Line Reiff fotograferet til serien 'Må jeg være mor?'.
Må jeg være mor?

29-årig tabte sig 80 kilo for sin drøm, men på et kvarter knuste lægen alt håb

Trods et vægttab på 80 kilo blev Line Reiff afvist til offentlig fertilitetsbehandling to gange. Kampen for at tabe endnu mere blev ødelæggende.

Line Reiff kunne høre sig selv råbe ad sin telefon, da hun begyndte at komme til sig selv.

- Jamen jeg kan ikke hjælpe dig, svarede damen i den anden ende af røret.

- Du skal ringe til din læge.

Ordene trængte langsomt ind, men Line Reiff var totalt forvirret.

Hun sad i sin seng. Men hun huskede ikke, hvordan hun var havnet der.

Faktisk huskede hun kun halvdelen af den dag, der var gået forud for.

Nemlig at hun havde gået tur med sin hund om formiddagen og mødt en bekendt i kiosken, som havde spurgt, hvordan hun havde det.

Derfra blev alt sort. Og nu var det sen eftermiddag.

Line Reiff anede ikke, hvordan hun var kommet hjem. Om hun havde sin hund med? Hvorfor hun var gået i seng? Og hvorfor hun havde ringet til en fremmed?

Da hendes mand kom hjem fra arbejde, konstaterede han med det samme, at den var helt gal.

Hans kone kunne ikke finde ud af noget som helst. Hun kunne knapt nok tale eller bevæge sig.

En kamp for at blive mor

Dagen efter blev den dengang 27-årige Line Reiff sygemeldt med stress.

Hun havde kørt sig selv og sin krop alt for hårdt, i alt for lang tid, med et mål for øje. Nemlig at tabe sig så meget, at hun kunne få hjælp til at blive mor.

Godt nok vidste Line Reiff, at det kunne blive svært i hendes størrelse.

- Men jeg havde ikke troet, at det ville blive sådan en kamp, som det blev, siger den i dag 29-årige sosu-hjælper.

I programserien ‘Må jeg være mor?’ følger man blandt andet Lines kamp for at blive gravid.

For med sine 165 centimeter og sine daværende 110 kilo blev hun gang på gang mødt af beskeden om, at hun var for tyk til at få det offentliges hjælp til at blive mor. Og at hun burde tabe sig 10-15 kilo.

Hendes BMI var dengang over 40 - og over grænsen for, hvornår man kan modtage fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedssystem.

Fakta om BMI

BMI står for Body Mass Index og er ifølge WHO det mest anvendelige mål for overvægt. 

  • Under 18,5: Undervægt
    Helbredsrisiko afhænger af årsagen til undervægt. 
  • 18,5-24,9: Normalvægt
    Middel helbredsrisiko.
  • 25-29,9: Overvægt
    Let øget helbredsrisiko. 
  • 30-34,9: Svær overvægt - klasse I
    Middel øget helbredsrisiko. 
  • 35-39,9: Svær overvægt - klasse II
    Kraftigt øget helbredsrisiko. 
  • Over 40: Svær overvægt - klasse III
    Ekstremt øget helbredsrisiko. 

Kilde: Dansk Fertilitetsselskab.

Hvad BMI’en ikke viste var, at Line Reiff allerede havde tabt 80 kilo efter en fedmeoperation. At hendes store vægttab havde resulteret i meget løsthængende hud. Og at hun faktisk havde det godt med og i sin krop.

Men i stedet for at føle sig set og hørt stod Line Reiff tilbage med det, hun i dag kalder et “sygeligt pres” på sin krop og sin psyke - og ikke mindst følelsen af, at andre havde magten til at tage hendes største drøm fra hende.

Nemlig drømmen om at skabe en familie.

Lægens ord rungede

Når folk har spurgt Line Reiff om hendes største ønske, har svaret længe været: “At blive gravid”.

Drømmen begyndte for alvor i 2012, hvor hun mødte den mand, hun ville skabe en familie med. Men hun vidste, at hendes vægt ville blive et problem.

Det har den faktisk altid været.

Da Line Reiff var lille, bad hun ofte til Gud om, at han ville gøre hende tynd. Hun ønskede inderligt, at hun kunne skære sin mave af. Tage chancen. Se om hun ville dø, eller om lægerne ville nå at sy hende sammen igen - bare uden den tykke mave.

