Svaret på dansk mordgåde gemte sig bag masken på en af Tysklands værste serieforbrydere
Det tog to årtier at stoppe 'Maskemanden', og det er "helt uforståeligt" for dansk drabsefterforsker. I 16 år havde tysk politi hans navn på en liste.
Nanna Jakobsgaard Nielsen (https://shared.tv2.dk/profil/nanna-jakobsgaard-nielsen), Yan Kovyakh (https://nyheder.tv2.dk/profil/yan-kovyakh), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge)
***
Ved første øjekast virker den lille videosekvens ganske uskyldig.
Den ranglede pædagog smiler til kameraet. Han holder en ti-årig dreng i hånden, og sammen går de forsigtigt hen over fliserne.
Drengen bevæger sig næsten som en zombie, for han kan ingenting se. En våd gipsmaske dækker hans øjne og resten af ansigtet.
Når masken er tør, skal han male på den – og senere skal den med ham hjem som et minde om den feriekoloni, han var på i de dage i sommeren 1995.
Faktisk kunne videoen i sig selv også være et hyggeligt minde fra kolonien.
Men i stedet er den et gruopvækkende billede på, at ti-årige Martin Wichmann kendte sin gerningsmand.
For han skulle vise sig at blive et af pædagogens mange ofre.
****
16 år senere blev de begge hovedpersoner i en opsigtsvækkende kriminalsag, der også trækker tråde til Danmark.
Den ene – Martin Ney – som en af Tysklands værste serieforbrydere i nyere tid. Den anden – Martin Wichmann – som den afgørende brik i opklaringen af hans kriminelle handlinger.
I dokumentaren ‘Det næsten perfekte drab’ står det dog klart, at det tyske politi havde afgørende oplysninger, der muligvis kunne have stoppet gerningsmanden langt tidligere, end det skete.
Se 'Det næsten perfekte drab: Maskemanden - liget i plantagen' på TV 2 PLAY
Faktisk er det “helt uforståeligt” for sagens danske drabsefterforsker, at det ikke lykkedes før.
Allerede i 1995 fik tysk politi nemlig navnet på den mand, der over to årtier begik talrige, udspekulerede overgreb – og flere drab – på unge drenge i Nordtyskland.
Og dét navn kom fra politiet i Danmark.
For sagen tog sit udspring i en sandbanke i Skånsø Plantage ved vestjyske Vinderup.
En hånd i sandet
Det var to turister, der gjorde det chokerende fund en lun augustdag i 1995.
Midt på en skråning i det naturskønne klitområde opdagede de en lille arm, der stak op af sandet.
Rigspolitiets rejsehold blev tilkaldt, og drabsefterforsker Jørgen Johansen har aldrig glemt den sag, der skulle udfolde sig herfra.
Under sandet lå et barnelig. En dreng på omkring otte år viste undersøgelserne af hans tandsæt. Det stod dog hurtigt klart, at ingen danske drenge var meldt savnet.
Men i Tyskland efterlyste man otteårige Dennis Rostel.
Han var forsvundet fra teltlejren Selker Noor i nærheden af Slesvig. Tidligt om morgenen 24. juli 1995.
På det børnehjem hvor han boede, lykkedes det at skaffe hans fingeraftryk fra en matematikbog. Og fire dage senere fastslog teknikere, at det var ham, der var blevet fundet i klitterne ved Vinderup.
Politiet vidste dog ikke, hvor eller hvordan Dennis var blevet slået ihjel. Og selvom en politistyrke på 38 mand finkæmmede skovområdet i Vinderup i dagevis, fandt man intet, der førte sagen videre.
Der blev lavet hundredvis af vidneafhøringer, og fordi politiet mistænkte, at drabsmanden kunne have været gæst i området, indsamlede de lister fra alle sommerhusudlejere og campingpladser i nærheden af Skånsø Plantage.
På listerne stod navne på turister, der havde boet omkring Vinderup i de dage, hvor Dennis Rostel formodentligt var blevet dræbt og begravet i sandet.
