Nyheder

Fint med ambition om nærhospitaler, men eksperter og kommentatorer savner svar

Politiske kommentatorer kritiserer udspil for at være et "spinstunt" og symbolpolitik.

Onsdag foreslog regeringen at oprette op mod 20 nye nærhospitaler rundt om i Danmark.

De skal sikre, at borgerne kan få nogle af de behandlinger, de i dag modtager på sygehuset, tættere på.

Det giver ikke mening at tale om en "stille revolution"

Mickael Bech, forsknings- og analysechef, VIVE

Regeringen får ros for ambitionen om et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne, men udspillet efterlader en række ubesvarede spørgsmål.

Det mener Mickael Bech, der er forsknings- og analysechef i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Nærhospitalerne skal blandt andet løse opgaver som røntgenbilleder, blodprøver og andre mindre komplekse funktioner, der nu i høj grad ligger på større hospitaler, skriver regeringen i sit udspil.

Men forsknings- og analysechefen har svært ved at se, hvad nærhospitaler skal kunne, som sundhedshusene ikke kan i dag.

- Blodprøver kan man allerede i dag få hos alment praktiserende læger, og jeg er i tvivl om, hvad det er for nogle røntgenbilleder, der skal tages på et nærhospital. Ved de mere alvorlige sygdomme er det ikke nok at tage et røntgenbillede, som opfølgning på et cancerforløb, hvis ikke man kan analysere det bagefter, siger Mickael Bech.

Regeringen understreger i udspillet, at det bliver Sundhedsstyrelsen, der skal fastlægge, hvilke funktioner nærhospitalerne helt konkret skal varetage.

En stille revolution?

Ved dagens pressemøde kaldte Magnus Heunicke udspillet for en del af en "stille revolution", der skal afhjælpe tre udfordringer:

  • Der er for langt til sundhedstilbud.
  • Der er områder i Danmark, hvor der mangler praktiserende læger.
  • Folk bliver for ofte genindlagt akut.

I flere af de byer, som regeringen foreslår at lægge et nærhospital i, ligger der imidlertid i forvejen sundhedshuse.

Mickael Bech savner derfor svar på, om man fra politisk side nøjes med at udbygge de eksisterende sundhedshuse her eller opfører noget helt nyt.

I så fald skal man være åben om det, lyder det:

- Det giver ikke mening at tale om en "stille revolution". Så er det bare noget med at flytte noget kapacitet. Det skaber forvirring at kalde det nærhospitaler, hvis man bare vil styrke sundhedshusene, siger Bech, der dog ikke er udelukkende kritisk.

Han roser intentionen om at sikre kronikere behandling tættere på – hvad enten det så sker på de nye nærhospitaler eller i eksisterende sundhedshuse.

Regeringen siger selv, at et eksempel på en mere borgernær behandling kan rettes mod type 2-diabetes-, KOL- eller hjertekar-kronikere, der kan gå til kontrol på et nærhospital i stedet for et af de nuværende sygehuse.

"Symbolpolitik" og "spinstunt"

Flere af de politiske kommentatorer giver regeringens udspil en hård medfart.

Politisk kommentator Lars Trier Mogensen kalder udspillet for langt mere indpakning end indhold.

- Det lader i høj grad til at være eksisterende sundhedshuse, der bliver omdøbt til nærhospitaler, så man skal hverken forvente en stille revolution eller nogen revolution overhovedet. Det er et spin- og valgkampsstunt, siger Trier Mogensen.

Alligevel vurderer han, at regeringen kan vinde politisk på udspillet.

- Taktisk er det en styrke, at det ikke er konkret. Heunicke kunne ikke engang sige, om der kommer sengepladser på nærhospitalerne. Men når det er elastisk, så kan alle vælgere projicere deres drømme og håb ind i det her udspil, og det er en fordel for regeringen. Samtidig kan oppositionen ikke pande forslaget ned, fordi det er så uklart, siger Trier Mogensen.

Hans politiske kommentator-kollega Noa Redington sender også knubbede ord mod regeringens udspil.

Han kalder det tankevækkende, at man vil oprette 20 hospitaler uden at definere, hvad de præcis skal kunne, og i stedet overlader det spørgsmål til Sundhedsstyrelsen.

- Da Arne-pensionen blev vedtaget, efterlod man heller ikke politikudviklingen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, siger han.

Redington savner desuden en politisk forklaring på, hvorfor 13 byer allerede har fået tilsagn på, at de kan få et nærhospital.

- Det er nogle meget store beslutninger, der træffes, men hvor meget er det fagligt baseret, og hvor meget handler det om Kaare Dybvads mavefornemmelser. Vis os beregningerne, siger Redington, der kalder udspillet for "symbolpolitik".

Redington er ikke stillet tilfreds med, at regeringen i sit udspil skriver, at forslaget til placeringen af nærhospitalerne er lavet ud fra en overordnet vurdering af befolkningsgrundlag, afstand til akutsygehus og sygdomsbilledet i områderne.

Nærhospitaler i Tarm og Tønder

Regeringen agter at afsætte en pulje på fire milliarder kroner til at opføre de op mod 20 nærhospitaler. De fire milliarder kroner skal gå til bygninger, materiel og it-investeringer, der er nødvendige for at danne nærhospitalerne.

Til kritikken af, at regeringen reelt ikke opretter "nærhospitaler", men "sundhedshuse" uden senge til indlæggelse, siger Magnus Heunicke:

- Sundhedshuse findes allerede i kommunerne. Det er en ny ting, vi indfører, så det skal have et nyt navn.

- Det, at man er på et hospital ambulant (uden sengeindlæggelse, red.) er blevet meget mere normalt, end det var tidligere. Så på den måde passer nærhospital godt, siger sundhedsministeren.