Beskeder i B.T.s sexisme-sag fremlagt, men chefredaktøren fastholder sanktionen
B.T.s konstituerede chefredaktør vil dog i fremtiden håndtere sager om sexisme anderledes.
En omtalt MeToo-sag på B.T. er et klart udtryk for sexisme. Og en redaktør skal slet ikke føre den form for dialog med en studentermedhjælper.
Det slog B.T.s konstituerede ansvarshavende chefredaktør, Jonas Kuld Rathje, fast i søndagens udgave af 'Presselogen' på TV 2 NEWS.
- Det her er et eksempel på sexistisk adfærd på B.T., som vi ikke tolererer, og derfor er der givet en advarsel, sagde chefredaktøren i 'Presselogen'.
Optrædenen var hans første i mediemagasinet, siden Michael Dyrby trak sig.
Sagen omhandler en gruppe nu tidligere studentermedhjælpere på B.T., der i marts stod frem i Fagbladet Journalisten og anklagede en redaktør for grænseoverskridende adfærd.
Sagen er for nylig blusset op igen, efter en af studentermedhjælperne har offentliggjort en række sms'er fra den pågældende redaktør, der stadig er ansat på B.T.
Et udpluk af beskederne blev torsdag delt på Twitter ude af kontekst, men de er siden hen blevet delt med den tilhørende kontekst. Blandt andet har studentermedhjælperen selv lagt screenshots af samtalen op på Facebook.
Herunder kan du se et screenshots af de pågældende sms'er, som de fremgik i 'Presselogen'.
Nultolerance i Berlingske Media
I kølvandet på dokumentaren 'MeToo: Sexisme bag skærmen' har Berlingske Media, som B.T. er en del af, været i mediernes søgelys, da den nu tidligere chefredaktør på B.T. Michael Dyrby var en af de chefer, som blev anklaget i dokumentaren.
I den forbindelse har koncernchef i Berlingske Media Anders Krab-Johansen slået fast, at man har "nultolerance" over for sexisme i koncernen.
Noget, der er faldet flere for brystet – deriblandt kulturkommentator på Berlingske Anne Sophia Hermansen.
Fredag kritiserede hun Berlingskes ledelse for en "haltende" håndtering af sagen om beskederne, som hun ikke mente stemte overens med en nultolerance over for sexisme.
- Man kan forstå, at der er nogle nuancer i sagen, men vi har ikke haft mulighed for at få indsigt i de her nuancer, sagde Anne Sophia Hermansen fredag.
Hun mente derudover, at ledelsen burde kaste lys over sagen.
- Vi har været ude at prædike nultolerance over for sexisme, måske skulle man begynde at praktisere det, sagde Anne Sophia Hermansen til TV 2 fredag.
Nuancer er vigtige
I søndagens udgave af 'Presselogen' slog konstitueret ansvarshavende chefredaktør på B.T. Jonas Kuld Rathje fast, at sagen var uacceptabel, men undgik at gå i detaljer med, hvilke "nuancer" der lå til grund for, at sagen blev afsluttet med en advarsel.
- Jeg kan være nervøs for, at folk ikke kom frem og sagde de her ting, hvis sådan en rapport (faktarapporten, der er udarbejdet om sagen af en ekstern partner, red.) pludselig lå og flød, og alt kom frem, sagde Jonas Kuld Rathje i søndagens 'Presselogen'.
TV 2 har stillet Jonas Kuld Rathje en række opfølgende spørgsmål om sagen efter 'Presselogen.'
I modtager kritik for at prædike nultolerance, men samtidig ikke at sanktionere hårdt nok i denne sag. Hvad siger du til den kritik?
- Nultolerancen betyder for mig, at vi ikke accepterer sådan en opførsel – heller ikke sådan nogle beskeder. Det skal stoppe, og derfor er der givet en advarsel.
- Når det ikke er vurderet af hverken den eksterne partner, HR eller af vores tillidsfolk, at der var behov for en skærpelse af den sanktion, så skyldes det, at sagen har flere nuancer, end der er blevet fremstillet. Sammenhængen, beskederne er indgået i, er én nuance, og rapporten indeholder andre aspekter også, siger Jonas Kuld Rathje.
Men når man siger nultolerance, så giver det jo ikke meget albuerum til at tale om nuancer i sådan en sag....
- Nultolerance er nultolerance, og for mig betyder det, at hvis der er en adfærd, vi ikke tolererer, så siger vi klart stop, og så skal det ikke ske, siger Jonas Kuld Rathje.
Han bekræfter, at advarslen er den eneste ansættelsesretlige konsekvens, sagen har fået for redaktøren, der fortsat er ansat på B.T.
Vil ændre håndteringen i fremtiden
Den pågældende sag fandt sted i Michael Dyrbys tid som ansvarshavende chefredaktør.
Jonas Kuld Rathje er i dag konstitueret ansvarshavende chefredaktør, og han fortæller, at den seneste tids opmærksomhed på krænkelser og sexistisk kultur har lært ham meget om, hvordan han skal tackle den slags sager i fremtiden.
- Det er klart, at vi har lært, at denne type sager skal behandles med en langt større resoluthed og bedre kommunikation i fremtiden. Det er klart noget, jeg vil tage med mig, siger Jonas Kuld Rathje.