Men alle spor endte blindt.
Efter fire måneder løb Jørgen Johansen og det danske efterforskningshold tør for veje at gå.
Men de var overbeviste om, at gerningsmanden skulle findes i Tyskland i nærheden af den teltlejr, hvor Dennis Rostel var forsvundet.
Derfor overgik efterforskningen til det tyske politi.
Se 'Det næsten perfekte drab: Maskemanden - liget i plantagen' på TV 2 PLAY
Sagens dokumenter blev kørt til Flensborg – heriblandt var listerne fra de danske sommerhusudlejere og campingpladser. Og de lister har Jørgen Johansen svært ved at glemme i dag.
For de skulle vise sig at indeholde det helt afgørende navn i en sag, som var meget større end drabet på Dennis Rostel.
Han kom om natten, mens de sov
I Tyskland var historien om den otteårige dreng ikke den eneste af sin art.
I 1990’erne blev der indrapporteret en række sager om seksuelle overgreb begået mod mindreårige drenge i området omkring Bremen.
Flere af ofrene beskrev, at gerningsmanden var klædt helt i sort og med maske på. De tyske medier gav ham navnet ‘Maskemanden’.
Han opererede efter det samme mønster. Slog til om natten, når drengene sov. På kostskoler, lejrskoler, vandrehjem og sågar på et børneværelse.
Det sidste skete for Martin Wichmann – den ti-årige dreng fra videoen.
***
I oktober 1995 brød en maskeklædt mand ind i hans hjem i Bremen. Manden gik op ad trappen til hans værelse og satte sig på knæ ved hans sengekant.
Den ti-årige dreng vågnede, da han mærkede noget i sine natbukser. Han så en mørk silhuet ved siden af sig og hørte så den stemme, der kom til at brænde sig fast i hans hukommelse.
- Du skal ikke være bange. Jeg gør dig ikke noget, hviskede manden, mens han befamlede ham.
Måske varede det 30 sekunder, måske et minut. For Martin Wichmann føltes det som en evighed.
Han kunne hverken skrige eller gøre modstand. Og det stoppede kun, fordi Martin Wichmann nev sin søster, som sov ved siden af ham.
Hun vågnede og så den fremmede skikkelse, inden hendes skrig sendte ham på flugt fra børneværelset.
Deres mor nåede kun at se hans skygge løbe ned ad trappen. Derudover efterlod ‘Maskemanden’ sig ingen spor.
****
Flere uopklarede drab
Det tyske politis efterforskning rettede sig i årene efter drabet på Dennis Rostel både imod hans far og en pædagog fra teltlejren. Men der var ikke hold i mistankerne.
Efter fire års efterforskning stod de derfor stadig uden en gerningsmand.
Men selvom Dennis Rostels forsvinden mindede om et andet uopklaret drab fra 1992, opdagede politiet i de tyske delstater ikke, at der kunne være en sammenhæng mellem sagerne.
Dengang blev 13-årige Stefan Jahr ellers også bortført midt om natten. Ikke fra en teltlejr, men fra en kostskole i Scheessel i nærheden af Bremen.
Fem uger senere blev han fundet dræbt og begravet med hænderne bundet på ryggen.
Det var først i 2001, da endnu en tysk dreng forsvandt, at politiet begyndte at lede efter en serieforbryder.
Denne gang var offeret niårige Dennis Klein, som var på lejrtur med sit børnehjem i Wulsbüttel nord for Bremen.
Han blev bortført fra en sovesal, og to uger senere blev han fundet død på en skovvej kun iført sine underbukser.
En tysk specialenhed blev nedsat. Men trods omfattende efterforskning var det først i 2011, at politiet fik det helt afgørende gennembrud.
På det tidspunkt var efterforskningen gået så meget i stå, at de valgte at gå til offentligheden og fremlægge alt materiale, der var blevet fundet.
Herefter blev de kontaktet af den nu 26-årige Martin Wichmann.
