Seneste nyt om regeringens reformudspil

På Christiansborg har der hele dagen været mange partiformænd, der har været med på den kage-allegori, der har domineret hele formiddagen og det første af eftermiddagen.

Også Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, siger, at det er udmærkede ingredienser, der står på bordet, i det udspil regeringen præsenterede i formiddag. 

-  Nogle af dem hører hjemme i denne kage, nogle gør ikke. Vi skal lige have fokus på, at man lige akkurat retter op på det arbejdsudbud, regeringen har fjernet, men vi går konstruktivt ind i det her. 

Venstre er enige i dimittendsatsen og arbejdspligt. 

- Men vi har ikke brug for skat på iværksætteri. Der er nogle ting, vi bliver nødt til at få holdt væk fra denne kage. Det her betyder, at de virksomheder, der har brug for kapital, får sværere ved at få den, siger han. 

Hos Kristendemokraterne (KD) fortæller formand Isabella Arendt, at det er interessant, at regeringen åbner for at tale om arbejdsudbud. Der er nogle greb, der åbner for en spændende diskussion, siger hun. 

- Men det er også uambitiøst. De 10.500 er for lavt i forhold til, hvad vi kan levere. Hvad med udenlandsk arbejdskraft?, siger hun. 

- Og så synes jeg, at det er spændende, at man kigger på integration af unge og nydanskere, siger hun og peger på, at man bør kigge på, om der rent faktisk er arbejdsduelighed i de grupper. 

"Tyk symbolpolitik" kalder Mai Villadsen, der er politisk ordfører i Enhedslisten, det, som regeringen har præsenteret i dag – i hvert fald den del, der var møntet på at få ikkevestlige til at arbejde for deres kontanthjælp.

- Jeg er bange for, at det her ender som en statsstøttet social dumping, som sender folk ud i skøre job. Det tror jeg ikke fører til bedre integration, og det er jo det, vi bør, siger hun til TV 2.

- Jeg vil virkelig sige, at det her er tyk symbolpolitik fra regeringen, som har behov for at pege på en befolkningsgruppe og sige, at de er dovne. 

Mai Villadsen kalder det "fuldstændig urimeligt" og siger, at politikerne hellere skal sikre, at der er nok arbejdspladser. 

Djøf er meget utilfreds med regeringens udspil om at skære noget af ydelserne til nyuddannede. Det fortæller formand Henning Thiesen. 

Han fortæller samtidig, at en undersøgelse fra sidste år viste, at medlemmerne er indstillede på at tage job, der falder udenfor deres umiddelbare felt. Det lagde Mette Frederiksen nemlig op til på pressemødet, da hun sagde, at "en sejlivet myte om, at det skal være lystbetonet at gå på arbejde, skal aflives". 

- Blandt de medlemmer, vi spurgte, var godt 90 procent indstillet på at tage et job, der ikke lå lige i centrum af deres interessesfære, og godt halvdelen ville gerne tage et job, der ikke var akademisk, siger Henning Thiesen. 

Mathilde Vendelholdt, studenterrepræsentant og medlem af bestyrelsen på Roskilde Universitet. 

Hun er også imod, at dimittendsatsen bliver sænket. 

- Endnu engang er det de unge, der står med regningen. Vi synes ikke, at det er ungdommens tur længere. For os giver det ikke mening, at man som ny dimittend skal komme ud og starte sin jobsøgning og karriere ved at være dårligere stillet, siger Mathilde Vendelholdt til TV 2 og fortsætter:

- Præmissen er forkert. Dimittenderen vil så gerne have et job. Man har ikke gået flere år på en uddannelse for ikke at bruge den. Det er, fordi der er et problem med at få de nyuddannede ansat.

Hun så hellere en løsning med en gulerodsordning, hvor virksomhederne fik en belønning for at ansætte de nyuddannede, lyder det. 

Andreas Steenberg, finansordfører i Radikale Venstre, synes, at regeringen lægger op til, at de unge skal bære for meget af læsset ved at sænke dimittendsatsen.

- Vi synes, vi har lavet en meget hård model for de unge nyuddannede, mens man ikke rigtig vil se på ældre, skat og international arbejdskraft. 

- Vi vil gerne brede paletten ud, fordi hvis vi virkelig skal gøre noget for klima og uddannelse, er der brug for at gøre meget mere, end der er kommet i dag. 

Han siger, at Radikale Venstre altid har større ambitioner på de to områder. 

Pernille Vermund, partileder i Nye Borgerlige, er relativt positivt stemt over for regeringens udspil. 

- Overordnet set er der gode takter i det her. Vi skal sikre, at vi ikke belønner højtuddannede for at sidde hjemme, siger Pernille Vermund og tilføjer. 

