Husker du alle de store begivenheder i 2021? TV 2 giver dig en gennemgang af de største øjeblikke i 2021.
Nyheder

Her er de største historier fra 2021

Guldmedaljer og Oscars. Angreb på USA's kongres og Taliban tilbage i Afghanistan. Her får du tilbageblikket på et begivenhedsrigt 2021.

2021 står ved sin afslutning, og TV 2 giver her et overblik over nogle af de største historier, som vi vil huske fra 2021.

Året var dårligt nok begyndt, da Trump-støtter 6. januar angreb USA’s Kongres for at forhindre godkendelsen af præsidentvalget, som Joe Biden havde vundet.

Ved middagstid havde Donald Trump holdt tale for støtterne, hvor han gentog påstande om, at valget var blevet stjålet fra ham.

Cirka to timer senere brød vrede Trump-støtter gennem barrikaderne, hvor vinduer blev smadret og betjente angrebet, mens demonstranterne tvang sig adgang til kongresbygningen.

Politikerne standsede arbejdet og blev evakueret fra Kongressen, mens sikkerhedsfolk inde i bygningen kæmpede for at holde demonstranterne tilbage.

Der blev affyret tåregas, og skud blev affyret, men det kunne ikke holde den overvældende mængde tilbage, som vandrede frit rundt i kongresbygningen og indtog ledende politikeres kontorer.

- I øjeblikket er vores demokrati under et hidtil uset angreb. - Det vi ser repræsenterer os ikke. Det her er ikke uenigheder, det er kaos. Og det skal stoppe nu, siger Joe Biden.

To-tre timer senere lykkedes det at rydde bygningen. Angrebet kostede fire mennesker og en betjent livet og har sidenhen ført til en række fængselsdomme.

Virusvarianter og vaccinernes år

Med vaccinernes ankomst havde de fleste håbet på, at vi snart kunne lægge corona og restriktioner bag os. Men sådan er det som bekendt ikke endnu.

Året begyndte glædeligt, da mange ældre og sårbare fik første stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, og inden længe kunne vi også takke ja til et stik med vacciner fra Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Men drømmebilledet begyndte langsomt at krakelere, og det skulle vise sig at blive noget af en rutsjebanetur for danskerne.

Vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson blev fjernet fra det officielle vaccineprogram, så danskerne aktivt skulle tilvælge de to vacciner, hvis de var interesserede. Og mens mange sad og ventede på deres første stik, kunne de se vaccineplanen blive udskudt og udskudt.

Da foråret og sommeren kom, gik vi på flere måder lysere tider i møde. Vaccinen blev tilgængelig for flere, og over halvdelen af danskerne havde i juni fået et vaccinestik. Den store tilslutning kunne vi fejre med at fjerne restriktionerne, smide mundbindet og tage coronapasset i hånden.

Mens vi samledes igen i sommervejret, ulmede et stille uvejr mellem os.

Den mere smitsomme Delta-variant spredte sig og blev over sommeren den dominerende variant. Senere kom Omikron-varianten, der nu er den dominerende.

Men der er lyspunkter i den mørke vintertid. Børn ned til femårsalderen kan nu få en coronavaccine, og flere af os får boostervaccinen, som skal hjælpe os gennem den kolde tid på den anden side af nytår.

Nye MeToo-sager så dagens lys

Igen i år dukkede en række krænkelsessager op.

I begyndelsen af januar blev Jes Dorph-Petersen afskediget som vært på 'Go' aften Live' efter en intern undersøgelse om krænkende adfærd på TV 2.

Han kritiserede beslutningen og mente, at han blev uretfærdigt behandlet. Han gav flere meget omtalte interviews, hvor han udtrykte, at han ikke kunne genkende beskrivelserne, som var fremlagt i den interne undersøgelse.

Sagen om Jes Dorph-Petersen havde en fremtrædende rolle i dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’, hvor 11 nuværende og tidligere ansatte på TV 2 fortæller om sexisme og grænseoverskridende adfærd i deres tid på tv-stationen.

I kølvandet på dokumentaren erkendte tidligere nyhedschef på TV 2 Michael Dyrby, at han havde krænket i sin tid på TV 2, og kort efter forlod han sin stilling som ansvarshavende chefredaktør på B.T.

MeToo-sagerne strakte sig også ud over mediebranchen.

I november undskyldte DR’s generaldirektør Maria Rørby Rønn over for 64 tidligere medlemmer af DR Pigekoret for krænkelser, der foregik over flere årtier.

Politiker Naser Khader blev ekskluderet fra Det Konservative Folkeparti efter anklager fra flere kvinder om seksuelt overgreb.

De Radikales Kristian Heegaard forlod Folketinget med ”grænseoverskridende adfærd” som grund, og også Landbrug & Fødevarer blev ramt af en sexismesag i datterselskabet DanBred.

Fragtskib blokerede for verdenshandlen

I slutningen af marts kom navnet Ever Given på manges læber. Det 224.000 tons tunge og cirka 400 meter lange fragtskib var gået på grund på tværs af Suez-kanalen og spærrede en af verdens vigtigste transportveje.

