Han mistede alt, efter at han så det uidentificerede objekt på skærmen
Et hvidt, aflangt Tic Tac-formet objekt ude over Stillehavet har efter mange år fået Pentagon til at tage ufo-spørgsmålet alvorligt.
Ingen troede på Kevin Day. Alle grinede bare ad ham. Når han fortalte folk, hvad han havde oplevet, rystede de på hovedet. De lavede jokes om ham, og selv hans daværende chef i den amerikanske flåde spurgte, hvad han havde røget.
Men Kevin Day havde ikke røget noget. Den daværende chef for skibets radaroperationer og hans kolleger på krigsskibet USS Princeton havde i stedet set noget på radaren og i luften, de ikke kunne forklare eller identificere
- Jeg vidste ikke, hvad fanden jeg skulle gøre. Det begyndte at manifestere sig i mine mareridt, siger Kevin Day i den nye dokumentarserie ‘UFO’.
Han prøvede i årene, der gik, at få folk til at lytte til ham. Men han blev kun mødt af latterliggørelse og mistro.
Ingen ville høre på ham. Ikke indtil nu.
For ufo-spørgsmålet er den seneste tid blevet taget mere seriøst end længe. I juni offentliggjorde de amerikanske sikkerheds- og efterretningsmyndigheder en rapport, som beskrev, at der de seneste 20 år har været mere end 144 ufo-observationer, som det amerikanske militær har noteret, og at man kun har været i stand til at identificere 1 af tilfældene som værende en luftballon.
Dermed er Kevin Days oplevelse stadig ét stort mysterium. Et mysterium, som har haft store konsekvenser for ham, og som han for første gang fortæller om nu.
Brikkerne passede ikke i puslespillet
Det var onsdag 10. november 2004. USS Princeton befandt sig ud for San Diegos kyst i Stillehavet i anledning af en stor øvelse. Kevin Day, der på det tidspunkt var chef for skibets radaroperationer, holdt øje med alt, hvad der var at se på de mange skærme. Hans opgave var at overvåge luftrummet og identificere, hvad der kom ind - hvis der kom noget ind. Det gjorde der pludselig denne onsdag.
På radaren så han nogle objekter, der langsomt bevægede sig syd på i mindre grupper.
Tallene viste, at de befandt sig 8,5 kilometer oppe i luften og fløj med kun 185 kilometer i timen. Det var unormalt, tænkte Kevin Day. Når noget er så højt oppe og bevæger sig så langsomt, vil det falde ned fra himlen. Man kan ikke lave nok opdrift, vidste han.
Han vidste også, at objekterne ikke befandt sig på kommercielle flyruter, og at de var for højt oppe til at være fugle. Det var i sidste ende også hans opgave at trykke på den knap, der ville affyre et missil. Men hvad var det, han stod og kiggede på? Han kunne ikke bare sende ødelæggende våben mod noget, han ikke anede, hvad var.
Arbejdet som radaroperatør på et krigsskib går ud på at samle puslespillet af oplysninger på skærmene og på den måde forklare, hvad man ser. Men ingen af de brikker, Kevin Day stod og kiggede på, havde han set før. For første gang i sin 18 år lange karriere kunne han ikke identificere et objekt.
Puf, så var den væk
De mærkelige genstande kom og gik på skærmene de næste dage. Kevin Days radaroperatør-kollega på USS Princeton Gary Voorhis fik på et tidspunkt en idé om, at nu befandt de sig så tæt på de flyvende objekter, at de måske kunne se dem med de enorme kikkerter, der er placeret på siden af krigsskibet. Her så de objekterne som små prikker langt ude i horisonten. Først stod de bare stille.
Og lige pludselig forsvandt de ud af den blå luft.
Kevin Day blev bekymret. Hvad var det? Var det farligt?
Derfor anbefalede han sin chef, at der blev sendt fly ud for at undersøge sagen. De to jagerpiloter David Fravor og Alex Dietrich lettede fra det amerikanske hangarskib USS Nimitz 14. november. Da de nåede området, hvor et af objekterne befandt sig, kunne de se på radaren, at det var omkring samme størrelse som deres jagerfly, at det var hvidt og havde en aflang form som en Tic Tac.