Og det er ikke, fordi Line Reiff ikke selv har prøvet at tabe sig.

- Jeg har prøvet 117 gange. Det lykkedes bare ikke, siger hun.

For Line Reiff har det nemlig altid handlet om mere end usunde vaner. Hun har fundet trøst i at spise, fordi hun voksede op med en far, der både talte hårdt til hende og var voldelig.

Men vægten begyndte først for alvor at eskalere, da hun som 14-årig blev udsat for et seksuelt overgreb af en mand, hun havde kendt gennem mange år.

Herefter udviklede trøstespisningen sig til et reelt madmisbrug, og i en alder af 23 år var Line Reiff blevet så stor, at hendes badevægt ikke kunne veje hende længere.

Det vil sige, at hun vejede over 182 kilo. Og hendes krop kunne ikke holde til det. Hun havde ondt i knæene, ryggen og “gik sig selv platfodet”, som hun udtrykker det.

Derfor sad Line Reiff i 2015 overfor sin læge til en snak om, hvordan hun kunne tabe sig. De talte også om fremtiden. Og om Lines drøm om at blive mor.

Men så brød lægen ind.

- Nu siger det jeg bare, som det er, Line. Du bliver aldrig mor med den størrelse, du har.

Modsat andre samtaler med hendes nærmeste, ramte lægen Line Reiffs ømmeste punkt. Ordene rungede i hende.

Klar til næste skridt

Derfor gennemførte Line Reiff i maj 2015 en fedmeoperation - og efter den fulgte et halvt år, hvor hun ikke kunne spise noget.

Hver gang hun prøvede, kastede hun op eller fik ondt - og i dag ved hun, at smerterne skyldtes galdesten. En velkendt bivirkning ved fedmeoperationer.

Men kiloene raslede af.

Da Line Reiff blev gift med sin mand Casper i 2016, havde hun tabt omkring 80 kilo. De 105 kilo var det mindste, hun havde vejet siden sine teenageår.

Hun var så stolt.

På det tidspunkt var Line Reiff også kommet sig over operationen, så timingen var perfekt: De havde købt hus i 2014, hun blev opereret i 2015, de blev gift 2016.

Næste skridt var børn.

Ramte som en lussing

Selvom de var gået i gang med at prøve et par måneder før, de blev gift, var det ikke lykkedes Line og Casper at blive gravide på egen hånd. Så da de fik en henvisning til fertilitetsbehandling, var Line Reiff flyvende.

På vej til klinikken befandt de sig nærmest i en drømmeverden. De talte om fremtiden, som om Line allerede var gravid - og som om de skulle være forældre lige om lidt.

Måske var det derfor, den første afvisning ramte som en lussing. For Line Reiff havde slet ikke forventet, at hun skulle høre noget om sin vægt.

Men efter en længere undersøgelse med scanning og blodprøvetagning, fik parret meldingen, at Line Reiff var for tyk til, at klinikken kunne tilbyde at hjælpe dem.

Her går BMI-grænserne

Ifølge Dansk Fertilitetsselskabs guidelines til landets fertilitetsklinikker frarådes behandling ved BMI over 40.

Desuden tilstræbes følgende: 

  • Ved BMI over 25 informeres om potentielle graviditets- og fødselskomplikationer forud for behandlingsstart. Derudover anbefales vægttab. 
  • Ved BMI over 30 anbefales vægttab, og der informeres om mulighederne for hjælp til vægttab.
  • Er kvinden under 35 år og har et BMI over 30 udsættes behandlingen i op til 12 måneder for at skabe tid til vægttab. 
  • Er kvinden over 35 år og BMI under 35 påbegyndes behandlingen umiddelbart. Vægttab anbefales dog fortsat.

Kilde: Dansk Fertilitetsselskab.

I begyndelsen prøvede Line at argumentere for sig.

- Jeg har jo tabt mig 80 kilo, og jeg ved godt, at jeg ikke er tynd. Men jeg har stadig noget mave, der hænger, så kunne man ikke se bort fra de 10-15 kilo, der gør, at min BMI er over grænsen?, spurgte hun.

Men der var regler at gå efter, fik hun at vide. Afvisningen var egentlig meget respektfuld.

