Tre ting vi lærte af 13. dag i Minkkommissionen

1. Barbara Bertelsen ville have central sætning ud

I materialet til det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor man sent om aftenen 3. november beslutter, at alle mink i Danmark skal aflives, bliver der inden mødet fjernet en væsentlig sætning, om at en masseaflivning ville være fatal for minkbranchen.

Under fredagens afhøring kom det frem, at den blev fjernet efter ønske fra Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen.

Johan Legarth forklarede under dagens afhøring, at Statsministeriet gerne så, at sundhedsfaren kom til at fylde mere, og at man fik luget ud i ”patosfyldt” sprogbrug som ”fatal”.

Tidligere har afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup undret sig over, at sætningen blev slettet.

2. Departementschef husker ikke hjemmelsdiskussion

Både ifølge daværende Klima- og Fødevareminister Mogens Jensen (S) og den redegørelse, der efterfølgende blev udarbejdet af forløbet omkring håndtering af mink, blev der på det møde, hvor man traf beslutningen om at aflive alle mink, drøftet, om der var hjemmel til det.

Men det erindrer manden med landets fremmeste jurister under sig ikke.

Johan Legarth forklarede under dagens afhøring, at han først bliver opmærksom på den manglende hjemmel 8. november, da det bliver meldt offentligt ud. Og det selvom to medarbejdere i Justitsministeriet på dette tidspunkt har bistået med at lave ny lovgivning, der sikrer hjemmel, i tre dage.

3. Hvem foreslog at slå alle mink ihjel?

Selvom der nu er blevet afhørt en række personer, der deltog i det afgørende koordinationsudvalgsmøde, hvor det blev besluttet at slå alle mink ihjel, er det fortsat ikke helt klart, hvem der foreslog den løsning.

Tidligere har Erhvervsministeriets departementschef Michael Dithmer peget på Sundhedsministeriet. Daværende Miljø- og Fødevareminister Mogens Jensen mente torsdag, at det enten var Sundhedsministeriet eller Justitsministeriet, og fredag proklamerede Johan Legarth så, at som han erindrede det, var det sundhedsmyndighederne.

Om sundhedsmyndighederne betyder Sundhedsministeriet er usikkert.

Afhøringen af Johan Legarth er nu slut, og Minkkommissionen holder dermed fyraften. 

Jeg vender tilbage om lidt med hovedpointerne fra dagens afhøringer. 

Ole Spiermann spørger nu endnu engang Johan Legarth, om han slet ingen overvejelser havde 3. november, om hvorvidt der er hjemmel til at slå alle mink ihel 

- Resortministeriet (Fødevarministeriet, red.) er jo i rummet, så jeg antager, at ressortministeriet har hånd om det, forklarer Legarth.

- Selvfølgelig skal man råbe op, selv hvis man ikke har ressortområdet, hvis man ved, atder er noget galt. Men jeg tror ikke, at der var nogle, der var klar over det, fortsætter han.

Spiermann spørger ind til en sætning i redegørelsen fra Fødevareministeriet, hvor der står, at der på regeringens Koordinationsudvalgsmøde 3. november blev drøftet ”hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af erhvervet”. 
Johan Legarth har tidligere sagt, at han ikke husker, at der var en hjemmelsdiskussion på mødet i Koordinationsudvalget.  

Alligevel sprang sætningen ham ikke i øjnene, da han han læste redegørelsen igennem, siger han.

Johan Legarth kan heller ikke huske, hvem der har skrevet sætningen. 

Medlem af kommissionen Ole Spiermann har overtaget udspørgerens rolle og tager atter Johan Legarth igennem forløbet omkring beslutningen om at aflive alle mink og også den efterfølgende redegørelse, som Miljø- og Fødevareministeriet laver i slutningen af november. 

Han vil vide, hvor meget Justitsministeriet bidrager til redegørelsen:

- Mit indtryk er, at vi leverer ganske meget bistand. 

Er I også med til at kvalitetssikre redegørelsen?

- Jeg tror helt klart, at vi bidrager med at stille alle de kritiske spørgsmål. Når man laver en sådan redegørelse, er det det skud, man har i bøssen. Så skal der ikke dukke noget nyt op to dage senere. Så det er mit indtryk, at vi har været med til at gå kritisk til materialet, siger Johan Legarth.

