Forældre reagerer på tv-dokumentar: - Herhjemme virker han skoleparat
Jonas Nestved forstyrrer konstant undervisningen. Forældrene ved ikke, hvad de skal gøre, og klasselæreren mener ikke, at det er hans ansvar.
I TV 2’s nye dokumentar 'Smertensbørn' blev et kamera sat op i en 6. klasse på Høng Skole for at finde ud af, hvilken dagligdag børn møder i de danske folkeskoler.
I eksperimentet optog kameraet undervisningen uafbrudt i to lektioner. I løbet af de 90 minutter var der 153 afbrydelser, som intet havde med undervisningen at gøre. 24 minutter af de to lektioner blev brugt på afbrydelserne.
Men hvem har ansvaret for at sikre, at børnene følger med i undervisningen og ikke skaber uro i timerne?
Han er en helt anden dreng derhjemme
Jonas Nestved er en af drengene på Høng Skole, der ofte forstyrrer undervisningen. Og når han ikke skaber uro, er han ofte at finde på klasseværelsets gulv, hvor han ligger og sover.
I Folkeskoleloven står der, at børn skal være undervisningsparate, når de møder i skolen. Jonas Nestveds forældre er indforstået med, at det er deres opgave at sikre, at deres søn er klar til at modtage undervisning.
Men det er svært, når Jonas Nestveds opførsel derhjemme er så anderledes end hans opførsel i skolen. Når deres søn er hjemme, er han en sød, stille og rolig dreng, fortæller forældrene.
- Herhjemme virker han jo skoleparat, når vi sender ham afsted. Men så snart han kommer op på skolen, bliver han en helt anden, siger Heidi Nestved.
Forældrene fortæller, at de flere gange har prøvet at give deres søn tegneblokke eller stressbolde med i skole, så han har noget at give sig til, hvis han bliver urolig. Men det har ikke virket.
Derfor har Jonas Nestveds forældre også flere gange uden held efterspurgt konkrete værktøjer fra skolen, de kan bruge til at hjælpe deres søn.
Kan I ikke tale med jeres barn om, at det er vigtigt at sidde stille i skolen?
- Det gør vi også. Men det er svært at opdrage på ham, for han er jo slet ikke sådan herhjemme. Vi kan jo ikke sige: "Nu skal du sætte dig ned og slappe af", når han allerede er helt rolig, siger Heidi Nestved.
Lærerne mangler sanktionsmuligheder
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven mener Jonas Nestveds klasselærer Allan Mortensen ikke, at det er hans ansvar at sikre, at eleverne er undervisningsparate.
Han forventer, at børnene har lært visse færdigheder hjemmefra, eksempelvis at sidde på stolen og snakke pænt.
- Men når eleverne ikke kan de her ting, så tager jeg ansvaret på mig og gør alt, hvad jeg kan for at gøre dem undervisningsparate, siger Allan Mortensen.
Men er det ikke din opgave at rette på børnene, hvis de ikke opfører sig ordentligt, når du er sammen med dem?
- Det gør jeg også. Jeg er efter dem hele tiden. Men det er det, der er problemet. For så sidder der 16 andre elever og glor på mig og spørger "Hvornår skal vi have noget undervisning?" siger Allan Mortensen.
Han fortæller, at det ville være nemt at give ham og hans ledelsesevner skylden for uroen i klassen. Han kæmper for at give børnene en struktur i skolen, men det er svært, når eleverne ikke retter sig efter det.
- Hvis du sidder til møde og er mødeleder, og der kommer fire banditter ind med baseballbats og slår på væggene, så er der jo ingen, der siger, at du ikke er god til at lede et møde, siger Allan Mortensen.
Ifølge ham er det ikke tilladt for lærerne at sanktionere eleverne. Så hvis et barn eksempelvis siger noget grimt til en anden elev, er den eneste konsekvens et "hov hov, snak pænt".
Det gør det svært at rette på børnenes opførsel, fortæller Allan Mortensen, der flere gange har savnet eksempelvis at kunne sende et barn hjem fra skolen.
- Hvis jeg eksempelvis kunne ringe til børnenes forældre, så vil nogle af forældrene sandsynligvis blive sure på skolen, men når forældrene for tiende gang skal forlade deres arbejde, så bliver de formentlig så irriterede, at de siger til deres børn, at de skal opføre sig ordentligt, siger Allan Mortensen.
Samtidig mener han også, at det ville sende en signalværdi til forældrene med børnene, der ikke larmer, hvis det faktisk fik konsekvenser for de urolige børn.
- Hvis man har et barn i folkeskolen, og barnet ikke får undervisningen, så sender forældrene børnene i privatskole i stedet, siger Allan Mortensen.
Psykolog: Alle har et ansvar
Susan Hart er psykolog med særlig ekspertise i børns følelsesmæssige udvikling. Hun medvirker selv i dokumentaren.
Hun er ikke enig med Allan Mortensen i, at det ikke er hans ansvar at gøre børnene undervisningsparate.
- Når eleverne træder ind i klasselokalet, er det lærerens ansvar at sikre, at det, der foregår i klassen, gør, at man kan tilegne sig den viden, som man skal, siger Susan Hart.
Hun understreger, at det er lærerens ansvar at skabe en struktur i klassen, og her fejler Allan Mortensen ifølge Susan Hart.
Men har forældrene ikke også et ansvar for, hvordan eleverne opfører sig, når de møder i skolen?
- Forældrene har et stort ansvar i at støtte deres børns udvikling, så de lærer at selvregulere og dermed er i stand til at sidde i en klasse og eksempelvis tage imod kollektive beskeder og være opmærksomme, siger Susan Hart.
Hun fortæller, at det er vigtigt, at både lærerne og forældrene er i stand til at se indad og reflektere over, hvad de selv kan gøre anderledes for at skabe et bedre læringsmiljø for børnene.
- Vi skal passe på, at vi ikke individualiserer problemet. Det er ikke Jonas’ skyld eller forældrenes skyld eller Allans skyld. De har alle et ansvar, siger Susan Hart.
Du kan se 'Smertensbørn' torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.
Folkeskolen skal debatteres i Højlunds Forsamlingshus på søndag, hvor flere af hovedpersonerne fra dokumentaren deltager, og du kan også komme med. Find din billet til forsamlingshuset her: Højlunds Forsamlingshus (nemtilmeld.dk).
