På koncerndirektionsmødet i ministeriet 10. februar fortsatte diskussionerne fra mødet dagen før, husker Line Skytte Mørk Hansen.
Hun kan ikke huske, hvad der blev sagt. Formentlig, gætter hun, fordi det netop var de samme synpunkter, som hun havde hørt alt om dagen før. Der var ikke noget nyt for hende, så det fæstnede sig ikke i hendes hukommelse.
Hun kan bare huske, at der var den samme uenighed mellem ministeren og juristerne, som her blev repræsenteret af Lykke Sørensen og dagen før af Jespe Gori.
Men hvorfor overhovedet have en drøftelse om hovedregel og undtagelser, når notatet blev godkendt dagen før?
- Det var jo en sag, der fyldte rigtig meget. I pressen, i ministeriet og i samfundet. Så det var ikke unaturligt, at man har sådan en sag oppe at vende på et koncerndirketionsmøde.
Men det kan godt undre mig lidt, at diskussionerne fortsætter, hvis der ligger et notat, der er godkendt dagen før?
- Nu ved jeg ikke, om diskussionerne fortsætter andet end, at synspunkterne er forskellige, svarer Line Skytte Mørk Hansen lidt kryptisk.
Anklageren borer i det her, fordi notatet først kom til offentlighedens kendskab, da Inger Støjberg hev det frem under sin afhøring i instrukskommissionen sidste år.
Hun havde hverken nævnt det under de mange samråd om sagen, i folketingssvar eller i alle sagens materialer, der skulle sendes til Folketingets ombudsmand. Der blev derfor gisnet om, om alle i virkeligheden havde glemt det notat, indtil en kvik forsvarsadvokat fandt det og ophævede det til hendes mulige redningsplanke?