Omkring 12 procent af verdens varer går gennem kanalen, og den uges tid, hvor Ever Given blokerede, fik derfor langsigtede konsekvenser for verdenshandlen.

Undervejs ventede 369 skibe på at sejle gennem kanalen, mens skibet ivrigt blev forsøgt vristet fri, og det førte til usædvanligt lange køer i mange af verdens havne, som ikke kunne håndtere den store mængde skibe, der pludselig ankom.

Historisk nat for dansk film

Natten til 26. april var der god grund til at poppe champagnen i den danske filmbranche.

Thomas Vinterbergs film ’Druk’ vandt en Oscar for ’Bedste internationale film’. Vinterberg gik på scenen foran Hollywoods førende filmfolk, og der holdt han en tale, der gik i hjertet på mange.

I den sidste del af talen dedikerede han med tårevædede øjne prisen til sin datter Ida, der omkom i en trafikulykke få dage inde i optagelserne til filmen.

Thomas Vinterberg var også nomineret som ’Bedste instruktør’, men måtte se sig slået af ’Nomadland’-instruktør Chloe Zhao.

Til gengæld blev endnu en dansker hædret, da Mikkel E.G. Nielsen som den første dansker nogensinde vandt prisen for ’Bedste klipning’ for ’Sound of Metal’.

Fodboldlandsholdet vandt befolkningens hjerter

Det skulle have været en historisk fodboldfest. Danmarks åbningskamp ved EM. På hjemmebane i Parken.

Men festen forvandlede sig på et øjeblik til et mareridt, da Christian Eriksen faldt om på banen.

Under de voldsomme billeder opstod et helt unikt øjeblik. De danske spillere omringede Eriksen arm i arm og dækkede for nysgerrige kameraer, mens han fik livreddende behandling.

Billedet gik verden rundt, hvor danskerne blev hyldet for deres heltegerninger og sammenhold i den frygtelige situation.

Christian Eriksen overlevede takket være hjælpen fra spillere og redningsarbejderne på stadion. Og så betød nederlaget til Finland pludselig ikke så meget.

Danskerne tabte den efterfølgende kamp mod Belgien, så nu skulle der en sejr til mod Rusland, hvis EM-drømmen skulle leve videre.

Under et festfyrværkeri af mål i Parken sparkede Danmark sig videre i ottendedelsfinalen med en 4-1-sejr over russerne.

Gaderne i Danmark flød over med jublende fodboldfans, der nok ikke er set lignende siden 1992.

Det billede fortsatte efter 4-0-sejren over Wales i ottendedelsfinalen og 2-1-sejren over Tjekkiet i kvartfinalen.

Fra det værst tænkelige udgangspunkt stod danskerne i semifinalen mod England på deres hjemmebane. Men trods en indledende føring og forlænget spilletid blev det endestationen for danskerne med et 2-1 nederlag og et straffespark, som nok vil blive diskuteret mange år frem.

De vendte hjem uden trofæ, men havde i stedet vundet befolkningens hjerter.

Klimakrisen kom tæt på

I år fik vi konsekvenserne af klimakrisen helt tæt på, da dødelige oversvømmelser hærgede i Vesteuropa.

Særligt Belgien og Tyskland blev ramt, hvor over 200 mistede livet - langt størstedelen i Tyskland.

Store områder blev terroriseret af vandmasserne, hvor huse styrtede sammen, og et langt genopbygningsarbejde måtte sættes i gang.

I Sydeuropa kæmpede Italien, Grækenland og Tyrkiet med hedebølge og voldsomme skovbrande, der kostede menneskeliv.

Det var blot et udpluk af de vidnesbyrd på klimakrisen, som repræsentanter fra omkring 200 lande havde i baghovedet, da de mødtes til klimatopmødet COP26.

I aftalen, som landende indgik, holdes der fast i, at den globale temperatur maksimalt må stige 1,5 grad, og landene skal melde ind med skærpede reduktioner allerede i de kommende år. Aftalen kan læses her.

OL i coronaens skygge

I juli og august blev OL i Tokyo afholdt efter et års forsinkelse grundet corona. Mens vi så med fra Danmark, måtte atleterne spille for tomme pladser, da tilskuere ikke var tilladt til de fleste discipliner.

Det blev til 11 danske medaljer, hvoraf tre var af guld.

Det gjaldt Anne-Marie Rindom i Laser Radial-disciplinen, Lasse Norman og Michael Mørkøv i parløb på cykelbanen, og Viktor Axelsen i singleturneringen i badminton.

Men det var ikke kun sportslige bedrifter, der trak overskrifter.

Den amerikanske stjernegymnast Simone Biles trak sig midt i finalen i holdkonkurrencen og forklarede, at det var for at fokusere på sit mentale helbred. Efterfølgende trak hun sig fra flere af de finaler, hun havde kvalificeret sig til, men tog alligevel hjem med en sølv- og en bronzemedalje.

Legene blev også husket som historisk for inklusion, hvor et rekordhøjt antal atleter, der definerer sig som LGBT+, deltog, ligesom de første transkønnede atleter var med.

