GO'

Fire generationer forgiftet – barnebarn har været indlagt seks gange

Professor efterlyser en konkret plan fra miljøministeren, efter at 118 personer i Korsør har fået konstateret forhøjet indhold af PFOS i blodet.

Det var med tanke på økologi og dyrevelfærd, da Mie Rasmussens familie blev en del af et lille kolaug i Korsør for flere år siden.

Her ejede hun sammen med de andre medlemmer af Korsør Kogræsserforening en flok kalve, som græssede ved siden af den tidligere brandøvelsesplads i byen.

Når kalvene blev slagtet, fik alle i kolauget en andel af kødet.

Men hvad der virkede som en god lokal løsning blev 19. marts til et mareridt for Mie Rasmussen.

- Vi får at vide, at kødet er så forgiftet, at det skal pakkes ind i en ekstra pose, og at vi ikke må spise det, forklarer hun i ’Go’ aften LIVE’.

Området, hvor køerne havde græsset, var nemlig forgiftet med PFOS. Et stof, der tidligere var i brandskum.

Men det er ikke kun køerne, der er blevet forgiftet.

Mie Rasmussen, hendes mand og deres to børn har alle fået konstateret et forhøjet PFOS-niveau i blodet, hvilket vil sige højere end 21,2 nanogram PFOS per milliliter.

Og det frustrerer Mie Rasmussen:

- Det er virkelig noget giftigt stads, og det er ikke til at holde ud at tænke på, at min pige på ni år har 467,6 og min dreng på seks år har 331,7, lyder det.

Børnebørn indlagt

Kenneth Nielsen har de seneste seks år været formand for Korsør Kogræsserforening. Hans familie har ligeledes fået konstateret et forhøjet PFOS-indhold i blodet.

- Jeg har det forfærdeligt med at vide, at jeg har noget i kroppen, som jeg ikke kan komme af med, og som potentielt kan gøre mig syg. Det er forfærdeligt at rende rundt med den viden, lyder det.

Hvad er PFOS?

PFOS er et fluorstof, som tidligere er blevet brugt i eksempelvis pizzabakker, regntøj, elektronik og brandskum. 

Stoffet ophober sig i kroppen, og der findes ingen behandlingsmuligheder. Stoffet bliver udskilt fra kroppen med tiden. Halveringstiden for mennesker anses for at være 5,4 år.

PFOS er særlig skadeligt for fostre og børn, da det kan forringe effekten af børnevaccinationer, nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.

Ifølge Danske Regioner begyndte udfasningen af PFAS, som PFOS hører under, i år 2000.

I 2006 blev stoffet forbudt i brandskum, men restlagre var tilladt at bruge frem til 2011, hvor al brug af PFOS blev forbudt. 

Kilde: Danske Regioner og Philippe Grandjean, professor miljøvidenskab, SDU.

Kenneth Nielsen har delt sin andel af kalvekødet med sin familie. Derfor er fire generationer af hans familie nu forgiftet med PFOS.

Og han frygter, at de allerede ser konsekvenserne af forgiftningen.

- Mit barnebarn på to år, Olivia, har været indlagt seks gange, og på alle indlæggelserne står ”årsag ukendt”, fortæller Kenneth Nielsen.

Hans yngste barnebarn på knapt tre måneder har ligeledes været indlagt allerede to gange.

Kenneth Nielsen tænker derfor, at der kan være en sammenhæng med børnenes forhøjede PFOS-niveau.

Kun toppen af isbjerget

Det var på Philippe Grandjeans laboratorium, at de målte PFOS-værdierne i Korsør-borgernes blodprøver.

Han er professor og forskningsleder i miljøvidenskab ved både Syddansk Universitet og Harvard Universitet og har i mange år beskæftiget sig med PFOS.

Det er de højeste tal, vi har set i danske blodprøver

Philippe Grandjeau, professor og forskningsleder i miljøvidenskab, SDU

Og de resultater, Philippe Grandjeau har set, har gjort ham meget bekymret:

- Det er de højeste tal, vi har set i danske blodprøver. Vi har ellers målt tusindvis af blodprøver i årenes løb.