Derfor anbefales en BMI-grænse

I Dansk Fertilitetsselskab anser man det som fornuftigt at have en BMI-grænse på fertilitetsbehandling. 

- Der er rigtig mange komplikationer forbundet med høj BMI i en graviditet. Så den overordnede grund er, at vi skal passe på kvinderne og børnene, siger selskabets lægerepræsentant Dorthe Andresen. 

En høj BMI under en graviditet øger blandt andet risikoen for følgende: 

  • Spontan abort, selvom fosteret er raskt.
  • Svangerskabsforgiftning.
  • Sukkersyge i graviditeten. 
  • Forhøjet blodtryk.
  • Blodpropper. 
  • Misdannelser.
  • Komplikationer under fødslen: Eksempelvis fordi børnene vokser sig for store i maven, hvilket kan betyde, at fødslen må sættes tidligere i gang for at undgå farlige situationer for mor og barn. 
  • Kejsersnit - og øget risiko for sårinfektion efterfølgende.

Derudover kræver det i gennemsnit flere behandlinger at blive gravid, jo højere BMI'en er. 

- Hvis man ved et vægttab kan optimere en kvindes chance for at blive gravid og for at få en sund graviditet, så er det lægefagligt den rigtige prioritering, siger Dorthe Andresen. 

Hvis Line Reiff skulle have det offentliges hjælp til at blive mor, var der ikke andet at gøre end at forsøge at tabe endnu flere kilo. Også selvom alt i hende strittede bare ved tanken.

- Jeg følte, jeg fandt min plads i min krop, da jeg vejede omkring 110 kilo, så jeg havde faktisk ikke lyst til at tabe mig mere. Endelig havde jeg fået det godt med mig selv. Endelig kunne jeg acceptere mit udseende, siger hun.

Men Line Reiff havde jo også lyst til at blive mor.

- Så jeg skulle virkelig finde ud af, om jeg skulle gå imod mig selv for at blive det.

Allerede på det tidspunkt kunne Line Reiff nemlig mærke, at det ikke var sundt for hendes psyke at bruge al sin energi på diæter, træning og på at tælle kalorier.

Men ikke desto mindre fortsatte hun.

Et sygeligt pres

I næsten to år arbejdede Line Reiff som nattevagt for en handicappet dreng. Og det var her, det gik galt.

Hun arbejdede typisk 45 timer om ugen. Fire til fem dage var hun i træningscenteret, inden hun mødte ind. Og det eneste, hun tænkte på - ud over træning - var, hvad hun spiste.

Hun levede af grøntsager, bønner, kålsuppe og kød. Hvis hun blev lækkersulten, spiste hun en proteinbar - og så udgik et andet måltid.

Jeg skulle jo bare tabe mig, så jeg kunne få det barn. Det var det eneste, jeg tænkte på

Line Reiff

Men det begyndte hurtigt at gå skævt. Uden hun bemærkede, at det skete, begyndte Line Reiff at være hård ved sig selv. Hun blev mere og mere vred på sin krop.

Selvom hun spiste sundt, skældte hun sig selv ud for overhovedet at putte mad i munden.

- Du er jo uduelig, kunne hun sige til sig selv.

Missede hun en gåtur, slog hun sig selv i hovedet over det hele dagen efter - og travede rundt om køkkenøen på sit arbejde for at nå op på 10-12.000 skridt før midnat.

Nogle gange lavede Line Reiff endda mavebøjninger midt om natten, fordi hun havde det så dårligt med at sidde stille.

- Jeg levede så pisse usundt, selvom det jo egentlig skulle være sundt. Og folk roste mig jo til skyerne, for det jeg gjorde. Men i virkeligheden var jeg i gang med at ødelægge mig selv, siger hun.

Alligevel mærkede Line Reiff aldrig ordentligt efter.

- Jeg skulle jo bare tabe mig, så jeg kunne få det barn. Det var det eneste, jeg tænkte på, siger hun.

Trods indsatsen tabte Line Reiff sig ikke. Hun ved ikke hvorfor. Vægten stod bare stille.

Samtidig følte hun et voksende forventningspres.

Line Reiff frygtede, at hendes mand ville forlade hende, fordi hun ikke kunne give ham et barn - også selvom hun vidste, at han aldrig ville gøre det.

