Politik

Rigsretssagen mod Inger Støjberg, dag 2

Hvad skete der? Det var anden retsdag i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Hun er tiltalt for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven i 2016, da hun var udlændinge- og integrationsminister, ved at udstede en ulovlig instruks om at adskille alle asylpar, hvor den ene part var mindreårig. 

Hvad var på programmet i dag? Anklagerne fortsatte med at forelægge sagen for retten. I dag hørte vi blandt andet om de mange samråd, hvor Inger Støjberg blev udspurgt af Folketinget om sagen. 

Der var ingen vidneforklaringer. 

 

Tak for i dag

Vi lukker livebloggen for i dag, men vender selvfølgelig tilbage på mandag, hvor rigsretssagen mod Inger Støjberg fortsætter her i Eigtveds Pakhus. 

Tak, fordi I læste med. 

Forsvaret vil høre debattør som vidne

Vi er færdige for i dag. Men inden vi forlod salen, fortalte retsformanden, at vi måske får et spændende indblik i forsvarets strategi på mandag. 

Når anklagerne er færdige med at forelægge sagen, så vil der nemlig formentlig blive tid til, at retten skal tage stilling til, om den kendte islamkritiker Ayaan Hirsi Ali kan føres som vidne. 

Det er forsvaret, der gerne vil føre hende som vidne, bekræftede advokaterne over for TV 2 på vej ud af salen. Anklagerne mener ikke, at forsvaret skal have lov at føre vidnet, for hun har ikke noget direkte med sagen at gøre. 

Ayaan Hirsi Ali er født i Somalia, men flygtede til Holland og er i dag kendt som forfatter og islamkritiker. Hun har tidligere udtrykt opbakning til Inger Støjberg og adskillelsen af asylpar med en mindreårig. 

Instruksen blev opretholdt ind i efteråret 2016

1. juli 2016 sendte Udlændingestyrelsen retningslinjer om, hvordan man skulle adskille asylpar til ombudsmanden.

Derefter blev de også sendt til asylcentrene.  

Nogle måneder senere i oktober skrev Udlændingestyrelsen igen ud til asylcentrene. Der havde været megen kritisk presseomtale om sagen, og det havde fået flere medarbejdere fra asylcentrene til at skrive og spørge styrelsen, om de stadig skulle holde asylparrene adskilt. 

Udlændingestyrelsen forsikrede om, at det skulle de fortsat. 

Sagen var vanskelig, lød det på departementschef i telefonsamtale

Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder ringede til Uffe Toudal Pedersen, der var departemenschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

Et notat gengiver Jonas Christoffersens indtryk af telefonsamtalen. Den handlede om "et klart menneskerettighedsproblem". 

Ifølge Jonas Christoffersen var Uffe Toudal Pedersen ikke særlig meddelsom. Det var "tydeligt, at han opfattede sagen som vanskelig", og at der var en "konflikt mellem instruksen og menneskerettigheder".

Med "instruksen" menes selvfølgelig instruksen om at adskille asylpar med en mindreårig. 

Støjberg holdt fast trods advarsel

En måned senere sendte Inger Støjberg sit svar til Institut for Menneskerettigheder. 

- Som jeg har tilkendegivet ved en række lejligheder, er det min helt klare holdning, at alle mindreårige asylansøgere skal være indkvarteret adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller samlever, skrev hun blandt andet. 

Hun tilføjede, at der kunne være "helt særlige tilfælde", hvor man kunne gøre en undtagelse.

- Det kunne for eksempel være i det tilfælde, hvor et par er blevet gift i Danmark med kongebrev, skrev ministeren. 

Hun gentog også, at hun gerne ville sende et utvetydigt signal om, at hun ikke accepterede "samlivstvang, men tværtimod værner om kvinders ret til selvbestemmelse" og gerne ville give de mindreårige piger "et pusterum", så de kunne tænke over deres situation.  

Institut for Menneskerettigheder advarede

Vi er nu færdige med alt, der omhandler ombudsmandens undersøgelse af sagen. Vi spoler derfor tilbage til 2016 igen.

22. marts 2016 – altså lidt over en måned efter pressemeddelelsen – skrev Institut for Menneskerettigheder et notat til Udlændinge- og Integrationsministeriet og gjorde opmærksom på bekymringer. 

Institut for Menneskerettigheder skrev blandt andet, at der i sagerne skulle foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag. Man skulle vurdere, om der var et "beskyttelsesværdigt familieliv", og om det ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at adskille parrene. 

Det var også instituttets vurdering, at parterne skulle partshøres, før man måtte tage beslutning om at adskille dem. 

