Politik

Rigsretssagen mod Inger Støjberg, dag 6

Hvad skete der? Det var sjette dag ud af 36 planlagte retsdage i rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Hun er tiltalt for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven i 2016, da hun var udlændinge- og integrationsminister. 

Hvad er på programmet i dag? I dag fortsatte anklagernes afhøring af sagens hovedperson, Inger Støjberg. 

Tak for i dag

Vi stopper livebloggen for i dag, men er på plads i retten igen i morgen. 

Tak, fordi I læste med. 

I morgen får vi svar på, om Ayaan Hirsi Ali må vidne

Anklagerne er nu færdige med alle deres spørgsmål til Inger Støjberg. 

Forsvaret skal kun bruge en halv time på deres spørgsmål, siger de. De får derfor ordet i morgen. 

Dagen kommer dog til at begynde et helt andet sted. Nemlig med at retten vil afsige sin kendelse i spørgsmålet om, hvorvidt forsvaret får lov at føre islamkritikeren Ayaan Hirsi Ali som vidne. 

Derefter bliver det altså forsvarets tur til at afhøre Støjberg, og så skal juristen Lykke Sørensen, der i dag er politidirektør i Rigspolitiet, afhøres. 

"M er uenig i linjen i alle barnebrudsspørgsmål"

Vi hører nu om begivenheder i efteråret 2016. Der var stillet folketingsspørgsmål om, hvorfor Udlændingestyrelsen i en række sager havde vurderet, at det ikke var foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde adskillelsen af asylpar. 

Embedsværket udarbejdede svar, men Støjberg var ikke tilfreds, viser mails fra ministeriets folk.

"Kære Uffe (departementschefen Uffe Toudal, red.) M (ministeren, red.) er uenig i udvalgsbesvarelsen vedrørende barnebrude. Vil drøfte sagen med dig i morgen".

"Overrasker mig ikke. Huske at medtage svar fra i dag."

"Kære A (Støjbergs ministersekretær, red.) Har vendt det med M (ministeren, red.). Hun er uenig i linjen i alle barnebrudsspørgsmål. Ligesom sidst."

Hvad var du utilfreds med?

- Det husker jeg ikke i dag, siger Inger Støjberg og foreslår, at anklageren går ind i sagsbehandlingssystemet F2 og ser, om hun ikke har skrevet en note. 

Hun har med store bogstaver (så store, at vi kan se dem helt herovre på tilhørerpladserne) skrevet "drøftes" hen over svaret. Hun husker ikke, hvad det præcis var, hun ville drøfte, siger hun. 

Advarsel fra Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder sendte 22. marts 2016 et brev til ministeriet.

I brevet gjorde instituttet opmærksom på, at der skulle laves individuelle vurderinger af asylparrene – særligt med henblik på at vurdere, om der var et beskyttelsesværdigt familieliv, der gjorde, at det ville være i strid med konventionerne at adskille parrene. 

Instituttets vurdere også, at parrerne skulle partshøres, før man kunne beslutte at adskille dem. 

Støjberg svarede blandt andet: 

- Det er min helt klare holdning, at alle mindreårige asylansøgere skal være indkvarteret adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller samlever. Det betyder ikke, at der ikke i helt særlige tilfælde kan være omstændigheder, som betyder, at der skal gøres undtagelse. Det kunne for eksempel være i det tilfælde, hvor et par er blevet gift i Danmark med kongebrev.

- Det er også meget afgørende for mig, at vi sender et helt utvetydigt signal til omverden om, at vi i Danmark ikke accepterer nogen former for samlivstvang, men tværtimod værner om kvinders ret til selvbestemmelse. Det gælder selvfølgelig også i forhold til mindreårige, som er indkvarteret på asylcentrene.

Hun nævnte ikke, at der allerede blev foretaget individuelle vurderinger, som hun hævder nu i retten. 

- Det er jo ikke mig, der udformer brevet. Det var ikke noget, der fyldte, siger hun og forklarer, at det var en anden, der skrev brevet og stemplede med Støjbergs underskrift. 

Støjberg blandede sig ikke i ombudsmandssag

Inger Støjberg blandede sig uden om departementets arbejde med at udarbejde svar til ombudsmanden.

- Så snart ombudsmanden gik ind i noget, så trådte jeg et skridt tilbage. Det, mener jeg, er det rigtige at gøre. Ministeren skal ikke intervenere, mener Inger Støjberg. 

Ombudsmanden konkluderede, at det syriske par ikke var blevet partshørt og udtalte derfor kritik.

11. maj besluttede han at genoptage undersøgelsen af adskillelsen af asylpar af egen drift. 

