Politik

Rigsretssagen mod Inger Støjberg, dag 1

Hvad skete der? Rigsretssagen mod Inger Støjberg begyndte torsdag morgen. Hun er tiltalt for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven i 2016, da hun var udlændinge- og integrationsminister. Det er blot anden rigsretssag i de seneste 100 år. 

Hvad var på programmet i dag? I dag og de kommende to retsdage begyndte anklagerne at forelægge sagen for retten. Der var ingen vidneforklaringer. 

Livebloggen stopper for i dag

Vi stopper livebloggen for i dag. Men vi er naturligvis på plads i retslokalet igen i morgen fra klokken ni, hvor anklagerne vil fortsætte forelæggelse af sagen. 

Tak, fordi I læste med. 

Støjberg: Vi tager det i stiv arm

Udenfor Eigtveds Pakhus talte Inger Støjberg med pressen. Hun var faretruende tæt på at blive overdøvet af støttedemonstranterne, der stod ved kajkanten i baggrunden og sang en støttesang i en megafon. 

Men Støjberg bedyrede i hvert fald endnu engang sin uskyld. 

- Jeg ved jo præcis, hvad jeg har sagt og gjort. Derfor går vi også efter frifindelse. 

- Har du hørt noget, der var ulovligt i dag, spurgte hun kategorisk en af journalisterne. 

Adspurgt om, om der er noget hun fortryder, svarede hun: 

- Det ligger så dybt i mig at kæmpe for de her pigers rettigheder, at der er sådan set ikke noget, jeg fortryder, sagde hun. 

Inger Støjberg forsikrede, at selvom hun tydeligt mærker alvoren ved at være stillet for en rigsret, så er det noget, hun og hendes hold af forsvarere "tager i stiv arm". 

Retsdagen er færdig - udenfor spiller støtter for Støjberg

Vi er færdige for i dag og er netop blev sendt ud af retslokalet i Eigtveds Pakhus, hvor rigsretssagen foregår. 

Udenfor står Inger Støjbergs støtter med bannere, skilte og spiller Sebastian-sangen 'Du er ikke alene' fra en højtaler ud over pladsen.

Støjberg er stadig inde i retslokalerne med sine forsvarere. Vi venter og ser, om hun giver en kommentar på vej ud. 

Røde Kors: Pigerne havde brug for hjælp

Røde Kors var dybt bekymret for særligt parrene med børn, eller hvor pigerne var gravide. 

De mindreårige piger, der var blevet adskilt fra deres samlever, udviste tegn på krise og havde brug for psykologhjælp. 

Røde Kors var også opmærksom på de gravide, som skulle støttes, så de ikke udviklede en fødselsdepression. For de mindreårige med børn var der brug for indsatser, der sikrede, at børnene havde det godt. 

Par uden børn blev adskilt – og reaktionerne var voldsomme

Udlændingestyrelsen begyndte med at adskille parrene uden børn. De mindreårige piger blev sendt til et børnecenter, deres samlevere/ægtefæller blev placeret på et voksencenter. 

Røde Kors berettede, at flere af de unge kvinde og mænd var meget oprørte og uforstående over adskillelsen.

"Det er gennemgående for de mindreårige (pigerne, red.), at adskillelsen skaber stor utryghed i en situation, som de i forvejen finder meget utryghedsskabende," oplæser anklager Jon Lauritzen.

Røde Kors kunne berette om "dårlig nattesøvn, manglende appetit, øgede depressionssymptomer og selvskadende adfærd".

Det gav anledning til "alvorlig bekymring" for de mindreårige pigers udvikling og trivsel. Og efter at have oplevet reaktionerne fra parrene uden børn, frygtede røde Kors reaktionerne fra par med børn. 

Fem sager skulle vurderes i ministeriet

Udlændingestyrelsen gik til ministeriet med fem konkrete sager, hvor styrelsen mente, at det ville være klart ulovligt at adskille parrene. Ministeriet medgav hurtigt, at to af de fem par ikke kunne adskilles uden, at det ville være brud på konventionerne. De andre var der tvivl om.

Udlændingestyrelsen bad ministeriet om at tage stilling i sagerne og bad om en vurdering af, om det kunne være var forenelig med de internationale konventioner at skille parrene ad.

Voldsomme oplæsninger om de berørte piger

Vi hører nu om nogle af de par, der var omfattet af instruksen.

En af dem er en meget voldsom sag. Den handler om en 16-årig irakisk pige, der blandt andet har set sin far blive dræbt af terrororganisationen Islamisk Stat, der også bortførte hendes mor, forgreb sig mod pigen og tvang hende til at overvære grusomme overgreb mod andre.

Da hun senere opsøgte familiemedlemmer og bad om hjælp, blev hun afvist på grund af deres frygt for Islamisk Stat. 

