Det går 'Knæk Cancer'-pengene til i 2021

Hvert år får cirka 200 børn under 19 år konstateret kræft.

Langt de fleste overlever, men mange af dem har varige senfølger efter den intensive behandling.

Derfor går nogle af Knæk Cancer-pengene til Børnecancerfonden og deres arbejde med at forske i diagnostik og behandling, samt med at yde støtte til de familier og børn der rammes.

Ikke alle patienter har haft gavn af den positive udvikling i kræftoverlevelsen de seneste 25 år.

Det gælder patienter, der er ramt af sjældne kræftformer, men også patienter med en række mere almindelige kræftformer, som fx i bugspytkirtel-, lunge-, mave- og leverkræft.

Fælles for kræftformerne med lav overlevelse er, at de ofte opstår med få eller uspecifikke symptomer, og at de derfor ofte diagnosticeres sent.

Kræftens Bekæmpelse vil gerne give penge til projekter, der ser på tidligere diagnostik samt udvikling af nye diagnostiske metoder og behandlingsformer – alt sammen noget der kan være med til at sikre bedre udsigter for disse patienter.

DNA-skader er en af de primære årsager til at kræft opstår.

For at kunne udvikle nye kræftbehandlinger, er det vigtigt med mere indsigt i de mekanismer der fører til, at kræft opstår, vokser og spreder sig.

Da kirurgi er den primære behandling for en stor gruppe af kræftpatienter, er det derudover også vigtigt at stille skarp på, hvordan man kan forbedre kræftkirurgiske resultater.

Med denne pulje vil Kræftens Bekæmpelse gerne støtte forskning i mekanismerne bag kræft, forskning i nye mål for behandlingen samt udviklingen af nye kræftbehandlinger – medicinsk og kirurgisk.

Flere danske kræftpatienter skal have adgang til de nyeste fremskridt, inden for kræftbehandling.

Derfor skal der fortsat sættes fokus på patienters muligheder for at deltage i kliniske forsøg og interventionsstudier.

Begge dele er vigtige midler til at udvikle og forbedre kræftbehandlingen. Forskningen skal udvikle nye undersøgelses-, behandlings- og opfølgningsmetoder samt forbedre eksisterende tilbud og muligheder.

Overvægt øger risikoen for mindst 13 forskellige kræftformer og er den næststørste årsag til kræft.

Indsatserne i denne pulje skal bestå af forskning i overvægt og kræft, information til befolkningen og sundhedspersonale samt en politisk indsats, der kan sikre fx højere afgifter på problematiske mad- og drikkevarer samt motivation af fødevareindustrien til at gøre det lettere for forbrugerne at træffe gode valg.

Kræftens Bekæmpelse vil med denne pulje støtte forskningsprojekter, der bidrager til at forebygge kræft, forbedrer og optimerer tidlig opsporing, samt behandlingen og plejen af patienter med kræft og sidst men ikke mindst øger overlevelsen efter kræft.

Kræftkirurgi er en vigtig del af dansk kræftbehandling, og da kræftkirurgiske forløb har mange fællesnævnere er der god mulighed for forskning, som kan føre til endnu bedre behandlingstilbud på tværs af kræftsygdomme.

Det kan bandt andet dreje sig om forskning i risikovurdering inden operation, præhabilitering, skånsom kirurgi og opfølgning.

Kræftens Bekæmpelse ønsker at etablere et Dansk Center for Kræftkirurgi, hvor alle relevante kræftenheder i Danmark involveres.

De seneste år har vi set flere kortere hospitalsindlæggelser, flere ambulante behandlinger eller behandlinger, der varetages i hjemmet eller i kommunalt regi.

Sidstnævnte kan for eksempel dreje sig om hjemmekemoterapi, intravenøs medicinsk behandling, hjælp til ernæring, sygepleje eller palliativ pleje.

Behandling i eller tættere på hjemmet kan have flere fordele for kræftpatienter og deres pårørende, men der er behov for et overblik over kvaliteten af behandlingen og de fordele og ulemper, der kan være forbundet med denne behandling – både for at sikre patienterne, men også for at kvalificere og udvikle disse tilbud.

Flere grønlændere får kræft, og risikoen for at dø af kræft er dobbelt så høj i Grønland, set i forhold til Danmark og de andre nordiske lande.

Der er behov for at sætte ind på flere områder f.eks. forebyggelse, diagnosticering, behandling, rehabilitering, palliation med mere. 

Projekterne i denne pulje skal forbedre den almene sundhed og bidrage til en mere sammenhængende behandling og større livskvalitet for alle kræftpatienter i Grønland.

Konkurrencen om forskningsbevillingerne er blevet hårdere, midlerne koncentreres på færre hænder, og tiden til forskning på hospitaler eller forskningsinstitutioner i Danmark bliver mindre og mindre.

Denne pulje tildeles forskning i hele kræftforløbet – også til unge forskere uden en læge- eller naturvidenskabelig baggrund.  

Mange kræftpatienter i den erhvervsaktive alder, oplever, at det kan være svært at vende tilbage til deres arbejde efter deres kræftforløb. 

Det skyldes blandt andet at mange patienter får senfølger. 

Med denne pulje ønsker Kræftens Bekæmpelse at etablere samarbejder med kommuner, virksomheder, sygehuse, patientforeninger og andre aktører om at understøtte kræftpatienters tilbagevenden til arbejdslivet.

 

Kræftens Bekæmpelse vil styrke den forskning, der bygger bro mellem kræftforskningen i laboratorier og registre og så arbejdet i den kliniske praksis, ude blandt patienterne.

Fokus skal være personlig medicin, og skal give flere kræftpatienter – på tværs af kræftdiagnoser - nye behandlingsmuligheder.

Puljen skal sikre et stærkere bindeled mellem analyserne og de kliniske data – mellem laboratorierne og patienterne – så vigtigt viden om effekt, bivirkninger og resistens deles mere effektivt.