Følg rigsretssagen mod Inger Støjberg, dag 30

TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen udlægger her en af de helt afgørende og mest spændende dage i rigsretssagen: 

- Anklagerne førte tofrontskrig i dag - dels ved at prøve at bevise, at Støjberg er skyldig, og dels ved at undergrave hendes egne argumenter for hendes uskyld.

- De mener på den ene side at have bevist, at Støjbergs ønske og hensigt om at adskille alle var så udtrykt, at det blev opfattet som en tjenestebefaling. Hun tog selv initiativet til praksisændringen. Pressemeddelelsen var en instruks, og den blev udstedt af Inger Støjberg. Hun handlede ifølge anklagerne med viden om, at en undtagelsesfri ordning ikke var lovlig, men overhørte adskillige advarsler. Og hvis Rigsretten ikke mener det bevist så langt, så har Støjberg som minimum udvist ”ligegyldighed”, mener de. Anklagerne sammenfattede i et ord: ”Pligtforsømmelse”.

- Samtidig prøvede anklagerne at imødegå hjørnestenene i Støjbergs forsvar. De afviste fuldstændig hendes forklaring om, at pressemeddelelsen var politisk kommunikation, mens hun godt vidste, at der internt ville ske undtagelser. Sammenhængen viser, at hun udtalte sig som øverste forvaltningschef i ministeriet. 

- Desuden afviser de Støjbergs opfattelse af, at hun i et såkaldt ministernotat havde godkendt undtagelser. Anklagerne mener, at hun selv underkendte det ved at blive ved med at kræve en ordning, hvor alle blev ”splittet” for at bruge hendes egne ord. De mere end antydede, at forsvarerne havde fundet notatet i materialet til instrukskommissionen og nu efterrationaliserede hendes forklaring.

- Anklagerne kræver derfor, at Inger Støjberg kommer i fængsel med en straf ”ikke kortere end Erik Ninn-Hansens” med henvisning til Tamil-sagen, hvor Rigsretten dengang idømte den tidligere justitsminister fire måneders fængsel, der dog blev gjort betinget med henvisning til hans alder og helbred. Sagen i dag er meget værre, erklærede anklager Anne-Birgitte Gammeljord med henvisning til, at Tamil-sagen udviklede sig over tid, mens denne sag fra begyndelsen var ”klart ulovligt”.

- I morgen er det forsvarernes tur. De vil givet tilbagevise anklagernes fremlæggelse. Og fastholde: Pressemeddelelsen var politisk kommunikation. Inger Støjberg havde ingen grundt til at tro, at undtagelser var andet end hypotetiske. Hvordan Udlændingestyrelsen blev instrueret, og hvordan de administrerede, det var ”maskinrummet”. Hun måtte forvente, at embedsmændene mente sig inden for loven. Ellers havde de rig lejlighed til at protestere. Og det gjorde de ikke.

De vil også afvise fængselsstraf, selv om Rigsretten mod deres forventning kender Støjberg skyldig. Argumenterne hører vi i morgen."

Der var 25 minutter tilbage af tiden, da anklagerne afsluttede deres procedure. 

Forsvarerne fik tilbuddet om at gå i gang med deres, men de ville hellere vente til i morgen, sagde de. 

Vi er dermed færdige for i dag. 

Anklagerne mener, at det var politiske årsager, der fik Inger Støjberg til helt uden saglig grund at adskille asylparrene. Det fik enorme konsekvenser for parrene, deres små børn og også vores demokrati. 

Embedsværket skal ikke "i kamp med en minister", anførte Anne Birgitte Gammeljord, inden hun forlangte "ikke under" fire måneders ubetinget fængsel tli Inger Støjberg. 

Denne sag er "meget værre" end den forrige rigsretssag, mener anklageren. For her gik ministeren fra en lovlig administration og direkte til en klart ulovlig. 

Den blev fastholdt helt til 12. december, hvor der kom retningslinjer. Og den gik hårdt ud over en række mennesker og deres børn, som var flygtet og troede, at de endelig var kommet i sikkerhed i Danmark. 

De havde ifølge anklagerne et menneskeligt behov for at have deres samlever hos sig og den beskyttelse af deres familieliv, som de havde krav på. 

Anklagerne kræver en straf til Inger Støjberg på ikke mindre end fire måneders ubetinget  fængsel. 

Det er samme straf, som forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen fik i Tamil-sagen i 1995. Hans straf blev dog gjort betinget på grund af hans alder og helbred. 

Anklagerne mener ikke, at det bør give en mildere straf, at Udlændingestyrelsen som en form for ulydighed undlod at adskille nogle af parrene. 

- Det danske retssystem bygger på, at vi som borgere kan have tillid til, at embedsværket fungerer og ikke trynes af en minister, som det er sket i denne sag, siger Anne Birgitte Gammeljord.

