Vi har desværre haft nogle tekniske udfordringer her til aften, som betød, at enkelte svar ikke gik igennem. Vi har derfor samlet nogle stykker herunder:
Spørgsmål: I dec fik jeg konstateret Omikron. Jeg var meget hårdt ramt og er det egentlig endnu da jeg har flere eftervirkninger. Som feks hukommelsestab, extrem træthed, koncentrationsbesvær, stakåndethed. Hvor længe kan disse eftervirkninger vare? Skal jeg evt opsøge egen læge?
Svar: Det er meget individuelt, hvor længe de varer. Hvis de fortsætter, vil jeg anbefale dig at søge egen læge. Hilsen Camilla
Spørgsmål: Jeg er uvaccineret, men ønsker faktisk at blive vaccineret. Har ventet specifikt på Novavax vaccinen. Hvornår bliver Novavax tilgængelig for mig?
Svar: Det er et godt spørgsmål, som jeg desværre ikke kan svare på. Novavax-vaccinen er godkendt af EU, og Danmark har købt doser af vaccinen, så det er op til Sundhedsstyrelsen, om danskerne skal tilbydes denne vaccine, og hvornår det i så fald kan ske. Hilsen Camilla
Spørgsmål: Vi har planlagt fest den 12. Marts for ca. 30. Vi skal være hjemme i udestue. Men er i tvivl om det kan klares forsvarligt der eller skal udskydes
Svar: Det er desværre lidt tidligt at udtale sig om. Vi håber meget på, at den værste del af vinterens epidemi er overstået, når vi når til marts. Men hvis der er noget, jeg har lært under denne epidemi, så er det at undlade at spå om fremtiden. Vi tager et par dage eller måske uger ad gangen, og I må nok afvente, hvordan situationen ser ud, når vi når til marts måned. Hilsen Anne
Spørgsmål: Jeg blev smittet d.27/12-21 samme dag som jeg fik 3 stik, er syg nu, ondt i halsen og hovedet osv. Min kone er nu begyndt at have symptomer, blev pcr testet i morges, hvad skal vi gøre hvis hun er smittet også? Hun fik 3 stik en uge før mig. Kan hun smitte mig på ny? Skal hun i isolation ? Tak
Svar: Risikoen for at du bliver smittet igen, når du har haft corona og har fået tredje stik for nylig, er meget lille. Hvis din kone er smittet, skal hun isolere sig. Jeg vil ikke tro, at det er nødvendigt, at hun isolerer sig fra dig, da du har meget lille risiko for at blive smittet igen. Hilsen Camilla
Spørgsmål: Kan corona påvirke fertilitet hos begge køn?
Svar: Nej, corona påvirker ikke fertiliteten. Hilsen Camilla