Og der er to grunde til, at Philippe Grandjeau rynker på brynene:

- Den ene er, at PFOS er stort set unedbrydeligt. Det bliver i omgivelserne, og det bliver i kroppen i rigtig lang tid. Den anden grund er, at der kun skal en milliardendedel til for at give skadelige påvirkninger på vores kropsfunktioner, forklarer han.

PFOS er blandt andet kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, kan give stofskifteproblemer, forhøjet kolesteroltal og påvirke immunforsvaret. Philippe Grandjeau tilføjer samtidig, at børn oftere bliver indlagt med infektioner, hvis de har for meget PFOS i kroppen.

Men professoren er ikke kun bekymret for borgerne i Korsør. Mange industrier har brugt PFOS, og derfor frygter han, at denne sag kun er toppen af isbjerget.

- Jeg er sikker på, at der er en række borgmestre rundt omkring i Danmark, som endnu ikke ved, at de har det her problem, siger Philippe Grandjeau i ‘Go’ aften LIVE’.

Borgmester kendte til forgiftning

John Dyrby Paulsen (A) er borgmester i Slagelse Kommune, som Korsør hører under. Han blev allerede gjort opmærksom på, at der var et forhøjet PFOS-niveau i området i marts 2020, da en gruppe svenske forskere undersøgte spildevandet i Korsør.

Alligevel gik der omkring et år, før borgerne fik besked.

- Da vi finder det her stof, sender vi det til Sverige, får en bekræftelse, sender det til en kontrolundersøgelse og så går der noget tid, forklarer John Dyrby Paulsen.

Det ærgrer ham, at det skulle tage næsten et år, før kommunen fik informeret borgerne om giftgrunden, og han ville ønske, at kommunen havde reageret hurtigere.

Nu har han i stedet sat penge af til et forskningsprojekt, der ”kan få de her stoffer ud af Kenneth og Mie”, forklarer han med henvisning til personerne i 'GO' aften Live'-studiet.

Minister: Havde gjort opmærksom på problemet

Miljøminister Lea Wermelin kalder ligeledes sagen for alvorlig og ulykkelig.

Hun forklarer, at Miljøstyrelsen i 2014 gjorde kommunerne opmærksomme på tidligere brandøvelsespladser, som kunne være forurenede med PFOS.

- Det er der nogle kommuner, der har handlet på. Men vi kan jo se, at det ikke er sket i Slagelse Kommune, og det skal vi finde ud af, hvorfor det ikke er, lyder det.

Ministeren fortæller, at kommunerne var blevet gjort opmærksomme på, at de tidligere brandøvelsespladser kunne være forurenede.

Sammen med andre myndigheder som Miljøstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Fødevarestyrelsen vil ministeren nu kigge på, hvorfor problemet ikke er blevet afdækket før.

Det er bare ikke godt nok

Mie Rasmussen, vejleder

Professor Philippe Grandjean er glad for ministerens intentioner.

Dog efterlyser han en mere konkret plan.

- Det her er en vision om, at ministeren vil gøre noget. Men hvad vil der helt konkret ske?, spørger han.

”Ikke godt nok”

Mie Rasmussen giver heller ikke meget for, at Miljøstyrelsen har ”gjort kommunerne opmærksomme på problemet”.

- Det er bare ikke godt nok, lyder det.

Hun sidder ikke bare tilbage med en gift i kroppen, hun ikke kan få ud. Hun sidder også tilbage med en følelse af, at hun er blevet svigtet af myndighederne, siger hun.

Da hun blev gjort opmærksom på, at hun i årevis havde spist forgiftet kød, gik der ifølge Mie Rasmussen flere uger, før hun blev kontaktet af myndighederne, og det er først nu, et halvt år senere, at familien får krisehjælp.

Vi er udsat for en personskade, så vi overvejer kraftigt, om vi skal lægge sag an mod kommunen

Kenneth Nielsen, skolelærer

Om natten har Mie Rasmussen mareridt, og hun tænker konstant på, hvordan giften i hendes børn vil påvirke dem i fremtiden.

Kenneth Nielsen deler samme frygt:

- Vi er udsat for en personskade, så vi overvejer kraftigt, om vi skal lægge en sag an mod kommunen, siger han.

Se interviewet hele indslaget fra 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY.