GO'

De første kandidater til verdens bedste naturfoto er afsløret – se dem her

I år har konkurrencen tre nye kategorier, som skal vise den dystre bagside af den smukke natur, fortæller tidligere dansk vinder.

Den thailandske fotograf Wei Fu var egentlig ude for at fotografere fugle, da han hørte en lyd.

Nødråbet kom fra en tokaygekko, der netop var blevet fanget af en paradissnog, der kom svævende fra et andet træ.

Wei Fu flyttede straks sit fokus fra fuglene, og han dokumenterede i stedet tokaygekkoens sidste minutter med sit kamera.

Hans fotografi er nu blandt de første 16 billeder ud af 100, som er blevet afsløret i den internationale fotokonkurrence 'Wildlife Photographer of the Year', hvor mere end 50.000 billeder er blevet indsendt.

Ny kategori i konkurrencen

Zoolog og dyrefotograf Mogens Trolle vandt sidste års konkurrences portrætkategori for sit billede af en næseabe fra Borneo.

- Når man kigger ind i ansigtet på et dyr, får man pludselig øjnene op for, at det har personlighed, det har humør, det har følelser, ligesom vi kan genkende fra os selv, fortæller han i 'Go' morgen Danmark'.

I år har konkurrencen tilføjet 3 nye kategorier, så der i alt er 16. Konkurrencens nye kategorier er 'Oceaner – det store billede', 'Vådområder – det store billede' samt 'Kunsten i naturen'.

Og Mogens Trolle er glad for de nye kategorier.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt at få begge sider med. Hvis man kun ser de smukke billeder, kan man have en tilbøjelighed til at tro, at det er sådan, det er derude, fortæller han.

Kategorierne skal nemlig sætte fokus på naturens dystre bagside, såsom klimaforandringer, overfiskeri og arters uddøen, forklarer han.

Nye fotos skal vise en presset natur

Som zoolog og dyrefotograf gennem 25 år har Mogens Trolle set, hvordan naturen er blevet mere og mere presset.

Derfor mener han, at det er vigtigt, at også fotografer er med til at sætte fokus på problemet.

'Wildlife Photographer of the Year' afgøres 12. oktober på Natural History Museum i London. Herefter bliver billederne udstillet i hele verden, herunder på Statens Naturhistoriske Museum fra 19. november.

Se resten af de nominerede fotos, der er offentliggjort, her:

Nominerede til 'Wildlife Photographer of the Year'

  • 'Rovdrift'

    Audun Rikardsen fra Norge har dokumenteret, hvordan sild vælter ud af et overfyldt fiskenet.

    Marinbiolog Audun Rikardsen var på ekspedition med den norske kystvagt, da han opdagede denne flydende masse af døde og døende sild. Ude i horisonten ses en fiskekutter, som havde fanget så mange fisk, at nettet bristede.

    Overfiskeri, det vil sige at fange flere fisk, end bestandene kan bære, er en af de største trusler mod havets økosystemer. Det er estimeret, at en tredjedel af fiskebestandene verden over bliver udnyttet på et niveau, der ikke er bæredygtigt.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

  • 'En hjælpende hånd'

    Douglas Gimesy fra Australien har fotograferet en ung flyvende hund og dens dyrepasser.

    Den forældreløse flyvende hund var cirka tre uger gammel, da den blev fundet på jorden, sandsynligvis fordi dens mor havde tabt den. Efter en uges tid på Black Rock Animal Shelter med intensiv pasning døgnet rundt begyndte den at få det bedre.

    Hos australske gråhovedet flyvende hunde bærer hunnerne deres unger de første tre uger, også når de flyver ud for at finde føde. Derefter bliver ungerne tilbage i kolonien. De kan selv flyve, når de er tre måneder gamle og bliver fodret, indtil de er fem-seks måneder.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

  • 'En barsk svømmetur'

    Buddhilini de Soyza fra Sri Lanka/Australien har nervøst fulgt med i gepardernes kamp for at krydse en brusende flod.

    Geparder er gode til at svømme. Selvom Talek River var gået over sine bredder, var udsigterne til flere byttedyr på den anden side for tillokkende. Buddhilini de Soyza holdt øje med dem i timevis. Til sidst sprang de i og stik mod fotografens forventning, lykkedes det dem at komme over.

    Gepardhanner lever normalt alene, men nogle gange slår de sig sammen med brødre eller ubeslægtede individer. Denne Tano Bora-gruppe er en usædvanligt stor gruppe, som har ændret den videnskabelige opfattelse af geparders adfærd.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

  • 'Apollo er landet'

    Emelin Dupieux fra Frankrig opdagede en Apollo-sommerfugl, som var landet på en tusindfryd i en lysning i skoven.

    Emelin Dupieuxs families sommerhus er omgivet af blomsterenge med flaksende apollosommerfugle. Fotografen Emelin Dupieux opdagede denne sommerfugl, som tager et hvil i en nærliggende lysning i skoven.

    Apollosommerfugle foretrækker varme, sydvendte skråninger. Om vinteren danner sneen et isolerende lag over æggene, så de ikke får frost. Apollosommerfugle er derfor afhængige af sne om vinteren, men klimaforandringer betyder mindre sne, og det kan påvirke sommerfuglenes overlevelse.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

  • 'Et giftigt mønster'

    Gheorghe Popa fra Rumænien ville "skabe opmærksomhed om en naturkatastrofe" i sin region.

