Udland

Flere dræbte og sårede efter angreb i norsk by

Hvad sker der? Flere er døde og sårede, efter at en mand har skudt med bue og pil i den norske by Kongsberg.

Politiet holder aftenens tredje pressemøde 23.15. Få seneste nyt her.

Det ved vi, og det mangler vi svar på:

I den norske by Kongsberg 80 kilometer sydvest for Oslo har der onsdag aften været en alvorlig hændelse, da en mand angreb en række borgere med bue og pil.

Der er fortsat meget, vi mangler svar på, da politiet fortsat efterforsker episoden, og ikke har oplyst meget om gerningsmanden eller motivet.

Det ved vi nu:

  • Fem personer er dræbt. To er såret. En af de sårede er politimand, oplyser norsk politi.
  • Det er fortsat politiets opfattelse, at det blot er én person, der står bag angrebet. De vurderer, at der fortsat er grund til at undersøge, om der skulle være tale om et terrorangreb, men politiet kan heller ikke bekræfte det.
  • Manden skød med bue og pil. Politiet fik meldingen klokken 18.13, og gerningsmanden blev pågrebet 18.47. 

Det mangler vi svar på:

  • Vi kender ikke alderen eller kønsfordelingen på de dræbte og sårede.
  • Vi ved ikke, hvad gerningsmandens motiv har været for angrebene.
  • Vi har ikke andre oplysninger om gerningsmanden, end at han er en mand, og at politiet kender hans identitet. Politiet har ikke afhørt ham endnu, og vil derfor ikke oplyse yderligere. 

Med dette lukker vi livedækningen for nu. TV 2 følger sagen.

Kan ikke sige meget om gerningsmanden

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse andet om gerningsmanden, end at han er en mand, og at de kender hans identitet.

Det skyldes, at de ikke har afhørt ham endnu. 

De kan heller ikke oplyse om, hvorvidt der er en relation mellem gerningsmanden og de dræbte, eller hvad motivet har været.

- Jeg kan desværre ikke bekræfte mere, men jeg forstår, at folk er interesserede i det, siger politichef Øjvind Aas.

Politiet affyrede skud

Politichef Øjvind Aas oplyser, at politiet under pågrebelsen affyrede skud mod gerningspersonen.

Manden blev pågrebet 18.47, og det tog noget tid fra første patrulje var på stedet, til manden blev pågrebet, oplyser politichefen.

Fem dræbt i angreb

Fem personer er dræbt. To er såret. En af de sårede er politimand, siger politichef Øyvind Aas. Han vil endnu ikke fortælle de dræbtes alder.

Det er fortsat politiets opfattelse, at det blot er én person, der står bag angrebet. Der er fortsat grund til at undersøge, om der skulle være tale om et terrorangreb, siger politichefen.

Hvad mangler vi svar på?

Det er fortsat ikke bekræftet af de norske myndigheder, hvor mange der er dræbt og såret efter aftenens angreb. 

Vi mangler også stadig svar på, hvilket motiv der ligger bag aftenens angreb.

- Grusom og brutal handling

Også Arbejderpartiets leder, Jonas Gahr Støre, der er Norges kommende statsminister, har kommenteret hændelsen i Kongsberg

- Det, vi har hørt om Kongsberg her til aften, vidner om, at en grusom og brutal handling er begået. Vi ved fortsat lidt om, hvad der er sket, og hvad der ligger bag, men vi ved, at flere uskyldige mennesker er dræbt, og at flere er skadet. 

- Jeg er her til aften blevet orienteret af justitsminister Monica Mæland om det, der er sket. Mine tanker og dybeste medfølelse går nu til de berørte, deres familier og til politi, sundhedspersonale og beredskab, der nu arbejder for at skabe overblik og bistå dem, der har brug for hjælp, siger han.

Hvor mange er døde? Og var det terror?

Erna Solberg og justitsminister Monica Mæland bliver på et pressemøde spurgt ind til, om de er blevet informeret om antallet af døde og sårerede. Solberg henviser til, at det er politiet, der udtaler sig om sagen.

