Nyheder

Gamle partier tog sejren ved skolevalg – og topskatten var et kardinalspørgsmål

Se, hvordan skoleelever i din kommune stemte.

8., 9. og 10. klasser på landets skoler stemte torsdag til skolevalget, der finder sted hvert andet år.

Og hvor man måske kunne være foranlediget til at tro, at de unge ville stemme på yngre partier som Liberal Alliance, Alternativet og Enhedslisten var det i høj grad "gamle partier", der sejrede i de fleste kommuner.

Socialdemokratiet fik 23,5 procent af stemmerne, Radikale Venstre indtog andenpladsen med 14,6 procent, og de konservative var lige i hælene med 14,2 procent.

Socialdemokratiet vandt også ved sidste skolevalg.

Ungdomspartierne er ifølge Karina Kosiara-Pedersen, lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ”enormt aktive” i forbindelse med skolevalget.

- Det betyder også, at dem, der er gode til at føre kampagner på skolerne, får et bedre resultat, siger hun.

Karina Kosiara-Pedersen bekendt er der ikke foretaget forskning i skolevalget, men hun følger med i resultaterne og har stor indsigt i blandt andet valg og valgkampagner.

Ifølge den seneste måling i den stemmeberettigede gruppe, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken i slutningen af august, ville de fleste stemme på Socialdemokratiet og næstflest på Det Konservative Folkeparti, hvis der var valg i morgen.

Karina Kosiara-Pedersen understreger, at ikke alle skoler er med i skolevalget, eftersom det er noget, de enkelte skoler skal melde sig til. Derfor er det ikke alle 8., 9. og 10. klasser, der er en del af statistikken.

Skoleelevernes mærkesager

Tidligere på måneden valgte skoleeleverne de mærkesager, de synes er vigtigst.

Og hvis man kigger på dem, er det tydeligt for lektoren, at der vil ske en forandring i, hvad de unge kommer til at prioritere, når deres stemme rigtigt gælder.

- Hvis man ser på mærkesagerne, der har stået højt på prioriteringslisten, er det blandt andet gratis frokost til skoleeleverne, påpeger Karina Kosiara-Pedersen.

På listen over de emner, eleverne gik mest op i, var følgende:

  • Hårdere straffe for vold (18,8 pct.)
  • Skattebetalt frokost i skolerne (9,3 pct.)
  • Afskaf topskatten (8,9 pct.)
  • Afskaf arveafgiften (7,4 pct.)
  • Afskaf brugerbetaling på psykologhjælp (6,4 pct.)

Flere af de unge har holdninger til vold og psykologhjælp, fordi det er noget, de oftere møder i deres liv, end voksne vælgere gør, siger hun.

Til gengæld er topskatten derimod sandsynligvis ikke noget, de har erfaringer med.

- Men hvis jeg ser på partierne og lige netop den mærkesag, kan jeg godt tolke, at der har været borgerlige partier, der har været gode til at forklare og promovere det emne, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Samtidig bliver eleverne påvirket af, hvad forældrene i hjemmet vælger, og hvad de snakker med deres klassekammerater om.

Det overrasker hende, at klima ikke er på ønskelisten.

- Vi har set initiativer som Fridays for Future, og der bliver diskuteret, hvorvidt der er en generationskløft på det her spørgsmåls vigtighed, og der er det interessant, at det ikke skiller sig ud.

Mette F. begejstret over resultat

Statsminister Mette Frederiksen (S) har glædet sig over, at Socialdemokratiet blev størst ved skolevalget.

Hun har også delt et billede på sin Facebook-profil, hvor hun omfavner forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frederik Vad Nielsen.

Karina Kosiara-Pedersen siger, at hun er overbevist om, at de unge ikke kommer til at sætte kryds det samme sted, når de er fyldt 18 år.

- På det tidspunkt er de blevet ældre og vil være en del af en samlet kampagne for vælgerne, lyder det.

Samtidig er danske vælgere ikke længere så loyale, som de var engang.

- En del skifter parti fra valg til valg, så man kan stille spørgsmålet: Hvor stor en fordel kan partierne drage af at have lavet en forbindelse til et skolevalg?

Hun understreger dog, at hun aldrig har set analyser af det.

Forsker mener, partierne er forpligtet til at deltage

Karina Kosiara-Pedersen mener også, at der er god grund for ungdomspartierne til at kaste ressourcer efter skolevalget, selvom det måske ikke kan indbringe reelle vælgere til partierne.

Faktisk mener hun, at ungdomspartierne er forpligtet til engagere sig i valgkampen til skolevalget for, at de unge skal kunne se sig selv som en del af den politiske debat og for at danne interesse for politik.

Også ungdomspartierne kan drage fordel af at være med, fordi det er "et arrangement at organisere sig omkring med de aktive medlemmer, de har, og samtidig kan de rekruttere nye medlemmer".

- Det skaber noget liv og øger sandsynligheden for, at de kommer til at stemme som voksne, siger Karina Kosiara-Pedersen.