Til sidst mødte hun sin samlever, der gerne ville være sammen med hende, selvom hun havde været udsat for overgreb.

Pigen led som følge af de voldsomme oplevelser af ptsd, social angst og var bange hele tiden. Hver nat drømte hun om sin mor. 

Efter ankomsten til Danmark havde hun født en lille pige. Manden var en stor hjælp. Han var god til at overtage babyen, så den unge mor kunne sove. Han trøstede hende, når hun havde det svært, og sad sammen med hende, når hun ammede om natten, så hun ikke skulle sidde alene og blive overvældet af sine tanker. De supplerede og støttede hinanden i alt i den lille families hverdag på asylcentret.

Historien er stykket sammen af både observationer fra asylcentrets personale og psykologer. De fortalte samstemmende om et par, der virkede meget tæt knyttede og fandt stor tryghed ved hinanden. De så ingen tegn på tvang, tvært imod frarådede de på det kraftigste at skille pigen fra sin kæreste. 

Forsvaret bryder ind igen

Inger Støjbergs forsvarsadvokat, René Offersen, bryder ind endnu engang. Han har indvendinger til anklager Jon Lauritzens oplæsning af svar, der blev givet til Folketinget.

Konservatives daværende udlændingeordfører, Naser Khader, spurgte Inger Støjberg i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål:

- Er ministeren tilfreds med hjælpen til de såkaldte børnebrude, og mener ministeren, at man gør nok for at opsøge og hjælpe dem?

I det lange svar (som kan læses her) gentager ministeren sin indstilling til sagen, samt at hun har bedt Udlændingstyrelsen om at ændre praksis og adskille alle par med en mindreårig part. 

Der nævnes ikke noget om undtagelser. 

Støjbergs forsvarer René Offersen spørger - ligesom ved hans forrige indvending - om anklager Jon Lauritzen mener, at det er faktuelt forkert, det der står i svaret?

Inger Støjberg smiler triumferende, retter sig op og kigger ud mod pressefolkene på tilhørerpladserne som for at sikre sig, at vi hører efter.  

Jon Lauritzen går lidt i stå og siger så, at han godt kan høre, hvor René Offersen vil hen. 

Domsformanden Thomas Rørdam bryder dog også ind og minder forsvaret om, at det her er en forelæggelse af sagen. Alle tolkninger i stil med det, René Offersen er på vej ind på, må vente. 

Ministeren havde "meldt hårdere ud, end juraen kan holde til"

I statsministeriet modtog blandt andet en medarbejder i departementet ved navn Tanja Franck talepunkterne fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Hun sendte dem videre til statsministeriets daværende departemenstchef, Christian Kettel, og bemærkede, at talestregerne nok lige skulle skrives om, så de passede mere til statsminister Lars Løkke Rasmussens sprogbrug, inden han skulle sige dem under forespørgselsdebatten i Folketingssalen. 

Og mere opsigtsvækkende skrev hun også: 

"Nok vigtigt, at han (statsministeren, red.) får at vide, at UIBM’n (udlændinge-, integrations- og boligministeren, red.) har meldt hårdere ud, end juraen kan holde til.”

Ministeriet gentog undtagelsesfri instruks over for statsminister

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skulle 26. februar 2016 i en forespørgselsdebat i Folketinget om værdier.

Derfor blev Udlændinge- og Integrationsministeriet - ifølge anklager Jon Lauritzens forelæggelse af sagen - bedt om at sende noget baggrundsinfo om adskillelsen af asylpar, som statsministeren kunne tale ud fra. 

Talepunkterne blev sendt frem og tilbage og godkendt af en række folk i ministeriet. Talepunkterne lød, at ministeriet "hurtigt" bad Udlændingestyrelsen om "at ændre praksis", da det fandt ud af omfanget af mindreårige piger, der boede sammen med ældre samlevere/ægtefæller på danske asylcentre. Styrelsen skulle ændre praksis så "ingen mindreårige kan indkvarteres" med en ældre ægtefælle eller samlever. 

"Ministerens instruks gælder også dem, der aktivt er samlevende på danske asylcentre. Det skylder vi pigerne, der søger vores beskyttelse."

Og det gjaldt også de par, der havde børn, lød det videre i de talestreger, der blev sendt videre til Statsministeriet.  

Spørgsmålene tårnede sig op, men der var kun pressemeddelelsen at gå ud fra

Vi er tilbage efter frokostpausen.

Anklager Jon Lauritzen oplæser en mail fra 22. februar 2016 fra Inger Støjbergs ministersekretær, der fortæller modtageren, at endelige retningslinjer for, hvordan man skal adskille asylpar, ikke er klar endnu. Ministersekretæren lover at sende retningslinjerne, når de er klar, og vedhæfter et link til pressemeddelelsen, som er det eneste, de har at forholde sig til indtil videre. 