Adspurgt til motiviet, siger Mæland, at man skal være meget varsom med at konkludere, hvorvidt der er tale om terror.

- Grufulde handlinger, siger Solberg

Statsminister Erna Solberg kalder det en dramatisk situation. 

- Vores tanker går først og fremmest til dem, som er ramt og deres nærmeste.

- Hændelserne ryster os, og der er mange, der er bange, siger hun

- Det er grufulde handlinger, understreger hun.

Ikke alle pårørende er underrettet

Politiet arbejder stadig på at underrette alle de pårørende. Derfor vil politiet lige nu ikke af- eller bekræfte antallet af dræbte, siger politichef Øyvind Aas ifølge NRK.

Norges statsminister kommenterer snart

Det lød tidligere, at Norges statsminister, Erna Solberg og justitsministeren ville kommentere ved et pressemøde umiddelbart efter politiets pressebriefing.

Nu melder det norske medie VG.no, at Erna Solberg vil tale klokken 22.45.

Norske betjente midlertidigt bevæbnet

Retsreporter Astrid Søndberg fortæller, at politiet i Norge har fået en midlertidig tilladelse til at bære våben, og at der vil være politi i gaderne. Myndighederne vil være i sikre på, at de er i stand til at håndtere en ny eventuel hændelse.

- I Norge er politiet ikke bevæbnet, som det er i Danmark – og det er heller ikke tunge våben, der nu bliver taget frem landet over. Men politifolk i Norge vil over hele landet vil være på gaden i nat med pistoler i bæltet, siger hun.

TV 2s retsreporter: Næste step

Astrid Søndberg TV 2s retsreporter fortæller, at der ligger en stor efterforskning forude for politiet.

- Det er et stort område, som politiet arbejder i, da det er et stort område, gerningsmanden har bevæget sig i.

- Man skal indsamle tekniske beviser og afhøre alle vidner, man overhovedet kan komme i forbindelse med. I første omgang handler det om at sikre, hvad der ligger på gadeplan og at tale med de vidner, man kan finde, siger hun.

Politiet undersøger terrormotiv

Politiet vil undersøge, om angrebet kan være terrorrelateret, siger politichef Øyvind Aas.

- Der er grund til at vurdere, om dette er en terrorhandling, men det er for tidligt at sige noget om motivet, siger han.

Sygehus ikke længere i beredskab

Sygehuset i den nærliggende by Drammen er ikke længere i beredskab, lyder det fra pressemedarbejder i det norske sundhedsvæsen Ole-Jonny Karlstrøm.

Politiet: Der er sket en "konfrontation"

Politiet bekræfter, at der har været en "konfrontation" med gerningsmanden, og at han efterfølgende stak af, inden han senere blev anholdt.

Ingen skade på politiet

Politichef Øyvind Aas oplyser, at der ikke er sket nogen skade på politiet under aktionen.

Pressemøde i gang

Politiet holder pressemøde om hændelsen i Kongsberg i Norge, hvor der er flere dræbte og sårede.

Politiet gentager, de oplysninger, som vi allerede kender, men tilføjer nu, at den mistænkte blev anholdt klokken 18.47.

Det oplyser politichef Øyvind Aas.

Pressemøde er forsinket

Politiet ventes at afholde pressemøde om situationen i Kongsberg inden for kort tid. De er på nuværende tidspunkt lidt forsinkede, oplyser TV 2 Norge.

Angreb i Coop-butik

En del af angrebet er sket i en Coop-butik. Det bekræfter Silje Alisøy, der er kommunikationsmedarbejder i Coop.

- Vi synes selvfølgelig, at det er en frygtelig begivenhed. Det eneste, vi kan, er at tage os af butiksmedarbejderne, siger hun til NRK.

Hun vil ikke kommentere selve hændelserne.

Borgmester: Det er en tragedie

- Det er en tragedie, helt forfærdeligt. Noget, man ikke tror, kan ske i Kongsberg. Nu skal vi bare håndtere det bedst muligt, siger borgmester i Kongsberg Kari Anne Sand ifølge NRK