Coronavirus

Pandemien kan fortsætte langt ind i 2022, advarer WHO

Organisationen har gentagne gange givet Vesten og verdens rigeste lande en opsang for ikke at udligne vaccineuligheden i verden.

Verdens vaccinesituation betyder, at coronapandemien nemt kan fortsætte langt ind i år 2022.

Sådan lyder advarslen fra seniorrådgiver for generaldirektøren i Verdenssundhedsorganisationen WHO Bruce Aylward ifølge BBC.

Han begrunder den dystre udmelding med, at verdens fattige lande endnu ikke har fået tilstrækkeligt med vacciner til at kunne vaccinere deres befolkninger.

Eksempelvis er mindre end fem procent af Afrikas befolkning vaccineret mod 40 procent på de fleste andre kontinenter.

Og kigger man på sundhedspersonale, er færre end én ud af ti i Afrika færdigvaccineret, mens det gælder for otte ud af ti i vestlige lande.

- Jeg kan fortælle, at vi ikke er på rette spor. Vi er virkelig nødt til at fremskynde det (vacciner til fattige lande, red.), ellers ved du hvad? Denne pandemi kommer til at vare et år længere, end den behøver, siger Bruce Aylward.

Derfor opfordrer han Vesten til at sende flere vacciner til lande, der fortsat mangler at vaccinere deres befolkning, før man begynder at give et tredje vaccinestik.

"Katastrofal, moralsk fejltagelse"

Europa er lige nu det eneste sted i verden, hvor smittetallene officielt stiger.

Østeuropæiske lande som Bulgarien, Rumænien og Rusland oplever stigninger i dødstal og indlæggelser, og ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, skyldes det blandt andet, at det går "super langsomt" med at øge vaccineudbredelsen i netop disse lande.

Selvom man ser et fald i smittetallene i Afrika, er det ifølge professoren ikke ensbetydende med, at smitten rent faktisk falder på kontinentet.

For de afrikanske lande tester langt mindre end de europæiske, og der vil ofte være dem, der har råd til at blive testet, som bliver testet.

Det er langt fra første gang, at WHO giver verdens velhavende lande en gedigen opsang for ikke at udligne vaccineuligheden i verden.

Allerede i januar kort tid efter Danmark var gået i gang med at give de første vaccinestik, kaldte organisationen den skæve vaccinefordeling i verden for en "katastrofal, moralsk fejltagelse", og i august lød opfordringen, at landene skulle rette op på uligheden inden oktober.

Når man er statsminister, så er ens første ansvar ens egen befolkning

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Dengang beskrev Flemming Konradsen situationen som "et kapløb mod tiden".

- Hvis mange milliarder mennesker i verden er ubeskyttede, kan der opstå varianter, som vores immunforsvar og vacciner ikke kan tackle, lød det fra professoren.

Ifølge Bruce Aylward fra WHO har blot 20 personer magten til at løse problemet. De 20 personer er blandt andre statsledere fra verdens rigeste lande og topchefer i medicinalindustrien, som kan prioritere lavindkomstlandene i vaccinekøen.

Har doneret vacciner

Det er imidlertid ikke, fordi Vesten slet intet foretager sig i forhold til vacciner til fattige lande.

​Mange lande har allerede doneret vacciner gennem det internationale vaccinesamarbejde Covax, som hører under WHO, og langt flere doser synes at være undervejs.

Eksempelvis lovede G7-landene, der blandt andet tæller Storbritannien, USA og Canada, i juni at de vil donere en milliard vaccinedoser til fattige lande i løbet af det næste år.

Og for få dage siden bebudede formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, at EU i løbet af de kommende måneder vil donere mindst 500 millioner vaccinedoser til verdens mest sårbare lande.

I juli bad Verdenssundhedsorganisation velhavende nationer om ikke at bestille vacciner til tredje stik, når mange andre lande fortsat mangler at vaccinere deres befolkning én gang.

Udmeldingen kom fra Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør i WHO, på et tidspunkt, hvor den smitsomme deltavariant var ved at sprede sig, og antallet af coronarelaterede dødsfald steg globalt.

Nationen først

Imidlertid er flere lande i verden, heriblandt Danmark, efterfølgende gået i gang med at give borgere et tredje stik - det såkaldte boosterstik, som skal booste vaccinens effekt.

Det begrundede statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste uge med, at "hun må hjælpe sin egen befolkning først". Statsministeren blev under et statsbesøg i Indien konfronteret med, hvorfor Danmark og den vestlige verden sørgede for sig selv først, da covid-19-vaccinerne skulle fordeles.

- Jeg vil svare ærligt, selvom jeg ikke er sikker på, at I vil være glade for svaret. Når man er statsminister, så er ens første ansvar ens egen befolkning. Som jeres egen premierminister siger: Nationen først, lød svaret fra statsministeren.

Hun sagde efterfølgende til Ritzau, at hun forstår frustrationen i de fattige lande, og hun kaldte situationen "et dilemma".

Også to af regeringens støttepartier, de radikale og Enhedslisten, har stillet sig undrende overfor beslutningen om at tilbyde alle danskere et tredje vaccinestik.

Mens de radikales Stinus Lindgren undrer sig over prioriteringen, mener Enhedslistens Peder Hvelplund ikke, at hele befolkningen har behov for det tredje stik.