Forskning viser, at etniske minoriteter oftere bliver udsat for grundløse sigtelser

Etniske minoriteter bliver oftere sigtet, uden at det fører til straf, sammenlignet med etniske dansker. Det skriver Politiken på baggrund af en undersøgelse, hvor forskerne  har analyseret 1,7 millioner sigtelser. Når etniske danskere bliver sigtet, bliver de dømt i 92 procent af tilfældene, mens tallet er 79 procent for borgere med somalisk baggrund. Forskerne bag studiet har ikke en entydig forklaring på forskellen.

Pædagoger på fritidsområdet oplever stigende mistrivsel hos børn

I en undersøgelse foretaget af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl) svarer 31 procent af de adspurgte pædagoger på fritidsområdet, at de kun i mindre grad har tilstrækkelig tid til at arbejde med børnenes trivsel og udvikling. To procent svarede, at de slet ikke har tid, skriver Berlingske. Over halvdelen svarer, at de oplever, at antallet af børn og unge, der mistrives, er stigende.

Kokain, speed og hash - flere chauffører i lastvogne afsløret

Chauffører i tunge lastvogne optrådte sløve og var tydeligt påvirkede. Fem er sigtet i løbet af ugen. På havnen i Hirtshals blev en chauffør i en lastvogn eksempelvis afsløret i at have kørt med amfetamin eller metamfetamin i blodet. Det oplyser Nordjyllands Politi fredag aften i den offentlige døgnrapport.

Californien varsler vaccinationskrav for alle skoleelever

Den demokratiske guvernør Gavin Newsom annoncerede fredag, at Californien som den første stat i USA vil kræve, at alle skoleelever skal vaccineres for at kunne deltage fysisk i klasseundervisning. Det gælder også privatskoler, skriver Associated Press. Kravet vil gældre fra semestret efter, at vaccinationerne er blevet endeligt godkendt til brug i de unge aldersgrupper.

Første royale bryllup i Rusland siden revolutionen

Storhertug George Mikhailovich Romanov blev fredag gift i Isak-katedralen i Sankt Petersborg, skriver Reuters. Brudgommens oldefar storhertug Kirill Vladimirovich flygtede under revolutionen i 1917, inden Ruslands sidste zar, Nikolaj 2, blev henrettet. Dagens brudgom blev selv født i Spanien og har boet i Rusland siden 2019.

Personer med skizofreni behandles mindre og genindlægges oftere

Andelen af personer med skizofreni, som er i kontakt med hospitalspsykiatrien, er faldet de seneste 15 år. Samtidig er antallet af genindlæggelser steget. Dansk Psykiatrisk Selskab siger, at det tyder på, at de ikke får den behandling, de har brug for. Det skriver Momentum, som er Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev.

Tidligere præsident anholdt i Georgien

Premierministeren i Georgien har via nyhedsbureauet Associated Press bekræftet, at den tidligere præsident Mikheil Saakashvili er blevet anholdt. Præsidenten, der allerede var dømt in absentia, offentliggjorde selv på Facebook, at han var vendt tilbage til Georgien fra sit eksil i Ukraine.

En kvinde har mistet livet i en højresvingsulykke

En trafikulykke i Odense har fredag eftermiddag kostet en kvinde livet, oplyser Fyns Politi. Der er tale om en højresvingsulykke. En lastbil drejede til højre i et kryds i den nordvestlige del af byen og ramte kvinden, der kom cyklende, og som skulle lige ud.

Alm. Brand sælger pensionsselskab for 1,1 milliarder

Alm. Brand sælger sit pensionsselskab Alm. Brand Liv & Pension til Nordic I & P for 1,1 milliarder kroner, skriver Alm. Brand i en pressemeddelelse.

Keramiker kræver flere millioner i kopi-sag

Virksomheden F & H A/S og ernæringsekspert Christian Bitz vil blive konfronteret med et krav om betaling af flere millioner kroner i sagen, hvor keramiker Kasper Würtz blev udsat for kopiering. Det skriver Ritzau.

Italien og Spanien bliver nu farvet grønne

Italien og Spanien bliver nu farvet grønne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Samtidig ændres Chile, Kuwait og Rwanda til "skraveret orange" grundet betydelige indrejserestriktioner, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Person omkommet efter påkørsel

Politiet har nu identificeret personen, der fredag morgen omkom efter en personpåkørsel på togstrækningen mellem Langå og Aarhus H. Det skriver Østjyllands Politi på Twitter. Der er tale om en 42-årig mand. De pårørende er underrettet. Togtrafikken på strækningen kører igen, men med forsinkelser.

DSB: Fortsat forlænget rejsetid på Sjælland

Fredag formiddag resulterede sporarbejde og signalfejl ved Slagelse i forsinkelser på InterCity-togene hos DSB. Nu lyder melingen, at der fortsat er længere rejsetid på togene, når de passerer Slagelse. Forsinkelserne kan være op mod 40 minutter og enkelte tog mere. Der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår togene igen kan køre til tiden. 

Prinsesse Marie bliver kulturrepræsentant ved ambassaden i Paris

Prinsesse Marie tilknyttes den danske ambassade i Paris som særlig kulturrepræsentant. Det træder i kraft 1. oktober. Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Betjent blev truet til at aflevere sit våben i Herlev

En politimand blev natten til fredag truet og beordret til at aflevere sit tjenestevåben, og gerningsmanden afvæbnede betjenten. Det oplyser Københavns Vestegns Politi fredag.

Voldtægtssigtet filmmand løslades

Østre Landsret har fredag bestemt, at en voldtægtssigtet filmmand skal løslades. Manden har siden 16. september været fængslet for vold mod en forfatter, og onsdag i denne uge bestemte Københavns Byret, at han fortsat skulle sidde fængslet.

Politi lukker motorvej efter dobbelt færdselsuheld

Politiet forventer "snart" at lukke Motorvej E47 på Falster ved afkørsel 43 Gundslev i nordgående retning efter to færdselsuheld på Farøbroen. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter. Det vides endnu ikke, hvornår motorvejen genåbnes.

Tog står stille mellem Københavns Lufthavn og Malmø

Også togstrækningen mellem CPH Lufthavnen og Malmø C/Hyllie er nu ramt af aflysninger. På grund af fejl på en køreledning, går der ingen tog på ruten, før personale er kommet ud på broen. Det skriver DSB på Twitter. Der arbejdes på at skaffes togbusser så hurtigt som muligt. 

Politi fanger fire lastbilchauffører på narko på tre dage

På bare tre dage standsede Midt- og Vestsjællands Politi i denne uge fire narkopåvirkede lastbilchauffører bag rattet i tonstunge køretøjer. Det skriver politiet i en pressemeddelelsen. I chaufførernes blod fandt politiet kokain, hash, amfetamin og metamfetamin.

441 er smittet med corona det seneste døgn

Der er registreret 441 nye coronatilfælde det seneste døgn, viser tal fra SSI. Antallet af indlagte falder med 10 til 83. Der er tre nye dødsfald.