Hun fastslår, at en minister gerne må trykprøve, men hun må ikke trykke så hårdt, at hun gennemtrumfer en ulovlig praksis. 

- Det at være minister er en af de fineste stilinger i et demokrati som vores. Det er meget fine kæder, og det forpligter. Hun har misbrugt den tillid, som vores folkestyre bygger på.

- Der er ingen formildende omstændigheder. 

- Hun har udvist pligtforsømmelse. Hun havde pligt til at handle, og den pligt har hun forsømt, siger anklager Anne Birgitte Gammeljord. 

Inger Støjberg ser skiftevis ned i bordet eller på skærmen foran sig. Hun virker mere sammenbidt i dag end de andre dage. 

I weekenden fortalte afgående DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at han er i kontakt med Inger Støjberg, der har kontor dør om dør med DF'erne på Christiansborg. 

- Vi lufter hendes hund, mens hun er i rigsretten. Men hun er den sjette nogensinde, der er i en rigsretssag. Det er ekstremt hårdt. Og jeg er fuld af respekt for, hvordan hun tackler det, sagde han. 

- Forhenværende minister Inger Støjberg var fuldstændig bevidst om, at pressemeddelelsen gav et klart og entydigt budskab, siger Anne Birgitte Gammeljord og understreger, at det har Støjberg også selv forklaret.

Hun har derfor også været bevidst om sine formuleringer i pressemeddelelsen og interviews, hvori hun taler om "de nye retningslinjer" og siger “jeg har bedt Udlændingestyrelsen om straks at sætte en stopper for det”. 

Hun vidste også, at instruksen blev videregivet til Udlændingestyrelsen, der førte den ud i livet.

- Den praksisændring var således en direkte konsekvens af hendes tydeligt udtrykte ønske om en undtagelsesfri ordning, siger anklageren. 

Inger Støjberg vidste ifølge anklagernes opfattelse, at hun kunne gøre ordningen lovlig ved at give mulighed for en kattelem - snævre undtagelsesmuligheder. Men den mulighed forkastede hun 9. februar, hvor juristen Jesper Gori i stedet blev sendt til Justitsministeriet for at afstemme med dem, om man kunne lave en ordning uden undtagelser. 

Støjberg handlede derefter med den viden i baghovedet. 

Udlændingestyrelsen bad efter deres første presseudtalelse, hvori det fremgik, at der var asylpar med mindreårige piger på danske asylcentre, om lov til at sende medierne en præcisering. Det fik styrelsen ikke lov til. Men havde ministeren læst præciseringen, ville hun kunne se, at de mindreårige piger allerede havde et særligt fokus i styrelsen, og at man ikke kunne gøre noget uden en konkret og individuel vurdering, der tog hensyn til barnets tarv, menneskerettighedskonventionerne og de almindelige forvaltningsretlige regler.

Anklagerne mener, det er bevist, at Inger Støjberg havde "direkte forsæt" til at "iværksætte og fastholde" den ulovlige indkvarteringsordning. 

Hun tog selv initiativ til den ulovlige ordning, siger Anne Birgitte Gammeljord og fremhæver Facebook-opslaget, hvor Støjberg 25. januar 2016 skrev, at "det skal stoppes omgående". 

Hun understreger også, at den daværende minister gentagne gange - af Uffe Toudal, Lykke Sørensen og Jesper Gori - blev advaret om, at det ville være ulovligt at lave en ordning uden undtagelser, men at hun alligevel søærgede for at få fjernet en sætning om undtagelser i pressemeddelelsen om den nye ordning. 

Inden vi gik i gang igen her efter pausen, nikkede de to anklagere til, at de når at blive færdige med deres procedure i dag. 

Der er ellers også afsat halvdelen af dagen i morgen til deres procedure. 

Anklagerne har haft for vane her under den langstrakte sag at bruge lang tid. Et par gange har højesteretspræsident Thomas Rørdam ligefrem bedt dem om at stramme op. 

Vi er tilbage i salen. Jon Lauritzen gennemgår nu - kort, lover han - hvordan indkvarteringsordningen var i den periode, der er omfattet af sagen her. Den ændrede sig nemlig henover perioden, og det har givet anklagerne "lidt hovedbrud" at holde rede i, siger han. 

Vi holder en kort eftermiddagspause og er tilbage her i salen om 20 minutter. 

Anklagerne lagde ud med at indvie os i deres disposition. Så vidt jeg kan følge med, er vi i gang med punkt syv ud af 11. 

Efter punktet her vil anklagerne tale om indkvarteringsordingen de i tidsrum, der er omfattet af sagen her.

Derefter vil de argumentere for, hvorvidt Støjberg handlede med forsæt eller grov uagtsomhed.

Så vil de komme med nogle bemærkninger til forsvarernes synspunkt om, at det er en uklar tiltale.

