Politik

Rigsretssagen mod Inger Støjberg, dag 4

Hvad skete der? Det var fjerde dag ud af 36 i rigsretssagen mod Inger Støjberg. 

Hun er tiltalt for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven i 2016, da hun var udlændinge- og integrationsminister, ved at udstede en ulovlig instruks om at adskille alle asylpar, hvor den ene part var mindreårig. 

Hvad var på programmet i dag? Anklagerne afrundede deres forelæggelse af sagen, og derefter forelagde forsvaret sagen, sådan som de ser den. Derefter procederede begge sider om, hvorvidt forsvaret skal have lov at føre islamkritikeren Ayaan Hirsi Ali som vidne.

Tak for i dag

Retsmødet er slut for i dag. Vi lukker ned for livebloggen og vender tilbage på mandag, hvor sagens hovedperson, forhenværende minister Inger Støjberg, skal afgive sin forklaring. 

Tak, fordi I læste med. 

Vi får først svaret i næste uge

Rigsretten skal nu stemme om, hvorvidt forsvaret får lov til at føre Ayaan Hirsi Ali som vidne. Afgørelsen får vi først at høre i næste uge. 

Ayaan Hirsi Ali vil kræve omfattende sikkerhed

Hvis Ayaan Hirsi Ali skal føres som vidne, vil det også kræve et større praktisk setup og omfattende sikkerhedsprocedurer, da Ayaan Hirsi Ali lever under skarp bevogtning i Washington, USA. 

Hvis hun skal afhøres over videolink, bør det ske via sikkert videolink fra en dansk ambassade og med tolkebistand. Det vil kræve Udenrigsministeriets involvering. 

Også derfor bør retten afvise hende som vidne, lyder det fra anklagerne. 

Anklager: Overflødigt at høre Ayaan Hirsi Ali – kom med bøgerne i stedet for

Anklagerne mener, at retten skal afvise forsvarets begæring om at føre Ayaan Hirsi Ali som vidne. 

- Ayaan Hirsi Ali er ikke og har ikke været involveret i det konkrete sagsforløb, og hun kan efter vores opfattelse ikke bidrage med oplysninger om sagens bevistemaer og det faktiske bevisforløb. Ved en søgning på hendes navn i ekstrakten kommer hendes navn ikke frem, siger anklager Anne Birgitte Gammeljord og kalder det "overflødig bevisførelse", hvis Rigsretten skal høre Ayaan Hirsi Alis vidneudsagn. 

Hvis forsvaret mener, at spørgsmål om kulturel og social tvang, piger og kvinders rettigheder og barnebrude skal belyses yderligere, så må de lave en materialesamling med relevant litteratur – herunder Ayaan Hirsi Alis bøger, lyder det fra anklagerne. 

Var det kun tvang, når der lå konkrete tegn på det?

Den somaliskfødte debattør Ayaan Hirsi Alis forfatterskab kredser om kulturel og social tvang i muslimske samfund. Hirsi Ali flygtede selv fra tvangsægteskab, har hun fortalt.

Det var blandt andet Ayaan Hirsi Alis forfatterskab, der gjorde, at Inger Støjberg ikke var i tvivl om, at de mindreårige piger skulle adskilles fra deres samlever/ægtefælle over 18 år. 

- Det har betydning for forståelsen af Inger Støjbergs adfærd, lige fra hun sad i minibussen (og skrev sit facebookopslag 25. januar, red.), og indtil hun gik af som minister. Det var det, der drev hende, siger Nicolai Mallet. 

- Hvilken form for tvang ville Inger Støjberg til livs? Var der kun tale om tvang, når der forelå konkrete tegn på tvang, eller var det, når børn kom til Danmark gift med voksne mænd? Havde det formodningen for sig, at den slags ægteskaber ikke var indgået friviligt?, spørger forsvareren.

- Inger Støjberg var ikke i tvivl, hun så helt generelt en risiko for tvang, når mindreårige var gift med voksne. Hendes politiske svar var at sørge for, at pigerne fik et pusterum. At adskille parrene på baggrund af risikoen for tvang, det var – ifølge rådgivningen hun fik fra jurister – et sagligt hensyn. 

