Følg rigsretssagen mod Inger Støjberg, dag 27

Vi har hørt meget på embedsmænd, konventioner, notater og den slags fra maskinrummet i ministeriet og i styrelsen. Men i dag kom vi ud i virkeligheden til dem, det hele hander om. Nemlig de par, der blev adskilt ude på asylcentrene i 2016. 

Rigsretten har valgt ikke at afhøre parrene selv, men i stedet hørte vi vidnerne fra Røde Kors fortælle, hvordan de reagerede på adskillelserne. 

Ifølge vores politiske analytiker, Peter Lautrup-Larsen, der følger rigsretssagen, brugte anklagerne vidnerne til at vise, at instruksen blev opfattet som undtagelsesfri, og dét havde konsekvenser. 

- De tegnede et billede af, hvor desperate en række af ægteparrene, særligt pigerne, var, når de fik at vide, at de skulle skilles ad. Det står i kontrast til Inger støjbergs egen udlægning om, at hun ville redde pigerne, siger Peter Lautrup-Larsen.

Inger Støjberg har tidligere nævnt eksempler, der støttede hendes opfattelse af, at de mindreårige piger var tvunget ind i deres ægteskab. 

Hun har blandt andet fortalt om en pige, der blev gravid med sit første barn som 12-årig. 

Konsekvenserne for asylparrene har dog ikke betydning for, om Inger Støjberg kan kendes skyldig eller ej, påminder Peter Lautrup-Larsen. De får først betydning, hvis hun er skyldig. Så vil de blive brugt som argument for strafudmålingen. 

- Tilbage under tamilsagen spilled det en rolle for straffen, at der var dødsfald blandt nogen af dem, som ulovligt ikke fik lov at komme til Danmark, fortæller Peter Lautrup-Larsen.

- Trods de hjerteskærende beskrivelser i dag, så må man sige, at konsekvenserne for ægteparrene, det man kalder "retstabet", ikke kan sammenlignes med det i tamilsagen. Og det vil forsvarerne helt givet anføre, hvis Inger Støjberg bliver kendt skyldig, siger han. 

Der er ikke flere vidner tilbage. Men vi vender tilbage igen i morgen med fremlæggelse af yderligere beviser i sagen. 

Tak, fordi I læste med. 

Anne Birgitte Gammeljord har brugt de ti minutter ekstra, som hun fik bevilliget. Men hun har brug for ti minutter mere, siger hun. Den går retsformanden dog ikke med på af hensyn til dem, der har møder efter det her. 

Vi slutter derfor for i dag og fortsætter igen i morgen tidlig med det, der oprindeligt var tænkt som torsdagens program. Altså supplerende dokumentation i sagen. 

Da det blev besluttet at genoptage sagerne, blev der nedsat en gruppe i Udlændingestyrelsen, der skulle dykke ned i sagerne. Ronya Habo blev en del af denne gruppe, der også involverede Adam Khalik. 

Det viste sig, ifølge Ronya Habos forklaring i instrukskommissionen, at der var behov for at genoptage samtlige sager, hvor parrene var blevet adskilt og fortsat var i asylcentersystemet.

Gruppen foretog en konkret og individuel vurdering, som blev forelagt for Ditte Kruse Dankert, hvorefter der blev truffet afgørelse.

Der indgik mange kriterier i den konkrete og individuelle vurdering, herunder om der var børn, ligesom aldersforskellen var vigtig. De lagde desuden vægt på, om parrene havde traumer, samt om de havde mange sociale sager for eksempel i forbindelse med psykologhjælp. Det indgik også, om forholdet var frivilligt.

Klokken har passeret 15, og det plejer at betyde, at vi er færdige. Men vi fortsætter fem til ti minutter endnu for at blive helt færdige med dokumentationen af vidneforklaringerne i instrukskommissionen. 

Anne Birgitte Gammeljord læser nu op af forklaringen i instrukskommissionen fra Ronya Habo, der i 2016 var fuldmægtig i Udlændingestyrelsen. 

Hun fortalte, at da pressemeddelelsen kom, var hendes første spørgsmål, om det var i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8? Hun sagde det højt, og hun ved, at Ditte Kruse Dankert, Lene Vejrum og Kristina Rosado stillede samme spørgsmål.

