De største øjeblikke

Hans historie gik Danmark rundt - sådan har tolk og hans datter det i dag 

Tolken ‘Hector’ måtte under sin flugt fra Afghanistan efterlade sin nyfødte datter. Nu fortæller han, hvordan familien har det i dag.

Torsdag 26. august var en lykkens dag for den afghanske tolk, som går under navnet ‘Hector’.

Efter en uge i uvished kunne han igen holde sin spæde datter Basmeena i sine arme. Endda i trygge omgivelser i Danmark.

Historien om tolken, som har arbejdet for de danske styrker, og hans datter gik denne sommer landet rundt.

Tolken var en af de hundredtusindvis af afghanere, som flygtede, da Taliban generobrede magten i landet. Og han er et billede på de ubærlige dilemmaer, som situationen medførte. For Hector måtte efterlade familiens yngste for at redde hendes liv.

I dag - fire måneder efter - har Basmeena og resten af familien det godt. Derfor er Hector gæst i årskavalkaden ‘De største øjeblikke’ på TV 2 PLAY.

Men det er også med sorg, at tolken følger nyhederne om sit hjemland, fortæller han.

Måtte beskytte deres datter

Hector, hans kone og deres fem børn er i Danmark, fordi han var tolk for de danske styrker i Afghanistan i 2010.

Familien bor nu på asylcentret i Hviding ved Ribe, hvor de er faldet på plads efter flugten. Sådan var det ikke, da de netop var ankommet. Den første tid i Danmark tilbragte de i Center Sandholm i Nordsjælland, men uden viden om Basmeenas skæbne var det svært at finde ro.

Den lille pige, som kun var få dage gammel, kom til skade, da familien ventede på at komme på et fly ud af Kabuls lufthavn.

- Vi blev presset, mast og skubbet af menneskemængderne, fortæller Hector til TV2.DK.

- Hun græd, og hendes læber var nærmest grønne, fordi hun blødte. Vi var bange for, at hun ikke klarede den, hvis vi beholdt hende i lufthavnen.

Måtte tage det første fly

For at beskytte hende blev hun hentet af Hectors mor, som skulle tage vare på hende, indtil familien kunne komme afsted. Men da de pludseligt fik plads på et fly, var det for sent. Taliban havde omringet lufthavnen og gjorde det umuligt at overbringe datteren.

Således måtte de flygte uden Basmeena.

- Det var en forfærdelig situation. Vi vidste, at min mor tog sig af hende, men ikke om vi ville se hende igen, siger Hector og forklarer, at han undervejs mistede kontakten til sin mor. Derfor anede han ikke, om det var lykkedes hans mor at få datteren med et andet evakueringsfly.

Men det var lykkedes.

En lille stærk pige

Efter flere dage uden lyd fra sin mor var der nyt. Via en journalist, som havde hørt hans historie, fik Hector besked, om at et spædbarn var kommet til Pakistans hovedstad, Islamabad. Et spædbarn, som Hector ud fra billeder kunne identificere som Basmeena.

Og sådan ender vi i Danmark ved familiens genforening.

- Hun har det rigtig godt og er vokset rigtig meget. Hun vejer næsten syv kilo nu, fortæller Hector om Basmeenas udvikling de sidste fire måneder.

Hun har været hos en læge for at blive tjekket, efter de skader hun pådrog sig under flugten. Og hun er ok.

- Jeg er sikker på, at vi kan starte et godt liv her i Danmark, siger han og beskriver familien som “glade og taknemmelige”, nu hvor de igen er samlet.

Situationen i hjemlandet er håbløs

Det er dog stadig med vemod, at Hector fra værelset på asylcentret ser med i nyhederne fra sit hjemland.

Med Taliban ved magten har piger og kvinder i landet mistet mange af deres rettigheder, beskriver han. Han ønsker en fremtid for Basmeena og sine øvrige døtre, som er fri og giver dem mulighed for at forfølge deres ambitioner.

- Jeg ved, at der er en bedre fremtid for mine døtre i Danmark. Her kan de gå i skole, få uddannelse og job, siger han og tilføjer:

- I Afghanistan forsvandt 20 års fremskridt på få dage. Det gør mig trist. I Afghanistan ville mine piger ikke være i sikkerhed, siger han med henvisning til, at Taliban har været fra magten i 20 år. Da USA trak sig ud af landet med sine styrker, generobrede de landet i en lynoffensiv.

En fremtid i Danmark

Hector håber derfor, at familien kan etablere sig permanent i Danmark. Han drømmer om at falde på plads, forsørge sig selv og få et job.

I Afghanistan har han både arbejdet som tolk og lærer, men han "kan lide at arbejde" som han siger, så jobtitlen er ikke vigtig for ham.

Indtil videre har familien fået en toårig midlertidig opholdstilladelse. Dette skyldes den aktuelle situation i Afghanistan, men familien ved, at de vil søge asyl, når de to år er gået.

For Hector virker det urealistisk at skulle tilbage til Afghanistan.

- Selvfølgelig er det svært at flygte. Jeg savner mit hjemland og min familie, som ikke kom med. Jeg savner min arbejdsplads, mine venner og naboer. Men det er her, at jeg vil få en lykkelig fremtid, siger han.

‘De største øjeblikke’ kan ses på TV 2 PLAY.