Forsvaret betvivler selvmordsforsøg

Anklagerne sørgede for, at weekendens mediedæking i høj grad handlede om et selvmordsforsøg blandt de adskilte mindreårige piger, lyder det fra Nicolai Mallet. 

Men det var ikke hele historien, mener forsvarsadvokaten. Det hører med til historien, at pigen udviklingsmæssigt virkede som en 12-årig, var blevet gift som 14-årig og i marts 2016 var mor til et barn med en 26-årig mand. Det fremgår af sagens dokumenter. 

Efter selvmordsforsøget, der blev omtalt af anklagerne i retten i fredags, blev hun udskrevet fra hospitalet dagen efter. Her konkluderede hospitalets psykiater, at pigen ikke var selvmordstruet. 

Forsvarets pointe er at drage tvivl om, om pigen nu virkelig forsøgte at begå selvmord som følge af adskillelsen fra sin mand. 

Ayaan Hirsi Ali skal fortælle om kulturel og social tvang

Vi er tilbage i salen, hvor forsvarsdvokaten Nicolai Mallet vil procedere for, hvorfor forsvaret skal have lov at føre Ayaan Hirsi Ali som vidne. 

Tvang er et begreb, som Ayaan Hirsi Ali kan uddybe, lyder det fra forsvaret. Såvel konkret fysisk tvang som kulturelt og socialt tvang. 

Og det hele handler om tvang, fortsætter han og fortæller om et par, som anklagerne ikke nævnte. 

Parret kaldes R i sagens dokumenter. Pigen var 12, da hun blev gift med sin 14 år ældre fætter. Det var hendes fars beslutning. 

Asylcentret så ikke noget problem i pigen på 14 år og hendes 28-årige mand. 

Da de blev adskilt klagede pigen over adskillelsen, men efter nogle måneder alene uden sin mand, "fik hun øjnene op for et teenageliv og ønskede adskillelse fra sin 14 år ældre fætter," fortæller Nicolai Mallet. 

Frokostpause til 12.55

Hele forelæggelsen af sagen er nu færdig. Derfor går vi til tidlig frokostpause.

Derefter skal forsvaret og anklagerne procedere om, hvorvidt forsvaret må få lov at føre islamkritikeren Ayaan Hirsi Ali som vidne. 

Det bliver alene procedurerne om vidnet, der kommer i dag. Der kommer ingen afgørelse. 

Vi vender tilbage klokken 12.55.  

Forsvaret runder af

René Offersen opsummerer forsvarets udlægning af sagen:  

- En minister har ret til at udfordre og sætte spørgsmålstegn ved embedsværkets indstillinger og vurderinger. Ministeren skal altså ikke klappe hælene i, fordi embedsværket siger, at reglerne er sådan og sådan. Ministeren skal kunne udfordre og gøre tingene på sin egen måde, siger han og refererer fra det såkaldte 'betænkningsbidrag', der lå til grund for nedsættelsen af Rigsretten.

- Ministeren har lov til at bide sig fast i sit eget standpunkt og holde fast i bordpladen. Men det beskrevne rum for ministrene må selvfølgelig ikke føre til, at der iværksættes en klart ulovlig administration, siger han. 

Han understreger også, at det skal være "hævet over enhver tvivl", at ministeren med sin underskrift iværksætter en ulovlig administration. Man må kræve, at embedsværket har sikret sig, at ministeren forstår, at det er en ulovlig administration, hvis ministeren skal kunne holdes ansvarlig for det. 

Svar til ombudsmands omtalte undtagelser

Forsvarets 'nøglebilag 10' er et svar til Folketingets ombudsmand fra 4. mail. 

Her skriver Udlændinge- og Integrationsministeret blandt andet: 

"Det kan dog i helt særlige tilfælde være nødvendigt at gøre undtagelse til ovennævnte udgangspunkt. Finder udlændingemyndighederne efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN’s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig, skal myndighederne således indkvartere parret sammen."