Hun fik at vide, at departementet meldte tilbage, at det var i overensstemmelse med artikel 8, og at de skulle begynde at adskille parrene. Alle parrene.

Ronya Habo kom først ind i sagsbehandlingen, da hun fik til opgave at træffe afgørelse om flyttepåbud for et par, der ikke lod sig adskille frivilligt. Habo spurgte Kristina Rosado, hvad hun skulle angive som begrundelse for afgørelsen. Rosado svarede ifølge Ronya Habo, at hun kunne henvise til pressemeddelelsen. Hun husker ikke, om der var drøftelser om hjemmel. 

Vi har hørt på anklagernes oplæsning af vidneforklaringer siden sidst på formiddagen. 

Inger Støjberg sidder lænet tilbage og vipper lidt i stolen og kigger op i loftet. Andre klør sig i håret, piller lidt fnuller af jakken, gaber og rykker rundt i sædet. 

Bare for at beskrive stemningen her i retten lidt.

Anette Görtz, kontorchef i Koncernøkonomi, blev også afhørt i instrukskommissionen.

Hun fortalte i instrukskommissionen, at sagen om barnebrude ikke fyldte særlig meget i hendes arbejde.

Hun var indkaldt til det vigtige koncerndirektionsmøde 10. februar 2016, men var ikke i huset den dag.  

Hun var ikke med til at lave det meget omtalte notat, og hun husker ikke at have anvendt det efter 9. februar, eller at det har været fremme under drøftelser efter den dato. 

Hun arbejdede tæt på Line Skytte Mørk Hansen, men hun overhørte ikke telefonsamtalen mellem hende og Lene Vejrum fra Udlændingestyrelsen, hvor Line Skytte instruerede Vejrum i den nye ordning. 

Line Skytte fortalte hende heller ikke om samtalen. Men på et tidspunkt sagde hun, at ”det var da pudsigt, at der så ligger et referat".

Anette Görtz kan dog ikke huske anledningen til den bemærkning, eller præcis hvornår den kom. Men formentlig i løbet af 2017 i forbindelse med ombudsmandens undersøgelse af sagen. 

Nu oplæses afhøringen af Trine Kristensen, der var indkvarterings- og fælles faglig koordinator på Asylcenter Holmegaard på Langeland.

Hendes oplevelser minder i store træk om dem, vi har hørt om tidligere i dag fra vidnerne fra Røde Kors. 

Ligesom dem mener hun ikke, at der var mulighed for at gøre undtagelser. De opfattede det som, at “det er sådan, det er”. Men de udtrykte bekymring for parrene overfor Udlændingestyrelsen. 

Hun følte dog, at det ikke gjorde nogen forskel. De ville blive adskilt alligevel.

Dem, der ikke ville flytte frivilligt, ville bare blive flyttet med politiets hjælp.

Under Tanja Francks afhøring i instrukskommissionen kom de også omkring Adam Khalik, der - som forklaret her i Rigsretten - gentagne gange råbte op om, at adskillelsen af asylpar var "klart ulovlig". 

Tanja Franck forklarede, at de håndterede det ved, at Ditte Kruse Dankert og Lene Vejrum talte med ham flere gange. 

- Det er godt, at man siger til, hvis man mener, at noget er ulovligt, men det er ikke sikkert, at man har ret, sagde hun i instrukskommissionen.

De fortalte Adam Khalik, at han tog fejl. 

Hun er sikker på, at hun hørte om hans indsigelser mere end én gang.  

Som en del af oplæsningen af Tanja Francks forklaring i instrukskommissionen gennemgår anklageren en mail fra Lene Vejrum til den daværende styrelsesdirektør. 

Mailen er fra 9. juni 2016 og refererer Vejrums snak med Lykke Sørensen fra ministeriet. Vejrum fortæller sin chef, at hun har fået at vide, at Justitsministeriet havde ændret holdning til, hvad der var inden for skiven, og hvad der ikke var.
Det fremgik blandt andet, at de nu mente, at det ikke var okay at adskille et par, hvor pigen var gravid. 

