Politik

Følg rigsretssagen mod Inger Støjberg, dag 18

Hvad sker der? Det er 18. dag ud af 38 planlagte retsdage i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Hun er tiltalt for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven i 2016.

Hvad var på programmet? Afhøringen af Jesper Gori blev afsluttet. Han var kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, da den ulovlige instruks kom ud.

Derefter hørte vi fra fhv. fuldmægtig i ministeriet Anna-Sophie Saugmann-Vasi.

To ting, vi lærte i dag:

Her er Peter Lautrup-Larsens opsummering af dagen:

For det første: Kontorchefen Jesper Gori har sagt, at notatet, der nævner mulighed for undtagelser, var ”dødt og borte”. Men forsvareren Nicolai Mallet spurgte, om de enkelte afsnit var døde og borte? Det var i virkeligheden kun selve indstillingen om undtagelser. Men det er også det vigtigste.

Forsvaret holder fast i, at Inger Støjberg havde god grund til at tro, at ministernotatet gjaldt hele vejen igennem.

For det andet: Hvis noget gik galt i sagsbehandlingen, så var det ikke fordi, Inger Støjberg gav en direkte eller indirekte instruks om, at alle skulle adskilles - så var det fordi, nogen havde misforstået noget.

Line Skytte Mørk Hansen, som skal have givet instruksen om en undtagelsesfri ordning til Udlændingestyrelsen, blev ikke hørt. Så den udlægning er ikke nødvendigvis sand.

Uden at anklage nogen direkte, så tegnede forsvarerne et billede af, at ombudsmanden fik et forkert billede af ministeriets ageren. Da Line Skytte Mørk Hansen så, hvad der var skrevet til ombudsmanden, gik hun til Uffe Toudal (departementschefen, red.) og sagde, at det passer overhovedet ikke. Men han sagde, at det var for sent at rette det.

Forsvarets pointe er, at noget er måske gået galt, men det er ikke på grund af Støjberg.

Herunder kan du læse, hvordan dagen i Rigsretten forløb. 

Vi er færdige for i dag

Advokatene er nu alle færdige med deres spørgsmål, og retsmødet er slut for i dag. 

Rigsretten holder efterårsferie i næste uge, så næste retsmøde er tirsdag den 26. oktober. 

Vi nåede ikke afhøringen af den tidligere pressekonsulent, men hun kommer på programmet en anden dag. 

Vidnet husker ikke, om de forelagde deres mistanke for Line Skytte Mørk Hansen

Forsvarer René Offersen har overtaget mikrofonen, og han stiller vidnet spørgsmål om nogle af de samme ting, som hendes chef blev spurgt om før frokostpausen: Om Line Skytte Mørk Hansen blev forelagt mistanken om, at der ikke lå andet på skrift end pressemeddelelsen, sådan at pressemeddelelsen blev instruksen. Det kan vidnet ikke huske. 

Hun kan heller ikke huske, om Jesper Gori dengang fortalte hende om telefonsamtalen med Ditte Kruse Dankert fra Udlændingestyrelsen, eller om hun ved det på grund af den efterfølgende omtale af sagen.

I begyndelsen af marts fortalte Dankert Jesper Gori, at Line Skytte Mørk Hansen havde bedt styrelsen om at administrere uden undtagelser. 

For Anna-Sophie Saugmann-Vasi lå det klart, at Line Skytte Mørk Hansen havde sagt, at der skulle være undtagelser på koncerndirektionsmødet 10. marts. Og det blev sagt i overværelse af Udlændingestyrelsens daværende direktør, Henrik Grunnet. 

- Han sagde fra og brugte ordene "klart ulovligt"

Adam Khalik var først fuldmægtig i Justitsministeriet og senere i sagens forløb ansat i Udlændingestyrelsen.

Anna-Sophie Saugmann-Vasi fortæller, at de to talte sammen flere gange, både fagligt og i private sammenhænge. Adam Khalik mente, at der forelå en ulovlig tjenestebefaling.

- Han har også nævnt over for mig flere gange, at han har sagt fra over for sine overordnede i Udlændingestyrelsen og brugt ordene "klart ulovligt", fortæller Anna-Sophie Saugmann-Vasi.  

Det var ham, hun gik til i Justitsministeriet vedrørende svaret til JP-journalisten. Han mente, at man kun kunne adskille asylpar, hvis der var klare indikationer på tvang, eller hvis pigen var under 15 år. Derfor ræssonnerede han, at der måtte være meget få par, som Støjberg i virkeligheden måtte adskille med sin instruks. Og han var bekymret over, at pressemeddelelsen fremstod undtagelsesfri.