Mail fjerner "enhver tvivl"

'Nøglebilag 8' er et samråd fra 15. marts 2016, hvor forsvaret mener, at Folketinget blev orienteret om, at der ville være undtagelser. 

Støjberg sagde under samrådet, det såkaldte "kongebrevssamråd", at der i helt særlige tilfælde kunne være omstændigheder, som ville betyde, at der skulle gøres undtagelser fra den generelle adskillelse af asylparrene. Ministeren sagde "for eksempel", hvis et par er blevet gift i Danmark med kongebrev.

Hendes "for eksempel" skulle indikere, at der også kunne være andre undtagelser.

'Nøglebilag 9' er en mail fra 18. marts 2016, hvor ministeriet skrev til Udlændingestyrelsen og fortalte om retningslinjer.

I mailen fremgår det blandt andet, at "indkvarteringen skal ske på en sådan måde, at dette ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt, og at konkrete sager, hvor rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser giver anledning til tvivl, kan forelægges departementet med henblik på departementets tilkendegivelse af forståelsen af de retlige rammer."

Altså, på almindeligt dansk: De internationale konventioner skulle overholdes. Var myndighederne i tvivl, skulle de sende sagen til ministeriet. 

Mailen fjerner ifølge forsvaret "enhver tvivl om håndteringen af tvivlssager". 

Ingen af de fem tvivlsomme par blev adskilt

Forsvarets 'nøglebilag 6' er Udlændingestyrelsens fem sager, der blev forelagt ministeriet, fordi styrelsen mente, at de ikke burde adskilles. 

Forsvaret understreger, at ingen af parrene endte med at blive adskilt.

- Den dør ligesom der, siger René Offersen.

- Der er faktisk ingen af de par her, der bliver adskilt. Fire par blev ikke adskilt, og det femte par blev ikke adskilt, fordi den mindreårige foretrak ikke at blive i forholdet. Så der er de facto ingen af de fem par, som blev adskilt. 

De par, der var tvivl om, er også temaet i forsvarets 'nøglebilag 7', der er interne mails. 

Flere 'nøglebilag' fra forsvaret

'Nøglebilag 4' er en korrespondance mellem Jyllands-Posten og ministeriet, hvor der står "i helt særlige tilfælde". Hermed antydes det også, mener forsvarsadvokaten, at der ville blive gjort undtagelser.

'Nøglebilag 5' er det såkaldte beredskab, ministeriet lavede til statsministeren, da han skulle i en forespørgselsdebat om værdier. 

Beredskabet bestod af baggrundsinfo og talestreger, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen kunne bruge, hvis han blev spurgt om Inger Støjbergs adskillelse af asylpar under debatten i folketingssalen.  

Forsvar: Mail viser, at der blev gjort undtagelser

Nu er vi nået til det, som forsvaret kalder 'nøglebilag 3'. Det er en intern mail fra Udlændingestyrelsen fra 15. februar 2016. 

Udlændingestyrelsens direktør, Kristina Rosado, skrev til en række kolleger: 

"Ok. Henrik (Henrik Grunnet, direktør for Udlændingestyrelsen, red.) ser gerne, at vi forelægger de enkelte sager, hvor parrene har fællesbørn for dep. (ministeriets departement, red.), inden vi effektuerer flytningerne. Hellere for mange forelæggelser end for få var hans melding i sidste uge. Vi må lige vende, hvordan vi griber det an. Så vidt jeg kan se af skemaet, er de ikke planlagt endnu. Er det korrekt?"

Udlændingestyrelsen ville altså have ministeriet til at forholde sig til en række sager om adskillelser, da styrelsen mente, at den nye praksis var i strid med konventionerne. 

Forsvarets pointe er, at mailen beviser, at der blev gjort undtagelser. 

Dommer bremser forsvarer

Rigsrettens formand, højesteretsdommer Thomas Rørdam, skrider ind over for René Offersen, der er ved at gå for langt ind i ting, der er blevet sagt i Instrukskommissionen.

