Vi giver dig dagens nyheder, mens de sker. Du kan tippe TV 2s journalist her.

Biden lover hævn efter terrorangreb

USA's præsident Joe Biden taler med store ord på pressemødet torsdag.  - Vil vi ikke tilgive, vi vil ikke glemme. Vi vil finde jer og hævne os, siger Joe Biden.

Mette Frederiksen: - Frygteligt terrorangreb i Kabul

- Frygteligt terrorangreb ved lufthavnen i Kabul. Mit hjerte går ud til de mange døde og sårede civile og til de amerikanske miltærfolk, der satte deres liv på spil for at redde andre Mine dybeste kondolencer til ofrene og deres næremste. Sådan siger den danske statsminister Mette Frederiksen (S) i en udtalelse efter terrorangrebet ved lufthavnen i Kabul.

Tysk mediekoncern køber amerikansk medie for 63 milliarder kroner

Den tyske mediekoncern Axel Springer køber det amerikanske nyhedssite Politico for et beløb svarende til 63,17 milliarder kroner, oplyser de to selskaber ifølge blandt andet det norske nyhedsbureau NTB.

Ny undersøgelse: Syv ud af ti gamere har oplevet ubehagelig adfærd

Syv ud af ti gamere i en undersøgelse, som softwarefirmaet Unity har lavet, har oplevet ubehagelig adfærd, mens de har spillet multiplayer eller på tværs af platforme. Det skriver Berlingske. Undersøgelsen er lavet blandt over 2000 brugere over 18 år verden over.

Bevæbnede mænd i Nigeria løslader over 100 kidnappede elever

Bevæbnede mænd i Nigeria har løsladt over 100 kidnappede elever, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Rune en sejr fra US Open

I kvalifikationsturneringen til Grand Slam-turneringen US Open i tennis vandt danske Holger Rune torsdag med 6-4, 6-1 over amerikanske Mitchell Krueger. Rune skal nu spille kvalifikationsfinale mod tyske Mats Moraing eller australske Christopher O'Conell. Vinder Rune også den, er han med i hovedturneringen, der starter på mandag i New York-bydelen Bronx.

Anmeldelse om skud ved svensk lufthavn

Svensk politi er torsdag aften kørt til et område syd for lufthavnen i Arlanda ved Stockholm efter anmeldelse om skud. På stedet har flere personer været i slagsmål. Det skriver svenske Aftonbladet. En person skal have skudt mod en anden, og iifølge anmeldelsen var situationen truende.

Brexit-forhandler udfordrer Macron ved præsidentvalg

EU's tidligere chefforhandler under skilsmissen med Storbritannien melder sig i kampen om at blive Frankrigs næste præsident. Torsdag meddelte brexitforhandleren, Michel Barnier, at han stiller op for det konservative parti Republikanerne. Den nuværende præsident, Emmanuel Macron, vil også forsøge at opnå genvalg ved næste års valg. Det skriver Ritzau.

Ny eksplosion var kontrolleret sprængning

Den eksplosion, der er hørt i Kabul sent torsdag aften dansk tid, var en kontrolleret sprængning fra USA's militær, der er i færd med at destruere ammunition. Det oplyser en talsmand for Taliban ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Pornostjerne sigtet for 34 sex-forbrydelser

Den amerikanske pornostjerne Ron Jeremy, 68, er ifølge anklagemyndigheden i Los Angeles blevet sigtet for 34 sexforbrydelser begået mod 21 kvinder fra 1996 til 2019. Det skriver BBC. Ron Jeremy risikerer over 300 års fænglse, hvis han bliver dømt. Jeremy, der nægter sig skyldig, har medvirket i mere end 1.700 pornofilm siden 1979.

Mulig skudepisode under slagsmål i Malmø

Der er fundet tekniske beviser, som kunne tyde på, der er affyret skud i forbindelse med et slagsmål på Bjørkgatan i Malmø torsdag aften, skriver svenske Aftonbladet. Der er foreløbig ikke meldinger om tilskadekomne. 

To danske topplaceringer i belgisk cykelløb

Den danske cykelrytter Mikkel Frølich Honoré (Quick-Step) endte torsdag på andenpladsen i det belgiske løb Druivenkoers-Overijse, som blandt andet blev kørt på en del af den VM-rute, hvor der i september skal findes en ny verdensmester. Han kunne ikke hamle op med sin holdkammerat, fænomenet Remco Evenepoel, som vandt med et forspring på 40 sekunder. Kasper Asgreen blev nummer fire.

FCK klar til gruppespil

FC København ydmyger tyrkiske Sivasspor med 5-0 i Parken. Dermed er hovedstadsklubben klar til Conference League-gruppespillet i fodbold med en samlet sejr på 7-1.

Én død ved sporvognsulykke i svensk by

En person er blevet dræbt efter at være blevet påkørt af en sporvogn i Gøteborg i Sverige, skriver svenske Aftonbladet.

Biden udsætter møde med israelsk premierminister

Et møde mellem USA's præsident Joe Biden og Israels premierminister Naftali Bennett er blevet udsat til fredag, skriver det franske nyhedsbureau AFP, der citerer Det Hvide Hus.

Uefa kårer Jorginho til årets spiller

Chelseas midtbanespiller  i fodbold Jorginho blev torsdag aften kåret som årets spiller i sæsonen 2020/2021 af Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa. Jorginho, som er født og opvokset i Brasilien, men som spiller for det italienske landshold, vandt Champions League med Chelsea og EM med det italienske landshold.

Fransk modstander til Clara Tauson ved US Open

Den danske tennisspiller Clara Tauson skal møde franske Clara Burel i første runde i Grand Slam-turneringen i tennis US Open. US Opens hovedturnering starter mandag i New York-bydelen Queens, men tidspunktet for Clara Tausons kamp i første runde er endnu ikke fastlagt.

Fire amerikanske soldater dræbt ved angreb i Kabul

Fire amerikanske soldater er blandt de dræbte i torsdagens bombeangreb ved lufthavnen i Kabul, har USA's ambassadør i Afghanistan oplyst til ansatte på ambassaden. Det siger en amerikansk embedsmand med kendskab til ambassadørens briefing til avisen Wall Street Journal.

Fodboldstjerne fængslet og sigtet for fire voldtægter

Den franske fodboldspiller Benjamin Mendy er blevet sigtet for fire tilfælde af voldtægt og ét seksuelt overgreb, skriver Ritzau. Mendy spiller for den engelske mesterklub Manchester City. Han er samtidig blevet varetægtsfængslet, oplyser politiet i Cheshire. Premier League-klubben har derfor suspenderet den 27-årige franskmand.