Men alt det skal vi høre meget mere om, når han skal afhøres her i Rigsretten 1. november. 

Jurister fandt ud af, at man skulle partshøre alle

Efter at have behandlet en klage fra et syrisk par med en gravid 17-årig og hendes 26-årige mand, der var blevet adskilt, gik Folketingets ombudsmand igen ind i sagen om adskillelser af asylpar med en mindreårig part i maj 2016. 

Indtil Støjbergs praksisændring i februar blev alle par med en mindreårig vurderet individuelt med udgangspunkt i den mindreåriges tarv. Efter ændringen var "det klare udgangspunkt", at alle parrene skulle adskilles.  

Det fik ombudsmanden til at rejse spørgsmål, for "hvis man adskiller familier uden at kunne påvise et konkret behov, kan der være et problem", udtalte han. 

Det fik ministeriet og Udlændingestyrelsen til at genoptage en række pars sager, så de kunne blive partshørt. 

- Vi kommer ret hurtigt frem til, at man skal partshøre allerede inden, man giver flytteanvisninger til parterne. Det mener jeg også, vi skriver i en mail til Udlændingestyrelsen, fortæller Anna-Sophie Saugmann-Vasi. 

Udlændingestyrelsen fik besked på at genoptage alle sager, hvor separat indkvartering ikke var parternes eget ønske. 

Vidne bad om lov til at berigtige pressemeddelelsen

Den fuldmægtige var bekymret over pressemeddelelsen, der kom ud uden at nævne de nødvendige undtagelser.

Sammen med en kollega skrev Anna-Sophie Saugmann-Vasi til deres øverste chef, Lykke Sørensen, og spurgte, om de kunne berigtige pressemeddelelsen. Men det afviste Lykke Sørensen.

- Det kan vi ikke, fordi det er ministerens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være undtagelser. Jesper og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen, skrev hun tilbage.

Derfor skulle svaret til JP-journalisten igennem både Mark Thorsen og Uffe Toudal. 

Mark Thorsen justerede pressesvar – jurister protesterede

Anne Birgitte Gammeljord spørger om et presseberedskab, der blev arbejdet på efter henvendelse fra en journalist fra Jyllands-Posten.

Han arbejdede på en historie om, at regeringen ifølge flere professorer var på vej til at bryde Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, der siger, at "enhver har ret til respekt for sit familieliv".

Jesper Gori var på ferie, så opgaven landede hos Anna-Sophie Saugmann-Vasi. Hun kom "ind fra sidelinjen" og spurgte først, om der fandtes en endelig version af ministernotatet, da hun ikke kunne finde det i ministeriets system.

Sagen havde høj prioritet, men Støjberg var på det tidspunkt hos sin far, der var meget syg. Hendes særlige rådgiver, Mark Thorsen, inddrog hende derfor ikke, men justerede selv svaret. 

Blandt andet fjernede han en sætning, der sagde, at "det kan dog være nødvendigt i enkelte tilfælde at gøre undtagelser". Den fuldmægtige indvendte, at den sætning ikke kunne undværes. 

Mark Thorsen justerede også et citat, hvori der stod, at "det er ministeriets vurdering, at den generelle ordning med indkvartering af mindreårige asylansøgere er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention".

"Så firkantet" kunne man ikke sige det, protesterede Merete Milo, der var chefkonsulent i afdelingen for Familiesammenføring, i en mail til Anna-Sophie Saugmann-Vasi og Lykke Sørensen. 

Svaret lød fra en pressemedarbejder, at "resultatet så nok bliver, at der slet ikke kommenteres herfra". 

Og ganske rigtigt endte journalisten med beskeden om, at ministeren ikke kunne kommentere på grund af ferie. 

"Det blev den hårde model"

Det var Anna-Sophie Saugmann-Vasis opfattelse, at "ministeren ville have en undtagelsesfri praksis" og ikke ønskede at kommunikere om undtagelser udadtil.

Da pressemeddelelsen blev udsendt 10. februar, skrev hendes chef, Jesper Gori, til hende, at "det blev den hårde model" og vedhæftede pressemeddelelsen.  

Hun kan ikke svare anklageren på, hvorfor Jesper Gori sendte hende den mail, men hun opfattede den som, at det var for at fortælle, at det forbehold om undtagelser, de ville have indsat i pressemeddelelsen, var blevet fjernet i den endelige version.

De talte ikke videre om det på det tidspunkt.