Rigsretten begynder helt forfra og ser i udgangspunktet bort fra både Instrukskommissionen og ombudsmandens undersøgelse af sagen. Derfor skal alle vidner høres igen, og alle dokumenter skal fremlægges igen, selvom det hele har været fremme før. 

Pressen vil spørge til de sure rønnebær, derfor behøver man ikke at fremhæve dem selv

René Offersen beskriver et spil mellem magthavere og pressen.

- Det er ikke et spil for amatører, siger han. 

En pressemeddelelse skal derfor ikke være udtømmende, mener han. Den kan, hvis man er heldig, alene sikre ministeren første runde i pressen.

Derefter vil der altid være kritiske journalister og andre meningsdannere, der prøver at "finde de sure rønnebær" og stiller spørgsmål. 

Han gennemgår arbejdsopgaverne for ministres særlige rådgivere, også kaldet spindoktorer. De skal "fremme bestemte aspekter af sagen og udelukkelse af andre", så den fremmer ministerens budskaber i et medielandskab, hvor der kommer større pres på politikere.

René Offersen refererer fra TV 2's artikel om de særlige rådgiveres rolle. Den kan du læse her

Forsvaret opsummerer: 

- Jeg mener ikke, at der i en pressemeddelelse, hvis overordnede formål er at fortælle om en ny ordning om indkvartering, at man havde en forpligtelse til at skrive, at der i helt særlige tilfælde, hvor internationale konventioner sagde det, skulle gøre undtagelser, lyder det fra René Offersen. 

Der er kun én ting galt med pressemeddelelsen, mener forsvaret

René Offersen, Støjbergs forsvarsadvokat, fortsætter med at gennemgå pressemeddelelsen med titlen 'Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre'. 

Pressemeddelelsen er fin, mener han. Men der er dog et enkelt punkt, hvor den "ikke er i skabet". Det er denne passage: 

"Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn."

I ministernotatet, som han lige har gennemgået, stod der nemlig, at asylpar i undtagelsestilfælde kunne indkvarteres på hvert sit værelse på samme asylcenter. Det burde også have fremgået af pressemeddelelsen, mener han. Så havde den været "lige i skabet". 

- Det er ikke noget problem, at man ikke har skrevet noget om undtagelser, siger han, for så havde det været et cirkulære og ikke en pressemeddelelse.  

Retten blev vækket

Vi er tilbage i retten. Der er kommet noget af et gearskifte, efter at forsvaret har taget ordet. 

René Offersen vækkede os af den lidt søvnige stemning i retslokalet. Han har tidligere sagt, at han ville have givet penge for at få lov at føre denne sag, og det kan man godt høre. Der er høj stemmeføring, hurtigt tempo og indlagte jokes. 

Man kunne decideret høre, at alle journalister fik travlt med at hamre i tastaturerne på tilhørerrækkerne, da han begyndte at tale. 

Inger Støjberg så flere gange smilende rundt i salen. 

Formiddagspause

Vi vender tilbage klokken 11. 

Andet nøglebilag er den omdiskuterede pressemeddelelse

Forsvarets andet nøglebilag er pressemeddelelsen, hele sagen kredser om. 

René Offersen gengiver hele forløbet omkring pressemeddelelsens tilblivelsen 9. og 10. februar. 

Han gør et nummer ud af, at ministeriets øverste jurist, Lykke Sørensen, ikke deltog i nogen af de møder, hvor pressemeddelelsen blev formuleret. 

- Inger Støjberg vedkender sig fuldt medansvar og engagement i teksten i pressemeddelelsen, men hun har ingen lod og del i, hvordan indkvarteringsordningen og herunder pressemeddelelsen bliver sendt videre til Udlændingestyrelsen, siger René Offersen. 

Altså kan hun ikke tages til indtægt for noget af det, der skete efter mødet, hvor hun godkendte de sidste rettelser i pressemeddelelsen, mener forsvaret.