TV 2 fik lov til at følge Katja i et af sine mest sårbare øjeblikke.
Knæk Cancer

Hun anede ikke, at hun var syg, før der pludselig poppede en besked op på hendes telefon

Katja Kjær Rask har ladet TV 2 komme helt tæt på i et af sine mest sårbare øjeblikke i livet.

Katja Kjær Rask tager en dyb indånding og holder vejret kort.

Med et lavmeldt ”puuh” puster hun langsomt og insisterende luften ud gennem munden igen.

Hendes hjerte hamrer løs.

Hendes hænder fumler rundt ved blusens draperinger ved halsen.

Hun vipper uroligt med foden, læner sig frem på sin stol og kigger ned ad den lange gang, hun sidder på.

- Jeg har det, ligesom når man skal til eksamen, siger hun til sin veninde Eva, der sidder ved siden af.

Men 45-årige Katja Kjær Rask skal ikke til eksamen.

For når man er til eksamen, kan man forberede sig, læse op, ”boge den” og gøre sig ekstra umage. Og hvis det går dårligt, er det måske, fordi man ikke gjorde det godt nok.

Sådan er det ikke her.

Katja kan intet gøre ved dagens udfald – og det frustrerer hende.

Om lidt bliver hun kaldt ind bag en af de mange døre på gangen og skal bedømmes. Sådan føles det.

Men i stedet for at blive bedømt for en præstation handler det om noget helt andet inde bag døren.

Det handler om livet og om døden.

For Katja Kjær Rask er kræftpatient.

Stolen, hun sidder på, står på gangen på onkologisk afdeling på Sygehus Syd i Aalborg – og om lidt skal hun ind til en samtale og have at vide, hvad status er på hendes sygdom og sygdomsforløb.

Skæbnesvangre minutter

Hvert år sidder tusindvis af kræftpatienter og venter på svar, præcis som Katja Kjær Rask.

Samtalen varer ikke længe, men for Katja og alle andre kræftpatienter er det skæbnesvangre minutter.

I forbindelse med 'Knæk Cancer' fik TV 2 lov til at følge Katja Kjær Rask en tirsdag i august, da hun skulle til en opsamlende samtale hos sin læge.

Knæk Cancer 2021

'Knæk Cancer' løber i hele uge 43 og er et samarbejde mellem TV 2 og Kræftens Bekæmpelse.

I løbet af ugen vil der være fokus på kræft i flere af TV 2s programmer.

Det hele kulminerer med 'Knæk Cancer'-indsamlingsshowet, der sendes klokken 19.45 lørdag 30. oktober.

Du kan følge 'Knæk Cancer' på TV 2, TV2.DK, Facebook og Instagram.

Læs her, hvordan du kan støtte indsamlingen.

En dag, Katja Kjær Rask på mange måder har ventet på, siden hun fik konstateret kræft.

En dårlig besked

Det er kun et halvt år siden, at Katja Kjær Rask sad hjemme i sin sofa en stille mandag aften og ”fladede ud”, da en helt uventet besked pludselig tikkede ind på hendes mobil.

De seneste uger havde Katja døjet med oppustet mave og tyngdefornemmelse i underlivet.

Hun havde været til et par undersøgelser i ugen op til, men ingen af dem havde vist noget.

En sygeplejerske havde nævnt, at hun lige ville bestille en blodprøve på Katja.

Det hæftede hun sig ikke synderligt ved.

Nu sad hun hjemme i sofaen og var fuldstændigt uforberedt, da der poppede en ny besked op på hendes sundhed.dk-app.

Der var svar på blodprøven.

Hun trykkede på beskeden.

- Og jeg har aldrig rørt den app igen, siger hun.

Øverst i beskeden stod der ”cancer-antigen”.

Det lød ikke godt.

Der stod, at hendes tal fra blodprøven skulle ligge mellem 0 og 35 for at være normalt.

Men en sort graf på lyserød baggrund viste, at Katjas tal var på 702.

Det lød slet ikke godt.

