Politik

Folketingets åbningsdebat, torsdag 7. oktober 2021

Hvad skete der? Tirsdag åbnede Folketinget efter sommerferien, og traditionen tro var der torsdag åbningsdebat i Folketingssalen. 

Livebloggen bliver ikke længere opdateret.

Åbningsdebatten er slut.

Nu er der stemt om tre forslag, der alle bliver vedtaget.

Der bliver ringet med klokken, og åbningsdebatten er slut efter 15 1/2 time. 

Godnat - tak for, I læste med.

Debatten er ovre

Henning Hyllested fra Enhedslisten har været på talerstolen, og derudover er er ikke flere, der ønsker ordet.

Dermed er debatten ovre. 

Åbningsdebatten går nu til anden runde

I anden runde har de ordførere, der ønsker det, fem minutters taletid.

Derefter har statsministeren et kvarters taletid.

- Hvor mange vacciner har Danmark fået ud af besøget til Israel?

Nu bliver der spurgt til vaccinerne mod coronavirus, og særligt den rejse, som statsministeren tog til Israel tidlgere på året.

Det er Konservatives Rasmus Jarlov, der stiller spørgsmålet: 

- Hvor mange vacciner har Danmark fået ud af besøget til Israel, og er der kommer noget konkret ud af turen? 

Mette Frederiksen kalder det "helt naturligt at afsøge alle muligheder."

- Det har blandt andet været gennem rejsen til Israel. Og jeg mener fortsat, at det var rigtigt at rejse til Israel, siger statsministeren.

Det svar er Rasmus Jarlov ikke tilfreds med.  

- Det er klassisk for statsministeren: Du svarer udenom. Vi må konkludere, at der ikke er kommet noget konkret ud af den tur. Var det spild af tid og forkert at tage afsted?, spørger han.

- Overhovedet ikke. Overhovedet ikke. Det har været helt og aldeles afgørende at bruge kræfter på det internationale spor, svarer Mette Frederiksen. 

- Skal der lovgives på barselsområdet?

Nu spørger Samira Nawa fra de Radikale til barsel. 

- Skal der lovgives på barselsområdet ift øremærket barsel til fædre?

- Det korte svar er ja, siger Mette Frederiksen. 

Statsministeren understreger, at det skal handle om barnets trivsel frem for om ligestilling. 

- Kommer der flere IS-mødre?

Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti nævner, at der netop er landet tre mødre fra Syrien på dansk grund. 

- Kommer der flere IS-mødre?, spørger Skaarup. 

Mette Frederiksen siger, at der ikke "yderligere" skal flere voksne til Danmark, men kan ikke udelukke, at der skal evakueres flere børn til Danmark. 

- Børnene er en anden sag, siger hun. 

- Hvad er det, der er ved at ske?

Enhedslistens Mai Villadsen spørger ind til Mette Frederiksens "røde kompas". For Villadsen er bange for, at det er ved at skride.

Hun peger på Socialdemokratiets løfter om at mindske uligheden

- I har muligheden for at føre en langt mere lighedsskabende og retfærdig politik sammen med os. Hvad er det, der er ved at ske?, spørger hun Mette Frederiksen. 

Mette Frederiksen henviser til den såkaldte Arne-pension, som hun kalder "en kæmpe sejr".

- Hvornår kommer der et medieudspil?

Kristendemokraten Jens Rohde spørger, om det er et demokratisk problem, at nyhedsørkenerne spreder sig. 

Det svarer Mette Frederiksen "entydigt ja" til. 

Jens Rohde følger op med endnu et spørgsmål om, hvornår der kommer et medieudspil?

- En valgperiode er fire år, og vi skal tilrettelægge vores arbejde og har været meget optaget af andet. Men vi skal tage stilling til det, lyder det fra Mette Frederiksen.

- Kommer regeringens udlændingepolitik fra hjertet?

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl benytter lejligheden til at spørge Mette Frederiksen om, hvorvidt Socialdemokraternes udlændingepolitik "kommer fra hjertet".

Det gør den, lyder svaret.

– Den stramme udlændingepolitik er helt afgørende for Danmark, siger statsministeren.  

Spørgsmål til Mette Frederiksen går i gang

Nu er der afsat en time til bemærkninger - af den korte slags - til Mette Frederiksen, siger Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen. 

