Mink-sagen

Minkkommissionens dag 11 - ledende embedsmænd afhøres på ny

Hvorfor er det vigtigt? Kommissionen skal undersøge forløbet op til og omkring regeringens pressemøde 4. november, hvor Mette Frederiksen sagde, at alle mink skulle aflives. Kommissionen skal blandt andet kulegrave, hvordan regeringen kunne beordre alle mink aflivet uden at have lovhjemmel til det.

Lørdag er Tejs Binderup, afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, genindkaldt til en ny afhøring.

Dagens første afhøring er nu slut

Afslutningen af Teis Binderup er nu slut. Den har varet i otte timer. Den længste i kommissionen indtil nu. 

Den næste afhøring af kontorchef i Fødevarestyrelsen Camilla Brasch Andersen bliver nu udsat til en anden dag. 

Godkendte minister-citat

Tejs Binderup forklarer, at han godkendte det citat til medierne, hvor daværende fødevareminister Mogens Jensen sagde, at regeringen havde "vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud".

Det passede med den opfattelse, Binderup havde på det tidspunkt, forklarer han. Han vidste ikke, at regeringen ikke var klar over, at der manglede lovhjemmel, da de traf beslutning om aflivning af alle mink. 

Minister orienteret allerede 6. november

Det fremgår også af Fødevareministeriets egen redegørelse, at Mogens Jensen blev orienteret om den manglende lovhjemmel den 7. november. Den oplysning bygger dog kun på skriftligt materiale, påpeger Tejs Binderup.

Han henviser til, at Søren Andersen (Mogens Jensens særlige rådgiver, red.) og Mogens Jensen er i dialog om den manglende hjemmel i dagene efter, og at Mogens Jensen nok er blevet orienteret den 6. november.
 

"Mangler" i ministeriets redegørelse

Mette Frederiksens bisidder, Lars Kjeldsen, har mange spørgsmål.

Nu spørger han ind til Fødevareministeriets redegørelse af hele forløbet fra 18. november 2020. Binderup siger, at retschef i Fødevareministeriet Paulo Perotti og hans medarbejdere stod for at lave den. Binderup bekræfter, at han læste den, da den blev afleveret. Binderup siger, at han synes, at den har mangler. Som eksempel fremhæver han, at man i redegørelsen ikke valgte at beskrive bilag 2 og 2a, der handler om manglende hjemmel, som var med i sagen til mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november. 

Mette Frederiksens bisidder udfordrer Binderup

Mette Frederiksens bisidder, Lars Kjeldsen, spørger, om Tejs Binderup læste Mette Frederiksens tale inden pressemødet 4. november. Det gjorde Binderup, siger han.

Lars Kjeldsen spørger, om Tejs Binderup så ikke derefter burde gøre opmærksom på, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink. 

Binderup siger, at han ikke opfattede statsministerens tale og pressemødet som et direkte påbud til minkavlerne.

- Havde jeg ønsket, da jeg læste den tale, at hun havde sagt, at de ville gå i gang med tilvejebringe den nødvendige hjemme. Ja, det havde jeg, siger Tejs Binderup. 

Binderup siger, at han læste den i forlængelse af den tale, som Mogens Jensen skulle holde til pressemødet. Han hæftede sig ved, at Mogens Jensen i sin tale gav en klar tilkendegivelse af, at den nuværende indsats ville fortsætte.  

Så du overvejede ikke at orientere Statsministeriet?

- Nej, det ville aldrig være mig, der skulle gribe knoglen og ringe til Statsministeriet. Jeg skulle orientere Justitsministeriet, og det havde jeg gjort, svarer Binderup. 

Udfordrende spørgsmål om "brandbælter"

Mette Frederiksens bisidder, Lars Kjeldsen, spørger nu ind til strategien om brandbælter i Nordjylland, som sundhedsmyndighederne stod bag. Strategien handlede om at få begrænset og isoleret smitten i Nordjylland, så den ikke spredte sig. Binderup siger, at han ikke er den rette til at redegøre for strategien, da det var sundhedsmyndighederne, der stod for den.  

Forinden har Magnus Heunickes bisidder, Jonas Christoffersen, også spurgt meget detaljeret ind til strategien i Nordjylland om inddæmning af smitte. Binderup siger, at det ikke faldt ham ind at udfordre den strategi. 

"Tydeligt" at der ikke var hjemmel

Jacob Goldschmidt spørger nu ind til en sms-udveksling mellem Tejs Binderup og en chef i Erhvervsministeriet fra 8. november, hvor Binderup svarer, at regeringen godt vidste, at der ikke var hjemmel, fordi det stod i materialet til mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november. 

Goldschmidt vil gerne vide, om det stadig er Binderups opfattelse.

- Ja, det er det da. Vi har lige gennemgået bilag 2a, og der mener jeg, at vi skriver relativt tydeligt, at der ikke er hjemmel til at slå dyr ned.

