TV 2 satte et kamera op i en 6. klasse – ekspert rystet over resultatet
Jonas Nestved bruger det meste af tiden i skolen på at skabe uro eller sove. Men så snart han forlader skolen, bliver han en sød og rolig dreng.
12-årige Jonas Nestved sover.
Han ligger på gulvet i et klasseværelse på Høng skole på Vestsjælland.
Mens Jonas Nestved sover, fortsætter klasselæreren Allan Mortensen undervisningen. Han har opdaget, at en af eleverne ikke sidder på sin plads, men når Jonas Nestved sover, afbryder han ikke undervisningen.
Jonas Nestved er nemlig en af flere drenge i 6.a, der ofte laver uro i timerne.
- Det er en god måde at få mig til at være stille og rolig, fortæller han.
Ligesom mange andre folkeskoler har Høng Skole problemer med børn, der ofte larmer i timerne.
Både lærere og forældre er bekymrede over støjniveauet i klassen. Derfor har skolen åbnet dørene til den dagligdag, som børn møder på folkeskoler i hele landet.
- Lærerne siger, at de godt kan lide mig, og at jeg er et rigtig godt barn, men det er jeg ikke. Jeg forstyrrer hele tiden, siger Jonas Nestved.
Sammen med sin klasse medvirker Jonas Nestved i den nye TV 2-dokumentar ’Smertensbørn’, der har fulgt 6.a i et helt skoleår.
Flere gange i løbet af skoleåret var et kamerahold til stede i klassen, men en dag blev et kamera sat op for at undersøge, hvor forudsigelig en dagligdag børnene møder i skolen.
I eksperimentet optog kameraet uafbrudt undervisningen i 2 lektioner på i alt 90 minutter.
Hver gang, der kom en afbrydelse, der ikke havde med undervisningen at gøre, registrerede kameraet det.
Eksperimentet viste længere perioder i løbet af de to lektioner, hvor det lykkedes læreren Allan Mortensen at få ro i klassen, eksempelvis mens børnene læste op.
Der var blandt andet en periode på lidt over fem minutter uden afbrydelser.
Men i andre perioder blev undervisningen konstant afbrudt og forstyrret.
- Så ryger der en papirflyver gennem luften. Så er der en, der skal tisse. Så er der en, der gerne vil have fyldt sin drikkedunk. Så er der en, der er faldet i søvn, og en, der lige er vågnet, siger Allan Mortensen.
I løbet af de 90 minutter var der i alt 153 afbrydelser, som intet havde med undervisningen at gøre. Det er knap 2 afbrydelser per minut.
- Det er ikke afbrydelser i form af ”må jeg spørge om noget” eller ”der er noget, jeg ikke forstår”, siger Allan Mortensen.
126 gange bestod afbrydelserne af et pludseligt udbrud fra en elev.
13 gange rejste en elev sig op og gik rundt i klassen uden at have fået lov.
14 gange blev der kastet med genstande, eksempelvis puder eller bolde.
I alt blev 24 minutter af de 2 lektioner, cirka 26 procent af undervisningen, brugt på afbrydelser, der ikke var faglige.
Susan Hart er psykolog med særlig ekspertise i børns følelsesmæssige udvikling. Hun medvirker selv i dokumentaren og har fulgt 6.a gennem hele skoleåret. Efter at have set optagelserne er det tydeligt for hende, at klasseværelset er et ”vanvittigt kaotisk rum”.
- Jeg er utrolig glad for, at jeg ikke sidder der, hverken som elev eller lærer, siger Susan Hart.
Efter at have fulgt klassen i et år overrasker resultatet af eksperimentet hende ikke. Men hun er chokeret over, at folkeskolen er nået et punkt, hvor sådanne læringsmiljøer kan finde sted uden indblanding.
- Jeg er forfærdet over, at vores offentlige system vil lade det ske. At der ikke er en skoleleder, der råber vagt i gevær, siger Susan Hart.
Sendt på kontoret
For Jonas Nestved endte eksperimentet med en tur på kontoret.
Mens Allan Mortensen forklarede klassen, hvad planerne var for dagens undervisning, snurrede Jonas Nestved rundt i sin stol med et par virtual reality briller på.
Da han drejede rundt på stolen, kom han til at skubbe til sit bord, så en bog faldt på gulvet med et højt brag og afbrød undervisningen.
- Det var ikke min skyld, råbte Jonas Nestved, så snart klasselæreren vendte sig mod ham.
- Hvilken del er ikke din skyld? At tingene ryger ned fra bordet, når du skubber til dem, eller at du sidder med de der latterlige dykkerbriller på? spurgte Allan Mortensen sarkastisk.
- Hold kæft! afbrød Jonas Nestved og blev med det samme sendt på kontoret.
Børnene bliver stressede
Urolighederne i klassen kan få alvorlige konsekvenser for børnene, fortæller Susan Hart.
- Det er ikke et motiverende læringsmiljø. Børnene klarer sig ikke godt kognitivt. De kommer ikke til at opnå fagpensummet for folkeskolen, siger hun.