Vi ved nu, at der aldrig kom yderligere retningslinjer. Pressemeddelelsen, der normalt kun er tænkt som kommunikation udadtil, blev således også det, som man havde at arbejde ud fra indeni systemet. Den blev altså til en instruks. 

Spørgsmålene tårnede sig op blandt dem, der skulle føre Støjbergs instruks om at adskille parrene ud i livet: Hvad skulle man gøre med de par, der havde børn? Hvor skulle børnene bo, og ud fra hvilke hensyn skulle de placeres? Hvem skulle bestemme det - forældrene eller myndighederne? Måtte man indkvartere forældrene på nærliggende centre, så de kunne ses og være sammen med deres børn? Kunne forældrene selv vælge samværsordning – skulle børnene være en uge ved deres mor og en uge ved deres far, eller hvordan...? Hvem skulle stå for transport frem og tilbage mellem forældrene? 

Frokostpause

Der er nu frokostpause i 45 minutter.

Vi vender selvfølgelig tilbage efter pausen. 

Støjberg lytter roligt

Inger Støjberg lytter og følger med på skærmen foran hendes plads. Hun fortrækker ingen miner, smiler af og til og virker i det store og hele upåvirket af det, der kommer frem i retten. 

Hun har også hørt det hele før. Senest i Instrukskommissionen sidste år, hvor alt dette også blev fremlagt. 

Selv om Instrukskommissionen endevendte hele sagen i 2020, og forløbet derfor er kendt, så starter Rigsretten på en frisk.

Styrelse igangsatte adskillelse af asylpar - men var voldsomt bekymret

Asylcentrene fik besked. Udlændingestyrelsen sendte dem pressemeddelelsen og forklarede blandt andet, at "beslutningen fra ministeren betyder, at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, dette uanset om der er fælles børn." Og dem, der allerede boede sammen, skulle adskilles.  

I Udlændingestyrelsen var der sideløbende korrespondancer om, hvorvidt der ville komme nogle retningslinjer fra ministeriet om, hvordan de skulle agere. Pt. havde de jo kun pressemeddelelsen at gå ud fra. 

Der var også fortsat bekymringer om lovligheden af at adskille parrene. Især dem med børn. Lene Vejrum, daværende vicedirektør, og Ditte Kruse Dankert, kontorchef, ville samle eksempler på par, hvor adskillelse ville være i strid med konventinerne, så de kunne forelægge dem for ministeriet.

Der var blandt andet en 16-årig pige, der tidligere var flygtet fra et tvangsægteskab med en langt ældre mand, men nu boede sammen med sin 19-årige kæreste, som hun var tydeligt glad for, og deres et-årige barn. 

Støjbergs forsvarer bryder ind

Inger Støjbergs forsvarer René Offersen bryder ind. Han spørger til alle anklagerens opremsninger af Støjbergs svar til pressen. Er de svar uforenelige med det, der stod i notatet, vil han vide? 

Det mener anklager Jon Lauritzen. I hans optik lægger Støjbergs udtalelser op til at adskille asylpar uden undtagelser.  

René Offersen indvender, at han er uenig. Men "det må I tage i jeres procedure", svarer anklageren. 

Støjberg: - Det er os, der bestemmer

Instrukskommissionen gengiver et interview, som TV 2s Peter Lautrup, lavede med Inger Støjberg på TV 2 NEWS lige efter, at pressemeddelelsen kom ud.

Her understregede Inger Støjberg i klare vendinger, at alle skulle adskilles. Også selvom det måske var en pige på 17 og en mand på 19 år. Støjberg medgav, at sådan et parforhold ville være både lovligt og acceptabelt i Danmark, men dog ikke på hendes centre. 

- Det, der er vigtigt for mig, er, at vi sender et fuldstændig utvetydigt signal om, at vi ikke vil acceptere nogen form for tvang. 

Par med små børn måtte heller ikke bo sammen, understregede hun. 

- Ja, det er et voldsomt ingreb, men jeg vil ikke se tvang i asylsystemet, og så længe de er i vores system, så er det os, der bestemmer, sagde hun, men åbnede for, at manden i sådan et tilfælde kunne få lov at se sine børn. 

- Inger svarer bare, at det er værd at få en dom på

Flere interne mails viser den krig, der foregik internt i ministeriet og mellem ministeriet og Udlændingestyrelsen. 

Niels Bak, pressemand i Udlændingestyrelsen, skrev i en mail til blandt andre styrelsens direktør Henrik Grunnet:

”Kære alle, UIBM (ministeriet, red.) har varslet, at ministeren går ud klokken 14.30 i en pressemeddelelse samt redegørelse om de såkaldte barnebrude. Budskabet er efter det oplyste, at ingen mindreårige under 18 må bo samen med deres ægtefælle."