Opbakning til beslutning hos Venstre

Tejs Binderups bisidder Jacob Goldschmidt spørger nu ind til oplysningen om, at der var opbakning til beslutningen om at aflive alle mink hos oppositionen. Binderup fortæller, at han 4. november fik at vide, at der havde været dialog med Venstre og Radikale Venstre – mere præcist Sofie Carsten Nielsen og Jakob Ellemann – og at der var opbakning hos dem. 

Kunne ikke se, at brev kunne læses som påbud

Tejs Binderup har svært ved at se, at brevet til minkavlerne skulle kunne opfattes som et myndighedspåbud. 

- Det ville være et nybrud, når man formulerer det sammen med minkavlerne. Samtidig var der af gode grunde ikke nogen hjemmelshenvisning eller klagevejledning, siger Binderup. 

Brevet fra 6. november 2020 blev skarpt kritiseret efterfølgende grundet sin tvetydighed og derfor udsendte Fødevarestyrelsen et nyt brev 10. november, der kundgjorde, at det ikke skulle læses som en ordre.

Enige om at sende brev

Minkavlerne er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig regeringens udmelding fra pressemødet. Efter minkavlernes formand, Tage Pedersen, har talt med departementschef Henrik Studsgaard bliver de enige om, at Fødevarestyrelsen skal formulere et brev, hvor det bureaukratiske er skrællet væk, så det har et sprog og et informationsniveau, der er tilfredsstillende for Kopenhagen Fur.

- Studsgaard siger, læs det igennem, som om du er en minkavler, Tejs. 

- Jeg sender nogle bemærkninger til Henrik, der sender dem videre til Fødevarestyrelsen, der sender det videre til Kopenhagen Fur for at sikre, at det er clearet med dem, samt sender brevet videre til Nost'en, som også skal cleare det. 

- Det er tænkt som en vejledning til minkavlerne. Ikke et påbud, siger Binderup. 

Accepterer at lave ny lov

Efter beslutningen om aflivning af alle mink meldes ud, overtager Rigspolitiet det fulde ansvar for operationen, efter at Fødevarestyrelsen tidligere har haft det praktiske ansvar for aflivningen af mink. Binderup går i gang med at skrive den nye lov. 

- I forhold til at få etableret det retsgrundlag de skulle yde indsatsen på, accepterer jeg at lave en ny lov, så hjemmelsgrundlaget er på plads med løftet om, at Justitsministeriet vil hjælpe. Det burde være en formsag at få ekspederet, da der er bred enighed i Folketinget om, at det her er nødvendigt. Der var kommet tilsagn fra både Venstre og Radikale Venstre, siger Binderup. 

Binderup understreger, at der i NOST'en er en forståelse af, at der endnu ikke er hjemmel til det. Annemette Lyhne, afdelingschef i Justitsministeriet, er ligeledes med på, at der ikke er hjemmel. 

Justitsministeriets arbejdstese blev underkendt

4. november klokken 12.08 skriver afdelingschef i Justitsministeriet Anne Mette Lyhne en mail om, at arbejdstesen i forhold til hjemmel for aflivning af mink er følgende:

- Mvfm har hjemmel til aflivning for alle mink i §30 i lov om hold af dyr. (MVFM afklarer) 

Binderup modtager mailen og har ikke problemer med, at det er en arbejdstese:

- At Justitsministeriet har en arbejdstese, har jeg som sådan ikke grund til at sættespørgsmålstegn ved, siger Binderup.  

Han beder Fødevarestyrelsen om at kigge på Lov om hold af dyr, og klokken 15 skriver Tejs Binderup tilbage til Annemette Lyhne, at der efter endnu en afklaring fortsat ikke er hjemmel til nedslåning af raske mink uden for risikozonerne:

- Fødevarestyrelsen vil gerne have en kontakt til jer, de mener ikke, at hjemlen kan udbredes til hele landet, skriver Binderup.

Ingen tvivl om, at hjemmel manglede på møde dagen derpå

4. november klokken 10.30 er der møde mellem ministeriernes afdelingschefer, hvor regeringens beslutning om aflivning af alle mink drøftes. 

- Der var mange drøftelser, om hvad der var udkommet. Og der var en opfattelse af, at det med hjemmelsspørgsmålet måtte man kigge på. 

I et telefonnotat står der, at "Tejs Binderup rejste spørgsmål om hjemmelsgrundlaget". Hvad indebar det, vil udspørgeren vide:  

- Jeg mindede dem om, at de skulle huske, at når de skulle igang med aflivningsindsats uden for risikozonerne, så kunne de ikke bruge vores lov om hold af dyr. Det ville den ikke kunne strækkes til, siger Binderup. 

Der var ikke nogen, der var i tvivl om, at man skulle have ny hjemmel på mødet?

- Man var fuldt ud opmærksom på det. 

Ingen der var i tvivl? 

- Så skjulte de det godt.  

Der står du rejste spørgsmål om hjemmelsgrundlaget?

- Jeg rejste ikke noget spørgsmål. Jeg bad dem huske på, at der ikke var hjemmel.

Tre gange blev det slået fast på møde, at aflivning var nødvendig

I Miljø- og Fødevareministeriet havde man beskrevet, at der ikke var hjemmel til at håndtere et scenarie, hvor man slår mink ned, men lader avlsdyr leve, og at der heller ikke var hjemmel til den mere vidtgående model, hvor erhvervet skulle afvikles.