- Ser du den ting dernede, makker? sagde Dave Fravor til Alex Dietrich.
Over radioen lød det fra deres leder:
- Vi bliver nødt til at vide, hvad det er.
Jagerpiloterne nærmede sig, og pludselig kunne de se hvidt oprørt vandt til højre for dem. Det næste øjeblik kom Tic Tac-objektet farende nærmest lige over havoverfladen. Først mod nord, så mod syd, tilbage nord på, mod syd igen, nu mod øst og så mod vest. Det var, som om den fløj tilfældigt rundt, tænkte Dave Fravor fra sin position oven over genstanden.
- Jeg undersøger det, sagde han til sin makker.
Han fløj ned, og så fløj objektet op.
- Åh gud, jeg bliver angrebet, hørte Kevin Day jagerpiloten sige over radioen.
Det var, som om Tic Tac’en ville i slagsmål, tænkte han.
Den fløj frem og tilbage, spejlede jagerflyets bevægelser, forsvandt pludselig og kom pludselig tilbage igen. På et øjeblik var den helt tæt på Dave Fravor, inden den accelererede og ”puf”, som han husker det, forsvandt den.
Få sekunder senere opfangede radaren på USS Princeton objektet 97 kilometer væk fra de to piloter, mens Chad Underwood, som sad i et andet jagerfly i nærheden, lykkedes med at optage en kort video af det med sit infrarøde kamera, inden det var helt væk.
Helikopteren tog beviserne med
På USS Princeton herskede der total forvirring.
- Hvad flyver sådan? Intet. Der er intet, som er bare i nærheden, fortæller Kevin Day i ’UFO’.
Tanken slog ham, at det kunne være en ufo. Han kunne også se på sin leders ansigtsudtryk, at han vidste, hvad de lige havde oplevet, men han kunne eller ville ikke fortælle mere.
I stedet gik Kevin Day op til en maskine, som optog al den eksterne kommunikation. Han overførte det til en disk, hvis hændelsen skulle undersøges.
Det skulle den ikke, blev han dog hurtigt klar over. For en helikopter landede på krigsskibet, og to civilklædte mænd steg ud. Radaroperatøren Gary Voorhis fik besked på at hente alle bånd og disks, der var i computerrummet, og som kunne indeholde noget af det, der lige var sket. Mændene i helikopteren tog alt med sig, inden de lettede.
Og så blev der ikke talt mere om det.
Måske tror de på os nu
Der var tavst i 13 år. Men i december 2017 udkom New York Times med en stor og opsigtsvækkende artikel, hvor jagerpiloten David Fravor stod frem og fortalte om sine fortiede oplevelser. Det var en historie, som blev citeret over hele verden, og som satte gang i en seriøs diskussion om ufoer.
To år gik der, og så var det jagerpiloten Chad Underwood, der fortalte sin version af historien i magasinet New York, inden USA’s forsvarsministerium, Pentagon, i 2020 endelig bekræftede, at videoen, som blev optaget tilbage i 2004, og to andre optagelser af lignende episoder fra 2015 er filmet af amerikanske jagerfly.
- De luftfænomener, der observeres i videoerne, er fortsat karakteriseret som uidentificerede, stod der i den meddelelse, som Pentagon offentliggjorde.
Teorierne om ufoer, og at der findes andet intelligent liv et sted derude, fik med ét en større tyngde. Nu blev det klart, at der i hvert fald fandtes videoer, hvis ægthed blev bekræftet.
- Folk begynder måske at tro på os nu, siger radaroperatøren Gary Voorhis.
Øjenvidnerne til de omtalte episoder er heller ikke hvem som helst. Som den tidligere New York Time-journalist Ralph Blumenthal, der sammen med to kolleger har stået for avisens afdækning af ufo-spørgsmålet, formulerer det i dokumentaren:
- Ufo-debatten har altid handlet om, om det var virkelig eller ikke virkeligt. Men det, der er mest interessant nu, er, at det er de bedst trænede observatører, der har set det. Jagersoldater. De er ikke psykisk uligevægtige. Det er mennesker, som vi har betroet de mest kraftfulde våben.
