Klima

Vores verden bliver varmere – og det har store konsekvenser.

Få overblik over klimaets kurs her.

Camilla Carlson (https://nyheder.tv2.dk/profil/camilla-carlson), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge) , Yan Kovyakh (https://nyheder.tv2.dk/profil/yan-kovyakh), Jonas Damsbo (https://nyheder.tv2.dk/profil/jonas-damsbo)

Denne artikel er til dig, der gerne vil have en status på klimaforandringerne og forstå, hvad de betyder for et lille land som Danmark.

Klimaet ændrer sig hele tiden, og derfor vil indholdet i denne artikel også opdateres løbende.

Temperaturen stiger

Verden bliver varmere og varmere. De syv varmeste år nogensinde er målt de seneste syv år, og udviklingen fortsætter, så længe vi udleder drivhusgasser.

I Danmark er det blevet 1,8 grader varmere siden industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Opvarmningen i Danmark følger den opvarmning, der er af landjorden globalt. Men oceanerne opvarmes langsommere, og derfor ligger klodens samlede temperaturstigning på 1,1 grader.

Det tal er baseret på et gennemsnit for de seneste ti år. Herunder kan du se, hvordan udviklingen varierer fra år til år.

Hvad skal jeg vide?

Klimaforandringer er noget, der sker lige nu. Og det har store konsekvenser for vores verden.

Flere af de voldsomme naturkatastrofer, vi oplever, kan nu kobles direkte til en varmere verden. Kraftigt regnvejr, tørkehændelser, varmeekstremer og naturbrande er derfor noget, der vil fylde mere og mere.

Kort fortalt stiger temperaturen, fordi vi mennesker udleder drivhusgasser – eksempelvis CO₂ – som fanger solens varme på jorden.

Mængden af CO₂ i atmosfæren er steget siden slutningen af 1950’erne, hvor målingerne startede. Mere CO₂ i atmosfæren betyder, at jorden opvarmes hurtigere.

Generelt er landjorden opvarmet mest og havene mindst. Mest ekstremt er det i de Arktiske egne, hvor temperaturen stiger to til tre gange hurtigere end resten af verden.

Klimaekspert Andreas Nyholm fortæller, hvorfor temperatur er en afgørende faktor i klimaforandringerne. Video: ccar & Camilla Carlson

Hvad sker der i Danmark?

I Danmark vil temperaturen fortsætte med at stige. Især i vintermånederne vil vi mærke en forskel, hvor sne og frost ofte vil blive erstattet af grå og våde dage.

Set over året vil vi få mere nedbør, men om sommeren vil det generelt blive mere tørt.

Frem mod 2100 vil vores klima derfor nærme sig det sydfranske klima, som det er i dag.

For mange vil det nok opleves positivt med flere hedebølger og stranddage. Men ser man ud i verden, vil der være store konsekvenser af de stigende temperaturer.

Områder, der i dag er tørre og varme, vil få tilbagevendende problemer som hedebølger og tørke. Flere egne af verden vil gradvist blive ubeboelige, og man må forvente flere millioner klimaflygtninge.

Derudover vil der helt sikkert komme uventede konsekvenser, fordi verden lige nu gennemgår en uset hurtig forandring af klimaet.

Kilder: Climate Change Institute, FN's klimarapport, NASA, Climate Action Tracker.

Isen smelter

Der findes både is i havene og på land, og begge dele påvirkes af en varmere verden. Når temperaturen stiger, vil ismasserne forskellige steder i verden begynde at smelte og blive mindre i areal og volumen.

Tag eksempelvis den arktiske havis, som mister 13 procent af sit areal hvert årti. Det er med til at accelerere jordens opvarmning

square to 16x9

Hvad skal jeg vide?

Selvom udviklingen kan variere fra år til år på grund af vejrforhold, så er tendensen ifølge FN's klimapanel klar:

Vi går mod et næsten isfrit Arktis om sommeren inden for 15-30 år.

Og det er et problem for os alle sammen.

Is reflekterer nemlig det meste af solens energi tilbage til verdensrummet. Modsat optager åbent hav meget af energien. Så når der er mindre is, opvarmes jorden hurtigere.

square to 16x9

Men det er ikke kun havisen, der påvirkes.

Ismasserne på Grønland og Antarktis smelter nemlig også, og faktisk stiger afsmeltningen ret kraftigt her.

Fra 2010-2019 smeltede indlandsisen og Antarktis fire gange hurtigere end fra 1992-1999. Og denne afsmeltning bidrager meget til havniveaustigninger.

Det samme gør sig gældende for verdens gletsjere, som næsten alle steder skrumper fra år til år.

Klimaekspert Andreas Nyholm fortæller, hvorfor havis er en afgørende faktor i klimaforandringerne. Video: ccar & Camilla Carlson

Hvad sker der i Danmark?

Smeltet havis giver ikke havvandsstigninger, da havisen fylder i havene i forvejen. Så på lokalt niveau vil der ikke være en stor påvirkning.