Hvorfor er der ikke nogen, der tænker på at kontakte statsministeren om den manglende hjemmel til at slå alle mink ihjel? spørger kommissionens formand, Michael Kistrup.

- Det er der nok to svar på, siger Johan Legarth. 

- Enten har folk ikke nået at læse materialet efterfølgende. Eller også har de ikke tænkt, at der manglede hjemmel, fordi den manglende hjemmel gik på et decideret forbud, og det var der ikke tale om her.

Medlem af minkkommissionen juraprofessor Helle Krunke vil gerne vide, om nogle på koordinationsudvalgsmødet 3. november påtaler, at det er problematisk, at de ikke har nået at læse materialet inden mødet.

Det erindrer Legarth ikke.

Magnus Heunickes bisidder Jonas Christoffersen spørger til, hvordan stemningen var i de afgørende dage omkring beslutningen.

Legarth forklarer, at stemningen var, at hvis ikke man fik sat ind, så kunne Danmark blive sat alvorligt tilbage i forhold til at håndtere corona.

Christoffersen spørger også, om det var usædvanligt at få ”udkast” til møder i K-udvalget frem for færdigskrevne dokumenter.

Det er ”relativt usædvanligt”, at K-udvalget får dokumenter, hvor der står ”udkast” henover dokumentet, svarer Legarth.

Bisidderen for departementschefen i Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, vil gerne vide, om Johan Legarth tror, det havde havde betydning for beslutningen om at aflive alle mink, hvis man på koordinationsudvalgsmødet var blevet gjort opmærksom på den manglende hjemmel. 

- Jeg tror ikke, at det havde haft betydning for regeringens vurdering af, hvad der var behov for, siger Johan Legarth.

- Men det havde nok haft betydning for, hvornår man meldte det ud.

Bisidderne har nu mulighed for at stille spørgsmål til Johan Legarth. Mette Frederiksens bisidder Lars Kjeldsen lægger for.

Han vil gerne vide, i hvilket omfang det var nødvendigt at træffe beslutningen, om at slå alle mink ihjel på koordinationsudvalgsmødet

- Den almene opfattelse var, at det her hastede som død og djævel. Der var ikke nogen, der spurgte, om det skulle være nu, eller om vi kunne vente tolv timer, men den generelle opfattelse var, at det hastede, svarer Johan Legarth.

Han uddyber, at det var statsminister Mette Frederiksen, der rundede mødet af ved at spørge sundhedmyndighederne, om det var korrekt forstået, at det, man havde besluttet, var det, man var nødt til at gøre. 

- Og det var det, sagde de, siger Johan Legarth.

Udspørgeren har nu ikke flere spørgsmål til Johan Legarth.

Det skyldes, at han på et senere tidspunkt vil blive genindkaldt til afhøring om processen omkring de såkaldte actioncards, som politiet benyttede i forbindelse med aflivningen af mink.

Der hersker fortsat en del usikkerhed om, hvem det egentlig er, der på det afgørende møde i Koordinationsudvalget 3. november foreslår, at man slår alle mink ihjel, men ikke indfører et egentligt forbud. Altså en anden model end de to, som embedsværket har foreslået i materialet til mødet.

Daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) sagde i går, at han mente, at det var Justitsministeriet eller Sundhedsministeriet, men det afviser Johan Legarth nu.  

Han mener i stedet, at det er sundhedsmyndighederne. 

- Det er sundhedsmyndighederne, der nævner det, som jeg erindrer det. 

Minkkommissionens formand vil vide, om konsekvenserne for minkbranchen blev taget op på mødet i Koordinationsudvalget 3. november.

Det bekræfter Legarth, at det var.

Nu fokuserer udspørgeren på redegørelsen fra Fødevareministeriet 18. november.

Legarth forklarer, at han er med til et indledende møde, da det bliver besluttet, at Fødevareministeriet skal lave en afgørelse.

- Vi har nok lidt mere erfaring med redegørelser, end Fødevareministeriet havde, siger han.

Han var ikke indover et forsøg på at finde ud af, hvornår den daværende fødevareminister fik besked om den manglende hjemmel.

