COP26 begynder i dag – her er fem vigtige lande, du skal holde øje med
USA's præsident, Joe Biden, kommer og planlægger en magtdemonstration, lyder det, mens Kinas Xi Jinping bliver hjemme.
Det er blevet kaldt det vigtigste møde, siden Paris-aftalen blev indgået for seks år siden.
FN’s klimakonference COP26 begynder i dag i Glasgow, og så vil verdens øjne være rettet mod toppolitikere, topembedsmænd og topforhandlere.
- Klimakonferencerne er nødvendige, fordi de er med til at holde verdens opmærksomhed på klima, siger tidligere klimaminister og formand for COP15 tilbage i 2009 Connie Hedegaard i det nyeste afsnit af ’Kernen’ på TV 2 PLAY.
Planen denne gang er, at man i løbet af de næste knap to uger skal finde nye og gerne mere ambitiøse mål for at vende klimaudviklingen. Det er i hvert fald håbet. Men den britiske premierminister – og topmødets vært – Boris Johnson var tidligere på ugen i medierne, hvor han forsøgte at skrue forventningerne ned.
- Jeg er meget bekymret, fordi det kan gå galt, og vi får måske ikke de aftaler, vi har brug for, sagde han blandt andet på et særligt pressemøde for børn.
Skal han have de aftaler, der er brug for, kræver det, at de store og CO2-tunge lande bliver enige om ambitiøse mål. Men hvem er de vigtige spillere ved dette års COP26?
USA planlægger en magtdemonstration
Siden seneste klimakonference har USA fået en ny præsident. Joe Biden kommer til Glasgow, og med sig har han en relativt ambitiøs plan for landets klimabidrag og nogle af de erfarne forhandlere. Det forklarer John Christensen, der har mere end 30 års erfaring i FN’s miljøprogram, og som nu er international seniorrådgiver hos tænketanken Concito.
Biden planlægger en ”magtdemonstration”, som CNN skrev ved udsigten til, at 13 kabinetmedlemmer, højtstående embedsmænd og 2 af præsidentens førende klimarådgivere tager med til Skotland. Men om USA kan flytte noget ved COP26, afhænger ikke så meget af Joe Biden, som det afhænger af det mandat, han og følget kommer med.
- I USA bokser de stadig med at få en klimaaftale på plads. Biden tager hjem med de andre regeringschefer efter første dag, så det er mandag, forhandlerne kan drive det, siger John Christensen.
USA er verdens andenstørste udleder af CO2, og derfor er det afgørende, at de sammen med Kina ”vil noget”, som tidligere klimaminister og formand for COP15 Connie Hedegaard udtrykker det.
- Men de har en tendens til at lege den leg, jeg kalder ”after you, sir”, hvor den ene ikke vil flytte sin position, før den anden gør det. Og så holder de hinanden lidt i skak.
Kina med ambitiøse klimamål åbner nye kulminer
Kinas præsident, Xi Jinping, kommer derimod ikke. Landet står for 27 procent af verdens drivhusgasser og er med afstand Jordens største CO2-udleder. I forbindelse med Paris-aftalen meldte Kina ind, at de ville blive ved med at øge forureningen frem til 2030 for at kunne skaffe energi til den voksende økonomi.
Det har betydet, at Kina har sat gang i udviklingen af fem gange så meget kulproduktion fra nye miner, end der ses i resten af verden. Ved et FN-møde i fjor sagde Xi Jinping, at Kina skal være CO2-neutral i 2060, og som det allernyeste kom landet med en opdateret klimaplan tidligere på ugen.
- Kina har i den nye plan gentaget, at man vil nå toppen med CO2-udslip før udgangen af dette årti og så gå nedad frem til nuludledning i 2060. Men når man kigger på deres ambitioner her og nu, er det ikke noget, der rykker ved det billede op til COP26, siger John Christensen.
De genåbnede miner og Kinas energikrise er også noget, der får Connie Hedegaard til at holde øje med, hvad landet kommer med til COP26.
- Verden kan ikke løse klimaudfordringen, hvis ikke der kommer et meget markant bidrag fra Kina. De er blevet så store, at de dominerer det samlede udslagsbillede ganske kraftigt, siger hun.
Kommer Indien med noget?
Nummer tre på listen over lande, der udleder mest CO2, er Indien. Så hvis forhandlingerne skal rykke noget ved klimaet, skal landet med 1,3 milliarder indbyggere og en af verdens hurtigst voksende økonomier gå ambitiøst ind i forhandlingerne.
Men i ugen op til COP26 sagde R.P. Gupta, som er topembedsmand i det indiske klimaministerium, at man ikke vil sætte mål for, hvornår landet kan opnå balance mellem den mængde drivhusgasser, som landet udleder, og den mængde, som bliver fjernet fra atmosfæren. I samme omgang lød det fra Indiens klimaminister, at man vil “være en stemme for udviklingslandene”, og at man vil “arbejde for en klimaretfærdig løsning”.
Derfor er John Christensen også spændt på, hvad Indien dukker op med i Glasgow. Og hvem der dukker op. De seneste meldinger lyder på, at premierminister Narendra Modi kommer.
- Men uanset om Modi kommer eller ej, bliver det spændende at se, hvad Indien kommer med. Om de kommer med noget, der rykker i forhold til tidligere. Indien har ambitiøse planer for udbygning med vedvarende energi, men de har altid været meget tilbageholdende med at formalisere det i rapporterne, fortæller John Christensen.
Storbritannien er landet i midten de næste to uger
Værtskabet ved FN’s klimakonference har en vigtig rolle. Det erfarede Connie Hedegaard tilbage i 2009, da København lagde by til det, der skulle blive en stor skuffelse for alverdens politikere og aktivister.
Nu er det briternes tur, og både den tidligere premierminister David Cameron og den tidligere udenrigsminister William Hague har takket nej til at blive præsident for konferencen. I stedet er det blevet den forhenværende industriminister Alok Sharma.
Ifølge Connie Hedegaard bliver en af hans opgaver at have en relation til nøgleaktørerne i de forskellige grupper af lande.
- De første mange dage vil jeg sige, at han især skal lytte. Altså kende positionerne og derigennem udkrystallisere, hvordan det hele kan lande. Sharma, hans team og briternes rolle er vigtig, men de kan ikke trylle. Det er 196 lande, der i princippet alle sammen skal ville tage det her skridt, siger Connie Hedegaard.
EU er klimaforhandlingernes moderator
Inden det bliver 2030, skal EU-landene samlet set sænke udledningen af drivhusgasser med 55 procent. Det er målet, som regeringscheferne efter lange natlige forhandlinger en tidlig morgen i december 2020 blev enige om. Men det foregik ikke uden gnidninger.
Især Polen satte sig imod og mente, at omstillingen, der skal til for at nå målet, så vidt muligt skulle betales af EU selv. Ifølge John Christensen er Polen et land, som EU er udfordret af, og som gør det svært at nå til en bred enighed.
Selvom EU i sig selv repræsenterer mange – forskellige – lande, har de en vigtig rolle ved FN’s klimakonference, fortæller John Christensen.
- EU er vigtig, fordi de har en form for moderatorrolle. Amerikanerne er mere aggressive, mens EU holder fast i de svagere lande og østaterne og sørger for, at tilpasningen kommer ind. EU har en flot plan og høje ambitioner i klimaplanen 'Fit for 55', der dog ikke er vedtaget endnu.