Stor strid om kæmpe svinefarm - beboer kører omvej hjem fra arbejde

Charlotte Eliassen er begyndt at køre en omvej hjem fra arbejde.

- Ellers så ved jeg, at jeg kommer ind og er i dårligt humør. For når jeg kører forbi, så har jeg simpelthen lyst til at tude, siger hun.

Det, der har ændret Charlotte Eliassens rute, er en svinestald på størrelse med to fodboldbaner.

Lige nu er det kun vægge og en silo, der står på marken lidt uden for Vinderup på Sydsjælland. Når den står færdig, skal 9482 kvadratmeter sikre, at der årligt kan sendes 50.000 svin videre til slagtning.

Og selvom stalden lever op til reglerne og er godkendt af Næstved Kommune, har udsigten til de mange nye, gryntende naboer vakt røre og er senest blevet et tema i valgkampen.

Skæv lovgivning

Charlotte Eliassen har sammen med 160 andre beboere i området dannet en miljøforening, fordi de ser "en bred palet" af problemer melde sig i kølvandet på svinestaldens ankomst.

Det er blandt andet lugtgener, frygt for, at ammoniakudledning kan påvirke truede dyrearter og naboer, og at husene vil falde i værdi, når svineproduktionen går i gang.

I begyndelsen regnede Charlotte Eliassen med, at lovgivningen ville kunne hjælpe foreningen, og hun tog "en ph.d. i husdyrsvidenskab på retsinformation.dk", som hun siger.

- Jeg kunne vågne midt om natten og læse på retsinformation, fordi jeg kom i tanke om noget. Det har fyldt virkelig meget, siger Charlotte Eliassen.

Men i maj blev staldprojektet blåstemplet, og kort efter begyndte det at tage form. Charlotte Eliassen kalder byggeprojektet "dødsstjernen".

Hun understreger, at hun ikke har noget personligt imod den svineavler, som har købt grunden og følger loven.

- Det er lovgivningen, der er skæv, fordi de lokale ikke har noget at skulle have sagt om noget, der er så indgribende. Og det er problematisk, siger Charlotte Eliassen.

Nu har foreningen klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor svartiden er op til 15 måneder.

- Vi har jo resigneret lidt i forhold til vores skæbne, for når først stalden står der, så står den der. Men der er også en principiel debat i det her, siger hun.

Industri eller landbrug?

For et par uger siden blev der tilføjet mere nyt til det sydsjællandske landskab, da Radikale Venstre hang valgplakater op over for stalden.

"NEJ til svinefarme, JA til mennesker" lyder teksten.

Et af ansigterne på plakaten tilhører Lars Hoppe Søe, der er viceborgmester i Næstved kommune.

Han kalder forløbet med den store stald for "en øjenåbner", der har vist, "hvor lidt vi bestemmer som kommune, når det handler om de store svinestalde". I fremtiden mener han, at man som kommune bør afprøve, om man kan afvise lignende byggerier.

- En stald i den her størrelse er i højere grad industri, end det er landbrug. Derfor bør man som kommune overveje, hvordan den påvirker området, inden man godkender den, siger Lars Søe Hoppe.

Ubegrundet frygt for store stalde

De store svinestalde har skabt debat flere steder i Danmark – for eksempel i Esbjerg, Holbæk, Skanderborg og senest har en kæmpestald på Fyn fået Greenpeace på barrikaderne.

Men ifølge Jeppe Bloch Nielsen, der er formand for Danske Svineproducenter, mangler der somme tider en mere "realistisk" stemme i debatten om de store stalde.

For mange svin på et sted giver dels fordele for producenten, men det kan også bidrage positivt for andre områder, hvor mindre produktioner kan lukke ned, mener Jeppe Bloch Nielsen.

Han lægger også vægt på, at byggeriet er godkendt og lever op til miljøkravene.

- Så kan man ikke bare komme bagefter og pege fingre. Man skal passe på med at se en stor bygning og blive skræmt på forhånd, siger han.

Jeppe Bloch Nielsen mener, at protesterne mod svinestaldene ligger i samme kategori som en del anden modstand, der risikerer at stå i vejen for udvikling.

- Det er ligesom en ny motorvej eller vindmøllepark, som ingen vil have i deres baghave. Men så går der nogle år, og så er det godt igen, siger han.

Skår i landidyllen

Parallellen til de utilfredse naboer til motorveje og vindmøller køber Charlotte Eliassen ikke.

- Jeg ville da ønske den stald hen, hvor pebret gror, men egentlig synes jeg slet ikke, at nogen skal have de her store svinefarme i nærheden af dem, siger hun.

Hun håber også på, at foreningen kan bidrage til at få "nuanceret og balanceret" debatten om de store svinestalde.

- Det kan hurtigt bliver meget sort-hvidt – at vi er veganere fra København, der burde flytte tilbage til byen. Men jeg spiser svinekød og har det fint med lugten af gylle – bare ikke i den her skala, siger hun.

Hvordan svinestalden helt konkret kommer til at påvirke Charlotte Eliassen og de andre i miljøforeningen, må fremtiden vise. Men den drøm, Charlotte Eliassen havde, da hun for 16 år siden flyttede på landet, har fået et skår.

Nu er hende og hendes mand gået i gang med at rydde op og sortere i tingene på loftet.

- Hvis vi en dag ser på hinanden og har fået nok, så er vi klar til at rykke, siger Charlotte Eliassen.