Danmark skal have "central rolle" i klimatopmøde, siger Mette Frederiksen

Når der i næste måned er klimatopmøde i Skotland, skal Danmark spille en "central rolle", siger Mette Frederiksen. 

– Vi skal udbygge med mere vedvarende energi, selvom vi allerede har truffet beslutning om at udvide den vedvarende energi, siger Mette Frederiksen. 

Derudover fremhæver hun den brede landbrugsaftale og om, hvor vigtigt det er med ambitioner i den grønne omstilling.

Mette Frederiksen: Åbning blev skæmmet af ubehagelig hændelse

Mette Frederiksen nævner også episoden tirsdag, hvor folketingsmedlem Sikander Siddique og hans familie blev udsat for ubehagelige tilråb.

Statsministeren siger, at hun håber, at hun kan tale på vegne af hele Folketinget, når hun tager afstand fra racisme. 

Hun siger også, at Folketingets åbning blev 'skæmmet af den ubehagelig hændelse.'

Mette Frederiksen skrottede første udkast til sin opsamlingstale

Så er statsministeren tilbage på talerstolen. Egentlig havde hun tænkt sig at starte med at sige noget andet, end det hun begynder med nu, for der var noget andet, der ramte hende. 

Mette Frederiksen begynder nemlig med at fremhæve en anden tale fra åbningsdebatten. Den tale, som Liberal Alliances Alex Vanopslagh holdt, og den debat, som den skabte bagefter.

Det gjorde et stort indtryk på hende, hvordan talen om trivsel i folkeskolen og krav til de unge, vakte opmærksomhed og skabte grobund for debat henover hele folketingssalen. 

Inger Støjberg er "dødtræt" af en gruppe udlændinge

Nu er det Inger Støjbergs tur til at tale. Tidligere i dag har Støjberg været i Rigsretten.

-  Men det ved I alt om, for det er jo et flertal af jer, der har rejst den, siger Inger Støjberg.

Inger Støjberg går herefter over til at tale om det forslag, som hun som løsgænger for nylig lancerede sammen med Dansk Folkeparti. Det handler om udlændinge, der begår kriminalitet. Dem er Inger Støjberg "dødtræt" af.

– Det kan vi ikke være bekendt over for danskerne. Derfor skal vi tage alvorligt fat om problemet, siger hun.

Dansk Folkeparti og Inger Støjbergs forlager blevet kritiseret for at være for ukonkret, men det er ikke noget problem, mener Venstres tidligere udlændinge– og integrationsminister. 

– Det er ikke anderledes, end når vi løser klimapolitikken, siger hun.

DF kræver undskyldning af Siddique, der kræver undskyldning af DF

Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti er kritisk overfor Sikandar Siddique, som hun mener har "bragt debatten ned på bodega-niveau" ved at omtale partiets tidligere formand, Pia Kjærsgaard, som  "hadets dronning".

Det er DF–næstformand Morten Messerschmidt enig i. Han vil have Sikandar Siddique til at undskylde over for Pia Kjærsgaard.

Men det vil Sikandar Siddique ikke.

– Jeg kan overhovedet ikke genkende det billede, som  hr. Morten Messerschmidt tegner her, svarer Sikandar Siddique. 

Til gengæld mener Sikandar Siddique, at hvis nogen skylder en undskyldning, er det Dansk Folkeparti, fordi han mener, at partiet dæmoniserer muslimer. 

Takker Mette Frederiksen og folketinget efter chikane

Sikandar Siddique, der er medlem af partiet Frie Grønne, har de seneste dage været i medierne, fordi han og hans forældre blev udsat for racistiske tilråb foran Christiansborg.

Det er også det, han taler om, da han stiller sig på talerstolen. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte angrebet for racisme, hvilket Siddique takker for. 

– Det handler om racisme, og det handler om had, venner, siger han.

– Derfor har det været virkelig opløftende for mig at opleve, at mange af Folketingets medlemmer har anerkendt i denne uge, at vi skal gøre op med hadforbrydelser, siger han.

Sikandar Siddique beder statsministeren om "at forpligte regeringen til at udarbejde en handlingsplan mod racisme og mod hadet". 