Bagatel med stor betydning
Indtil da havde han undgået alle historier om ‘Maskemanden’. Martin Wichmann kunne ikke holde ud at tænke på det overgreb, han selv havde været udsat for.
I mange år gjorde traumet ham aggressiv over for sine omgivelser. Han udviklede angst og turde ikke sove i mørke. Gerningsmandens stemme havde han heller aldrig glemt.
Han følte, han kendte den, men vidste ikke hvorfra.
En aften kom han dog i tanke om noget, mens han spillede computer. Måske var det en figur eller en opgave i spillet, der fik episoden frem i hans hukommelse?
Pludselig huskede han i hvert fald, at der skete noget på den feriekoloni, han havde været på, få måneder inden den maskerede mand brød ind i hans hjem.
***
Der var en pædagog, der gjorde noget mærkeligt.
Det var den samme, som havde holdt ham i hånden, den dag han gik rundt med en gipsmaske, som knap var blevet tør.
Men nu huskede Martin Wichmann, at de også tegnede sammen. Og pædagogen var meget interesseret i, hvordan Martin Wichmanns hus så ud.
Han bad den ti-årige dreng tegne et grundrids over værelserne. Han spurgte, hvor møblerne stod, og hvem der sov hvor.
Martin Wichmann troede, det var noget, alle børn på kolonien skulle gøre. Så han tegnede det hele.
Men nu stod det hele klart. Stemmen fra den nat, der havde brændt sig fast i hans hukommelse, var hans.
****
Martin Wichmann huskede stadig pædagogens udseende. Han var høj, slank og havde kort hår. Og han var 80 procent sikker på, at han også hed Martin.
Med det samme skrev det tidligere offer det hele ned i en mail til den tyske specialenhed. Det føltes vigtigt for ham at give oplysningerne videre.
Men han trykkede ‘send’ uden at vide, hvor stor betydning det skulle få.
De nye detaljer førte nemlig politiet til den mand, som de senere anholdte.
Hans navn var Martin Ney.
Udadtil var Martin Ney den uskyldige pædagog, der aldrig lavede problemer. Men han levede et dobbeltliv.
Som ung var han lidt af en enspænder, der ikke havde mange nære relationer. Og han havde tidligere været i politiets søgelys.
I 2006 blev han idømt ti måneders betinget fængsel for at true og afpresse en person med børnepornografiske billeder.
Da tysk politi beslaglagde Martin Neys computer, fandt de flere tusinde billeder med børneporno.
De kunne dog ikke bevise, hvor billederne stammede fra. Og fordi det ikke kunne klarlægges, hvornår Martin Ney sidst havde tilgået filerne, blev den del af sagen droppet på grund af forældelsesfristen.
Havde politiet dog kigget billederne igennem, ville de have opdaget, at der blandt dem var fotos af nogle af Martin Neys ofre. Men det skete ikke.
Se 'Det næsten perfekte drab: Maskemanden - liget i plantagen' på TV 2 PLAY
Og det var ikke den eneste gang, politiet var tæt på at afsløre ham.
Specialenheden havde også Martin Ney til afhøring i sagen om Dennis Klein, fordi han matchede politiets gerningsmandsprofil på ‘Maskemanden’.
Det var i 2007, men han nægtede at være pædofil og indvilgede ikke i at afgive en DNA-prøve. Beviserne var ikke nok til at tvinge ham.
Derfor blev det de nye detaljer, som offeret Martin Wichmann kom i tanke om, der for alvor bragte politiet på sporet af hans tidligere pædagog.
Og det var en aflytning af Martin Neys telefon, der i april 2011 fik tysk politi til at skride til anholdelse. Han talte om en ny dreng, han skulle mødes med.
De havde ikke tid til at vente.
Afhørt i 11 timer
Da politiet dukkede op for at ransage hans lejlighed, fulgte Martin Ney med til stationen. Her begyndte en timelang afhøring. Og den blev vigtig.