Regeringen vælger på KU-mødet en tredje model, hvor alle mink slås ned, men hvor der ikke indføres et generelt forbud mod mink permanent. 

På en debrief efter mødet i KU-udvalget 3. november orienterer departementschef Henrik Studsgaard Tejs Binderup om, at regeringen havde truffet beslutning om, at alle mink skulle slås ned. 

- Studsgaard sagde, at man på KU-mødet sagde det var nødvendigt. Det blev slået fast tre gange af sundhedsministeriet eller sundhedsministeren, og at det var sådan, det måtte være. Der var ikke nogen af os, der havde set det komme (i Miljø- og Fødevareministeriet, red). Det var slet ikke der, vi var, siger Binderup. 

Der er frokostpause

Og det er til klokken 12.55.

Faktuelle oplysninger blev taget ud

I materialet til KU-mødet er der i sidste øjeblik ændret i teksten, så der nu er faktuelle fejl, mener Tejs Binderup, der briefer sin departementschef, Henrik Studsgaard.

En af de ændringer, der blev lavet i Fødevareministeriets bidrag, var en sætning om, at en masseaflivning ville være fatal for branchen.

- Jeg forstår slet ikke, hvorfor man ikke vil have stående, at en total nedslagtning vil være fatal for branchen, siger Binderup.

Han bemærker, at det er en "faktuel oplysning", der er "relevant for beslutningstagerne". 

- Det undrer mig meget, at man tog den information ud af sagen. 

100 opkald på 10 timer

Tejs Binderup nåede ikke at briefe Mogens Jensen inden KU-mødet, men han var i løbende kontakt med departementschef Henrik Studsgaard. Og at dagen var travl, mindede Binderups telefon ham om:

- Da jeg scrollede gennem opkaldslisten fra 11.30 til 21.30, kunne jeg se, jeg havde over 100 telefonopkald. 

Undrer sig over NOST-citat om, at det er politisk besluttet at aflive mink

En medarbejder i Miljø- og Fødevareministeriet sender en mail til Binderup klokken 18.39 3. november, hvor hun skriver, at NOST i et notat på side 2 til KU-sagen samme aften har skrevet: 

"På den baggrund er det politisk besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives hurtigst muligt".

NOST er Den Nationale Operative Stab, som bliver ledet af politiet. Det er herfra, at kriser styres.

Tejs Binderup studser over ordene fra NOST'. 

- Vi bemærker, at det er der ikke truffet nogen regeringsbeslutning om.

Ved du, hvor hvordan formuleringen er kommet ind?

-Nej overhovedet ikke. Jeg sidder ikke i NOST’en, har heller ikke været der. Så jeg ved det ikke, siger han.

Drøfter på intet tidspunkt aflivning uden for zoner

Vi spoler frem til et møde 3. november mellem departements- og afdelingschefer klokken 13.

Her deltager Miljø- og Fødevareministeriets departementschef Henrik Studsgaard, rigspolitichef Thorkild Fogde, Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, og Johan Legarth, departementschef i Justitsministeriet. Ved mødet skal der koordineres materiale til regeringens koordinationsudvalg.

Drøfter man aflivning af mink uden for zonerne? 

- Nej, på intet tidspunkt. Men der var en drøftelse af, at man var nødt til at sætte tempoet i vejret. 

På mødet besluttes det, at Justitsministeriet overtager sagerne og laver en sag til KU-udvalget.

- Vi får indtil klokken 19 til at forberede de her sager. Der var en forfærdelig hektisk stemning, husker Binderup. 

Ingen tvivl om manglende lovhjemmel

Pausen er slut, afhøringen fortsætter med en mail fra Tejs Binderup om morgenen 3. november. Det er den dato, at beslutningen om at slå alle mink ned bliver truffet. Det ved Binderup imidlertid ikke på dette tidspunkt. Man er i gang med at foreberede to scenarier for minkbranchens fremtid. Det skal regeringen senere på ugen tage stilling til – "jo før, jo bedre," som Binderup formulerer det. De to scenarier er: 

1) Kun avlsdyr i 2021 med dvalekompensation. 

2) Minkbranchen lukkes helt med ekspropiation og dertilhørende erstatning.

Man har dog ikke tid til at vente på en beslutning fra regeringen senere på ugen i forhold til den akutte håndtering. Derfor fremgår det af mailen fra Binderup, at det indstilles, at alle mink inden for risikozonerne slås ned, mens minkavlere uden for zonerne i første omgang kan nøjes med at pelse ned, så de kun har avlsdyrene tilbage.

Binderup understreger, at ingen på det her tidspunkt kunne være i tvivl om, at der ikke var hjemmel til at slå raske mink uden for risikozonerne. 

- Jeg skriver det meget eksplicit i sagen her. Jeg skriver det i sagen 1. oktober.

Var der noget, der kunne opfattes som et forbehold til vurderingen? 

- Nej, overhovedet ikke. Det har jeg meget svært ved at forestille mig.