Følg rigsretssagen mod Inger Støjberg, dag 31

Vi har nu hørt sagen fra begge sider. Og det er svært at se, hvordan det her falder ud, når der afsiges dom 13. december. 

- Jeg ved virkelig ikke, hvordan denne sag falder ud, siger TV 2s politiske analytiker, Peter Lautrup-Larsen. 

Han har fulgt både instrukskommissionen sidste år og nu rigsretssagen og kan se meget rigtigt i beskrivelserne fra begge sider.

- Jeg kan ikke finde et afgørende argument imod hverken det ene eller det andet. Det er vurderinger. 

- Men man kan vel sige, at hvis det netop er vurderinger, så er det måske til Inger Støjbergs fordel, for enhver tvivl skal komme den anklagede til gode. 

- Den rygende pistol i form af en direkte skriftlig ordre om at adskille alle uanset konventioner og forvaltninsret, den findes ikke. 

Det afgørende bliver ifølge Peter Lautrup-Larsen, om rigsretten giver anklagerne ret i, at Inger Støjberg som politiker og hendes politiske kommunikation ikke spiller nogen rolle i denne sag.

- Sagen skal alene vurderes på, at hun som minister i denne sag har været den øverste chef for forvaltningen. Altså rent jura og ikke politisk kommunikation, som hun ellers forsvarer sig med, at pressemeddelelsen var udtryk for, selvom den endte som instruks, siger han.

Svaret får vi altså 13. december. 

Vi vender tilbage til den tid. Tak, fordi I læste med. 

Med de store ord fra sagens absolutte hovedperson, Inger Støjberg, er sagen slut. 

Der afsiges dom 13. december klokken 13, meddeler retspræsidenten Thomas Rørdam.  

- Hvis jeg virkelig bliver dømt, så tager jeg min straf, og mit liv går videre. Det gør jeg til forskel fra de millioner af piger, der bliver giftet bort som børn - med undertrykkelse, overgreb og ufrihed. Det hører ikke til i Danmark.

- Derfor vil jeg til mit sidste åndedrag blive ved med at kæmpe for det fundament, som generationer før os har lagt. At alle - piger og drenge - er lige meget værd. Og at alle har ret til at leve deres liv i frihed. 

- Ingen hverken medarbejdere i Udlændingestyrelsen, min departementschef eller jurister i departementet eller andre medarbejdere bibragte mig en viden om, at nogen i Udlændingestyrelsen mente, at der var sket noget ulovligt.

- Så jeg har ærlig talt lidt svært ved at se, hvordan i alverden jeg skulle have vidst det og grebet ind overfor, at denne misforståelse herskede i Udlændingestyrelsen. 

Den tidligere minister ved godt, at mange mener, at hendes stramninger på udlændingesområdet var af det onde. Også denne. 

- Men jeg kan helt klart sige, at jeg gjorde det for pigernes skyld, siger hun. 

Der "driver tommetykt hykleri ned ad væggene på Christiansborg", siger hun med henvisning til det politiske flertal, der stemte hende i Rigsretten. 

De samme partier, der få år tidligere overgik hinanden i forargelse - for at bruge forsvarernes formulering - over, at der boede mindreårige piger med voksne mænd på danske asylcentre, før Støjberg ændrede ordningen. 

Hun understreger, at hun hele vejen igennem ville have en lovlig administration - også selvom den indebar, at der skulle gøres undtagelser. 

Hun mener, at konventionerne ikke er "fulgt med tiden". Men det er "ikke en forbrydelse at have en holdning".

- Man må spille efter de regler, der er. Enten må man træde ud af konventionerne, eller også må man lave dem om, siger hun. 

- Derfor kan jeg også helt klart sige, hvordan jeg forholdt mig til konventionerne, mens jeg var minister. Jeg levede efter dem, også i de sager, hvor jeg gerne havde set det anderledes. 

- Vi gik til grænsen, men ikke over den, fastslår hun. 

- Så ja, jeg respekterede konventionerne, og at de internationale regler udgjorde en grænse. Hvis jeg havde frie hænder, så kan jeg godt fortælle Rigsretten, at så var der mange ting, jeg havde gjort anderledes. Men jeg havde ikke frie hænder. Derfor afsøgte jeg i stedet grænserne for, hvor langt jeg kunne gå inden for reglerne.  

- Jeg kan stadig huske den knude, jeg fik i maven, over at noget så ulykkeligt for pigerne kunne ske i Danmark, siger hun. 