- Der er et 'men'. Der er noget, der tyder på, hver gang indvandrere skal i arbejde, skaber det mere bureaukrati, og jeg frygter, at det kommer til at koste mere, end det indbringer. 

Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), er begejstret for regeringens udspil. 

Peder J. Madsen, direktør for Hotel Koldingfjord, synes, at det er en god start med de 10.500 flere i job i 2030, som regeringens udspil lægger op til. 

Han mangler faglærte tjenere, folk i rengøring og unge, som har lyst til at gå i gang. Han håber, at der vil være nogle af dem at finde, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed. 

- Vi har sagt nej til ordrer allerede i juni og juli, fordi vi ikke havde hænder. 

Pressemødet i Statsministeriet er nu slut.

Mette Frederiksen siger, at hun er klar over, at der er en masse forskellige spørgsmål, og derfor vil der blive afholdt pressemøder i de respektive ministerier de næste par dage. 

Finansministeren spår, at der går et par år, før de her forslag bliver ført ud i livet.

- Jeg tror, at for en del af de her forslags vedkommende vil de først kunne få effekt i 2023, men hvis partierne er i arbejdstøjet, kunne det gå hurtigt. 

Statsministeren fortæller desuden, at der er forligsbindinger på noget af det. Hun vil dog ikke komme ind på, hvad der hænger sammen. 

Den samlede målgruppe af ikkevestlige borgere i kontanthjælpsystemet er 30.000. Af den målgruppe ønsker man, at 20.000 skal være omfattet af 37-timers-pligten, siger Peter Hummelgaard. 

- Jeg mener, at cirkaprisen vil være en merudgift på cirka 200 millioner kroner, siger han. 

Flere støttepartier er utilfredse med forslaget. Både Mai Villadsen fra Enhedslisten og Pia Olsen Dyhr fra SF bakker ikke op i forskellige grader. 

Der kommer yderligere reformer, siger Statsministeren og peger på, at dette udspil hedder 'Danmark kan mere 1'. 

- Vi er i en meget gunstig situation lige nu, hvor vi har brug for alle, der er på arbejdsmarkedet, siger Mette Frederiksen. 

Beskæftigelsesministeren bliver spurgt til, hvordan man sikrer sig, at den nye arbejdslogik ikke tager job fra andre.

- Vi vil være meget opmærksomme på, at der ikke sker fortrængning. Men det væsentligste er, at folk skal vænne sig til, at de skal ud af døren for at bidrage med det, de kan. Noget vil være danskundervisning, noget vil være virksomhedspraktik, noget vil være nyttejob, siger han. 

Mette Frederiksen tilføjer:

- Den ulykkelige konklusion er, at det, vi har gjort de sidste 30 år, ikke har virket. Også her må vi lave et sceneskift, fordi man kan ikke være i Danmark uden at bidrage til fællesskabet. 

Hun peger primært på kvinder med ikkevestlig baggrund.

Beskæftigelsesministeren nævner et konkret eksempel på den "nye arbejdslogik", der lægger op til, at man skal forpligtes til at arbejde 37 timer om ugen:

- Det kan være at samle cigaretskodder på stranden op, siger han. 

Vi bliver nødt til at aflive en myte, der er opstået, siger Mette Frederiksen. Nemlig en myte om, at det skal være lystbetonet at gå på arbejde. 

- Det er dejligt, at det er det engang i mellem, men det er ikke et kollektiv, hvor nogen kan forbeholde sig kontrakten til at bidrage engang i mellem. 

- Det kan vi ikke forsvare, når vi har et erhvervsliv, der står og skriger på arbejdskraft.

- Vi kan se, at der er dobbelt så høj en andel, der melder sig ud af akademiker a-kasserne, før de er 35 år, end der er i andre a-kasser, siger Peter Hummelgaard. 

Derfor må dimittender give lidt for, at langt flere får et stærkere dagpengesystem, forklarer ministeren. 

Mette Frederiksen bakker op og siger, at nyuddannede fylder mere og mere i dagpengesystemet. 

Alt for mange med integrationsbehov har stået uden arbejde, og det er grunden til forslaget om en 37-timers arbejdspligt. 

- Alle de her initiativer skal fremtidssikre vores arbejdsmarkedsmodel og få flere i arbejde, siger Peter Hummelgaard. 

Efter beskæftigelsesministeren i foråret så en reklame fra Kristelig Fagbevægelse, Krifa, på en bus om, at nyuddannede ikke skulle gå glip af dagpenge, har han været bekymret. 

- Det er nu engang meningen, at uddannelse skal føre til et arbejde, og derfor vil vi sænke dimittendsatsen for ikkeforsøgere og sænke den fra to til et år og indføre et sprogkrav. 

- De nye dimittendsatser vil fortsat være højere end kontanthjælpsatsen, siger han.