GO'

Unge klimaaktivister kaldes latterlige: - Vi har ikke andre demokratiske rettigheder, svarer de

Ifølge professor skyldes klimaloven fra 2019 blandt andet, at mange danskere deltog i klimaprotester forud for folketingsvalget samme år.

Verdens ledere er lige nu samlet i Glasgow for at debattere klimapolitik på klimatopmødet COP26.

Men tusindvis af især unge mennesker er også strømmet til den skotske by med bannere, kampråb og skilte for at udtrykke deres utilfredshed med magthavernes håndtering af klimakrisen.

Tidligere korrespondent for Jyllands-Posten Per Nyholm er dog ikke imponeret over de unge klimaaktivister.

I lørdagens udgave af avisen retter han i et debatindlæg en skarp kritik af de unge demonstranter.

- Jeg synes, de er latterlige og groteske, og de er til dels kriminelle. De har til hensigt at skabe ballade, blokader og forstyrrelse, lyder det i ’Go’ aften LIVE’ fra Per Nyholm.

Han mener ikke, at protesterne har noget med klimakrisen at gøre, og han kan ikke se pointen i, at unge mennesker pjækker fra skole for at demonstrere.

Per Nyholm efterlyser i stedet, at de unge klimaaktivister kommer på banen med konkrete løsninger og alternativer til fossile brændstoffer.

- Vi har ikke andre demokratiske rettigheder

En af dem, som er engageret i de danske klimaprotester, er 16-årige Selma de Montgomery.

Hun har været aktiv i klimabevægelsen FridaysForFuture i flere år, og hun er uenig med Per Nyholm. Alle generationer burde gå på gaden og vise deres utilfredshed med “magthavernes svigt” på klimaområdet, mener hun.

Hvad er COP26?

COP26 står for den 26. Conference of Parties i UNFCCC. 

Storbritannien er i samarbejde med Italien vært for COP26 i Glasgow, som løber fra fra 31. oktober til 12. november 2021, efter et års udsættelse på grund af COVID-19-pandemien. 

Til klimakonferencen deltager de 196 lande, som har skrevet under på traktaten UNFCCC, FN's rammekonvention fra 1992, som fastlægger grundregler og forventninger til det globale samarbejde om at bekæmpe klimaforandringerne. 

Traktaten er siden blevet opdateret, blandt andet i 2015, da nationerne underskrev Paris-aftalen, den første internationalt bindende aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser. 

Her satte landene en målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader og gerne begrænse stigningen til 1,5 grader.

Kilde: Videnskab.dk

Men der er også en anden grund til, at Selma de Montgomery netop bruger gadeprotester som værktøj.

- Vi har jo ikke andre demokratiske rettigheder. Vi kan ikke stemme, vi kan ikke sætte kryds ved partier, der tager klimakrisen seriøst, så det er netop på gaden, at vi kan være med til at skubbe til demokratiet, lyder det.

Selma de Montgomery synes derfor, det er vigtigt, at der er dukket i omegnen af 30.000 klimaaktivister op i Glasgow for at vise deres utilfredshed.

Vi har brug for et levende civilsamfund

Lars Tønder, professor i statskundskab, Københavs Universitet

- Der er brug for radikale, ambitiøse reduktioner, og vi står med nogle politikere, både nationalt og på verdensplan, der ikke lever op til deres ansvar, siger hun.

Demonstrationer gav klimalov

Selma de Montgomery mener, at klimaprotesterne op til folketingsvalget i 2019 satte temaet på dagsordenen.

Og det er Lars Tønder, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, enig i. Han forsker i sammenhængen mellem demokrati, politiske bevægelser og klimaforandringer.

- Vi har fået en klimalov i 2019, og den kom på baggrund af et folketingsvalg, som vi kalder for klimavalget. Der så vi en massiv mobilisering på tværs af samfundet i månederne op til folketingsvalget, lyder det.

Han forklarer, at mange forskellige grupper i befolkningen gik på gaden og krævede klimahandling fra politikerne.

Og ifølge Lars Tønder kan det ikke bare gøre en forskel. Demonstrationer er også vigtige for demokratiet, lyder det.

- Vi har brug for et levende civilsamfund, vi har brug for, at folk går på gaden og gør deres holdninger gældende over for det øvrige samfund og over for politikerne, lyder det.

Afstemning

Tror du, klimaprotesterne gør en forskel?

- Hvad er det, man vil?

Per Nyholm tror fortsat ikke, at det hjælper på klimakrisen at ”gå på gaden og råbe og skrige”, som han beskriver klimaprotesterne.

- For mig virker det selvcentreret og ugennemtænkt. Man stiller sig i positur, men hvor er det rå kød her? Hvad er det egentlig, man vil?

Det er vores fremtid, det handler om

Selma de Montgomery, gymnasieelev og klimaaktivist

Desuden mener han, at demonstrationerne kan skræmme politikerne, så de ikke træffer de nødvendige beslutninger, lyder det.

Men spørger man Selma de Montgomery, om hun vil forsætte med at demonstrere, er svaret, at ”det vil hun i hvert fald”.

- Det er vores fremtid, det handler om, og det er de fremtidige generationers fremtid, det handler om, lyder det.

Se debatten mellem Per Nyholm og Selma de Montgomery i 'Go' aften LIVE' på TV 2