    Gheorghe Popa har i mange år brugt droner til at tage billeder af dalens foranderlige mønstre. Men han havde aldrig før set sådan en speciel kombination af former og farver. Desværre skyldes mønstrene, at tungmetaller fra minedrift siver ud i floden.

    Minedrift kan medføre skovrydning og ødelæggelse af levesteder. Samtidig kan jord og vand blive forurenet af de kemikalier, der bliver brugt til at udvinde mineralerne. Men guld og kobber er vigtige bestanddele af computere, mobiltelefoner og medicinsk udstyr, hvilket alt sammen øger efterspørgslen.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

  • 'Den mageløse myg'

    Gil Wizen fra Israel/Canada har fotograferet en sabethes-myg, mens den stikker ham.

    Selvom denne sabethes-myg landede på fotografen Gil Wizen, forholdt han sig helt i ro. Han fotograferede myggen lige forfra med snablen udrullet og klar. Hans multieksponering på seks fotos fremhæver detaljer og farver fra bagben til snabel. Motivet var smukt, men stikket var temmelig pinefuldt, indrømmer han.

    Sabethes-myg er blot fire millimeter lange. De findes i Central- og Sydamerika. Det er kun hunner, som stikker, for de skal bruge et blodmåltid for at udvikle æg. Selvom myg kan overføre sygdomme, har de også en vigtig rolle i naturen, både som bestøvere for planter og føde for insektædere.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

  • 'Naturlig magnetisme'

    Jaime Culebras fra Spanien følger med i, at en tarantel-vejhveps hiver sit bytte op gennem hans samling af køleskabsmagneter.

    Jaime Culebras var chokeret over at se denne tarantel-vejhveps, der trak sit bytte hen over hans køkkengulv. Han skyndte sig at finde sit kamera. Da han vendte tilbage, var det enorme insekt i gang med at hive edderkoppen op på hans køleskab.

    Det siges, at tarantel-vejhvepsens stik er et af de mest smertefulde i verden, og det er dødeligt, hvis man er en edderkop. Hvepsene lever som regel af nektar og pollen, men hunnerne fanger fugleedderkopper som føde til deres kødædende larver.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

  • 'Ræv i storm'

    Jonny Armstrong fra USA har fremhævet strukturerne i rævens pels, mens den leder efter døde laks.

    Rødræve lever i mange forskellige habitater i det meste af verden. Fotografen Jonny Armstrong fulgte efter denne ræv i flere dage, mens den ledte efter bær, sprang efter sangfugle og kådt nippede en ung brunbjørn i hælene.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

  • 'Magiske svampe'

    Juergen Freund fra Tyskland/Australien lå på jorden mellem myg og igler i 90 minutter for at tage dette billede.

    En sommernat begav Juergen Freund sig ud i regnskoven for at lede efter selvlysende svampe. Han afsøgte mørket efter den sære glød, som knap kan anes med det blotte øje. Han blev belønnet med dette magiske syn: Klynger af spøgelsessvampe, der ser ud til at klatre op ad et udgået træ.

    At levende organismer kan lyse selv kaldes bioluminescens. Det skyldes en kemisk reaktion mellem et stof, der hedder luciferin, og et enzym, der hedder luciferase, ved forbrug af ilt. Hvorfor svampen lyser er et mysterium, der skal løses.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

  • 'En føler ude'

    Laurent Ballesta fra Frankrig har lavet komposition med en gruppe narhvalrejer, der flyder mellem sorte koraller på en baggrund af blå.

    Laurent Ballesta opdagede, at disse rejer alle sammen rører ved hinanden med deres lange antenner – som om de sender signaler gennem et langt netværk af tråde. At holde sig i kontakt med hinanden er vigtigt for deres sociale adfærd.

    Narhvalrejer gemmer sig ofte nede på havbunden, bag sten eller inde i huler for at undgå lyset. De bliver fisket med bundtrawl, hvilket ødelægger korallerne og de dyr, der lever her.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

  • 'Mangroveboliger'

    Rakesh Pulapa fra Indien har givet en ny vinkel på menneskers indflydelse på mangroven.

    Rakesh Pulapa fløj sin drone over resterne af en mangrovesump i udkanten af byen Kakinada. Ved at fokusere på kontrasten mellem de firkantede tage og den tætte bevoksning viser Rakesh Pulapa, hvordan mennesker påvirker økosystemet.

    Mangrovesumpe er et økosystem med træer og buske, der gror i saltvand nær kysten i de tropiske og subtropiske egne. De tætte og sammenfiltrede rødder beskytter mod tidevandsbølger, modvirker oversvømmelser og skærmer både mennesker og natur mod havet.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

  • 'Los i døren'

    Sergio Marijuán fra Spanien har indrammet en iberisk los, mens den passerer en døråbning på en gård i Spanien.

    Efter måneders ventetid fangede Sergios Marijuáns nøje opsatte kamerafælde det billede, han havde håbet på: En ung iberisk los perfekt indrammet af døråbningen til et ubenyttet høloft.

    I begyndelsen af 1900-tallet var iberisk los udbredt over det meste af den Iberiske Halvø, men jagt og levesteder, der er forsvundet, medførte, at arten var tæt på udryddelse i 2002. Der var færre end 100 individer tilbage. Takket være en vedvarende naturbevarelsesindsats er antallet af iberisk los nu stigende.

    Kilde: Statens Naturhistoriske Museum