Katja Kjær Rask fandt straks et nummer frem til afdelingen på sygehuset og ringede.

En sygeplejerske tog telefonen, og Katja begyndte at græde med det samme. Sygeplejersken forsøgte at berolige hende, men hun kunne ikke fortælle Katja, præcis hvad tallene betød.

Nogle dage senere fandt Katja Kjær Rask ud af det.

Hun havde æggestokkræft. Med ”ret meget spredning i bughulen”, sagde lægen.

Fakta om æggestokkræft

  • Hvert år får cirka 555 danske kvinder konstateret kræft i æggestokkene.
  • Symptomerne på æggestokkræft kan være hyppig vandladning, opspilet mave, smerter nedadtil i maven og/eller ryggen, uforklaret vægtstigning eller vægttab.

  • Symptomerne kan være svære at mærke, men hvis man oplever ukarakteristisk ubehag i underlivet i mere end fire uger, bør man søge læge og blive undersøgt.

  • Den mest almindelige behandling for æggestokkræft er kemoterapi og operation. 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Scanningsbillederne talte deres tydelige sprog.

- Jeg lyste op som en lille lagkage der, hvor der var kræft. Det lignede nærmest, at et konfettirør var blevet affyret inde i min bughule, siger Katja Kjær Rask.

Det var alvorligt, og Katja Kjær Rask skulle i behandling med det samme.

- Der er så mange mennesker

Tilbage på hospitalsgangen sidder Katja Kjær Rask stadigvæk og venter på at blive kaldt ind.

Hun sidder og kigger rundt på gangen og har fået øje på de mange andre folk, der sidder rundt om hende.

Nogle er på vej ind til kemobehandling – andre er på vej ud.

Nogle ser ikke så syge ud – andre ser meget syge ud.

Nogle venter ligesom hende på at skulle til samtale.

Nogle vil få et godt svar – andre et dårligt.

- Shit, udbryder hun stille.

- Der er så mange mennesker her. Tænk, at der er så mange mennesker, der har kræft. Det, synes jeg, næsten ikke er til at bære.

Katja Kjær Rask snøfter stille og kigger på sin veninde. Veninden tager hendes hånd og knuger den.

De begynder at tale om noget andet.

Katja fortæller om sine ben, der ikke længere er i god løbeform. Så taler hun om sit hår, som hun håber, kan nå at vokse lidt ud inden jul.

De griner, men så bliver Katja nervøs igen.

Hun begynder at fumle med de store runde øreringe.

Så piller hun lidt ved fingerringen på højre hånd. Til sidst begynder hun at dreje frem og tilbage på sit guldarmbånd.

De mange smykker har været med Katja Kjær Rask hele vejen gennem sygdomsforløbet.

Lige fra første kemobehandling. Og de har efterhånden fået en helt særlig betydning.

- Hvorfor græder du?

Da Katja Kjær Rask for to måneder siden ankom til sin første kemobehandling på Sygehus Syd, lignede hun en, der skulle til fest.

Hun var iført en lang guldkjole med turkist og lilla mønster, kæmpestore øreringe og havde sin datters bamse Skrumle under armen.

På fingeren sad en ring fra hendes afdøde mormor, og på armen et armbånd fra oldemoren.

Smykkerne og bamsen havde ét formål.

- Jeg var udstyret med så mange lucky charms. Den skulle bare have alt, hvad den kunne trække.

For Katja Kjær Rask følte, at hun havde brug for alt det held, hun kunne få, og desuden ville hun gerne se godt ud.

- Jeg nægtede at ligne lort og lagkage. Jeg ville ikke se syg ud, siger hun.

Men selvom hun lignede en halv million udenpå, var det ikke sådan, hun havde det indeni.

- Jeg var hundehamrende angst. Jeg var bange for kemo, bange for giften og bange for at dø, siger hun.

Katja Kjær Rask nåede kun lige at se sygeplejersken træde ind ad døren, før hun brast i gråd.

