Analytiker: Støjberg ville redde pigerne, men på asylcentrene blev de blev dybt ulykkelige
Vi har hørt meget på embedsmænd, konventioner, notater og den slags fra maskinrummet i ministeriet og i styrelsen. Men i dag kom vi ud i virkeligheden til dem, det hele hander om. Nemlig de par, der blev adskilt ude på asylcentrene i 2016.
Rigsretten har valgt ikke at afhøre parrene selv, men i stedet hørte vi vidnerne fra Røde Kors fortælle, hvordan de reagerede på adskillelserne.
Ifølge vores politiske analytiker, Peter Lautrup-Larsen, der følger rigsretssagen, brugte anklagerne vidnerne til at vise, at instruksen blev opfattet som undtagelsesfri, og dét havde konsekvenser.
- De tegnede et billede af, hvor desperate en række af ægteparrene, særligt pigerne, var, når de fik at vide, at de skulle skilles ad. Det står i kontrast til Inger støjbergs egen udlægning om, at hun ville redde pigerne, siger Peter Lautrup-Larsen.
Inger Støjberg har tidligere nævnt eksempler, der støttede hendes opfattelse af, at de mindreårige piger var tvunget ind i deres ægteskab.
Hun har blandt andet fortalt om en pige, der blev gravid med sit første barn som 12-årig.
Konsekvenserne for asylparrene har dog ikke betydning for, om Inger Støjberg kan kendes skyldig eller ej, påminder Peter Lautrup-Larsen. De får først betydning, hvis hun er skyldig. Så vil de blive brugt som argument for strafudmålingen.
- Tilbage under tamilsagen spilled det en rolle for straffen, at der var dødsfald blandt nogen af dem, som ulovligt ikke fik lov at komme til Danmark, fortæller Peter Lautrup-Larsen.
- Trods de hjerteskærende beskrivelser i dag, så må man sige, at konsekvenserne for ægteparrene, det man kalder "retstabet", ikke kan sammenlignes med det i tamilsagen. Og det vil forsvarerne helt givet anføre, hvis Inger Støjberg bliver kendt skyldig, siger han.
Der er ikke flere vidner tilbage. Men vi vender tilbage igen i morgen med fremlæggelse af yderligere beviser i sagen.
Tak, fordi I læste med.