Den manglende arktiske havis vil dog accelerere den globale opvarmning. Og de dyr og økosystemer, der er afhængige af havis, vil få svære vilkår – eksempelvis sæler og isbjørne.

Når indlandsisen og gletsjere på land smelter, vil det derimod bidrage til havniveaustigninger, som påvirker Danmark direkte. Det kommer vi nærmere ind på i det næste afsnit.

Kilder: National Snow and Ice Data Center, FN's klimarapport, NASA, Tidsskriftet Nature.

Havene stiger

Lige nu stiger verdens have med cirka 4,4 centimeter hvert årti. Og det vil påvirke en kystnation som Danmark. Grafen herunder viser udviklingen siden 1900:

Hvad skal jeg vide?

Verdens have er steget med mere end 20 centimeter siden år 1900. I samme periode er havniveauet i Danmark steget cirka samme niveau. Og der er en risiko for, at det kan accelerere yderligere i en varmere verden, ifølge FN's klimapanel.

Generelt stiger havene, fordi:

Afsmeltningen af gletsjere og indlandsisen foregår hurtigere end tidligere, og det får også havniveaustigningerne til at gå hurtigere.

Havene stiger ikke lige meget overalt i verden. Når Grønlands indlandsis smelter, forskydes tyngdefeltet, og det giver mindre havniveaustigninger på den nordlige halvkugle. Omvendt vil afsmeltning fra Antarktis påvirke Danmark og den nordlige halvkugle mere. I troperne, hvor mange østater ligger, bliver man hårdt ramt fra alle sider.

Lige nu estimerer FN's klimapanel, at havene vil stige mellem 30 centimeter og 1 meter yderligere frem mod år 2100 – afhængigt af hvor hurtigt vi får reduceret vores udledninger.

Klimaekspert Andreas Nyholm fortæller, hvorfor havniveau er en afgørende faktor i klimaforandringerne.

Hvad sker der i Danmark?

Danmark er en kystnation med 8750 kilometer kystlinje. Mange byer ligger ud til havet, og selvom havet formentligt ikke kommer til at stige så hurtigt hos os, skal vores samfund indrettes til, at stormfloderne vil nå højere og højere.

Mange kommuner arbejder allerede nu med klimatilpasning – herunder kystbeskyttelse – og det kan ikke udelukkes, at vi i fremtiden må opgive lavtliggende områder til havet.

Flere steder ude i verden vil den stigende vandstand også føre til migration af millioner af mennesker frem mod år 2100, viser fremskrivninger. Hvor, de mennesker skal bo, kan påvirke dig og verden.

Kilder: FN's klimarapport, NASA, Tidsskriftet Nature, National Climate Assesment.

square to 16x9

Vi udleder mere CO

Der har aldrig været så store mængder CO₂ og andre drivhusgasser i atmosfæren som lige nu. Og får vi ikke knækket kurven, bliver det kun varmere i verden. Grafen herunder viser udviklingen i CO₂-indhold i atmosfæren siden 1958.

Måleenheden PPM (parts per million) er en målenhed, der viser, hvor mange CO₂-molekyler der er per kubikmeter luft.

Hvad skal jeg vide?

CO₂ kommer primært fra afbrænding af kul og olie samt ved naturbrande og vulkanudbrud. Og lige nu har vi fyldt atmosfæren med cirka 50 procent mere CO₂, end hvad der var før industrialiseringen.

Desværre er CO₂ også den drivhusgas, der betyder mest for den globale opvarmning. Når vi udleder mere CO₂, er det nemlig lidt ligesom, hvis vi gør glasset i drivhuset tykkere – så holder det bedre på varmen.

Det skyldes, at CO₂ og andre drivhusgasser fanger Solens varme på Jorden, så temperaturen stiger.

Udfordringen med særligt CO₂ er, at det forbliver i atmosfæren i hundredetusinder af år medmindre vi finder metoder, hvor vi kan fjerne det.

square to 16x9

Under coronakrisen har der været et fald i CO₂-udledningen. Men det betyder ikke, at vi har fået vendt udviklingen endnu.

CO₂-udledningen i 2021 ser nemlig ud til igen at nærme sig niveauet før coronakrisen, viser en rapport ifølge BBC.

Klimaekspert Andreas Nyholm fortæller, hvorfor CO2 er en afgørende faktor i klimaforandringerne. Video: ccar & Camilla Carlson

Hvad sker der i Danmark?

CO₂ og andre drivhusgasser kan ikke ses med øjet. Du bemærker det mest indirekte ved, at det er blevet varmere, og vintrene i eksempelvis Danmark har mindre frost og sne.

Du udleder CO₂ ved dit forbrug af varer, når du tanker benzin eller flyver på ferie. Selv med en elbil vil du udlede CO₂ ved produktionen af bil og batteri, samt når du lader den.

