Opråb fra sygehuset

Sygeplejestuderende blev sat til at passe en døende patient – dagen efter kom beskeden, hun frygtede

Sygeplejersker fortæller i ny dokumentar, at de må nedprioritere en række kerneopgaver, der kan forebygge udvikling af kritisk karakter hos patienter.

Marie kunne med det samme se, at der var noget galt.

Patienten var tydeligt utilpas. Det var derfor, han havde hevet i snoren ved siden af sin seng for at få hjælp.

- Hvorfor kom I ikke før? Jeg har ondt, husker hun, manden sagde.

Han lå anspændt med hånden om sengegalgen for at hæve sig en smule fra sengen.

- Jeg har så ondt i brystet, sagde han.

Marie svarede, at hun straks ville gå ud og hente en mere erfaren sygeplejerske.

Men den erfarne sygeplejerske var dybt begravet i en større overlevering til lægen. Hun bad derfor Marie om at måle patientens værdier og komme tilbage.

Det var starten på et forløb, som Marie i dag mener var under al kritik.

‘Opråb fra sygehuset’

Sygehusvæsenet er presset. Fra 2009 til 2018 er antallet af patienter på de danske hospitaler vokset med 31 procent. I samme periode er andelen af læger, sygeplejersker og plejepersonale kun steget med 2 procent.

Det har ført til adskillige forsøg fra læger og sygeplejersker på at råbe sygehusledelsen og politikerne op.

I en ny dokumentar ‘Opråb fra sygehuset’ afdækker TV 2 – efter samtaler med 45 sygeplejersker og læger – hvordan travlhed og personalemangel går ud over patienterne og medfører fejl i en presset hverdag.

Det var, hvad der skete, da den sygeplejestuderende Marie var på vagt.

Fik ansvar, hun ikke måtte

Hun ønsker at være anonym, fordi hun stadig er studerende og frygter ikke at kunne få et arbejde, når hun er færdiguddannet, hvis hun står frem med sit eget navn.

Marie er derfor et opdigtet navn, men TV 2 er bekendt med hendes fulde identitet og har fået hendes historie bekræftet af en kollega, der var på vagt denne dag for cirka to år siden.

Dengang havde Marie studeret i lidt over et halvt år, gik på andet semester og var i praktik på et medicinsk afsnit på et sygehus.

Et afsnit med en gruppe patienter, der havde brug for meget hjælp fra personalet.

Marie oplevede, at der ikke var tilstrækkelige ressourcer til, at sygeplejerskerne kunne nå alle de daglige plejeopgaver.

Derfor fik hun ansvaret for at observere og vurdere patienternes puls, temperatur og blodtryk, selvom hun som studerende på andet semester slet ikke må løse de opgaver alene.

Flere og flere patienter

Der har været en stigning i antallet af patienter* på hospitalerne. 

Fra 2009-2018 er der kommet 31 procent flere patienter, mens andelen af personale – læger, sygeplejersker og plejepersonale – er steget med 2 procent.

En af grundene til, at sygehusvæsenet også er blevet mere presset, er, at udviklingen af ældre patienter er steget markant.

I 2020 var der 272.000 ældre over 80 år.

De næste ti år forventes tallet at stige til omkring 433.000 – en stigning på 59 procent.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Kommunernes Landsforening

* her angivet som patientophold

At observere og vurdere patienter er en af sygeplejernes kerneopgaver. Disse opgaver er vigtige, fordi man kan være på forkant med, om en patients tilstand er på vej til at udvikle sig kritisk. For eksempel kan de rette observationer forebygge uventet hjertestop.

Alligevel er det en af de opgaver, der bliver nedprioriteret, når sygeplejerne har travlt, fortæller en række sygeplejersker, som TV 2 har talt med.

Udover at skulle observere og vurdere patienterne, havde Marie også fået ansvaret for en helt ny sygeplejestuderende, der var i gang med sit første semester.

Alt dette skete, fordi der manglede personale på sengeafsnittet.

Et for stort ansvar

Patienten med brystsmerter, som Marie var sat til at overvåge, var meget uforstående, da Marie vendte tilbage til ham for at måle hans værdier, som hun var blevet bedt om af den erfarne sygeplejerske.

Hun oplevede, at han ikke forstod, hvorfor hun sammen med den anden studerende ville måle hans værdier, når han havde smerter i brystet.

- Det var tydeligt at se på manden, at han var bange, fortæller Marie.

Hun følte, at det var et meget stort ansvar at stå med, fordi hun ikke havde nok erfaring til at kunne se små forandringer hos patienten.

Og den manglende evne og kompetence til at kunne det kan i værste tilfælde gå ud over patientsikkerheden.

- Hvis vi mister nogle observationer, eller de er lavet af personale, der ikke har erfaring nok til at vide, hvad de kigger efter, får vi nogle meget uheldige oplevelser, og det kommer ind imellem også til at have alvorlige konsekvenser for de patienter, det går ud over, fortæller Katrine Viliem, der er sygeplejerske og mentor på Gentofte Hospital.

Ventede på hjælp i 40 minutter

Marie fandt ikke noget alarmerende ved målingerne på patienten. Alligevel ville hun gerne have den erfarne sygeplejerske til at se til ham.

Men når værdierne var fine, måtte de vente på den sygeplejerske, der gav medicin til patienterne på afsnittet.

Den besked viderebragte hun til manden, der stadig var i synlig smerte.

Marie og den anden studerende kunne ikke gøre mere. De tilså i stedet de andre patienter og forlod bagefter stuen.

Da hun kom ud på gangen, gik sygeplejersken, der gik med medicin, ind i stuen. To minutter senere forlod hun stuen og ringede efter en læge. Lægen ankom, og patienten blev kørt ud af afdelingen.

Ifølge Marie var der gået omkring 40 minutter, fra manden havde trukket i snoren, til han blev kørt væk.

Hun vidste ikke, hvor han blev kørt hen, og hvad der skulle ske med ham.

Det fandt hun først ud af næste dag.

Formåede ikke at hjælpe

Da Marie mødte på arbejde dagen efter, tog hun fat i den sygeplejerske, som var hendes praktikvejleder.

Hun fortalte praktikvejlederen om episoden og gav udtryk for, at hun gerne ville vide, hvad der var sket med manden.

- Det kan vi da lige finde ud af, sagde praktikvejlederen og slog patienten op i deres system.

Og der stod det så. Det, der ikke måtte stå.

Patienten var død i løbet af natten, mens han var blevet opereret for en blodprop i hjertet.

- Da jeg ser, at han er død, tænker jeg, at vi ikke formåede at hjælpe ham med de ting, som vi skulle, siger Marie, der efterfølgende følte, at episoden bare “blev fejet væk”.

En utilsigtet hændelse

Utilsigtede hændelser

Det overordnede mål med at rapportere utilsigtede hændelser er at forbedre patientsikkerheden og understøtte en sikkerhedskultur i sundhedsvæsenet, hvor man lærer af de fejl, der bliver begået.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Når noget går galt i sundhedsvæsenet, taler man om en utilsigtet hændelse. Det er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. Man kalder hændelsen utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre.

Ifølge en aktindsigt fra Styrelsen fra Patientsikkerhed er der sket en stigning i fejl eller utilsigtede hændelser, som handler om netop observation af patienter på sygehuse.

I 2014 blev der indberettet 1200 fejl, som handlede om observation. I 2020 var tallet steget til over 1600.

Det er en stigning på 33 procent.

Men sagen om manden, som Marie skulle observere, tæller ikke med.

For den blev aldrig indberettet som en utilsigtet hændelse, hvilket den ifølge praksis burde være blevet.

Og det ærgrer Marie. Hun synes, det er vigtigt, at der bliver talt om de ting, der går galt.

- For det sker jo hele tiden i mere eller mindre alvorlig grad, at vi ikke har tiden og rammerne til at fange de her små forandringer, siger hun.

Vil ikke pege fingre

Marie fortæller ikke sin historie for at pege fingre af nogen, der ikke har gjort det godt nok. Men for at fortælle om et system, hvor der ikke altid er mulighed for at gøre det godt nok.

For hun synes, at det er under al kritik, at patienten skulle “have så ondt og være så alene, selvom han var det sted, hvor der var allermest hjælp tilgængelig."

- Det er en trist historie, at man skal ligge i en hospitalsseng uden sin familie og være bange og have ondt for at blive kørt til en anden afdeling og så ende med at dø af en blodprop i hjertet, selvom man har gjort opmærksom på, at man havde det så dårligt, siger Marie.

Hun er i dag stadig sygeplejestuderende.