Nyheder

Alt for få konkrete reduktioner i landbrugsaftalen, lyder kritikken

Målet er at reducere CO2-udslippet med knap 8 millioner ton, men aftalen sikrer reelt kun en reduktion på 1,9 millioner ton.

Efter lange forhandlinger er der mandag aften indgået en bred aftale om et grønnere dansk landbrug.

Af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, bliver aftalen beskrevet som både "Danmarkshistorie" og "klimahistorie", blandt andet fordi den "viser vejen til en CO2-reduktion på 7,4 millioner ton".

Men kigger man nærmere på aftalen, er der reelt kun tale om konkrete reduktioner for 1,9 millioner ton. Resten er ambitioner.

Det kritiserede blandt andre Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, ved aftenens pressemøde.

- Der er alt for få konkrete reduktioner, men vi kommer til at være den grønne vagthund, som sikrer, at der kommer handling bag ordene, sagde hun.

- Aftalen slår ikke til

Også Danmark Naturfredningsforening mener, at der mangler tempo i de konkrete reduktioner.

- Det giver mig bekymrede panderynker, for hvad nu hvis man ikke lykkedes. Så der skal være nogle partier, der er parate til virkelig at tage fat, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, til Ritzau.

Til TV 2 siger hun, at hun synes, der "helt overordnet er rigtig, rigtig gode elementer i aftalen" som eksempelvis ambitionsniveauet for de bindende klimamål.

- Men er der en ting, jeg skal rejse bekymringsflag over, er det, at man konkret kun finder knap en fjerdedel af det, man skal nå, i aftalen, siger Maria Reumert Gjerding til TV 2.

Hun fremhæver desuden, at 100.000 hektar landbrugsjord skal udtages og gøres til naturområder, samt at man har fokus på at udvikle "fremtidens plantebaserede landbrug". Begge dele kalder hun "rigtig gode elementer".

Nogenlunde samme toner lyder fra Mads Flarup Christensen, generalsekretær hos Greenpeace Norden.

Han kalder mange af elementerne i aftalen for "et skridt i den rigtige retning".

- Men helt overordnet må jeg bare sige, at den her aftale ikke slår til i forhold til den udfordring, vi står overfor. Der er alt, alt for få konkrete reduktioner, siger han.

Wammen afviser kritik

Af aftalen fremgår det, at ambitionen er en reduktion på mindst 8 millioner ton i 2030. De konkrete initiativer til reduktioner på 1,9 millioner ton omfatter blandt andet udtag af lavbundsjorder, reduktion af udledningen af kvælstof til miljøet, klimareducerende krav til husdyrproduktionen samt flere grønne arealer og skov.

På pressemødet blev finansminister Nicolai Wammen spurgt ind til, om der ikke er langt fra 1,9 millioner ton til ambitionen om 8 millioner ton.

- Vi har givet den gas på de håndtag, vi kender i dag. Det er vores fælles ansvar at gøre de flotte ord til virkelighed, svarede han.

Finansministeren uddybede, at aftalepartierne har gjort alt, hvad der er muligt på nuværende tidspunkt. Resten skal blandt andet nås via ny teknologi, der først er klar i fremtiden.

Skæve signaler

Også når det kommer til de meget omdiskuterede lavbundsjorde, er der forskel på ambitionerne i aftaleteksten, og hvad der reelt vurderes at være realistisk på nuværende tidspunkt.

Af aftaleteksten fremgår det, at ambitionen er at udtage 100.000 hektar lavbundsjord, som i stedet skal gøres til naturområder, inden 2030. Det aktuelle potentiale er dog kun 88.500 hektar.

På pressemødet fortalte Rasmus Prehn, at regeringen fortsat vurderer, at 88.500 er det realistiske bud lige nu, men at der "er en ambition om at gøre endnu mere".

Fakta om lavbundsjord

Lavbundsjord er en type jord, der belaster klimaet meget.

Det er arealer i landbruget, som før har været våde områder, hvor mange planter og organisk materiale har optaget store mængder kulstof. Når landmænd så dræner de områder for at dyrke dem, frigives kulstoffet. Derfor kan man kraftigt reducere udledningen af C02, hvis man oversvømmer områderne igen.

Lavbundsjord fylder knap 7 procent af Danmarks samlede dyrkede landbrugsareal. Alligevel står dyrkningen af denne type jord for over halvdelen af landbrugets C02-udledning og udleder omkring 5,7 mio. ton CO2 om året.

Hvis alle lavbundsjorder i Danmark blev vådlagt og taget ud af landbrugsproduktionen, ville de samlede danske drivhusgasudledninger falde med op mod 4,1 mio. ton CO2 om året.

Kilder: Klimarådet og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

- Vi vil rigtig gerne udtage så meget som muligt. Husk på, at der er masser af tid til at gøre det endnu bedre, sagde han.

Men er det ikke et skævt signal at sende, at I har vurderet, at det kun er realistisk med 88.500, men alligevel skriver I 100.000 i aftalen?

- Det er en kendt sag, at der både til venstre og højre for regeringen har været partier, som mener, at 100.000 er realistisk. Det, vi kan sige, er, at vi deler ambitionen om, at hvis det kan lade sig gøre, så skal vi da selvfølgelig prøve, sagde han.

Aftalen om en grøn omstilling af landbruget er indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, LA og Kristendemokraterne.