Der skulle være individuelle vurderinger i ministernotat, mente fuldmægtig

Anna-Sophie Saugmann-Vasi fik 28. januar 2016 tilsendt ministernotatet fra sin chef, Jesper Gori. Han bad hende og en anden kollega om at læse og komme med deres umiddelbare vurderinger. 

Han skulle bruge deres bemærkninger en halv time senere, så der var kun tid til lynlæsning. 

Men Anna-Sophie Saugmann-Vasi nåede at hæfte sig ved et afsnit om retten til familieliv. Hun researchede hurtigt og fandt en sag om tvangsfjernelser, hvor Menneskerettighedsdomstolen vurderede, at der skulle være konkrete vurderinger. 

Hun gik til sin chef og fortalte ham, at hun mente, at noget tilsvarende ville gælde for adskillelsen af asylpar. Altså at der skulle være individuelle vurderinger og dermed også mulighed for at gøre undtagelser. 

Vi er klar med næste vidne

Vi er tilbage fra frokostpausen og er klar med næste vidne, Anna-Sophie Saugmann-Vasi. 

Hun var fuldmægtig og rangerede under Jesper Gori. Hun var sagsbehandler på nogle af de sager, hvor Jesper Gori deltog i møderne.

Hun mener – ligesom Jesper Gori – ikke, at ministernotatet spillede nogen rolle.

Forsvaret dropper sine sidste spørgsmål, og vi går til frokost

Forsvaret har overskredet tiden. Det betyder, at det bliver svært at nå hele afhøringen af næste vidne. Og det er et problem, idet hun kun kan afhøres i dag, fordi hun skal flytte til Sverige med sin familie i morgen. 

Derfor frafalder forsvaret den halve times spørgsmål, som de ellers havde tilbage på blokken til Jesper Gori. De lufter dog også muligheden for, at det kan blive nødvendigt at genindkalde Jesper Gori som vidne senere i sagen. 

Dermed går vi til frokostpause og er tilbage klokken 13.15. 

Hvornår har ministeren tilkendegivet, at hun har ændret opfattelse?

Hvor har Jesper Gori det fra, at ministeren havde ændret holdning, så ministernotatet var ude af spillet, spørger forsvareren videre ind?

Jesper Gori antog, at Støjberg havde ændret holdning, fordi hun talte om, at hun ønskede at adskille så mange som muligt. 

Hvornår har ministeren tilkendegivet over for dig, at hun har ændret opfattelse?

- På mødet. Jeg tror på det tidspunkt, at hun ikke ønsker at følge den indstilling, vi har givet (i ministernotatet, red.). Derfor dør den indstilling. 

Men du har ikke hørt ministeren på noget tidspunkt sige andet end, at hun ønsker flest muligt adskilt og den strammest mulige ordning?

- Jeg har aldrig hørt ministeren sige, at hun kunne se sig selv i en ordning, der fjernede sig fra kanten af de internationale forpligtelser og over i en mere lempelig ordning.

Mallet gentager sit spørgsmål, og Gori gentager sit svar.  

- Jeg tror ikke, vi kommer det nærmere, siger Nicolai Mallet og går videre.

Vidne anede ikke, at minister havde godkendt notat, men det ændrer ikke noget, siger han

Først et år senere, i foråret 2017, finder Jesper Gori ud af, at Inger Støjberg havde godkendt ministernotatet tilbage i begyndelsen af februar 2016. Det vidste han ikke dengang. 

Forsvarsadvokat Nicolai Mallet vil vide, om det satte nogle tanker i gang hos ham om mødet 9. februar? Altså mødet hvor Gori mener, at notatet med undtagelser dør, fordi ministeren udtrykker, at hun vil have en ordning uden undtagelser. 

- Nej, det tror jeg heller ikke, det ville, hvis jeg havde siddet på mødet og vidst, at hun havde godkendt det. Min opfattelse er, at uanset hvad hun har godkendt, så har hun ændret holdning til, hvad hun vil have.

- Ministeren er jo i sin gode ret til på et møde at komme og sige, at det er det her, jeg ønsker. Så er vores opgave at efterkomme det så loyalt som muligt inden for de rammer, der er. 

- Det er ikke sådan for mig, at det her notat forsvinder, siger vidne, der erklærede notat "dødt og borte"

Gennemgangen af punkterne i ministernotatet leder frem til det store spørgsmål: Hvis de juridiske elementer stadig var gældende, er notatet så ikke levende? Og altså ikke "dødt og borte"? 

Jesper Gori svarer: 

- Det, der var dødt og borte, var indstillingen, de leder frem til. De enkelte elementer er ikke døde og borte, det er klart. 

- Det er ikke sådan for mig, at det her notat forsvinder. At det ikke er relevant at have liggende ved siden af sig, når vi svarer Folketingets ombudsmand. 

Det er selve beslutningsforslaget, der udledes af notatet, der ifølge Goris forklaring er "dødt og borte". Ikke hele det tæppe af juridiske overvejelser, det ligger på. 

Forsvaret borer i vidnets forklaring – er det nu også rigtigt, at notatet var "dødt og borte"?

Jesper Gori har forklaret både her og i Instrukskommissionen, at ministernotatet, der er forsvarets vigtigste bevis, ikke var gældende mere efter 9. februar. Det var "dødt og borte". Tre ord, der har givet genlyd i både kommissionens opfattelse af sagen og pressens dækning. 

Men nu går Nicolai Mallet helt ned i notatets detaljer. Han piller hvert centralt punkt ud og spørger, hvornår det holdt op med at være juridisk gældende? 

For eksempel står der, at adskillelse af en mindreårig asylansøger fra en ældre samlever/ægtefælle kan være et "sagligt hensyn", hvis der er risiko for tvang.  

Hvornår var '"isiko for tvang" dødt og borte?

- Det er undervejs et bærende hensyn, svarer Jesper Gori 

I skriver, at der er vide rammer for indkvarteringsvirksomhed. Hvornår holder det op med at være den rigtige retsopfattelse? 

- Vores vurdering var, at der var meget vide rammer. Det bliver ved med at være en vurdering. 

Og sådan fortsætter det igennem punkterne.

Her er de to forsvarere: - Jeg ville have betalt penge for at få lov at føre denne sag

Vi kan lige runde de to forsvarsadvokater: 

René Offersen er typen, der smider jakken og hæver sit bord, så han kan stå op og tale. Han taler højt, indskyder små komiske bemærkninger og skjuler ikke sin indignation.

Han har tidligere forsvaret blandt andre tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte i Brixtofte-sagen. Men han ser denne sag som noget helt særligt, har han sagt til AdvokatWatch

- Jeg ville have betalt penge for at få lov til at føre denne sag, lød det til mediet. 

Nicolai Mallet er mere afdæmpet. Han hæver også sit bord og stiller sine spørgsmål stående, i skarpt jakkesæt, mens de to anklagere nærmest altid sidder ned og spørger på en mere underspillet facon.  

Han tager oftest over, når Offersen har ført vidnet gennem hele det lange sagsforløb og stiller de sidste skarpe spørgsmål. 

Nicolai Mallet flankerede også Inger Støjberg i instrukskommissionen.

Han er normalt politisk udpeget (af Venstre) som medlem af Rigsretten, men da han i denne sag forsvarer hovedpersonen, erstattes han af en suppleant.

En time tilbage af forsvarets spørgsmål

Støjbergs anden forsvarer, Nicolai Mallet, har overtaget mikrofonen. 

Der er cirka en time tilbage af forsvarets spørgsmål. Dermed bliver der efter alt at dømme ikke tid til at afhøre begge de vidner, der er tilbage på dagens program. 

Hvis der bliver brug for det, fortsætter retsdagen i dag til klokken 15.15. 

Formiddagspause

Vi er tilbage klokken 11.00

Peter Lautrup-Larsens lynanalyse: Her er forsvarets taktik

- Ombudsmandens beretning om, at der var tale om en ulovlig instruks, er grundlaget for hele sagen. Det er der, den for alvor begynder i forhold til Støjbergs ansvar. Det er det, som forsvaret nu prøver at nedbryde.

- Først ved at fastslå, at svaret til ombudsmanden ikke er retvisende, fordi man ikke har hørt den person, Line Skytte Mørk Hansen, som rent faktisk gav den mundtlige instruks.

- Den anden del er, at ministernotatet, forsvarets nøglebevis nummer et, som Gori erklærede "død og borte", det prøver de nu at genoplive. Det var en fejl, at ombudsmanden ikke blev gjort opmærksom på det. Så havde hans konklusion om en ulovlig instruks været en anden.

- Embedsværket vidste godt, at der var noget galt, så de prøvede at skrive og forklare sig ud af, at det var i hvert fald ikke deres skyld. De taler blandt andet om "ministerens instruks", selvom Gori nu medgiver, at han aldrig har troet, at ministeren selv ringede til Udlændingestyrelsen.