Regeringen præsenterer finanslovsudspil

Denne liveblog opdateres ikke længere. 

Tak fordi du fulgte med! 

Dansk Industri (DI) savner en løsning på det, de anser som et af Danmarks store problemer, i det forslag til en finanslov, der præsenteres mandag.

- Vi mangler fokus på et af de meget store og meget reelle problemer, vi står over for som samfund lige nu - at have adgang til tilstrækkelig meget arbejdskraft.

- Det drejer sig både om kvalificeret arbejdskraft, faglært arbejdskraft og ufaglært arbejdskraft, siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i DI.

Regeringens udspil bliver mødt med kritik fra blå blok. 

- Danskerne kan være godt skuffet over regeringens finanslovsforslag, lyder det fra De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på Facebook.

- På en dag som i dag bliver det tydeligt, hvor stor en forskel der er på en socialdemokratisk regering og en borgerlig, skriver han.

Også Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen er utilfreds. 

- Regeringens finanslovsudspil er en tynd omgang. Der bliver gjort for lidt for at fremtidssikre dansk økonomi med flere hænder og sætte gang i den grønne omstilling, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau. 

Pressemødet er slut. 

Ifølge politisk analytiker Noa Redington må støttepartierne sidde tilbage med en tom følelse efter præsentationen af finanslovsudspillet, fordi der kun er 1,2 milliarder kroner at forhandle om. 

- De kan ikke være tilfredse. Man kan hverken få bedre folkeskoler, bedre psykiatri eller mere velfærd for den sum penge, siger han til TV 2. 

Ifølge Noa Redington er alle partier enige om, at foden skal lettes fra speederen, men man kan godt prioritere anderldes, end regeringen gør. 

Regeringen har afsat fire milliarder kroner til den såkaldte corona-krigskasse, der skal sikre, at der er penge, hvis der kommer uforudsete udgifter til corona det kommende år. 

Samtidig er der kun afsat 1,2 millarder kroner i forhandlingsreserven, som partierne kan forhandle om. 

Nicolai Wammen bliver spurgt ind til, om regeringen er villige til at rykke nogle af pengene fra corona-krigskassen til forhandlingsreserven. 

- Det er ikke regeringens udgangspunkt, nej, svarer finansministeren.

Ifølge ham er det fornuftigt at sætte penge af til coronaudgifter, fordi vi ikke kan vide os sikre på, at krisen er helt overstået. 

En journalist spørger Nicolai Wammen, om regeringen ikke risikerer at skabe den økonomiske overophedning, man frygter, når man er så ivrig efter at få flere i arbejde. 

Det mener finansministeren ikke. 

- Nej. Vi må konstatere, at store som små virksomheder mangler arbejdskraft, de kan eksempelvis ikke levere alle ordre, og servivebranchen mangler hænder for at komme helt på fode igen efter coronakrisen. Jeg mener ikke, at flere i arbejde er en del af problemet, men en del af løsningen, siger han. 

Wammen bliver spurgt ind til, hvorfor han ikke præsenterer nogle af de tiltag, der skal få flere i job, allerede i finansloven. 

Ifølge Wammen skal de to ting holdes adskilt. 

- Det bliver meget snart, at regeringen kommer med sine initiativer til at få flere i arbejde, men det skal køre sideløbende. 

Han påpeger desuden, at der vil gå nogle måneder, inden finansloven er på plads, og at han håber, at tiltagene for at øge arbejdsudbuddet vil blive præsenteret og gennemført før. 

Finansministeren har talt om dansk økonomi og kort præsenteret regeringens udspil til finansloven. Nu åbnes der for, at pressen kan stille spørgsmål. 

Der vil ikke være mange penge at forhandle om, når partierne mødes til oktober, fortæller Wammen. Det skyldes den stramme finanslov, regeringen ønsker. 

- Jeg ved, at partierne har mange ønsker til, hvad der skal bruges penge på, og hvad der skal blive bedre. Det er ikke underligt. Men der er ikke mange penge, siger Wammen.

Han understreger, at regeringen ønsker, at de ekstra penge skal bruges på velfærd og grøn omstilling. 

- Jeg håber, at så mange partier som muligt vil tage ansvar og være med til at lande en aftale. Det bliver ikke nemt, det ved jeg, det er det aldrig, siger han. 

Wammen vender tilbage til finansloven og forklarer, at regeringen har i sinde at udvise rettidig omhu ved kun at fremlægge få, men vigtige tiltag. 

Først og fremmest er velfærd højt på listen, slår han fast. 