I begyndelsen skulle de ikke forholde sig til, om parret var sammen af tvang, da adskillelsen blev opfattet som et pusterum for pigen, men det var nu også ændret. 

Lene Vejrum fortalte, hvordan hun og Lykke Sørensen havde drøftet, at de skulle håndtere det. De ville holde fast i, at par skulle adskilles først, men derefter kunne der komme nye oplysninger frem, der gjorde, at de lod parterne flytte sammen igen. Der kunne også komme nye oplysninger under partshøringer, der medførte, at man konkret kunne sige, at der ikke var tvang og lade parret bo sammen igen. 

“Vi var enige om, at det er en rigtig træls sag, og at det aldrig vil komme til at se smukt ud”, skrev Lene Vejrum.

Da Tanja Franck begyndte som direktør i Udlændingestyrelsen, var der kommet en åbning i forhold til at gøre undtagelser. 

Hun syntes, at styrelsens ansatte havde handlet helt rigtigt ved at stoppe op og vurdere situationen og undlade at adskille de meget omtalte fem par. 

Hun fornemmede tydeligt, at styrelsens folk følte, at de ikke havde gjort, som de havde fået besked på. 

- Det sidder dybt i folk, at når ministeren siger, at man skal gøre noget, så skal man prøve at gøre det, sagde hun i instrukskommissionen. 

Anklageren læser op af Tanja Francks forklaring i instrukskommissionen. 

Tanja Franck var ansat i Statsministeriet frem til april 2016, hvorefter hun erstattede Henrik Grunnet som direktør i Udlændingestyrelsen. 

Hun fortalte i instrukskommissionen, at hun undrede sig og tænkte “gud, kan man det?”, da hun så pressemeddelelsen omtalt i medierne.

Hun var blandt andet involveret, da Udlændingeministeriet skulle sende et beredskab om barnebrude til Statsministeriet, så de kunne klæde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på til at deltage i en forespørgselsdebat i Folketinget. 

Lykke Sørensen fra Udlændingeministeriet ringede dagen inden og sagde, at det godt kunne være, at de ville sende to beredskaber - et fra ministeren og et fra ministeriet. Tanja Franck svarede forbløffet: "Det tror jeg ikke, at I gør". 

Hun havde før hørt om uenigheder mellem embedsfolk og deres minister, men aldrig før i en grad, så de ikke kunne blive enige om et beredskab.

Det endte med, at der kom ét beredskab, og indholdet var fint. 

Hun skrev dog til departementschefen, Christian Kettel, at det nok var "vigtigt, at han (statsminister Lars Løkke, red.) får at vide, at UIBM’n (Inger Støjberg, red.) har meldt hårdere ud, end juraen kan holde til”.

Dén mail kunne hun dog ikke huske, at de havde drøftet, da hun afgav forklaring i instrukskommissionen. 

Vi er ikke færdige endnu, selvom vi nu er igennem alle vidneafhøringerne. 

Som planen ser ud på nuværende tidspunkt, er der tre dage med dokumentation foran os. Det bliver fomentlig afkortet, når kalenderen bliver opdateret efter aflysningen af Jesper Goris genafhøring. 

Det, vi mangler, er flere oplæsninger af vidneforklaringer fra instrukskommissionen og anden “supplerende dokumentation”. 

Vi skal blandt andet høre om et gammelt tv-klip fra 2017, der kom frem for nylig ved DR's hjælp, hvor Inger Støjberg ifølge en juraprofessor modsiger sin forklaring i Rigsretten.

Hun sagde: ”Det vigtige for mig, det var at få kommunikeret helt klart, hvad det er, vi administrerer efter".

Ordene faldt, da hun i det hidtil ikke offentliggjorte klip blev spurgt til pressemeddelelsen om adskillelse af mindreårige asylpar.

Det kan også være, at vi skal høre noget om social og kulturel tvang, nu da forsvaret ikke fik lov til at føre islamkritikeren Ayaan Hirsi Ali som vidne. 

Forsvarerne lægger ud her efter pausen med en meddelelse. De ønsker ikke at genafhøre Jesper Gori, forhenværende kontorchef i Udlændingeministeriet, alligevel.

Så Gori, der skulle afhøres i morgen, slipper altså for at møde op. 