"Mange af os har svært ved at forestille os et liv, hvor man ikke frit kan vælge ægtefælle", mener hun og kalder ligestilling for "et vestligt fænomen. 

Uden vores hjælp var pigerne "chanceløse", mener hun. 

- Jeg hører ikke til dem, der bare kan vende det blinde øje til og sige "herregud, de stammer jo fra en anden kultur".

- Ærlig talt, hvis man er giftet bort som 12-13 årig og har fået sit første barn som 13-14-årig, så taler alt for, at det ikke har været frivilligt, siger hun og understreger, at efter hendes mening er risikoen for tvang "et vigtigt argument for at skride ind".

Inger Støjberg siger, at hun gjorde, hvad enhver skulle have gjort, hvis de sad med ansvaret for området og beskyttelsen af pigerne. 

I bagklogskabens lys ærgrer det hende, at hun ikke selv havde tænkt tanken, at der kunne være barnebrude i asylssystemet, før hun læste om det på tv2.dk i januar 2016.

Der var megen snak dengang - i kølvandet på den store flygtningetilstrømning i 2015 - om for eksempel unge danske piger kunne gå i fred. 

Der vil altid være kultursammenstød, mener hun. Og hun tænkte meget på, om der for eksempel kunne være radikaliserede blandt flygtningene.

Hun havde ikke forestillet sig, at der kunne være barnebrude. 

Inger Støjberg lægger sin tykke cardigan, tager en slurk vand og tager ordet, stående. 

- Jeg kommer ikke til at sige undskyld. Jeg kommer heller ikke til at bøje nakken og bortforklare, hvad jeg har gjort og sagt, for jeg mener ikke, at jeg har gjort noget galt, siger hun. 

Forsvaret meddeler via Nicolai Mallet, at forsvaret fastholder påstanden om frifindelse. 

René Offersen svarer... 

Herefter vil Rigsretten give det sidste ord til den tiltalte, altså Inger Støjberg. Hun har forberedt en længere tale, varslede hun tidligere i forbindelse med en pause.  

"Summen af kardemommmen" var Offersens og altså forsvarets sidste ord. 

Anklagerne får nu lov at svare. Jon Lauritzen står op og taler frit. Han har ikke skrevet så mange noter, siger han, og kommer nu med nogle modargumenter fra anklagernes side. 

Offersen sagde helt tilbage i sagens begyndelse, at det her ikke blot handlede om "at få en kamel gennem en nåleøje, men en hel karavane af kameler".

- Jeg vil nu gøre status over karavanens størrelse. Altså hvor mange fuldt udvoksne kameler, der stadig befinder sig på den rigtige side af nåleøjet. Svaret er ni, siger han og opsummerer de ni ting, der efter hans mening gør det umuligt for Rigsretten at finde Inger Støjberg skyldig i denne sag. 

Vi har været inde på dem alle, så jeg vil ikke opremse dem her. Men for eksempel nævner han, at Støjberg ikke modsatte sig, at de fem par ikke kunne adskilles. Hun havde "hverken lod eller del i", at retningslinjerne først kom ti måneder senere. Og sagen her er efter forsvarernes opfattelse slet ikke i målestok med Tamil-sagen. 

"Summen af kardemommen" er, ifølge Offersen, at der ikke er bevis for, at Støjberg har givet en ulovlig instruks hverken skriftligt eller mundtligt. 

I går sagde anklager Anne Birgitte Gammeljord, at denne sag er "meget værre" end Tamil-sagen. Hun mente, at i Tamil-sagen blev status quo fastholdt, idet familier ikke fik lov til den familiesammenføring, de ellers havde ret til. 

Mens her blev par adskilt fra den ene dag til den anden. 

Men det er forsvarerne - ikke overraskende - uenige i. Ifølge deres "noget mere jordbundne opfattelse" er det mere byrdefyldt for 136 mennesker at være adskilt på hver sin side af jorden, Danmark og Sri Lanka, selvom de havde ret til familiesammenføring, end det kan have været for "maks 23 par" at være afskåret fra deres samlever i Danmark - "inden for busafstand". 

Han siger også, at den undtagelsesfri ordning maksimalt stod på i fem uger - til 18. marts. Og allerede 8. marts vidste styrelsens vicedirektør, Lene Vejrum, at der kunne gøres undtagelser. 

DR-interviewet fra maj 2017 får også et par ord med på vejen af René Offersen. 

Han kalder det banalt og "et rigtig politikersvar", da Inger Støjberg siger, at hun ikke gik så meget op i, om ordningen var kommunikeret i retningslinjer eller en pressemeddelelse. Hun gik mere op i, at der blev kommunikerte klart, "hvad det er, vi administrerer efter”.