Og til sidste vil de fortælle, hvilken straf de mener, at den forhenværende minister bør idømmes, hvis Rigsretten finder hende skyldig. 

Det er blevet nævnt af flere kloge hoveder her, at det lyder som om, at anklagerne går efter noget i stil med dommen i Tamil-sagen, hvor den forhenværende konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen i 1995 blev idømt fire måneders fængsel. De blev dog gjort betinget, fordi han var 73 år gammel og havde dårligt helbred.

Anne Birgitte Gammeljord har overtaget mikrofonen. Hun argumenterer for den del af tiltalen, der handler om, at Inger Støjberg ikke alene iværksatte en ulovlig indkvarteringsordning, men også fastholdt den. 

Det betød ifølge anklageskriftet, at der "i et antal sager adskiltes ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæiske Menneskerettigheds konventions krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser."

Lauritzen fremhæver også Peter Lautrup-Larsens interview med Inger Støjberg lige efter, at pressemeddelelsen var udsendt. Her formulerer hun sig lige så kategorisk og undtagelsesfrit. 

- Her udtaler hun sig som minister og ikke som politiker. Hun bliver tituleret minister og står i vandrehallen på Christiansborg. Hun orienterer om en regelændring, udstedt af hende som minister. Hun er forvaltningschef her. 

- Hvis Inger Støjberg ikke dømmes i denne her sag, så er realiteten, at ingen ministre er forvaltningschefer. Så er ministre politikere, der kan gøre, hvad de vil - så er det departementschefen, der er øverste forvaltningschef, tordner anklageren.  

Støjbergs forklaring holder ikke, mener anklagerne, fordi hun gav en meget klar besked i pressemeddelelsen. På intet tidspunkt blev embedsværket orienteret om, at pressemeddelelsen eller de skarpe offentlige udtalelser til pressen ikke skulle tages for pålydende. 

Rigsretten skal se helt væk fra Inger Støjbergs forklaring om, at hun udtalte sig politisk udadtil, men indadtil skulle der administreres med undtagelser og indenfor lovens og konventionernes rammer. 

- Hun gav på meget klar og umisforståelig måde både offentligheden og internt udtryk for, hvad hun ønskede. Det var en undtagelsesfri ordning, og det var, hvad hun fik.

- Hun fulgte sagen tæt, og hun vidste, hvad der foregik.

- Hvis hun ønskede undtagelser, så kan det i hvert fald lægges til grund, at hun intet gjorde for at ændre eller tilpasse praksis før december, hvor der ikke længere var par omfattet af ordningen. 

Et syrisk par klagede over adskillelsen til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden endte med at give parret medhold, og de blev efterfølgende tilkendt erstatning i byretten. 

Ombudsmanden besluttede sig til at gå ind i sagen af egen drift og også se på alle de andre par, der var blevet adskilt eller skulle adskilles. Sagerne blev genoptaget, og man begyndte at partshøre dem. 

Han bad derfor om akter til belysning af myndighedernes retlige overvejelser om instruksen. Der kom intet fra ministeriet. Han gentog forespørgslen, og til sidst kom der et svar fra ministeriet om, at de juridiske drøftelser hovedsageligt var foregået mundtligt. 

Det påfaldende her er, at ingen fandt på at sende ombudsmanden notatet, der ellers ifølge Støjbergs forklaring beskrev det juridiske grundlag. (Det blev kun sendt med som en vedhæftet til en mail.)

Støjberg selv har sagt, at hun ikke rigtig beskræftigede sig med svaret til ombudsmanden. Men hun var alligevel inde at åbne sagens dokumenter flere gange på tre forskellige datoer, viser en udskrift fra F2-systemets log. 

Det er derfor også anklagemyndighedens opfattelse, at hun var bekendt med, at parrene blev adskilt og forblev adskilt under den efterfølgende genoptagelsesproces. 

Ombudsmanden endte med at give alvorlig kritik. Han fandt ministeriets fremgangsmåde "særdeles kritisabel".  

Forløbet omkring samrådet 15. marts viser, at Inger Støjberg skulle presses til at tale om undtagelser, mener anklagerne. 

Vidner har forklaret, at ministeren meget klart ikke ville nævne internationale konventioner i samrådet. 

Og så var der et "usædvanligt forløb":

- Hvor det var nødvendigt for departementschefen Uffe Toudal Pedersen at tage et af de aller tungeste våben i brug som departemenstchef, nemlig at true med at gå til Statsministeriet.

- Hvorfor skulle han bruge det tunge våben? Det var blot for at få Inger Støjberg til at sige "for eksempel" i forbindelse med kongebrev. Selv denne lille bitte ting, som næsten blev hvisket under samrådet, der skulle han altså helt op på den højeste klinge, siger anklageren og minder om, at både Jesper Gori og Uffe Toudal har forklaret, at der blev truet med at gå til statsministeriet.