Havene optager en del af det CO₂, vi udleder, men det har store konsekvenser for livet i havet, specielt for koraller og krebsdyr.

Skal vi mindske udledningen af drivhusgasser, skal vores verden ændre sig. Spørgsmålet er dog stadig hvordan?

En mulighed, som bliver diskuteret i flere lande, er at lægge afgifter på varer og ydelser, som udleder mange drivhusgasser. De næste ti år kan du derfor opleve, at dit forbrug bliver mere klimavenligt.

Både fordi nogle produkter vil blive produceret med et mindre klimaaftryk, og fordi nogle produkter vil blive markant dyrere end i dag.

Kilder: FN's klimarapport, NASA, BBC.

Vi fælder skove

Når der fældes skove, frigives der store mængder CO2 til atmosfæren. Alligevel bliver der hvert år mindre skov globalt – også selvom der plantes ny skov. Kortet herunder viser hvor meget skov, der forsvandt mellem 2015 og 2020.

square to 16x9

Hvad skal jeg vide?

Skove er i klimasammenhæng ofte misforstået, da de faktisk hverken fjerner eller producerer CO₂.

Et træ skal derimod ses som et CO₂-lager. Hvis vi øger mængden af træ, bliver der lagret mere CO₂. Hvis mængden af træ mindskes, bliver der lagret mindre.

Et stort træ kan optage mange ton CO₂ gennem årene, men når træet rådner eller brændes, ryger CO₂'en tilbage i kredsløbet. Derfor skal vi have flest mulige træer i vækst og mest muligt træ bevaret efter fældning for at øge CO₂-lagring.

De lande, som lige nu rydder mest skov, har samtidig nogle af klodens vigtigste skove.

Tropisk regnskov binder nemlig mest CO₂ og har den største biodiversitet. Så når lande som Brasilien og Indonesien fælder tropisk regnskov, er det med til at frigive store mængder CO₂. Oveni omdannes skovene ofte til græsningsområder eller marker til foder til kødproduktion, som udleder metan.

Der er dog lande, hvor udviklingen går den anden vej. I flere lande i EU plantes der nye skove. Det er dog endnu ikke nok til at kompensere for tabet af skov.

Hvad sker der i Danmark?

Skovrydning bidrager til stigningen i CO₂-indholdet i atmosfæren og dermed også til, at temperaturen stiger og alle de konsekvenser, der følger.

Kloden mister også unikke dyre- og plantearter, som ikke kan genskabes. En tropisk regnskov er dannet og udviklet over titusinder af år og kan derfor ikke genskabes på kort tid.

Det er svært for den enkelte at stoppe rydning af skov langt fra Danmark, men et mindre forbrug af kød, især oksekød, vil globalt skabe mindre behov for at producere foder og græsningsarealer til dyr.

Derudover kan du holde øje med, at for eksempel træmøbler kommer fra certificeret træ. Du kan også støtte organisationer i bevarelsen af regnskov eller plantning af nye træer.

Kilder: Climate Change Institute, FN's klimarapport, NASA, Global Forest Watch.

Befolkningen vokser

Hvert sekund bliver vi i gennemsnit to mennesker mere på jorden. Og når vi bliver flere, stiger udledningen af CO₂ og andre drivhusgasser også. Her kan du se udviklingen nu, og hvis den fortsætter:

Hvad skal jeg vide?

Snart er vi 8 milliarder mennesker, og frem mod 2050 ventes vi at blive næsten 2 milliarder flere. I Danmark voksede vi i 2020 med 17.000 indbyggere, hvilket svarer til en befolkningstilvækst på 0,3 procent.

Hvert menneske har et klimaftryk ved deres forbrug af mad, transport og varer. Et aftryk, der kun vokser, i takt med at vi også bliver rigere og lever længere.

Befolkningstilvæksten er dog ved at aftage globalt, og efter 2050 vil det gå langsomt frem mod år 2100.

Der er mange usikkerheder i befolkningsudviklingen, og nogle forskere mener, at vi måske aldrig når op på ti milliarder mennesker, og at befolkningen allerede topper i 2070.

Hvis vi er i stand til at omstille vores samfund på en klimavenlig måde, vil flere mennesker dog ikke udgøre samme problem.

Hvad sker der i Danmark?

Flere mennesker vil ikke betyde noget direkte i din hverdag lige nu, da befolkningen formentligt ikke vil vokse i Europa, men i højere grad i Afrika.

Det kan dog få en mere direkte betydning i fremtiden.

I takt med at klimaforandringer vil gøre nogle område golde og ubeboelige eller oversvømmede, kan det skabe pres på flygtningestrømme mod Europa.

Alle de udfordringer, vi vil møde på grund af klimaforandringer, kan reduceres ved, at vi omlægger samfundet i verden til klimaneutralitet så hurtigt som muligt.

Og her kan den enkeltes valg og handlinger gøre en forskel.

Kilder: Climate Change Institute, FN's klimarapport, NASA, Tidsskriftet Nature.