Sætning om "fatale konsekvenser for minkbranchen" blev fjernet inden afgørende møde

Ingen kunne være i tvivl om, at der manglede lovhjemmel til at slå alle mink ihjel, lød det fra den tidligere afdelingschef.

På et møde i regeringens Koordinationsudvalg 3. november sidste år blev det besluttet, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Men forud for mødet blev en sætning om, at en masseaflivning ville være fatal for branchen, fjernet fra et af Fødevareministeriets dokumenter.

Dokumentet var en del af noget materiale, som skulle bruges under mødet.

Det kom lørdag frem under en afhøring af den daværende afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderup.

Man var fuldt ud opmærksom på det

Tejs Binderup om den manglende lovhjemmel

Han bemærkede under afhøringen, at det var en faktuel oplysning, som "var relevant for beslutningstagerne."

- Jeg forstår slet ikke, hvorfor man ikke vil have stående, at en total nedslagtning vil være fatal for branchen. Det undrer mig meget, at man tog den information ud af sagen, lød det fra Binderup.

I den pågældende mail, som ændringerne i materialet blev sendt ud med, står der, at rettelserne blev lavet efter dialog mellem Statsministeriet og Justitsministeriet.

Tejs Binderup understregede desuden flere gange, at alle ifølge ham var bekendt med, at der ikke var lovhjemmel til at slå alle mink ihjel.

Blev ikke opfattet som en lukning af erhvervet

I dagene op til 3. november havde man forberedt to scenarier for minkbranchens fremtid.

Det ene scenarie var en dvalemodel for minkerhvervet, mens det andet gik på, at minkbranchen i Danmark skulle lukkes helt ned.

Man endte med at gå med en tredje model, hvor alle mink i Danmark skulle aflives, og minkavl blev gjort forbudt til 31. december 2021.

Men den model blev af regeringen ikke opfattet som en endelig lukning af minkerhvervet. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet var der dog ikke nogen forskel i praksis.

- Vores faglige vurdering var, at hvis man slår alle dyr ned, så lukker branchen, sagde Tejs Binderup lørdag i kommissionen.

Han understregede under afhøringen, at "ingen på daværende tidspunkt kunne være i tvivl om, at der manglede hjemmel til at slå raske mink ihjel uden for de særlige risikozoner" (zoner hvor farme uden smitte var i risiko for at blive smittet, red.).

Bad dem huske på, at der ikke var hjemmel

Dagen efter mødet, 4. november 2020, holdt ministeriernes afdelingschefer møde om regeringens beslutning om at aflive alle mink.

Og her bragte Tejs Binderup ifølge et notat spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget på banen.

- Jeg mindede dem om, at de skulle huske, at når de skulle i gang med aflivningsindsats uden for risikozonerne, kunne de ikke bruge vores lov om hold af dyr. Det ville den ikke kunne strækkes til, lød det fra Binderup.

Der var ikke nogen, der var i tvivl om, at man skulle have ny hjemmel på mødet?

- Man var fuldt ud opmærksom på det.

Ingen der var i tvivl?

- Så skjulte de det godt.

Der står, du rejste spørgsmål om hjemmelsgrundlaget?

- Jeg rejste ikke noget spørgsmål. Jeg bad dem huske på, at der ikke var hjemmel.

Gjorde ikke statsministeren opmærksom

Tejs Binderup blev desuden spurgt om, hvorfor han ikke gjorde opmærksom på den manglende lovhjemmel, efter han havde læst statsministerens tale til pressemødet om aflivningerne.

Her svarede han, at han ikke opfattede statsministerens tale og pressemødet som et direkte påbud til minkavlerne.

- Havde jeg ønsket, da jeg læste den tale, at hun havde sagt, at de ville gå i gang med at tilvejebringe den nødvendige hjemmel? Ja, det havde jeg, siger Tejs Binderup.

16. november blev et flertal i Folketinget enige om en aftale, der lovliggjorde aflivningen.