Operation X

Kontrollen med de praktiserende læger har haltet i årevis

It-system skulle sikre bedre kontrol med landets læger. Men projektet blev efter fem år droppet af regioner og kommuner.

Regionernes kontrol med de praktiserende lægers afregninger var ikke god nok i 2012.

Det konkluderede Rigsrevisionen i en rapport efter at have undersøgt de danske regioners kontrolmuligheder.

Dengang skrev regionerne, at de ikke kunne kontrollere, om lægerne fakturerede korrekt.

Sidste år konkluderede Rigsrevisionen så endnu en gang, at kontrollen med de praktiserende lægers afregninger stadig ikke var god nok.

Det på trods af at landets regioner og kommuner i 2014 begyndte at udvikle et it-system til 276 millioner kroner, som netop skulle forbedre kontrollen.

Et eksempel på at der ikke lyttes nok til Rigsrevisionen, mener Niels Jørgen Langkilde, som er formand for Patientforeningen.

- Det er helt fortvivlende ringe, at vi på så stort et område i vores samfund er underlagt en ledelse og kontrol, der er så talentløs. Vi har rigsrevisorer til at kigge på, om vi bruger vores allesammens penge ordentligt, og så bliver der ikke lyttet nok til dem, siger han.

Sådan tjener lægen penge

  • I Danmark fungerer en lægepraksis ligesom en privat virksomhed. Patienterne er kunder hos lægen, men til forskel fra andre virksomheder er det ikke kunderne selv, der betaler regningen. Det gør landets fem regioner.
  • Lægen får et fast årligt honorar på 477,84 kroner per patient, der er tilknyttet klinikken.
  • Desuden får lægen et honorar for hver ydelse, en patient modtager.
  • En almindelig konsultation koster for eksempel 147,85 kroner, mens prisen for en telefonkonsultation er 28,95 kroner.

Den kritik er man dog ikke helt enig i hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO), hvor formanden mener, at der langt hen ad vejen er taget hensyn til Rigsrevisionens kritik.

- Regionernes kontrolmuligheder er jo faktisk ret gode, som de er nu. Vi har en meget detaljeret kontrol, siger Jørgen Skadborg.

Han tilføjer, at PLO går ind for fuld gennemsigtighed omkring lægers afregning, og at de i øjeblikket er i dialog med Danske Regioner om at indføre en automatisk kvittering til patienters e-boks eller lignende, hver gang de har været til lægen.

Det kuldsejlede it-system

Også Claus Kofoed, der er it-direktør i Region Midtjylland, mener, at regionerne har forsøgt at imødekomme Rigsrevisionens kritik fra 2012. Blandt andet med it-systemet Praksys, som regionerne bestilte sammen med landets kommuner.

Det er uheldigt og kedeligt, fordi det er skatteborgernes penge, der er brugt på det

Karsten Vrangbæk, professor på Københavns Universitet på Institut for Folkesundhedsvidenskab og Statskundskab

- Det er ikke tilfredsstillende, at man ikke kan efterleve alle Rigsrevisionens anbefalinger. Men det er jo ikke, fordi regionerne har siddet på hænderne. Hovedparten af Rigsrevisionens anbefalinger har regionerne imødekommet. Og vi har faktisk også haft et Praksys-projekt, der skulle løse problemet med at nå i mål med de sidste anbefalinger. Det lykkedes vi så ikke med, siger han.

Praksys-projektet var budgetteret til 164 millioner kroner og skulle oprindeligt have været færdigt i 2016.

Men projektet blev forsinket, og i 2018 meddelte regionerne, at man havde brug for yderligere 112 millioner kroner for at nå i mål.

Projektbudgettet endte derfor med at løbe op i 276 millioner kroner.

Men året efter besluttede regionerne og kommunerne at droppe systemet, efter at det havde været undervejs i fem år.

- Det er uheldigt og kedeligt, fordi det er jo skatteborgernes penge i sidste ende, der er brugt på det. Men det skal jo ses i lyset af, at det ikke er første gang, at store offentlige it-systemer er fejlet, fortæller Karsten Vrangbæk, der er professor på Københavns Universitet på Institut for Folkesundhedsvidenskab og Statskundskab.

Han tilføjer dog, at der også er mange gode eksempler på digitaliseringsprojekter på sundhedsområdet.

Niels Jørgen Langkilde stiller sig også kritisk over for forløbet med det skrottede it-system.

- Hver gang man laver et stort it-system til mange hundrede millioner og ikke får noget resultat, så er det for dårligt. Man har været for længe om at se, at det var umuligt. For patienterne er det utilfredsstillende, siger han.

Danske Regioner oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at "det naturligvis var en utilfredsstillende kulmination på et længere projektforløb, hvor vi havde forventet at kunne udskifte det gamle system, Notus".

Det var 17 kritiske fejl i it-systemet og uenigheder om, hvem der havde ansvaret for at rette op på de fejl, der betød, at regionerne og kommunerne valgte at stoppe samarbejdet med leverandøren.

Region Hovedstaden oplyser, at der er givet en rabat fra leverandøren for det kuldsejlede it-system, som "stort set dækker økonomien i Praksys-projektet".

Nyt system på vej

Efter beslutningen om at stoppe Praksys-projektet har regionerne igangsat et nyt projekt, som har fået navnet LUNA. It-systemet forventes at være færdigudviklet og udrullet i alle regioner senest til september 2022.

Vi kommer til at leve op til Rigsrevisionens anbefalinger og krav

Claus Kofoed, it-direktør i Region Midtjylland

Ifølge Claus Kofoed vil det nye LUNA-system koste 155 millioner kroner, og det vil være med til at sikre bedre kontrol af lægernes afregninger.

- Det er et mere finmasket system. Der er rigtig gode muligheder i LUNA for kontrol af regninger fra praktiserende læger, som er med til at sikre korrekt udbetaling. Vi kommer til at leve op til Rigsrevisionens anbefalinger og krav, siger han.

Hos Patientforeningen er der dog en bekymring for, om LUNA kan sikre bedre kontrol med de praktiserende læger.

- Nu må vi håbe, at der kommer noget, og man har lært af det, men vi frygter det værste. Vi vil ikke turde lægge hånden på kogepladen og sige til vores medlemmer og offentligheden, at det her bliver et super system, og efter det så har vi ikke problemer med det mere, siger han.

Det nye system er baseret på et it-system, som har været i drift i Region Midtjylland siden 2011, og som nu bliver udbygget til en national løsning.