Jeg følte, der var et pres på mig og min vægt hele tiden

Line Reiff

Hun vidste, at hendes egen mors største ønske var at blive mormor. Svigerfamilien var også begyndt at tale om børnebørn. Og vennerne annoncerede deres graviditeter.

- Det var så svært, understreger Line Reiff.

- Alles øjne var på mig. Det var mig, der var for tyk, og jeg følte, der var et pres på mig og min vægt hele tiden, siger hun.

Til sidst knækkede filmen. Og Line Reiff er ikke i tvivl om, at det var den anden afvisning på en offentlig klinik, der ramte hende ekstra hårdt.

- Det var dråben, i forhold til hvad min psyke kunne holde til, siger hun.

Line Reiff filmede sig selv efter et besøg hos den læge, der henviste hende til fertilitetsbehandling. Allerede her frygtede hun at blive afvist af det offentlige.

- Det offentlige havde magten

Line Reiff tog ellers dertil med håb. Men da hun og hendes mand kom ind på klinikken, oplevede Line Reiff receptionistens blik som et “dømmende elevatorblik”.

Allerede her fik Line Reiff ondt i maven. Hun følte, at hun fik det samme elevatorblik under den korte samtale med fertilitetslægen.

Snakken tog max et kvarter. Og Line Reiff husker vendinger som, at hun og hendes mand "skulle øve sig i at blive bedre til at lukke munden". Og at de "bare skulle ud at gå, svømme, løbe og cykle".

Ordene gjorde Line Reiff blev vred. Der var ikke noget “bare” over hendes vægttab. Og hun følte sig helt tom indeni.

- Jeg synes ikke, det er menneskeligt, at man bare kan sige nej til et andet menneske på den måde, siger hun.

- Min drøm bristede - igen. Når de heller ikke ville hjælpe mig her, vidste jeg jo, at det måske aldrig kom til at ske. Så der gik det op for mig, at det offentlige havde magten over, om jeg kunne få lov til at blive mor eller ej, siger hun.

Det siger Dansk Fertilitetsselskab

TV 2 har fremlagt Line Reiffs oplevelser for Dansk Fertilitetsselskab, og lægerepræsentant Dorthe Andresen anerkender, at det er kommunikationen omkring en afvisning, der er den største udfordring. 

- Line har tydeligvis ikke følt, at der var en god kommunikation, siger hun og fortsætter:

 - Hendes historie er speciel, fordi hun har haft så stort et vægttab, og fordi der formentlig er en maxgrænse for, hvad hendes mulige vægttab er. 

Af samme grund er det ifølge Dorthe Andresen særlig vigtigt at kommunikere en afvisning på en god måde og prøve at motivere til fortsat vægttab.

Samtidig mener Dorthe Andresen, at "rigtig mange klinikker tager individuelle hensyn og vurderer den enkelte kvindes situation". 

Det er tilfældet i Dorthe Andresens egen klinik, IVF-Syd, der har base i Fredericia og Odense. Og her har de gode erfaringer. 

- Det er min oplevelse, at hvis patienter får lov at starte op på et forløb samtidig med, at de anbefales at tabe sig yderligere, så er de mere motiverede, siger hun og fortsætter:

- Derfor kan jeg ikke sige andet end, at det giver god mening, at man er individuel i vurderingen. Men man er samtidig også nødt til at have nogle rammer, fordi det handler om at optimere behandlingen mest muligt og bruge vores alle sammens penge på en god måde, understreger Dorthe Andresen. 

Hun opfordrer dog til, at klinikker gør meget ud af at tilbyde kvinderne hjælp til vægttab og livsstilsændring - eller at henvise dem til deres egen læge, som kan hjælpe dem videre. 

Samtidig er det ifølge Dorthe Andresen vigtigt, at landets fertilitetsklinikker understreger, at en eventuel afvisning ikke handler om, at det offentlige sundhedssystem ikke finder et par værdige til at blive forældre. 

- Det er ikke for at gøre nogen kede af det eller for at shame nogen. Det er simpelthen et ønske om, at man laver behandling, der virker. Og at vi gennem graviditeten både har en rask mor og et sundt barn, siger hun.

Erkendelsen af, at hun måske aldrig ville blive mor, havde store personlige konsekvenser for Line Reiff.