Hun husker, hvordan sygeplejersken omsorgsfuldt kiggede på hende og spurgte:

- Katja, hvorfor græder du? Hvad er det, du bliver ked af?

Katja Kjær Rask fik fortalt, at hun var bange.

Tanken om at skulle have gift pumpet gift direkte ind i kroppen i fire timer var uudholdelig. Hvad skulle det egentlig til for? Hvad nu, hvis det ikke virkede?

Sygeplejersken og lægen beroligede hende. De talte hende igennem forløbet igen.

Katja fik tæpper, puder, saftevand og mad. Hendes mor var med og blev placeret i en blød stol lige ved hendes side. Katja kom godt igennem første kemobehandling. Og den næste og næste igen.

15. juli havde Katja Kjær Rask sin tredje kemobehandling på onkologisk afdeling.

Så kom ventetiden.

En ny scanning skulle vise, om kræften var bremset, og om hun kunne få opereret den resterende kræft væk.

Katja Kjær Rask husker stadigvæk den fredag i juli, hvor hun gik rundt hjemme i stuen som en løve i et bur og ventede på svaret.

Hun havde sendt kæresten og datteren, Silje, ud af huset. Hun skulle være helt alene.

- Jeg var pissebange og så tyndhudet. Jeg turde ikke være sammen med andre, siger hun.

Men så kom opkaldet endelig. Da Katja hørte lægens stemmeføring, kendte hun instinktivt svaret. Stemmen var glad og let.

Al cancer, der kunne dele sig, var dødt – og Katja var klar til operation.

Med det samme fortrød Katja, at hun var alene.

- Det var så idiotisk. For jeg burde jo have haft nogen at fejre det med. Og tænk, hvis svaret ikke havde været godt, så skulle der jo også have været nogen, siger hun.

Men svaret var godt. Og i august fik Katja sin operation.

Hun har allerede fået at vide, at det hele gik, som det skulle.

Men på hospitalet melder tvivlen sig alligevel.

Hvad nu hvis?

På hospitalsgangen kæmper Katja Kjær Rask med de dårlige tanker.

- Hvad nu hvis?

Hvad nu, hvis lægen alligevel har fundet noget cancer, de ikke lige havde opdaget på det første billede. Hvad nu, hvis hendes behandling skal udskydes.

Endelig kommer Katjas læge, Bente Lund, ud og kalder på hende.

Katja og Eva går ind i rummet og sætter sig ned.

- Hvordan har du det? spørger Bente Lund.

Katja Kjær Rask starter med at sige, at hun egentlig har det godt.

Men så taler hun videre. Hun fortæller, at hun er træt. Træt af det hele.

Hun savner at løbe halvmaraton. Hun savner at kunne ses mere med folk. Corona besværliggør mange ting, når man har kræft.

Hun har det, som om livet og hverdagen kører forbi hende, imens hun er kørt "i pit".

- Jeg har aldrig følt ensomhed før. Men der er en ensomhed i at have kræft, synes jeg.

Tårerne pibler frem.

- Jeg synes bare, at det er røv og nøgler, siger hun.

Bente Lund nikker.

- Er alt godt?

Så får Katja Kjær Rask den besked, som hun havde håbet på.

Al synlig cancer er væk. Hendes sår er helet, som det skal. Hun er i den bedste prognosegruppe, og nu mangler hun bare de sidste tre kemobehandlinger.

Men selvfølgelig kan canceren komme igen, siger Bente Lund.

Det ved Katja også godt.

Risikoen for tilbagefald for æggestokkræft er stor. Sygdommen ender ofte med at være kronisk.

Alligevel er Katja både lykkelig og taknemmelig for dagens besked.

Men efter et halvt års sygdomsforløb og hård og intensiv behandling er det svært helt at forstå beskeden.

I hvert fald bliver hun nødt til at spørge Bente igen nogle minutter senere.

- Så det hele er fjernet?

Bente Lund bekræfter, at den synlige cancer er væk.

- Alt er godt? spørger Katja.

- Ja, siger Bente

- Alt er godt.