For selvom politiet fandt en taske med sort tøj og en maske i Martin Neys hjem, overså de andre væsentlige ting.
De fandt ikke den liste med drengenavne og adresser, han havde gemt i et skakbræt. De fandt heller ikke den krypterede harddisk, han havde skjult i sin emhætte.
Begge dele kunne være blevet afgørende, fordi politiet manglede beviser på, at Martin Ney rent faktisk havde begået forbrydelserne.
Men politiets strategi under afhøringen virkede. I 11. time brød ‘Maskemanden’ sammen og tilstod.
Det var ham, der stod bag drabet på den otteårige Dennis Rostel, som blev fundet i Danmark.
Han tilstod også drabene på Stefan Jahr og Dennis Klein samt 20 seksuelle overgreb, herunder overgrebet mod Martin Wichmann begået på hans eget værelse.
Men i virkeligheden talte listen over Martin Neys forbrydelser endnu flere overgreb, som var forældet. I alt var der tale om mere end 40 tilfælde.
Fordi omfanget var så stort, kunne Martin Ney ikke skelne de enkelte episoder fra hinanden, forklarede han.
Men oftest var det på grund af en indre uro, at han om natten kørte rundt i sin bil.
Han havde aldrig et bestemt mål, men altid en bagtanke. Blev lysten mindre, kørte han hjem. Blev den større, kørte han mod steder, hvor han vidste, at der ville sove unge drenge.
Det var også det, der skete 24. juli 1995, hvor Dennis Rostel forsvandt fra teltlejren Selker Noor.
Dennis troede, han skulle på eventyr
Dengang var 24-årige Martin Ney kørt til Danmark for at holde ferie i et sommerhus i nærheden af Vinderup. Men han var alene, og han kedede sig.
Derfor besluttede han at finde en dreng, der kunne holde ham med selskab.
Det blev Dennis Rostel.
På lejren fandt Martin Ney ham sovende bagerst i et telt uden pædagoger.
Han vækkede ham, og Dennis fulgte med, fordi han troede, de skulle ud på et eventyr, forklarede Martin Ney i sin tilståelse.
Herefter brugte de dage sammen i sommerhuset ved Vinderup. De gik ture til stranden, og Martin Ney følte, at de var som far og søn.
Men tyskeren vidste også, at han ikke kunne tage Dennis Rostel med hjem. Mod slutningen af ferien mens den otte-årige legede, lagde han derfor hænderne om hans hals og kvalte ham.
Martin Ney begravede liget på sandskrænten i Skånsø Plantage midt om natten. Herefter vendte han hjem til Tyskland, og i årevis fortsatte han sine natlige køreture.
Men 20 år efter den første tur, blev han endegyldigt stoppet.
'Maskemanden' fik et ansigt
27. februar 2012 blev Martin Ney idømt livsvarigt fængsel.
Hans egen tilståelse var den væsentligste grund til, at det rent faktisk lykkedes.
Uden den havde det med stor sandsynlighed ikke været muligt at dømme ham for langt de fleste forbrydelser, herunder drabene, lyder det i dommen.
Da det endelig skete, gav det lettelse hos et af hans ofre. Nemlig Martin Wichmann.
I begyndelsen var det dog svært for ham at forstå, at den bagatel, han kom i tanke om, hjalp politiet til at finde den mand, de havde ledt efter i 16 år.
Men nu havde de ham. Ham, der i så lang tid var et monster bag en maske, havde fået et ansigt og en straf. Og han kunne aldrig gøre nogen noget igen.
- Det gav os alle tryghed, siger Martin Wichmann i dag.
Tilbage står dog ét spørgsmål. Et spørgsmål, der fylder hos den drabsefterforsker, som arbejdede med den danske del af sagen.
For det viste sig, at Martin Neys navn stod på en af de lister, som blev givet videre til det tyske politi allerede i 1995.
Men hvordan kunne der gå 16 år, før de tyske efterforskere opdagede sammenhængen?
