Snart betegnes corona ikke som en samfundskritisk sygdom – hvilke restriktioner kan stadig indføres?
Indrejserestriktioner og smitteopsporing er bare nogle af de indsatser, som myndighederne stadig kan bruge til at mindske smitten efter 10. september.
Fra 10. september betegner de danske sundhedsmyndigheder ikke længere corona som en samfundskritisk sygdom.
Det betyder, at lovhjemmelen til at opretholde flere særregler i samfundet forsvinder. Særreglerne indbefatter eksempelvis forsamlingsforbud, krav om coronapas og krav om mundbind.
Men selvom der fra 10. september ikke længere vil være hjemmel til at opretholde disse regler, kan myndighederne stadig indføre restriktioner.
Det skyldes, at bestemte restriktioner alene kræver, at der er tale om enten en "alment farlig sygdom" eller en "smitsom sygdom", og fra 10. september vil covid-19 betegnes som en "alment farlig sygdom".
Disse restriktioner kræver, at der er tale om en alment farlig sygdom:
- Indrejserestriktioner
- Styrelsen for Patientsikkerheds påbud om lukning af for eksempel skole ved høj smitte
- Smitteopsporing
- Spildevandsovervågning
- Besøgsrestriktioner
- Oplysningspligt
- Udveksling af oplysninger mellem myndigheder
- Bemyndigelsesbestemmelse til behandling af personoplysninger
Disse restriktioner kræver, at der er tale om en smitsom sygdom:
- Spildevandsovervågning
Kilde: Sundhedsministeriet
Vil ikke tøve med at sætte ind igen
Beslutningen om at nedkategorisere coronavirus er truffet af regeringen, men med inddragelse af regeringens faglige referencegruppe, Epidemikommissionen og sundhedsmyndighederne, og årsagen er dels den store vaccinationstilslutning og dels den "stærke epidemikontrol".
- Det er den gode, danske epidemihåndtering, der gør det her muligt, og jeg vil sige tak til alle involverede for et gigantisk arbejde, skriver Magnus Heunicke (S) på Twitter.
Ministeren udtaler i pressemeddelelsen, at regeringen ikke vil tøve med at gribe ind, hvis smitten løber løbsk fremover.
Han uddyber udmeldingen i en længere tråd på Twitter.
- Hvis der sker pludselige, alvorlige udviklinger, fremkommer nye varianter eller andet, der truer epidemikontrollen i Danmark, vil vi ikke tøve med at sætte ind igen. Men epidemilovens særregler skal ikke være den nye normal i samfundet, skriver han.
Det var et flertal i Folketinget, der blev enige om at betegne covid-19 som en samfundskritisk sygdom.
Men partierne i blå blok har længe presset på for at ændre kategoriseringen og dermed indskrænke regeringens beføjelser, og også regeringens støttepartier har sat spørgsmålstegn ved de nuværende regler.
Ingen grund til at kalde det en samfundskritisk sygdom
Derfor er det også den helt rigtige beslutning at nedkategorisere sygdommen, mener coronaordfører for Enhedslisten Peder Hvelplund.
- Vi bliver nødt til at anerkende, at det her er en sygdom, vi kommer til at have i samfundet, og derfor skal vi selvfølgelig ikke opretholde en epidemilov, som giver regeringen helt uhørt store bemyndigelser, som også har været nødvendigt for at kunne håndtere corona, siger Hvelplund.
Nogenlunde samme melding kommer fra Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre.
- Vi er altså i en situation nu, hvor man ikke kan sige, at covid-19 er kritisk i forhold til samfundsfunktioner – vores sundhedsvæsen er for eksempel ikke under pres. Så der er ikke nogen grund til at opretholde covid-19 som det, man kalder en samfundskritisk sygdom.
Indtil 10. september er der en række af restriktioner, som stadig gælder i det danske samfund:
Coronapas:
Man skal stadig vise coronapas på indendørs serveringssteder (herunder restauranter og barer) samt ved kulturarrangementer (herunder teatre og spillesteder) med 500 eller flere tilskuere og i indendørs bade- og legelande, spillehaller og kasinoer.
Ved udendørs arrangementer – for eksempel fodboldkampe – hvor tilskuere primært sidder ned, gælder kravet først ved 2000 eller flere tilskuere.
I fitnesscentre er der også stadig krav om coronapas, men det vil kun blive tjekket ved stikprøvekontrol.
Man skal fortsat vise coronapas ved frisøren og andre liberale erhverv.
De fleste steder ophæves kravet om coronapas 1. september – dog ikke for natklubber, udendørs arrangementer med over 2000 tilskuere samt indendørs arrangementer med stående publikum (for eksempel koncerter).
Forsamlingsloft:
Man må ikke forsamles mere end 500 personer – hverken indendørs eller udendørs. Forsamlingsloftet gælder dog ikke i private boliger.
Åbningstider:
Barer må ikke holde åbent efter klokken 02.00, ligesom butikker heller ikke må sælge alkohol derefter. Det gælder til 1. september, hvor også natklubber og diskoteker kan åbne.
Opfordring til test:
Der gælder stadig en generel opfordring til test på arbejdspladser – dog ikke for færdigvaccinerede og tidligere smittede.
De ældste elever i grundskolen samt på efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der ikke er vaccineret eller tidligere smittet, opfordres kraftigt til at tage to ugentlige test.
Mundbind i lufthavne:
Danmark har ikke længere krav om mundbind i offentlig transport, men det gælder fortsat i lufthavn og fly, da man her følger internationale regler.
Kilde: Coronasmitte.dk, Justitsministeriet.