Som nævnt, så kom dette notat fra Jonas Christoffersen, den daværende direktør for Institut for Menneskerettigheder. I dag er han en del af Støjbergs hold af forsvarsadvokater. 

Ministerstorm, advokatundersøgelse og erstatningskrav

Folketingets ombudsmand fandt som sagt, at det ikke var ministeriets "samlede intention" at bede Udlændingestyrelsen om at gøre noget ulovligt, men det var reelt det, der skete. Instruksen var ulovlig, og der var stor risiko for, at den ville give "forkerte afgørelser".

Da redegørelsen kom i marts 2017, skrev Line Skytte Mørk Hansen, kontorchef i ministeriet, til kontorchefen i ministeriets afdeling for koncernøkonomi, Anette Görtz. 

Der ville blive "ministerstorm", skrev hun. De kunne nok vente både hårde reaktioner fra dem, der var politisk uenige med Inger Støjberg, samråd, advokatundersøgelse af sagen og erstatningskrav fra de par, der var blevet adskilt. 

Inger Støjberg ville gå ud og sige, at hun tog ombudsmandens kritik til efterretning. 

Udlændingestyrelsen: Ministeriet "sendte aben videre"

En lang række mails beskriver reaktionerne på ombudsmandssagen i systemet. 

I Udlændingestyrelsen blev lettelsen over, at ombudsmanden ville undersøge hele sagen, erstattet af bekymring. De oplevede ifølge flere mails, at "departementet lukker sig om sig selv" og forsøgte at "sende aben videre". 

Blandt andet skrev daværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Lene Vejrum, i en mail, at en udtalelse fra ministeriets departement ikke nævnte noget som helst om, at Line Skytte Mørk Hansen, kontorchef i ministeriet, ringede til hende kort efter pressemeddelelsen og bad hende om at gå i gang med at adskille asylpar. 

Det var det opkald, der angiveligt* iværksatte den ulovlige instruks. Men i udtalelsen var telefonopkaldet fjernet. Dermed så det ud som om, at det var Lene Vejrums mail ud til asylcentrene om, at de skulle begynde at adskille asylpar, der satte det hele i gang. 

- Det er noget kreativt, skrev Lene Vejrum til en kollega i Udlændingestyrelsen. 

*Vi skriver "angiveligt", fordi det er ord mod ord. Lene Vejrum mener, at Line Skytte Mørk Hansen sagde i telefonen, at asylpar skulle adskilles uden undtagelse. Men Line Skytte Mørk Hansen sagde i Instrukskommissionen, at det kunne hun ikke drømme om. Instrukskommissionen valgte dog at se bort fra hendes forklaring og gav hende en del af skylden for, at det var gået galt. 

Og hvis du – forståeligt nok – er lidt forvirret over alle navnene, så er der en gennemgang af hele persongalleriet i denne artikel

Forsvarer varsler en dramatisk drejning på tirsdag

Vi bliver lidt ved forsvaret. For Jonas Christoffersen, som er en del af Inger Støjbergs forsvarshold, har givet et interview til Kristeligt Dagblad, der blev bragt i avisen i går, torsdag. 

Her sagde han, ifølge Berlingske, at han er meget optimistisk. 

- Når vi er færdige med modforelæggelsen på tirsdag, hvor vi forklarer, hvordan sagen ser ud fra Inger Støjbergs perspektiv, tror jeg, at der er mange, som vil klø sig i nakken og må konstatere, at sagen har en helt anden sammenhæng end den, Instrukskommissionen og den brede offentlighed er kommet frem til, sagde han til avisen.

Han fortalte også, at forsvaret har gennemgået alle adskillelsessagerne og er kommet frem til, at "ingen af dem var ulovlige". 

Jonas Christoffersen skal i øvrigt selv – lidt specielt – i vidneskranken senere på måneden. I 2016 var han nemlig direktør i Institut for Menneskerettigheder, der tidligt i forløbet advarede Inger Støjberg mod ulovligheder. 

Vi har endnu ikke hørt fra forsvaret

Forelæggelsen af sagen fortsætter her efter frokostpausen. Anklager Anne Birgitte Gammeljord forsætter med at læse op. 

Vi er nået til der i forløbet, hvor ombudsmanden i maj 2016 valgte at gå ind i sagen og undersøge, om det var ulovligt at adskille asylparrene med en mindreårig. 

Det er anklagernes opgave at forelægge hele sagen. Altså alt det, der ikke er vidneforklaringer, men skriftligt materiale som mails, notater og så videre. Og den slags er der meget af – virkelig meget. 

Forelæggelsen skal være objektiv, så Anne Birgitte Gammeljord og Jon Lauritzen læser hele forløbet op i kronologisk rækkefølge. Først senere må de uddybe, hvordan de anskuer de forskellige ting. For eksempel, hvorfor det er vigtigt at hæfte sig ved en mail eller rettelser i et talepapir. 

