Sådan holder eksperterne selv nytår
En ekspert fravælger at spise ude, en anden vil ikke synge og kramme. Sådan holder fire fremtrædende eksperter nytår.
Året er tæt på at rinde ud, og langt de fleste danskere ville normalt markere det med sprut, krudt og kram.
Men for flere vil nytår i år – ligesom sidste år – nok være anderledes, end det plejer, grundet coronasituationen.
Med afsæt i en ny smitterekord holdt myndighederne onsdag pressemøde, og her opfordrede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm danskerne til at tænke sig om og holde igen med de store nytårsfejringer, hvor promillen og antallet af deltagere bliver for høje.
Men hvad gør eksperterne selv for at undgå sygdommen, og hvordan holder de selv nytår?
Det har vi spurgt dem om:
Jens Lundgren
Professor i infektionsmedicin på Københavns Universitet og Rigshospitalet
- Jeg følger suverænt Sundhedsstyrelsens anbefalinger og holder mig til et lavt antal personer, som, jeg ved, har været i en boble, der ikke er smitte i, henover julen. Vi bliver syv eller otte personer i en hytte, blandt andre min søn og hans kæreste og nogle af deres venner. Min søn og hans kæreste fik en lille dreng, Alfred, i sommer, og det er første barnebarn og meget overvældende.
- Han er fem måneder og tager det hele til sig. Det hele er et spørgsmål om, hvor vidt Alfred har det godt. Min kone og jeg forsøger at aflaste forældrene lidt på aftenen.
- Vi skal klart se fyrværkeri og Alfred også, hvis han er vågen og ikke bliver bange for det. Om vi selv skal fyre af, ved jeg ikke.
- I hytten bliver vi i boblen, hvor den sunde fornuft må råde. Er der ikke smitte i vores boble, kan man jo ikke smitte hinanden. Det er kun, hvis man begynder at mødes med folk uden for ens netværk, at der opstår problemer.
Viggo Andreasen
Professor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet
- Mine planer er at holde nytårsaften sammen med nogle ældre familiemedlemmer. Vi bliver seks i alt. Vi er alle vaccinerede og boostede.
- Det er de samme mennesker, som jeg har set flere gange i løbet af juledagene, så jeg holder mig inden for den boble. De fleste af dem plejer jeg at holde nytår med.
- Nytårsaften foregår ude på landet hos min svigermor, så traditionen er, at vi ser det flotte fyrværkeri over den nærliggende landsby. Vi kommer også til at fyre noget af selv ude på græsplænen.
Hans Jørn Kolmos
Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet
- Min kone og jeg mødes med et par andre familier og fejrer en stille nytårsaften. Vi bliver mellem fem og seks, og det foregår hos en af vores venner. Vi er alle vaccineret og har fået tredje stik, så vi føler os relativt rustet til at kunne mødes.
- Vi har ikke lavet det store og har ikke stimlet sammen en hel masse mennesker i storcentre, så vi er rimelig sikre på hinanden, og er man ikke det, kan dem, der er usikre, tage en test først. Det er måden at forhindre, at vi får smitte inden for dørene.
- Vi ser dronningens nytårstale hjemmefra og mødes og spiser en middag, som alle bidrager lidt til. Det gør vi på den sædvanlige coronasikre måde, hvor vi ikke kysser og krammer unødigt, hilser med albuen, vasker hænder og lufter ud. Vi kommer heller ikke til at synge, men hører sikkert en koncert i fjernsynet.
- Jeg vil ikke overdramatisere, men jeg vil heller ikke løbe en unødvendig risiko. Et langt liv med mikroorganismer har lært mig, at man ikke skal være bange for dem, men tage dem alvorligt.
Allan Randrup Thomsen
Professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet
- Vi skal kun være min kone og mig hjemme, og vi køber takeaway fra Saint Jacques, der er en god fransk restaurant i København. Det spiser vi hjemme, og det skal vi hygge os med. Nogle år er vi gået ud og spise, men det gør vi ikke i år.
- Det er faktisk ikke på grund af corona, at vi kun bliver min kone og jeg. Hvert andet år holder vi med et andet par, men den ene halvdel har hvert andet år vagt henover nytåret. Så den reduktion er ikke sket i coronalysets tegn.
- Vi ser selvfølgelig dronningens nytårstale til at starte med og får et lille glas, og så har vi i år besluttet at se ’90-års fødselsdagen’, så det bliver ganske stille og roligt. Vi har en gammel hund, der ikke er så glad for bulder og brag, men heldigvis er han snart så dårligt hørende, at det ikke gør så meget. Han hedder Charlie og er en Welsh Springer Spaniel på 13 år og syv måneder.