Par nægtede adskillelse

Dagbladet Politiken kunne 5. marts fortælle om et syrisk par, der nægtede at blive adskilt. De var flygtet fra deres asylcenter og gået under jorden for at undgå adskillelsen. 

De klagede efterfølgende til Folketingets ombudsmand, der gav dem medhold. Byretten tilkendte parret 10.000 kroner hver i godtgørelse for den ulovlige adskillelse.

Inger Støjberg husker det tydeligt "af politiske årsager". Hun lyder vred, da hun omtaler sagen. 

- De lagde sag an mod Danmark, efter at vi har taget dem til os og huset dem på vores asylcentre. Men de fik deres erstatning, og så måtte det jo være sådan, lyder det fra Inger Støjberg i retten.  

Hun blev ikke involveret i sagen. 

- Det er selvsagt ikke noget, man som minister skal blande sig i, siger hun. 

Røde Kors-brev skabte ingen reaktion i ministeriet

Inden samrådet 15. marts 2016 fik ministeriet et brev fra Røde Kors, stillet til juristen Lykke Sørensen, men også sendt videre til Mark Thorsen, Støjbergs særlige rådgiver. Røde Kors skrev til ham: 

"Vi er, som du måske ved, meget bekymrede for, hvad en adskillelse vil betyde for nogle af de par, der har børn. Vi har derfor tidligere været i dialog med dig, Udlændingestyrelsen og ministeriet omkring dispensationsmuligheder. Jeg tillader mig her at sende dig et brev, der tidligere er sendt til Lykke Sørensen. Det beskriver fem sager, hvor familierne har børn, og hvor vi er bekymrede for, hvordan familierne vil reagere på at blive adskilt. Jeg håber derfor, I vil se på det – hvis det ikke allerede er nået ministeren – og tage det med i de videre overvejelser".

Men brevet fik ikke nogen i ministeriet til at foretage sig noget, mener Inger Støjberg. 

 - Vi havde jo allerede drøftet parrene. Røde Kors' brev, synes jeg slet ikke, giver belæg for at indkalde til møder eller noget. På det tidspunkt er det jo tydeligt, at der er en individuel vurdering, ellers kunne sagerne jo ikke falde ud til hver sin side – at nogen skulle adskilles og nogen ikke skulle. 

- Jeg kan ikke se, at det her skulle give anledning til noget som helst, det må jeg altså sige.

Støjberg godkendte notat og pressemeddelelse, og så var det "ude af mine hænder"

Hvornår gik det op for dig, at der blev administreret efter en pressemeddelelse og en mundtlig tilkendegivelse derefter?

- Det, der står klart for mig, er, at jeg godkender ordningen, altså ministernotatet 9. februar, og den 10. februar godkender jeg pressemeddelelsen, og derfra er det jo ude af mine hænder, hvordan de her oplysninger – dels om ordningen, notatet og dels pressemeddelelsen – hvordan de bliver formidlet videre.

- Hvornår det så præcis går op for mig, at der er noget knas, i forhold til hvordan og hvor meget der er formidlet videre, der skal vi jo noget længere hen. Jeg kan ikke sætte dato på. Men på de samråd, der er i juni 2017, der diskuterer man jo de her ting. Det er med i samrådstaler og spørgerunder og så videre. 

Støjberg "plukkede" i spørgsmål, så hun slap for at tale om individuel vurdering

Både Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Alternativets Josephine Fock spørger under samrådet 15. marts 2016, hvorfor der ikke bliver foretaget individuelle vurderinger af parrene. Blandt andet sagde Josephine Fock: 

- Jeg har svært ved at forstå, hvorfor der er sådan en angst mod at lave en individuel vurdering. Jeg snakker om de par, der ikke er blevet gift af tvang. Hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at tage en individuel vurdering?

Inger Støjberg kom med et langt svar, hvori hun faktisk ikke svarede på spørgsmålet. 

Hvorfor gør du ikke det? 

- Jeg tror ikke, det er helt fremmed for politikere, at der kommer jo en sværm af spørgsmål i deres runder, man som minister plukker og vælger det, der er mest bekvemt at svare på, svarer Inger Støjberg i retten. 

- Men hvis vi skal tage det, så står det jo meget klart allerede nu, at der jo er individuel sagsbehandling, for der er jo par, der ikke bliver adskilt. 

Kunne du så ikke bare have svaret, at der blev foretaget individuel sagsbehandling? 

- Jo, men hvis man ser på det, så kunne jeg jo have svaret på rigtig mange ting. Man plukker i de ting, som man helst vil svare på først. Sådan er det. Det, tror jeg ikke, er ualmindeligt.

Anklager giver Støjberg ret

Anne Birgitte Gammeljord, den ene af de to anklagere, spørger, hvorfor Inger Støjberg ikke fortalte i sin samrådstale, at der ikke var fundet tegn på tvang under hastehøringen, hvor omfanget af barnebrude på asylcentrene blev undersøgt. 