Offersen minder om, at interviewet blev foretaget, kort efter at ombudsmanden kom med sin hårde kritik, og hvor Støjberg uberettiget fik ansvaret for departementets kommunikation med styrelsen. 

Han mener, at hun ikke havde lyst til at rippe mere op i sagen, men bare håbede, at den ville gå i sig selv.  

Offersen går videre til at tale om svaret til Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden havde efter en klagesag fra et syrisk par, der var blevet adskilt, selv besluttet at se nærmere på ordningen. Han bad departementet om en forklaring. Og her formulerede departementets folk sig på en måde, så de "holdt ministeren ud i strakt arm", mener René Offersen. Det betød, at både ombudsmanden og offentligheden fik et forkert billede af ministeren.  

- Det er forhåbentlig ikke hverdagskost, at en kontorstab i statens tjeneste holder deres minister ud i strakt arm, bemærker Offersen. 

De ansatte, der skrev ombudsmandssvaret, formulerede sig flere gange som, at det var ministeren, der havde givet en instruks til styrelsen. Men som Offersen læser ombudsmandens svar, fangede han "altså godt, at det her var ministeren, der skulle hænges ud i strakt arm". 

- Ministeren havde intet at gøre med departementets kommunikation til Udlændingestyrelsen, fastslår han - igen med tryk på stavelserne. 

Ombudsmanden blev ifølge forsvareren "bragt i den vildfarelse", at det var Støjbergs beslutning at iværksætte den nye ordning med pressemeddelelsen som instruks.

"Kodeks syv" er reglen om, at embedsmænd har pligt til at sige fra, hvis de bliver bedt om at gøre noget ulovligt. Og de skal meddele den overordnede, at de har den opfattelse. 

Men ingen af de øverste i hverken departementet eller styrelsen råbte op om, at de var blevet bedt om at gøre noget ulovligt. 

Vi skal helt ned i "fjerde geled", mener René Offersen, før der er nogen, der siger det højt.  

- Der er aldrig nogensinde fra departementets side udmeldt positivt efter 10 februar, at der skulle være en ordning uden undtagelser, siger René Offersen med tryk på stavelserne i "aldrig nogensinde". 

- For forsvaret at se er der kun én overtrædelse af kodeks syv - og det er af pligten til at udvise sund fornuft, siger han til grin fra tilhørerne. 

Offersen taler nu om telefonsamtalen, hvor departementets afdelingschef, Line Skytte Mørk Hansen, ringer til Udlændingestyrelsens Lene Vejrum og beder hende om at iværksætte den nye ordning. 

- Jeg mener, at Rigsretten med meget høj sikkerhed kan lægge til grund, at der ikke lå en tjenestebefaling fra departementet til Udlændinegstyrelsne om en administration uden undtagelser, siger han. 

- Hvis Line Skytte Mørk Hansen efterlod en anden forståelse, og det er der jo noget, der tyder på, at hun gjorde - om det kan man jo sige meget kort: Vi kommer ikke udenom at sige, at Line Skytte Mørk Hansen begår en personlig fejl ved at kommunere den nye ordning, som hun gjorde, når det efterlod Udlændingestyrelsen med en forkert opfattelse af, hvad der skulle være gældende.

Han mener, at man også bør se på Lene Vejrums rolle i det her. Det kan godt være, at Line Skytte Mørk Hansen var "kontant og hård i tonen", men det er "ikke bæredygtigt", at en vicedirektør i styrelsen gennemførte hele to telefonsamtaler med en embedsmand på nogenlunde samme niveau uden at få bekræftet, at den anden "angiveligt præsenterede noget, som hun opfattede som en ulovlig ordning". 

- Det er ikke godt nok. Og det er ikke en antagelig praksis, siger René Offersen. 

Der er ikke bevis for, at der 10. februar klokken 14.30 forelå en tjenestebefaling fra departementet til Udlændingestyrelsen om, at styrelsen skulle iværksætte en ordning uden undtagelser, mener forsvareren.

- Det gælder, uanset hvilke skabe eller skuffer man leder i. Det eneste, der findes i gemmerne, er ministernotatet, siger René Offersen. 

Pressemeddelelsen er på ingen måde formuleret som et "dokument af retslig karakter", understreger han, ligesom ingen af vidnerne har forklaret, at det var meningen, at den skulle erstatte ministernotatet som det, der skulle administreres efter.