Det var herefter, hun fandt sig selv sidde i sin seng og råbe ad en fremmed dame i telefonen.

For i maj 2019, umiddelbart efter afvisning nummer to, blev hun sygemeldt med stress, depression og angst.

- Det var simpelthen kampen for at tabe mig og blive godkendt i det offentlige, der satte det hele i gang, siger Line Reiff.

I de første tre måneder hvor det var værst, kunne hendes mand sige farvel til hende om morgenen, mens hun sad i sit nattøj med en kop kaffe. Og når han kom hjem igen, sad hun på præcis samme måde med den samme kop kaffe.

Alt ved projekt baby blev sat på pause.

Line Reiff kom på antidepressiv medicin og i ugentlig psykologbehandling i to år, da oplevelserne bragte andre traumer fra hendes barndom op til overfladen.

Samtidig begyndte Line Reiff i PTSD-behandling hos en psykiater for at lære at kontrollere sine angstanfald, der i høj grad var knyttet til hendes vægt og situationer, hvor hun skulle vejes.

Og det hjalp. Line Reiff fik det så godt igen, at både hendes egen læge og psykiater vurderede, at det var forsvarligt for hende at genoptage kampen for at blive mor.

For hun og hendes mand var blevet klar over, at der fandtes én sidste mulighed.

En struttende mave

Line Reiff anede ikke, at der fandtes en privat inseminationsklinik, som ikke arbejdede med en BMI-grænse.

Hun havde altid tænkt, at hun var for tyk - selv til de private klinikker. Og at fertilitetsbehandling ville koste flere hundrede tusinde kroner.

Men da folk på Instagram begyndte at skrive om en klinik i Aarhus, skyndte Line Reiff sig at kontakte dem. Og hun blev nærmest målløs.

For første gang følte hun, at der var fokus på noget andet. Personalet var mere interesserede i hendes menstruationscyklus end hendes vægt. Og det betød alt.

Havde det igen handlet om vægt, var hun og hendes mand klar over konsekvensen. Så havde de opgivet at få børn.

- Det er diskrimination, mener privatklinik

På den private inseminationsklinik Diers Klinik har man siden foråret 2021 oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra kvinder, der i indehaver Liza Diers øjne oplever ”stor diskrimination” i det offentlige sundhedssystem.

Både fordi de afvises alene på BMI – og fordi flere af dem også bliver afskåret fra at få undersøgt, hvorfor de har svært ved at blive gravide.

På Diers Klinik tilbyder man derfor behandling uden BMI-grænse i kvindens egen cyklus. Det vil sige uden hormoner og anden medicin, som ellers typisk er en del af en fertilitetsbehandling. 

- Man kan sige det sådan: Vi gør ikke nogen gravide, som ikke lige så godt kunne være blevet gravide derhjemme. Men vi hjælper naturen lidt på vej, forklarer Liza Diers. 

Klinikkens statistik viser, at overvægtige kvinder ikke har lavere chance for at blive gravide sammenlignet med normalvægtige kvinder. Mange bliver dog også her rådgivet til at tabe sig inden behandlingsstart, fordi det vil mindske risikoen for komplikationer under graviditeten. 

Enkelte gange har klinikken måttet afvise kvinder med for høj vægt. Men i langt de fleste tilfælde er de kvinder, der søger og får hjælp hos Diers Klinik velfungerende kvinder, som ikke har følgesygdomme af deres overvægt, lyder det fra Liza Diers. 

- Det er bare umuligt for nogen at nå ned under det offentliges BMI-grænse, påpeger hun og fortsætter:

- Det er der, jeg synes, det bliver diskriminerende. Man fratager nogen retten til at blive forældre på grund af overvægt, selvom de virkelig har gjort alt, hvad de kan.

Til første samtale på den private klinik hørte Line Reiff og hendes mand for første gang ordene: “I kan gå i gang, så snart I ønsker”.

Line Reiff udbrød med det samme: “Kan vi gå ind i det rum NU?”.

- Det var bare så stort at føle, at der var nogen, der troede på os. At vi fik lov til at være i gang, siger hun.

I dag griner hun, som om hun stadig ikke helt har forstået det, når hun kigger ned ad sig selv og ser en struttende mave.

Line Reiff blev gravid i andet inseminationsforsøg i sin egen cyklus. Uden at have modtaget nogle hormoner eller medicin.