- Tvang er bare mange ting. Det er andet end blå mærker. Det er også kulturel tvang, social tvang. Det er noget, der ligger dybt forankret. Det er for tidligt at sige, at her kan man ikke identificere tvang. Så enkelt er det ikke, siger Inger Støjberg og fortsætter: 

- Det er ikke noget, man bare lige kan afgøre ved en rask optælling. Der er forskel på en hastehøring og så, at man virkelig gennemgår sagerne. 

- Det er jeg sådan set enig i, medgiver Anne Birgitte Gammeljord.  

Samrådet 15. marts 2016

Vi er tilbage i retssalen i Eigtveds Pakhus. Før frokost gennemgik anklager Anne Birgitte Gammeljord forberedelserne til et samråd 15. marts 2016. 

Nu går hun videre til selve samrådet, og hvad der rent faktisk blev sagt der. På skærmene foran anklagerne og Støjberg er et udskrift af samrådet. 

Det kan vi pressefolk på tilhørerpladserne desværre ikke læse med på. 

Frokostpause

Vi er tilbage i retten klokken 13.15. 

Styrelse vidste, at der kunne være undtagelser, mener Støjberg

Inger Støjberg mener, at Udlændingestyrelsen var helt indforstået med, at der kunne gøres undtagelser.

Det er hendes udlægning af, at hun blev forelagt fem sager, hvor Udlændingestyrelsen mente, at man ikke kunne adskille asylpar. 

Hvis Udlændingestyrelsen var fuldstændigt klar over det (at der kunne gøres undtagelser, red.), så havde de vel ikke forelagt dig de fem sager? Så havde de vel bare ladet dem bo sammen? 

- Udlændingestyrelsen sendte sager ind til departementet, og det gjorde de jo, fordi de var i tvivl om; skal de adskilles, eller skal de ikke? De fem sager var der også på mødet tvivl om, om de skal blive sammen eller ej. Der er jo tvivl, og det er jo, fordi man sidder ude i styrelsen og graver sig ned i det.

- Når styrelsen agerer, som den gør, så er det jo, fordi de godt ved, at der kan være undtagelser, siger Inger Støjberg.

Vi ved dog fra Instrukskommissionens afhøringer og fra talrige mailudvekslinger mellem Udlændingestyrelsens folk, at deres oplevelse var, at de var blevet bedt om at adskille alle par – uden undtagelser. Styrelsens udlægning er, at de forelagde de fem sager for ministeret for at trykprøve ordningen. Mente ministeriet virkelig, at disse par skulle adskilles?

Støjberg ville ikke åbne kattelem under samråd – derfor nævnte hun ikke undtagelser

Anklageren spørger, hvorfor Inger Støjberg ikke nævnte andre mulige undtagelser i sin samrådstale end eksemplet med det par, der var gift i Danmark ved kongebrev. 

- Vi kan lige så godt sige det, som det er: Hvis man er politiker, ønsker man selvfølgelig ikke at åbne flanker, der ikke skal åbnes, i sådan nogle samråd her. Og så vil der ske det, at man siger det, man skal, og så er der plads til at uddybe i spørgerunden.

- Men så er der også det i det, at hvis jeg i talen begynder at give ind, så vil det også være et signal til embedsværket, at nu bliver kattelemmen større. Og det ønskede jeg ikke. Ud over politikere så følger journalister jo også med på samråd.

- Det her (at adskille alle par, red.) er jo stadig mit politiske ønske, og det er der ikke noget galt i, så længe det overholdt loven, siger Inger Støjberg.

Kongebrevssamrådet

Anklageren kredser nu om et samråd 15. marts 2016. Det var indkaldt af Dan Jørgensen (S). Han bad ministeren:

"...redegøre for omfanget af problemet med mindreårige, som indkvarteres med deres voksne ægtefæller på de danske asylcentre, og for hvorfor ministeren ikke har reageret før nu, selvom Udlændingestyrelsen har været opmærksom på forholdene? Hvilke tiltag påtænker ministeren at iværksætte for at undgå lignende tilfælde i fremtiden?”

Dette samråd er senere blevet kaldt "kongebrevssamrådet".

Embedsfolkene forberedte talepapirer og spørgsmål/svar, som ministeren skulle bruge under samrådet. Forskellige versioner blev sendt frem og tilbage i departementet for at nå en version, der både holdt vand juridisk, men som også ministeren var tilfreds med.

Det endte med, at undtagelser er beskrevet som "for eksempel" par, der er "gift i Danmark ved kongebrev".