Henrik Grunnet svarede: 

"Kære alle. Ja, mødet i ministeret efterlod ingen tvivl om hendes (Støjbergs, red.) indstilling til sagen uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn."

Kontorchef i Udlændingestyrelsen Ditte Kruse Dankert videresendte mailen med følgende besked:

”Hørte fra Jesper, at Nina Holst har sagt, at vi bliver dømt – Inger (Støjberg, red.) svarer bare, at det er værd at få en dom på…yes??"

Pressemedarbejderen Nils Bak videresendte pressemeddelelsen til en kollega og skrev, at der er en stor risiko for brud på børnekonventionen, hvis man eksempelvis skulle forhindre en 16-årig pige i at bo sammen med en 24-årig ægtefælle, som hun har et barn med. Det oplyste Lykke Sørensen ifølge Niels Bak på koncerndirektionsmødet efter vurdering fra Justitsministeriet.

"Støjberg skulle have udbrudt, højlydt: Den risiko tager jeg gerne! Hun mente på mødet – alene, fordi Lykke viderebragte JMs vurdering, sådan som hun havde pligt til – at ”I åbenbart godt vil ha’ barnebrude”. Så var der krig”, skrev Niels Bak i mailen. 

Lykke Sørensen advarede mod konventionsbrud, før pressemeddelelse blev sendt ud

10. februar er dagen, hvor der udgik en pressemeddelelse, om at alle asylpar med en mindreårig skulle adskilles.

På et koncerndirektionsmøde er det noteret, at Lykke Sørensen, den øverste juridiske kompetence i ministeret, advarede om, at det ville være i strid med konventionerne. Det blev også noteret under mødet "ingen konklusion - men toget kører".

På mødet fandt de altså ikke ud af, hvad de skulle stille op med det åbenlyse problem, at budskabet, som de skulle til at sende ud, var ulovligt. Men alt var sat i gang alligevel.

Støjberg og hendes rådgiver ville ikke have nogen "kattelem"

Vi er nu nået til den pressemeddelelse, der endte som en instruks. Arbejdet på den begyndte 9. februar. Første udkast begyndte således: "Fremadrettet får mindreårige asylansøgere som udgangspunkt ikke lov til at bo sammen med en ægtefælle eller samlever". 

Allerede med ordene "som udgangspunkt" lægges der op til, at der kunne være undtagelser. Altså par, man ikke kunne skille ad. Pressemeddelelsen referer også - ligesom i notatet, vi lige har endevendt - at der kan være undtagelser, hvor en adskilelse ville være imod barnets tarv. 

Efter et møde med blandt andre Inger Støjberg blev der skrevet et nyt udkast. Også det blev dog forkastet. I en mail skriver ministeriets øverste jurist, Lykke Sørensen, til daværende kontorchef i ministeriet, Jesper Gori:

"Jeg forstår på Uffe (departemenstchefen Uffe Toudal Pedersen, red.), at Inger (Støjberg, red.) og Mark (Thorsen, Støjbergs særlige rådgiver, red.) ikke kan tilslutte sig forslaget. Det er vist stadig ønsket, at der ikke skal være en kattelem. Jeg har talt med Uffe om, at vi skal søge hurtigt i morgen tidlig at vende sagen med Nina på ny. Jeg håber, at vi kan fange hende ved 9-tiden i morgen."

Centralt notat lagde op til undtagelser

Det endelige notat, der er dateret 2. februar 2016, endte under titlen ”Notat om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der indrejser sammen med personer, som angives at være ægtefælle eller samlever".

Notatet beskriver både praksis og juridiske overvejelser og ender med at konkludere, at "Udlændingestyrelsens praksis ved indkvartering af mindreårige fremover tilrettelægges således:

– at mindreårige under 15 år ikke kan indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever, og

– at mindreårige på 15 år eller derover ikke kan indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever, medmindre dette åbenbart vil stride mod den mindreåriges tarv. Foreligger der sådanne hensyn til den mindreåriges tarv, skal parterne indkvarteres hver for sig, men på det samme asylcenter".

Notatet lægger altså op til, at der vil være undtagelser. At man ikke bare kan adskille alle asylparrene, fordi det i nogle tilfælde vil være i strid med pigens tarv. I så fald kan de placeres på hver sit værelse, men i samme asylcenter, så de stadig kan have kontakt. 

Notatet er godkendt af en lang række centrale embedsfolk. Notatet er også formelt godkendt af Inger Støjberg, men i realiteten var det en ministersekretær, der godkendte på hendes vegne.