Det eneste, klinikken gjorde, var at finde det helt optimale tidspunkt og oprense hendes mands sæd, så de dårlige sædceller blev sorteret fra.

Line Reiff fik nærmest et chok, da hun så to streger på graviditetstesten. De var så tydelige, der var ingen tvivl.

I de første måneder havde hun lyst til at råbe det til alle, hun gik forbi.

Hun var virkelig gravid.

- Det er mit valg

I dag er Line Reiff seks måneder henne. Hun og Casper venter sig en pige til februar.

- Hun sparker hver dag. Det er så vildt, siger Line Reiff.

I hjemmet i Horsens har parret indrettet et hjørne med puslebord, en Disney-uro og en lysende blå sommerfuglelampe på væggen.

Babytøjet er også allerede vasket og lagt i poser, så der ikke kommer støv på. Og tasken til hospitalet er pakket, selvom der er tre måneder tilbage af graviditeten.

- Vi har bare været klar så længe, så vi har gået og trippet for at kunne få lov, siger Line Reiff.

Hun har endnu ikke oplevet nogen komplikationer, som har relateret sig til hendes vægt.

Men hun kender alt til den øgede risiko for spontan abort, svangerskabsforgiftning, sukkersyge, blodpropper og alvorlige komplikationer under fødslen.

Det er mit valg, om jeg vil risikere at blive syg, få en hård graviditet eller få blodpropper

Line Reiff

Det er alle de grunde, de offentlige fertilitetsklinikker har haft for at afvise at behandle hende på grund af hendes vægt.

- Jeg kan godt blive lidt irriteret over det, for det skræmmer jo én. Og i mit tilfælde er alt indtil videre gået fint, siger hun.

Men Line Reiff ved godt, at hun løber en risiko ved at være “tyk og gravid”, som hun siger.

- Men der er også risiko ved at køre bil, ved at drikke alkohol og ved at ryge. Og folk gør det alligevel. Så jeg vil have lov til at bestemme, om de risici er værd at tage for mig. Det er mit valg, om jeg vil risikere at blive syg, få en hård graviditet eller få blodpropper, siger hun.

Der følger et ansvar med

Lægerepræsentanten fra Dansk Fertilitetsselskab påpeger, at der følger et ansvar med at hjælpe børn til verden via fertilitetsbehandling. 

Derfor kan man ikke arbejde med et informeret samtykke som ved mange andre behandlinger i sygehusvæsenet.

- Fordi vi medvirker til at skabe et nyt menneske, har vi et ansvar for, at det menneske, der bliver født, er sundt og raskt – så vidt muligt. Det gør en markant forskel, at vi både skal tage hensyn til mor og barn, siger Dorthe Andresen.

Men hvordan har du det, når du tænker på de risici, som også er forhøjet resten af din graviditet - og som også kan påvirke din datter?

- Jeg vil selvfølgelig være glad, hvis jeg kan undgå det. Men ligesom jeg har gjort hele min graviditet, tager jeg det, som det kommer. Og jeg går rigtig meget op i at tænke positivt og sende positive energier ned til mit barn. Det er noget, jeg virkelig tror på, siger Line Reiff.

Hun er også klar på at gøre alt, hvad hun kan for at passe på sit barn under fødslen, hvis der skulle opstå komplikationer.

- Jeg er egentlig ikke bange for fødslen. Jeg har intet imod at få kejsersnit, hvis lægerne vurderer, at det er det, der skal til for at passe på vores datter. Jeg lægger bare krop til og gør, hvad de siger, lyder det fra Line Reiff.

Mest af alt fokuserer Line Reiff dog på, at hun skal være mor. Og hun vil selvfølgelig prøve på at holde sig sund for sin datters skyld. Fordi hun vil være hendes mor i så mange år som overhovedet muligt.

Men det kan godt være, at Line Reiff ikke bliver den mor, der klatrer i træer, tager rutsjebanen eller løber om kap med sit barn.

Hun kommer dog til at være den mor, der er til stede og giver sin datter en “helveds masse kærlighed”, som hun siger.

Line Reiff ved i hvert fald, at hun kommer til at fortælle sin datter, at hun elsker hende. Hver eneste dag.

Se programserien 'Må jeg være mor?' på TV 2 PLAY.