Støjberg nævnte ikke noget om andre undtagelsesmuligheder, men det, mener hun, er dækket ind ved, at hun sagde "for eksempel".

I retten forklarer hun, at hun nævnte kongebrevseksemplet, fordi det var helt "nagelfast".

Støjberg ville vide, hvor juraens grænse gik

På det "stormfulde" møde kom det også frem, at visse par ikke kunne sendes til hvert sit asylcenter, men blot måtte adskilles på hvert sit værelse. 

Støjberg mente, at det var at vende det blinde øje til, hvis man lod et par bo side om side på hver deres værelse. 

Det blev aftalt, at man skulle tale med juristerne i Justitsministeriet at undersøge det lidt nærmere. 

- Jeg ønsker at adskille i alle de tilfælde, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. Det, mener jeg, er måden at sikre de her piger bedst på. Det skal selvfølgelig holde i forhold til juraen, men jeg ønsker at se, hvor er grænsen, siger Inger Støjberg. 

Af de fem par, der blev forelagt, kunne et par med sikkerhed ikke adskilles. Det var et armensk par, der var blevet gift ved kongebrev i Danmark. De andre fire par var der tvivl om.

Embedsfolk måtte forklare Støjberg, at myndigheder ikke må handle ulovligt

- Hvad er der galt? Hvorfor kan jeg ikke få gennemført min politik? 

De spørgsmål stillede Inger Støjberg sit embedsværk, siger hun. 

Hun blev forelagt fem konkrete sager fra Udlændingestyrelsen. Det var 15-17-årige piger og samlevere/ægtefæller over 18 år, og parrene havde børn. Udlændingestyrelsen mente, at det ville være i strid med konventionerne at adskille parrene.

Det blev ikke vel modtaget af ministeren. 

Jesper Gori, kontorchef i ministeriet, skriver efter mødet til Lykke Sørensen, ministeriets øverste jurist:

- Efter et lidt stormfuldt møde i morges, hvor både jeg og Uffe (departemenstchef Uffe Toudal, red.) måtte fastholde, at myndighederne ikke kan handle ulovligt på instruktion, ved jeg ikke, om ministeren er enig heri.

Anklager Anne Birgitte Gammeljord spørger Støjberg, hvordan det var et "stormfuldt møde".

- Jamen, jeg kommer ind med en forventning om, at alle par kunne adskilles. Det havde jeg fået at vide. Så begynder der at dukke sager op, hvor der ikke kan adskilles. Så trykker jeg Jesper Gori lidt på maven for at afprøve det. Det kan da godt være, at jeg har været lidt obsternasig. Det har jeg givetvis været, erkender Inger Støjberg.

Støjberg: - Det begynder at dukke op på radaren, at der er par, der muligvis ikke skal adskilles

Inger Støjberg blev orienteret om, at der blev foretaget individuelle vurderinger af asylparrene. 

- Ja, det begynder at se ud som om, at der er par, der ikke bliver adskilt. Dermed er der jo en form for individuel sagsbehandling, siger hun. 

Ministeren ville vide, hvad der egentlig foregik. For på koncerndirektionsmødet 24. februar havde hun fået indtryk af, at "det kørte bare – man var begyndt at adskille og give pigerne et pusterum". 

- Men pludselig er det, der kunne være en hypotetisk mulighed, der skulle dukke op meget langt nede ad vejen, det begyndte at rykke nærmere. Det begynder at dukke op på radaren, at der er par, der muligvis ikke skal adskilles. 

Inger Støjberg var meget optaget af dette, for hun havde et stort ønske om at adskille alle parrene og "give pigerne et pusterum", så hun var selvsagt utilfreds med, at alle par måske ikke kunne adskilles, som hun havde fået indtryk af. 

Støjberg ved ikke, hvorfor andre skrev, at hun havde "meldt hårdere ud, end juraen kan holde"

Inger Støjberg kan ikke svare på, hvad der ligger bag en intern mail mellem ansatte i Statsministeriet.

Tanja Franck, dengang departementsråd i Statsministeriet, sendte 3. marts klokken 18.09 beredskabet videre til departementschef Christian Kettel Thomsen ledsaget af følgende bemærkninger:

"Vedlagt nyt udkast fra UIBM (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, red.). Tænker at indholdet er fint. Men vi skal nok skrive noget igennem, da man ikke helt kan høre det komme ud af STM’s (statsministerens, red.) mund. Men nok vigtigt, at han får at vide, at UIBM'n (Inger Støjberg, red.) har meldt hårdere ud, end juraen kan holde til".

- Det kan jeg simpelthen ikke redegøre for, hvad andre har skrevet til hinanden den aften, siger Inger Støjberg i dag. 

Det må anklageren selv spørge Tanja Franck om, når hun skal vidne i sagen, lyder det.