- Velfærden har den højeste prioriet. Vi ønsker et sammenhængende og balanceret velfærdssamfund både i land og by. 

Derudover vil der laves nye tiltag for Kriminalforsorgen, og regeringen vil holde fast i corona-krigskassens, som sikrer, at der er penge til uforudsete udgifter i forbindelse med corona. 

Selvom beskæftigelsen er rekordhøj i Danmark, er der nogle udfordringer på området. Derfor vil regeringen blandt andet præsentere en række tiltag for at få flere mennesker i arbejde, fortæller Wammen. 

- Det er tankevækkende, at vi på den ene side står med virksomheder, der efterspørger arbejdskraft, samtidig med at vi har 45.000 unge mennesker og mange med ikke-vestlig baggrund, især kvinder, der ikke er på arbejdsmarkedet, siger han. 

Tiltagene vil ikke blive præsenteret på dagens pressemøde, men i den kommende tid. 

Inden Wammen fortæller yderligere om regeringens udspil til finansloven, vil han uddybe, hvordan det står til med dansk økonomi og hvorfor. 

Det går rigtig godt. Danmark er blevet ramt mindre hårdt end andre lande og er kommet hurtigere ud af krisen end andre. Det skyldes først og fremmest, at Danmark har håndteret sundhedskrisen så godt, som tilfældet er, forklarer finansministerien. 

- Alle har leveret en indsats, og derfor står vi, hvor vi gør. Det er en indsats, vi kan takke hele det danske samfund for, siger han. 

Sidste år var der behov for en finanslov, der satte gang i dansk økonomi. I år står vi et helt andet sted, fordi det går så godt med økonomien, forklarer finansministeren. 

- Det bliver en stram og ansvarlig finanslov. Opgaven er en anden nu end sidste år, vi skal lette foden fra speederen nu, siger han. 

Wammen fortæller, at man ikke kommer til at se en lang række dyre forsalg fra regeringen, ligesom forhandlingsreserven vil blive mindre. 

Nicolai Wammen byder velkommen til dagens pressemøde i Finansministeriet. Han starter ud med at fortælle, at det går godt for dansk økonomi. 

I 2021 ser vi en vækst på hele 3,8 procent, hvilket er historisk højt. 

- Allerede i 2021 ser vi en kraftig vækst. Det går rigtig godt for dansk økonomi, vi har klaret os gennem coronakrisen bedre end forventet. 

Han understreger dog, at der fortsat er brancher, som er hårdt ramt.  

Ifølge Noa Redington tegner det til at blive en meget lille finanslov "uden spræl i den". Det skyldes, at det går godt for dansk økonomi - eksempelvis har der aldrig været flere personer i beskæftigelse end nu. Vi skal derfor ikke ud at bruge en masse penge, men tværtimod holde lidt igen. 

Selv har Wammen også givet udtryk for, at der skal bremses op. 

- Det går rigtig godt med dansk økonomi lige nu, så den her finanslov bliver ikke en, hvor vi kommer med en masse nye forslag til at sætte fut under kedlerne, men en hvor vi bremser lidt op, sådan at vi kan få et godt og ansvarligt opsving, sagde finansministeren søndag. 

Regeringen håber på et stille og udramatisk forløb, når finanslovsforhandlingerne skal i gang til oktober, men det er ikke sikkert, at det går sådan, siger politisk analytiker Noa Redington.

Særligt forhandlingsreserven, altså den mængde penge, der er afsat til at få støttepartiernes ønsker opfyldt, er nemlig mindre end tidligere år, og det kan skabe splid.

- Der bliver ikke penge til alle støttepartiernes ønsker om stærkere velfærd, bedre folkeskoler og så videre. De vil formentlig sige til Wammen, at det kan han godt gøre bedre, og at han skal skaffe nogle flere penge, siger Noa Redington til TV 2.

Ifølge TV 2s oplysninger er beløbet på 1,2 milliarder kroner – en halvering sammenlignet med sidste år.

Klokken 11.00 præsenterer regeringen sit udspil til finansloven 2022. 

TV 2 kender ikke det nærmere indhold af finanslovsudspillet, men ifølge Ritzau indeholder det blandt andet:

1. Lavere håndværkerfradrag
2. Fire milliarder til uforudsete corona-udgifter
3. Bedre adgang til velfærdstilbud i landkommuner
4. 1,2 milliarder kroner, som partierne kan komme med særlige ønsker til, hvad skal bruges på, for eksempel klima eller velfærd

Her kan du læse nærmere om de fire punkter.

Se også

I dag kommer regeringens finanslovsforslag - her er fire ting, vi allerede ved