Taliban tilbage i Afghanistan

I år var det 20 år siden terrorangrebene 11. september 2001 og den efterfølgende invasion af Afghanistan.

Det blev også afslutningen på den vestlige tilstedeværelse i landet, men de færreste havde forudset, hvordan tilbagetrækningen i august skulle ende.

For hvert område, som de vestlige styrker forlod, vendte Taliban tilbage, og på uhyre kort tid havde bevægelsen overtaget størstedelen af landet.

Mens Danmark og andre lande var i gang med at evakuere danske statsborgere og afghanere ud af landet fra hovedstaden Kabul, stod Taliban for døren. Og der gik ikke længe, før de tog kontrollen over hovedstaden.

Der spredte sig desperation ved lufthavnen, hvor afghanere forsøgte at komme på fly ud af landet. Det førte til hjerteskærende billeder af mennesker, som i et sidste håb hang fast på lettende fly og øjeblikke senere styrtede i døden.

Få dage inde i Talibans overtagelse eksploderede to bomber ved de store menneskemængder, der var samlet ved lufthavnen, og dræbte 170 mennesker.

I slutningen af august forlod den sidste amerikanske soldat et Afghanistan, der efter 20 års kamp var vendt tilbage til udgangspunktet.

Da statsministerens sms’er forsvandt

I år blev statsministerens sms’er et hyppigt samtaleemne.

Det skete i forbindelse med Minkkommissionen, der undersøger forløbet op til pressemødet 4. november 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet.

I oktober kom det frem, at statsministeren havde en indstilling slået til på sin telefon, der betød, at hendes sms'er fra de afgørende dage, da beslutningen om at slå alle mink ihjel blev truffet, automatisk blev slettet efter 30 dage.

Det samme gjaldt for departementschef Barbara Bertelsen og to højtstående embedsmænd. Mette Frederiksen forklarede senere, at det var netop Bertelsen, som rådede hende til at aktivere indstillingen.

Det lykkedes hverken politiet eller Forsvarets Efterretningstjeneste at genskabe sms’erne. Minkkommissionen skal efter planen være færdig med sin beretning til april 2022.

Danskerne til stemmeboksen

I november skulle danskerne fjerne fokus på landspolitik og se nærmere på det lokale, da kommunal- og regionsrådsvalget skulle afgøres.

Vanen tro blev mange steder en dramatisk affære under det, der også kaldes ’de lange knives nat’.

Socialdemokratiet fik ikke ligefrem et drømmevalg, da de gik tilbage i landets fire største byer og i alt gik tilbage med 86 mandater. Det lykkedes dog at holde fat i borgmesterposten i blandt andet København og Aarhus, mens de overtog borgmesterposten i Frederiksberg efter 112 års konservativ dominans.

Også Dansk Folkeparti fik en stor vælgerlussing med en tilbagegang på 132 byrådspladser. Lussingen sved så meget, at Kristian Thulesen Dahl efterfølgende sagde, at han ville trække sig som formand.

Den helt store vinder blev de konservative, som fik partiets bedste valg i 36 år og gik 178 mandater frem, hvor særligt borgmesterposten i Kolding var en overraskende sejr.

Inger Støjberg idømt fængsel

En af årets allerstørste historier kom i denne måned, da tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev idømt 60 dages ubetinget fængsel i rigsretssagen.

Kendelsen lød, at Inger Støjberg handlede forsætligt i strid med loven, da hun i 2016 iscenesatte en ordning, hvor asylpar kunne adskilles, hvis den ene var mindreårig.

- Det er ikke bare mig, der har tabt, det er de danske værdier, lød det fra Støjberg efter dommen.

21. december fandt et stort flertal hende uværdig til at sidde i Folketinget, hvorfor hun mister sin plads. Siden 1953 er blot fire politikere udover Støjberg blevet erklæret uværdige til at sidde i Folketinget.

Hun har stadig mulighed for at blive valgt ind igen ved næste folketingsvalg.

Spændinger mellem stormagter ved Ukraine

Vi slutter gennemgangen af 2021 med en historie, der unægtelig vil fortsætte i det nye år.

Verden ser lige nu med opmærksomme øjne på grænselandet mellem Ukraine og Rusland, hvor russerne i år har opjusteret den militære tilstedeværelse.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange soldater der befinder sig nær Ukraines grænse. Ukraines regering siger mellem 60.000 og 90.000. Men en efterretningstjeneste i USA anslår, at det kan være helt op til 175.000.

Både USA, NATO og EU har advaret Putin om ”alvorlige konsekvenser” og sanktioner, hvis de russiske tropper invaderer Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, benægter, at Rusland har planer om at invadere nabolandet, men siger samtidig, at han kræver garantier fra USA og NATO om, at den vestlige forsvarsalliance ikke indlemmer Ukraine i alliancen.

Putin har understreget, at han ikke ønsker en konflikt med Vesten, men beskylder NATO for at bidrage til konflikten.

Rusland, USA og NATO har planlagt et møde i 10. januar i det nye år, hvor spændingerne skal håndteres.

Et begivenhedsrigt år med op- og nedture er gået, og du skal have tak for at læse med. Godt nytår fra TV 2!