Noget tyder i hvert fald på, at emnet bliver taget uhyre alvorligt øverst oppe i det amerikanske system.
Tidligere på sommeren lovede den nytiltrådte NASA-direktør, Bob Nelson, at han ville sætte nye undersøgelser i gang for at komme til bunds i sagen, og blot et par uger tidligere var det USA’s tidligere præsident, Barack Obama, der på CNN gav et interview om ufo-spørgsmålet.
Her medgav han, at der findes videoer og billeder af objekter i luften, som man ikke ved, hvad er, og at der ikke er nogen forklaring på deres flyvemønster eller måden, de bevæger sig på.
- Jeg tror, at der stadig er folk, som arbejder seriøst med at efterforske og finde ud af, hvad det er, sagde Obama.
Hans efterfølger, Donald Trump, satte mellem jul og nytår sidste år gang i udarbejdelsen af en rapport, som flådens efterretningstjeneste, forsvarsministeriet og FBI fik 180 dage til at udarbejde.
I juni udkom den, og den var længeventet. Men konklusionerne var ikke så verdensomvæltende, som mange måske – måske ikke – havde håbet. Den konkluderede nemlig ikke, at ufoer findes. Men den afviste det omvendt heller ikke.
Kevin Day og kollegerne på USS Princeton og USS Nimitz er langt fra de eneste, der har oplevet uforklarlige hændelser. Pentagon har bekræftet, at en række andre billeder og videoer er taget af ansatte i det amerikanske militær. Særligt observerede jagerpiloter lignende fænomener ud for USA’s østkyst i 2014 og 2015. Men det er til gengæld begrænset, hvor mange af dem der har stået frem med deres historie.
Faktisk er kun en af de piloter villig til at få sit navn ud, mens fire anonymt har fortalt de uforklarlige fænomener, de har været vidne til.
Skampletten
Kevin Day er glad for, at hans og andres oplevelser nu bliver taget mere alvorligt. Han har fået en følelse af retfærdighed. I årene efter Tic Tac-episoden forlod han sit job. Han forsøgte at finde noget andet arbejde, men ifølge ham selv klæbede ufo-historien til ham. Han var blevet en skamplet, følte han.
’UFO’-dokumentarens instruktør, Mark Monroe, har fortalt Washington Post, at særligt Kevins Days historie – ud af den lange række af beretninger fra mennesker – er én, som har gjort særligt indtryk på ham. Her var nemlig en mand, som var godt uddannet, han var på toppen af sit felt, og han var en mester i at identificere objekter på radarerne.
- Han blev følelsesmæssigt forandret af hændelsen, siger Mark Monroe.
- Der sker noget med dem, der oplever det. Det bliver noget, der overtager deres liv. De kan ikke undgå det eller lade være med at forfølge det.
Kevin Day kigger stadig op i luften og ud i universet. Han kan ikke lade være, og en del af ham holder stadig øje med, om objekterne kommer igen. De har ændret ham. Arbejdet og ægteskabet blev aldrig det samme.
- Jeg endte med at miste alt, hvad jeg havde. Måske var jeg ved at blive skør, siger han.
For fire år siden vendte han tilbage til sin hjemby og fik et arbejde i et køkken. Fjernsynet var tændt, da CNN-værten fortalte om Tic Tac-episoden. På skærmen så Kevin Day de samme radarbilleder, som han stod og kiggede på ude i Stillehavet tilbage i 2004. Han var rystet igen.
Men det blev også klart for ham, at nu kunne han ikke holde oplevelsen inde mere. Han måtte fortælle om det. Så hele verden kender til det, og så vi måske kommer nærmere, hvad det var, han så.
- Og det skal vi nok finde ud af, siger han.
Se dokumentarserien 'UFO: Den store historie ' på TV 2 PLAY her.