En efterforskning med fejl
Svaret er, at listerne med gerningsmandens navn aldrig nåede de rette hænder.
Mistanken ramte drabsefterforsker Jørgen Johansen allerede i 2011, da den tyske specialenhed besøgte Skånsø Plantage i Vinderup, hvor Dennis Rostels lig blev fundet.
Tysk politi kom, fordi man nu forbandt det 16 år gamle drab med mordet på de øvrige tyske drenge og ‘Maskemanden’.
Da Jørgen Johansen fortalte, hvordan det danske politi dengang havde indsamlet lister over gæsterne i området, kunne han tydeligt høre sine tyske kollegers undren.
For de lister havde de aldrig set. Og i dag står det klart, at listerne ikke var tilgængelige for den specialenhed, der efterforskede drabene.
De blev aldrig udleveret fra politiet i Flensborg, forklarer den nu pensionerede efterforskningsleder, Martin Erftenbeck.
I Tyskland er politiarbejde nemlig en sag for hver enkelt forbundsstat. Derfor fik specialenheden ikke mulighed for at læse alle sagens papirer side for side, lyder hans forklaring.
I stedet fik de kun besked om det, der kunne være interessant for deres efterforskning.
- Og man vurderede at viden om, hvilke feriegæster der havde boet i området, ikke spillede nogen rolle på det tidspunkt, siger efterforskningsleder Martin Erftenbeck.
Se 'Det næsten perfekte drab: Maskemanden - liget i plantagen' på TV 2 PLAY
I Danmark var opfattelsen en anden. Faktisk mener Jørgen Johansen, at ‘Maskemanden’ kunne have være stoppet før, hvis de tyske politiafdelinger havde haft bedre kommunikation internt og havde brugt listerne fra Danmark i deres efterforskning.
Mistænkte de en person, kunne de have krydstjekket hans navn med listerne. Figurerede det der, kunne det forbinde ham til sagen om Dennis Rostel.
Derfor tøver Jørgen Johansen ikke med at sige, at der er lavet fejl i den tyske efterforskning. Også selvom den tyske efterforskningsleder ikke selv kalder det direkte fejl.
- Det er nok svært at erkende, at der er lavet så grove fejl. For det ér grove fejl, synes jeg, lyder det fra Jørgen Johansen.
For ‘Maskemandens’ ofre blev konsekvensen, at de levede i uvished i næsten to årtier. Og det blev først i 2016, at Martin Wichmann fik sin personlige afslutning.
Her besøgte han nemlig selv sin gerningsmand i fængslet.
Monsteret blev et menneske
De talte sammen i halvanden time. Og Martin Wichmann er ikke i tvivl om, at han kunne være endt som Stefan Jahr, Dennis Rostel og Dennis Klein.
Havde hans søster ikke sovet ved siden af ham den nat, kunne alt være sket, forklarede Martin Ney ham.
Samtidig fik Martin Wichmann sin gerningsmands ord på, hvorfor han gjorde, som han gjorde. Både mod ham og de andre drenge.
Svaret var begær, fortalte Ney ifølge Martin Wichmann. Og det var frygten for at blive afsløret, der fik ham til at slå ihjel.
Martin Wichmann ved ikke, om han talte sandt. Men for ham var svarene nok. Og samtalen efterlod den i dag 36-årige Martin Wichmann styrket og lettet.
Den dag blev monsteret i hans hukommelse “bare” til et menneske, han ikke skulle være bange for længere.
Da Martin Wichmann forlod fængslet, gav han Martin Ney hånden og sagde: “Lev vel”.
Godt nok glemmer han aldrig det, der skete, da han var ti år gammel.
Men efter den dag følte Martin Wichmann, at han kunne begynde at leve igen.
Martin Ney er i dag 50 år og afsoner stadig livstidsstraffen for sine forbrydelser.
Tilrettelægger: Camilla Rytz. Grafik: Christoffer Laursen Hald. Videoredigering: Kasper Søby.
Se 'Det næsten perfekte drab' torsdag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.