"Høj til meget høj" risiko for, at ny variant spreder sig i Europa
Der er "høj til meget høj" risiko for, at den nye variant af coronavirus spreder sig i Europa.
Det siger Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) fredag ifølge nyhedsbureauet AFP, skriver Ritzau.
Den nye variant, der har fået navnet Omikron, er indtil nu blevet fundet i ét EU-land - Belgien.
Varianten blev først fundet i Sydafrika, og er desuden fundet i Israel og Botswana.