De børn, der ikke er en del af urolighederne, ender ofte med at føle sig overset, fordi læreren har travlt med at skabe ro i klassen, fortæller psykologen.
Men også børn som Jonas Nestved, der ofte selv er skyld i urolighederne, bliver påvirket af dem.
Stress kommer ud gennem vores adfærd, og Jonas Nestved reagerer på to måder, når han bliver stresset, fortæller Susan Hart. Enten bliver han ”kaotisk, omkringfarende og umulig at få kontakt med”, eller også lægger han sig til at sove.
- Uro rammer børn forskelligt. Når de ikke får struktur og anerkendelse, reagerer de alt efter deres temperament. Nogle bliver udadreagerende. Andre trækker sig ind i sig selv, siger Susan Hart.
Hun fortæller, at Jonas Nestved er et godt eksempel på en person, der reagerer på begge måder.
6. klasse går ”helt ad helvede til”
Jonas Nestved indrømmer gerne, at han ikke er en lærers drøm. Chancen, for at han er ukoncentreret, er større end chancen for det modsatte.
Det går ”helt ad helvede til” i 6. klasse, fortæller han.
Han finder det utrolig kedeligt at gå i skole, men samtidig er han dybt forundret over, hvorfor han har så svært ved at koncentrere sig i undervisningen og hele tiden forstyrrer.
- Jeg har prøvet at finde ud af det de sidste syv år, siger Jonas Nestved.
Han er så vant til at få skæld ud i skolen, at det ikke længere rammer ham. Men det er stadig ikke rart.
Hvis flere af hans klassekammerater ser ham som et ”røvhul”, overrasker det ham ikke. Men det påvirker ham heller ikke, understreger han.
Men hvis man spørger ham, om problemet er ham eller skolen, ved han godt, hvad svaret er.
- For det meste mig, men også nogle gange skolen, siger Jonas Nestved.
Mangel på lederskab
Ifølge Susan Hart er det lærerens opgave at etablere en struktur i klassen, så de har styringen og kan skabe et ordentligt læringsmiljø.
Og det er her, at Susan Hart mener, at fejlen opstår i 6.a.
- Lærerne har ingen oplevelse af styring. De handler hele tiden bagud og skælder ud i stedet for at være anvisende, siger hun.
Der mangler lederskab, og det reagerer Jonas Nestved og de andre børn på.
- De lærere, der ikke påtager sig ansvaret, kan give så meget kaos, at Jonas mister fornemmelsen af sig selv. Det går ud over hans selvværd, selvtillid og hans måde at modtage læring, siger Susan Hart.
For at teste, hvordan Jonas Nestved opfører sig, når han ikke er en del af det kaotiske miljø i klasselokalet, blev han i dokumentaren sendt hjem til klasselæreren Allan Mortensen for at udføre en række opgaver.
Testen viser, at Jonas Nestved har en lang række følelsesmæssige evner, der ikke ses i optagelserne af 6.a.
Han scorede højt på alle testens parametre. Blandt andet viste han et stort engagement, han var god til at samarbejde med læreren, og han var meget omsorgsfuld.
- Når Jonas kommer ind i en struktureret sammenhæng, der er stille og rolig, samler han sig og bliver en fantastisk dejlig dreng, siger Susan Hart.
Testen er ifølge Susan Hart et tydeligt eksempel på, hvad omgivelser betyder for børns mentale helbred.
- Når vi tilbyder børn kaos, reager de med kaos. Når man tilbyder Jonas struktur og anerkendelse, så svarer han tilbage på samme måde, siger Susan Hart.
Men det er ikke kun de ansatte på skolen, der skal stå til regnskab for situationen i 6.a, fortæller psykologen. Politikerne er også nødt til at påtage sig sin del af ansvaret.
Nogle år tilbage kom de urolige elever på specialskole. Men i 2012 kom inklusionsreformen. Målet var, at børn med særlige behov skulle gå i den almindelige folkeskole, så de kunne blive en del af fællesskabet.
Klassekvotienterne i folkeskolen steg, og lærerne skulle tage imod flere elever med særlige behov. Men der kom ingen ekstra ressourcer.
- Inklusion er ikke nødvendigvis en dårlig ide. Men man er nødt til at give ressourcer, så det bliver lige for alle, siger Susan Hart.
6.a har selv modtaget flere udfordrede elever, og det rejser spørgsmålet om, hvor mange udfordrede elever en klasse kan bære, hvis det skal være muligt for en lærer at styre den.
- 6.a er et rigtig godt eksempel på inklusion, når det er værst, siger Susan Hart.
Du kan se 'Smertensbørn' torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.
Folkeskolen skal debatteres i Højlunds Forsamlingshus på Søndag, hvor flere af hovedpersonerne fra dokumentaren deltager, og du kan også komme med. Find din billet til forsamlingshuset her: Højlunds Forsamlingshus (nemtilmeld.dk).