage hensyn til sundhedsvæsenet og nogle større strukturer – og ikke at "mormor og morfar kan dø, hvis du møder dem på det forkerte tidspunkt", siger hun.

For Linda og Victor Schmidt i Tønder er bekymringen ikke stor. Både mor, søn og lillebror har nemlig haft corona for nyligt.

- Så vi har en forventning om, at vi kan gå fri i en periode nu, siger Linda Schmidt.