Ingen ville stille spørgsmål til Lars Løkke

Lars Løkke Rasmussen, der er leder af Moderaterne, har lyttet fra bagerste række. Nu går han på talerstolen.

- Det er første, og nok også den sidste gang, at jeg deltager som partiløs, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

Hans tale handler om det skel, han mener, der er skabt mellem velfærd og skattelettelser. Om rød politik versus blå politik. Om "gode og onde". 

- Man bliver så træt. Eller det gør jeg i hvert fald, siger han.

- Den ene side af folketingssalen kan ikke have patent på respekt for ældre, et godt sundhedsvæsen og gode skoler. Penge alene gør det ikke, siger han.

Lars Løkke håber, at man kan fjerne de traditionelle stereotype modsætningsforhold.

Der er - måske lidt uventet - ikke nogen spørgsmål fra salen til Lars Løkke Rasmussen. 

– De, der spiser bacon og flæsk, har ingen ret til at kritisere dem, der dræber delfiner

Sjúrður Skaale fra partiet Javnaðarflokkurin på Færøerne er kommet på talerstolen. Han taler også om delfindrabet.

– De 1500 delfiner havde den 12. september en grusom søndag aften, siger han.

Dog, siger han, havde dyrene haft et godt liv, inden de døde på den færøske bred. Og det er ikke tilfældet med alle dyr, der bliver slagtet. 

- Delfiner er intelligente, men det er grise også. Alligevel bliver de holdt indespærret og slået ihjel. Så de, der spiser bacon og flæsk, har ingen ret til at kritisere dem, der dræber delfiner, siger Sjúrður Skaale. 

Han kalder reaktionen på de døde delfiner "hinsides logik", der er formet af alt fra mytologiske fortællinger om delfiner, som advarede søfolk, og film som 'Flipper'. 

Færøsk folketingsmedlem om delfindrab: Det var en skelsættende dag

Nu er endnu et oversøisk mandat på talerstolen. Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin er fra Færøerne og han henleder opmærksomheden på datoen 12. september i år. 

- Det var en skelsættende dag for Færøerne, siger han. 

Den dag drev 1428 delfiner på land og slået ihjel. Billederne gik verden rundt og vakte stor foragelse. 

- I alt den tid, hvor øerne har været beboet, har det at slå ihjel handlet om overlevelse. Man har været afhængig af den største ressource på Færøerne: Havet, siger han. 

- Men vi må se i øjnene, at ikke alle deler vores opfattelse - og slet ikke når det gælder om delfiner, som folk synes er søde. 

Edmund Joensen understreger, at det er "helt usædvanligt", at der er så store flokke af delfiner samlet på et sted på samme tid. I modsætning til grindefangst er delfinfangst heller ikke en del af den færøske tradition, lyder det.

Det færøske mandat lover, at Landsstyret tager det "alvorligt" og i fremtiden vil regulere, hvor mange delfiner, der bliver slået ihjel. 

- Prisen er simpelthen for høj, og vi må ikke risikere at miste hele vores vores livsgrundlag, lyder det fra Edmund Joensen. 

- Hvis Mette Frederiksen er børnenes statsminister, skal det også være for de grønlandske

Aki–Matilda Høegh Dam fra Siumut er det andet grøndlandske mandat i Folketinget. Hun står nu på talerstolen. 

Derfra taler hun blandt andet om forholdene for grønlandske børn, der bor i Danmark. 

Hvis Mette Frederiksen er "børnenes statsminister", bør hun også gøre mere for de grønlandske børn, lyder det. 

Aki–Matilda Høegh Dam siger, hun har fået utallige henvendelser fra familier, der har fået frataget deres børn på grund af uretfærdig sagsbehandling, der for eksempel bunder i sprogbarrierer. 

Siumut-medlemmet nævner også, at der kan være forskel på grønlandsk og dansk kultur, når det kommer til måden, børn opfører sig. For eksempel det at være stille, der bliver opfattet som det rigtige på Grønland, mens det kan tolkes anderledes i Danmark.

- Jeg er selv blevet kaldt autist, fordi jeg var sådan. Og det er sådan noget, vi skal tage højde for i fremtiden, lyder det fra Aki–Matilda Høegh. 

Pointen er, at der mangler viden begge veje, lyder det.