Vi har altså endnu ikke hørt et pip fra forsvarssiden, udover da de i går fortalte, at de går efter frifindelse til Inger Støjberg og to indvendinger mod det, der blev læst op af anklagerne.

Først på tirsdag skal vi høre fra forsvaret. 

Frokostpause til 13.15

Vi går ud og strækker benene og får lidt luft. Vi vender tilbage 13.15 efter en frokostpause.

Udlændingestyrelsen åndede lettet op, da ombudsmand gik ind i sagen

Der var lettelse i Udlændingestyrelsen, da folketingets ombudsmand gik ind i sagen. 

- Jeg synes, vi kan tillade os at være lidt lettede, skrev daværende vicedirektør, Lene Vejrum blandt andet i en mail, da de havde fået ombudsmandens begrundelse for at undersøge sagen. 

- Helt enig, svarede kontorchefen Ditte Kruse Dankert. 

- Han sætter fingeren ned de rigtige steder og kan se, at vi har været forsvarsløse. 

For at opsummere: Udlændingestyrelsen fik tilsendt pressemeddelelsen 10. februar og blev efterfølgende ringet op af ministeriet og fik - ifølge styrelsen selv - besked på, at begynde at skille asylpar med mindreårige ad, sådan som der stod i pressemeddelelsen. Udlændingestyrelsen var nødt til at gøre, som der blev sagt, men forsøgte også at anfægte instruksen, da de ikke mente, at den var lovlig. 

Dyb koncentration i salen

Der er stille i det store retslokale, selvom vi sidder 60-70 mennesker her. Man hører kun lyden af fingre på computertaster og anklager Anne Birgitte Gammeljords messende stemme, der læser op af de tusindvis af siders dokumentation i sagen. 

Inger Støjberg har taget et tørklæde om halsen. Hun sidder og følger med på skærmen foran sin plads med koncentreret mine. 

Det enorme panel af dommere sidder også og følger koncentrerede med på en lille skærm foran sig. Halvdelen af dem er landets mest erfarne højesteretsdommere, flankeret af Thomas Rørdam, og resten er politisk udvalgte. Der sidder blandt andre kendte ansigter som Pia Gjellerup (S), der har været både justitsminister, erhvervsminister og finansminister, og sognepræsten Christian Langballe, der er tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.   

Hvem skal vidne? 

Vi kender endnu kun navnene på dem, der skal vidne i september måned. Herunder er naturligvis Inger Støjberg, men også hendes daværende spindoktor Mark Thorsen og en række embedsfolk fra ministeriet. 

Lars Løkke Rasmussen og Søren Pind vidnede også i Instrukskommissionen, men vi ved altså endnu ikke, om de to tidligere ministre også skal afgive forklaring i rigsretten. 

Du kan læse mere om alle sagens personer i denne artikel.

Et meget afgørende telefonopkald

Da ombudsmanden gik ind i sagen, var han overrasket over at opdage, at adskillelsen var gået i gang, uden at der var blevet udarbejdet nogen retningslinjer. 

Han bad Udlændingestyrelsen om en gennemgang af sagen, sådan som styrelsen havde oplevet den. 

Her fremgik det blandt andet, at styrelsen havde fået tilsendt pressemeddelelsen og fået besked på, at det var den, de skulle arbejde ud fra. 

Pressemeddelelsen nævnte som bekendt ikke noget om undtagelser. Der stod, at alle asylpar med mindreårige skulle adskilles. Også dem med børn. 

Udlændingestyrelsen modtog også en mundtlig instruks om at gøre, som der stod i pressemeddelelsen. 

Den mundtlige instruks er et omstridt telefonopkald fra Line Skytte Mørk Hansen, der var kontorchef i ministeriet, til Lene Vejrum, vicedirektør i Udlændingestyrelsen. 

Lene Vejrum sagde i Instrukskommissionen, at hun fik at vide, at alle par skulle adskilles. Punktum. 

Men Line Skytte Mørk Hansen sagde selv under sin afhøring i kommissionen, at hun aldrig kunne ”drømme om at ringe og bede nogen om at gøre noget ulovligt”.

Vi får med garanti lejlighed til at høre begge kvinders forklaring igen her i rigsretten. Opkaldet er nemlig helt centralt, da det var her, den ulovlige instruks blev sat i værk.

Ombudsmanden kom ind i sagen

Tidligere i formiddags gennemgik anklageren en Politiken-artikel om et syrisk par, der var gået under jorden for at undgå at blive adskilt.