Kommissionen viser nu en sms-korrespondence mellem Johan Legarth og justitsminister Nick Hækkerup fra 15. november klokken 13.10.

- Hej Johan. Jeg har fået denne fra Mette (Frederiksen, statsminister, red.), som skriver, at det er vigtigt at få det stoppet. BBB (Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, red.) er også inde over. Vil du sætte i værk og give mig en status? Nick.

Efter sms'en linker Nick Hækkerup til en artikel i Berlingske, om at der fortsat foregår optælling af mink, selvom det for længst er slået fast, at der ikke er lovhjemmel til det.

Johan Legarth siger, at han ikke hørte om den manglende lovhjemmel, inden det kom ud i offentligheden den 8. november.

- Det står i virkeligheden først klart for mig ugen efter, mandag formentlig.

- Det er først bagefter, jeg får at vide, at der har været en dialog i den mellemliggende fase, siger han.

Vi har tidligere i dag hørt, hvordan to af Justitsministeriets medarbejdere bliver involveret i udarbejdelsen af ny lovgivning, så der sikres lovhjemmel til aflivningen af mink.

Det er Johan Legarth som departementschef altså ikke opmærksom på, fortæller han nu.

Han siger, at han tror, at det først står klart for ham tidligt i den efterfølgende uge. 

Kontorchef i Justitsministeriet Henrik Skovgaard-Petersen sender en mail der 5. nov kl. 21.57 til Morten Holland Heide, der handler om en kommende DC-drøftelse morgenen efter.

Overskriften er "hjemmel til aflivning af mink", og i mailen fremgår det, at Skovgaard-Petersen har lagt et papir til Johan Legarth, som skulle understøtte, at "man går videre med lovgivningsmodelen". Underforstået at der er behov for at lave ny lovgivning for at skaffe lovhjemmel til at aflive alle mink. 

Johan Legarth fortæller, at han ikke ser det omtalte papir på daværende tidspunkt.

Efterfølgende har han set papiret, men det handler efter hans opfattelse om dvalemodellen - som man altså ikke vedtog. 

Der bliver nu vist en smskorrspondence mellem Johan Legarth og hans afdelingschef Annemette Lyhne fra den 4. november omkring klokken 11 og en halv time frem.

Det er altså dagen efter, at regeringen på koordinationsudvalgsmødet har besluttet at slå alle mink ned.  

Her søger Annemette Lyhne en vigtig afklaring:

- Skal minkindustrien lukkes ned for bestandighed, eller skal alle dyr slås ned (med bemærkning om, at regeringen ikke vil stille sig i vejen for fremtidig produktion) – det sidste er meget svært kommunikativt og erstatningsmæssigt, spørger hun og uddyber:

- Det vil sige er det forbud, vi taler om (som kræver lovhjemmel).

Til det svarer Johan Legarth:

- Det er ikke forbud. Regeringen vil ikke afskære muligheden, for at der efter corona kan genopbygges en minkindustri.

- Tak - meget vigtig afklaring, kvitterer Annemette Lyhne

Afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup har tidligere under afhøring i Minkkommissionen sagt, at ingen ministerier kunne være i tvivl, om at der manglende hjemmel til aflivning af alle mink, da man traf beslutningen.

Johan Legarth bliver nu spurgt, om han deler den opfattelse?

- Nej. For min egen del stod det bestemt ikke klart, svarer han.

I det materiale, der bliver udleveret kort inden mødet i koordinationsudvalget 3. november, bliver det foreslået to modeller i forhold til at håndtere coronasmitten blandt mink. Den ene er en dvalemodel, der indeholder et forbud mod minkavl i to år. Den anden er en egentlig lukning af minkerhvervet.

Som bekendt ender regeringen med at gå med en tredje model, hvor man slår alle mink ned, men ikke indfører et egentligt forbud mod minkavl. 

Udspørgeren vil nu vide, hvordan den tredje model opstår:

- Det er udtryk for, at man gør det, man er nødt til at gøre i forhold til meldingen fra sundhedsmyndighederne, siger Johan Legarth og tilføjer:

- Min fornemmelse er, at det er udkommet af drøftelserne på mødet.