Dermed har vi altså hørt det aller sidste vidneudsagn i rigsretssagen. 

Vi holder frokostpause og er tilbage klokken 13.15. 

Anklageren læser op af afhøringen af Thomas Klyver, der var kontorchef i Justitsministeriet. 

Han skrev sammen med Nina Holst-Christensen, som vi har hørt vidneudsagn fra her i Rigsretten, en oversigt over deres ageren i denne sag. 

De noterede blandt andet Nina Holst-Christensens snak med Lykke Sørensen dagen inden pressemeddelelsen. Det var en uformel snak, og Nina Holst-Christensen spurgte, om hun skulle gå videre med den, officielt. Men Lykke Sørensen svarede, at "løbet er kørt".

Et par dage efter pressemeddelelsen deltog han i et møde, hvor Jesper Gori og Lykke Sørensen kom for at vende situationen med ham og Nina Holst-Christensen. Hun sagde, at der skulle foretages konkrete vurderinger. 

De talte også, om at indikationer på tvang kunne være en saglig grund til at adskille par, men ikke, om hvor tunge indikationer der skulle til. 

De vendte også spørgsmål om hensyn til parrets egen umodenhed kontra hensynet til deres børn. 

Vi fortsætter oplæsningen fra denne afhøring efter frokostpausen. 

Vi går videre med oplæsning af forklaringen i instrukskommissionen fra Kasper Højvang Kyed, der var direktør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. 

Han deltog i det meget omtalte koncerndirektionsmøde 10. februar 2016. 

Han oplevede det som, at juristen Lykke Sørensen, Uffe Toudal, der var departementschef, og Inger Støjberg lige havde diskuteret noget, inden de kom ind til mødet, og drøftelserne fortsatte på mødet. 

Han huskede, at Støjberg sagde, at hun ønskede en adskillelse af barnebrude og deres mænd, og at Lykke Sørensen sagde, at det kunne man ikke uden forvaltningsretlige skridt.  

Som han forstod det, var det hendes politiske holdning, hun gav udtryk for. Og hun ville have, at embedsværket fandt en løsning på det. 

Han opfattede det ikke, som at hun bad dem om noget ulovligt.

Lykke Sørensen tilkendegav, at der ville være par med børn, hvor det ville være i strid med konventionerne at adskille dem.  

Der var en meget alvorlig stemning på mødet, fordi det var en vigtig diskussion, og der var ikke enighed. 

Christian Kettel talte flere gange med sin kollega, departementschefen i Støjbergs ministerie Uffe Toudal, for at blive forsikret om, at der var styr på det i fagministeriet.  

Inger Støjberg var kendt for at have klare holdninger og for at kommunikere dem. Det fremgår af gengivelsen, at der var bekymring for, om ministeren ville følge ombudsmandens kritik. 

Det fremgår også, at Christian Kettel havde hørt, at hun var utilfreds med, at det viste sig, at man ikke kunne adskille alle par. 

Han forklarede i instrukskommissionen, at oppositionen oplevede Støjbergs svar om sagen som "ret arrogant og bar præg af, at Folketinget ikke udgjorde en trussel". 

Der var bekymring for, om hun ikke tog sagen seriøst nok og virkede arrogant overfor Folketinget. 

Han formodede i foråret 2017, at der ville komme krav om større undersøgelser og placering af ansvar, selvom der dengang ikke så ud til at kunne dannes flertal for det. (Det kom der, da regeringsmagten skiftede i 2019, red.)

Vi går nu videre med oplæsning af afhøringer fra Instrukskommissionen. 

Anklager Anne Birgitte Gammeljord læser op af Christian Kettel Thomsens forklaring. Han var dengang departementschef i Statsministeriet. 

Det var oprindeligt planlagt, at han også skulle vidne her i rigsretssagen, men det er altså droppet. Vi må nøjes med højtlæsning. 

Anklageren har afsluttet sin afhøring af vidnet fra Røde Kors. Forsvarerne har ikke noget at spørge hende om, så det var altså sidste vidne for i dag. 

Der er nu kun ét vidne tilbage. Det er Jesper Gori fra Udlændingeministeriet, der skal genafhøres i morgen.