Parret klagede 14. marts 2016 over adskillelsen til Folketingets Ombudsmand, som gik ind i sagen. Kort efter - i april - genoptog Udlændingestyrelsen dog parrets sag, så ombudsmanden bakkede ud igen.

Ombudsmanden rejste dog af egen drift en sag for at undersøge instruksen om at adskille asylpar. Det gjorde han 11. maj 2016.

Et år senere, i marts 2017, kom han med en endelig redegørelse. Der stod, at det efter ombudsmandens opfattelse, ikke var ministeriets "samlede intention" at bede Udlændingestyrelsen om at gøre noget ulovligt, men det var reelt det, der skete. Instruksen var ulovlig. 

Ombudsmanden fandt også, at ministeriets handlinger var svære at forstå, og det medførte en "betydelig risiko for, at der blev truffet forkerte afgørelser".

Støjberg følges af PET-vagter

Vi er tilbage i retssalen efter formiddagspausen. 

I går var salen propfuld, men sådan er det ikke i dag. Der sidder enkelte fra Inger Støjbergs støttegruppe, men ellers er der kun journalister og jurister på tilhørerpladserne. 

I bunden af salen sidder en af Inger Støjbergs PET-vagter. Hun bliver også fulgt ind og ud af bygningen af PET-folk. De har fulgt den forhenværende minister i årevis. 

Inger Støjberg smiler og sludrer med sine advokater, når de går ind og ud af salen, og der falder også enkelte bemærkninger til de pressefolk, hun kender efter mange år på Christiansborg.   

Formiddagspause

Der er nu formiddagspause indtil klokken 11.10. 

Vi vender naturligvis tilbage til den tid. 

- Det er afgørende, at vi får sendt et meget meget klart signal om, at vi ikke accepterer tvangsægteskaber

Alternativets daværende udlændingeordfører, Josephine Fock, spurgte også under samrådet i marts 2016 og nævnte Røde Kors' indvendinger om, at pigerne havde det elendigt efter adskillelsen. Kunne der ikke gøres undtagelser for par, hvor det kunne godtgøres, at der ikke var tale om tvangsægteskab? 

- Jeg kan sådan set godt forstå, at du siger, som du gør, Josephine Fock. Men jeg vil sige, at jeg synes bare, det er afgørende, at vi får sendt et meget meget klart signal om, at vi ikke accepterer nogen form for tvangsægteskaber, svarede Inger Støjberg.

Hun gentog, at "de her par skal adskilles som det helt klare udgangspunkt".

I særlige tilfælde kunne man tillade, at parret fik lov at se hinanden. Men, gentog Støjberg: 

- For mig har det været meget afgørende at få dem adskilt og vise, at i Danmark acepterer vi ikke de her ting. Jeg har vægtet det andet højere.

Kongebrevssamrådet

På selve samrådet 15. marts 2016 spurgte flere politikere fra oppositionen, om der ikke kunne gøres undtagelser i de tilfælde, hvor der tydeligt ikke var tale om tvang. 

Johanne Schmidt Nielsen (dav. EL) nævnte et brev fra Røde Kors, der nævnte et eksempel på en pige på 17 og en mand på 18, der var gift, boede sammen og havde et barn. 

- Hvor jeg tænker, at så vil det jo være et overgreb, ikke mindst for barnet, at skille dem ad. Det er derfor, jeg spørger i al stilfærdighed, hvordan ministeren har tænkt sig at forholde sig til de indsigelser, der kommer i Røde Kors' brev? 

- Jamen jeg har jo selvfølgelig læst det brev og fulgt med i debatten. Men jeg må altså sige, at for mig er det vigtigt at sende et signal om ligestilling, svarede Støjberg blandt andet og gentog, at der kunne gøres undtagelser - for eksempel, hvis et par var blevet gift i Danmark med kongebrev.

- For mig er det altså meget afgørende, at vi får sendt et klart signal om, at vi ikke vil acceptere barnebrude i Danmark.

"Kongebrev" dækker over den særlige danske tilladelse, der kan gives, så personer under 18 år kan blive gift.

Samrådet er siden blevet kaldt 'kongebrevssamrådet', fordi Inger Støjberg adskillige gange vendte tilbage til kongebrevet som et tilfælde, hvor der kunne gøres undtagelser. 

En vigtig pointe er, at Inger Støjberg sagde, at der kunne gøres undtagelser i "helt særligt tilfælde":

- Det kunne for eksempel være i det tænkte tilfælde, at et par var blevet gift i Danmark med et kongebrev. 

Når Støjberg sagde "for eksempel", så betyder det, at der reelt kunne være andre undtagelser end ved kongebrevet. Hun skiltede bare ikke med dem.